Samfundsansvar er en del af sektorens DNA – det inkluderer bæredygtighed

Kent Damsgaard er ny adm. direktør for Forsikring & Pension. Branchens rolle i den grønne omstilling kan ikke overvurderes. Det skyldes den samfundskontrakt, der er iboende i branchen.

Et nyt ansigt har sat sig i direktørstolen hos Forsikring & Pension. Brancheforeningen har siden 1. september haft Kent Damsgaard som adm. direktør, og han har overtaget topjobbet på et tidspunkt, hvor branchen for alvor skal træde i karakter mht. bæredygtighedsagendaen.

Slut med skåltalerne. Nu skal der eksekveres, som han siger. Som resultat af de udfordringer, verden står over for på bæredygtighedsfronten, samt et folkeligt, politisk og branchemæssigt krav om handling på det område, skal forsikrings- og pensionsbranchen manifestere de muskler, den har, og være med til at sætte gang i udviklingen i praksis, lyder det fra den tidligere politiske direktør i DI.

Det er naturligt at spørge, hvorfor det er vigtigt, at netop forsikrings- og pensionsbranchen kommer helt frem i skoene og op i gear, når det kommer til at se deres virke i et bæredygtighedsperspektiv. For Kent Damsgaard handler svaret om iboende kerneværdier. Det handler om den uskrevne samfundskontrakt, branchen har indgået med befolkningen.

”Pensionssektoren er afgørende for at sikre mennesker i den sidste del af livet. Men pensionsordningen træder også til, når der er sygdom, ulykke mv. i den erhvervsaktive alder. Forsikringsdelen handler grundlæggende om tryghed i tilværelsen. Vi træder til, når der sker noget uventet. Vi er en del af velfærdspakken. Samfundsansvar er en del af sektorens DNA – det inkluderer bæredygtighed og klima. Det er en udfordring, vi alle skal adressere bedst muligt,” siger han.

Grøn omstilling i fokus

Forsikrings- og pensionsbranchens fokus på bæredygtighed er ikke noget, der er kommet med Kent Damsgaards indtog. Ligesom i resten af samfundet er der i branchen over de seneste par år sket et skred, der har flyttet emnet fra periferien til kernen.

Det er der efterhånden en række eksempler på, når man ser på finanssektoren som helhed. Ét eksempel er Klimapartnerskabet for Finanssektoren, hvoraf pensionsdelen alene har givet tilsagn om, at den indtil 2030 er parat til at investere 350 mia. kr. i at fremme bæredygtighed. Det enorme beløb skal bl.a. gå til at finansiere de øvrige danske sektorers grønne projekter samt projekter i udlandet.

Forsikrings- og pensionsbranchen har dog gjort mere end det.

”Sektoren har netop vedtaget en ny strategi frem mod 2025, hvor vi har sat den grønne omstilling som en høj prioritet. Vi har som udgangspunkt to ben at stå på: tryghed og velfærd. Nu har vi sat grøn omstilling ind som det tredje bærende ben,” siger han og tilføjer:

”Det valg skal man ikke undervurdere. Bæredygtighed er reelt blevet gjort til et ligeværdigt ben. Det siger noget om, hvordan hele problemfeltet er blevet integreret i den måde, vi i dag tænker på.”

Pointer fra artiklen

  • Qua branchens natur er samfundsansvar vigtigt – det gælder også bæredygtighed
  • 2025-strategien indeholder to klassiske ben samt nu et tredje: tryghed, velfærd og grøn omstilling
  • Grøn omstilling indeholder dilemmaer. Der er brug for en diskussion om muligheder og faldgruber

Der er virkelig sket noget med hensyn til bevidstheden om bæredygtighed de seneste to-tre år. Erhvervslivet har bevæget sig. Holdningen var tidligere, at man gerne ville. Nu er det også holdningen, at man skal. Senest har rejsen med klimapartnerskaberne vist, at erhvervslivet er klar. Det gælder i høj grad også forsikrings- og pensionsbranchen.

Vi bliver nødt til at tage en ærlig diskussion om, hvilke dilemmaer der er i en bæredygtig omstilling. Pensionssektoren har fx meldt sig parat til at investere 350 mia. kr. indtil 2030.

Kent Damsgaard, adm. direktør, Forsikring & Pension

OM FORSIKRING & PENSION

Forsikring & Pension er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaber. Organisationen har domicil i Hellerup og har ca. 130 medarbejdere

Organisationen refererer til en bestyrelse på 18 medlemmer, der alle er direktører i forsikrings- og pensionsselskaber i Danmark

Forsikring & Pension arbejder for, at branchen bliver kendt for sit bidrag til at løse nogle af de største udfordringer, det danske og internationale samfund står over for

Organisationens strategiske holdepunkter er velfærd og tryghed for den enkelte dansker, samt bæredygtighed og den nødvendige grønne omstilling

OM KENT DAMSGAARD

Kent Damsgaard er født i 1977 og uddannet økonom fra Syddansk Universitet

Siden 1. september 2020 adm. direktør for brancheorganisationen Forsikring & Pension

I perioden fra 2008 til 2014 og igen fra 2015 har Kent Damsgaard bestredet flere stillinger i DI. Senest som politisk direktør

Fra 2014 til 2015 var han underdirektør i ATP. Derudover har han tidligere arbejdet som bl.a. fagchef i Skatteministeriet

Fra skåltaler til handling

Der er flere områder, hvor forsikrings- og pensionsbranchen kan gå ind og gøre en afgørende forskel på klimaområdet. Et eksempel er, at klimaforandringer og øget risiko for skybrud og kraftigere storme har stor indflydelse på forsikring og forebyggelse. Derudover er der potentiale for, at pensionskassernes milliarder kan understøtte udbygning af fx vindmølleparker. Det hele har potentiale til at gøre en forskel. Men her kommer vi også ind på en problemstilling, som Kent Damsgaard nævner gentagne gange. En udfordring, der er helt central for topchefen for Forsikring & Pension.

”Vi skal eksekvere. Vi har talt om bæredygtighed og klima i lang tid. Nu skal vi vise, at vi har hånden på kogepladen, og at vi kan løfte de ideer, vi har. Vi er gået fra skåltaler til visioner til strategier. Det er rigtig godt, men nu skal vi handle på løfterne. Det er i høj grad mit fokus som ny adm. direktør for Forsikring & Pension,” siger han.

Det skal også ses i lyset af, at Danmark er et foregangsland på flere måder.

”Mit fokusområde er selvfølgelig danske forhold, men vi kan ikke ignorere, at det også handler om, at vi som nation både kan og skal påvirke resten af verden i en positiv retning. Vi er kåret til at have verdens bedste pensionssystem. Vi har samlet over 3.000 mia. kr. opsparet. Vi har fokus på det grønne. Det er naturligt, at vi ser på, hvordan vi kan være front runners i forhold til internationale investorer,” siger han.

Udfordringer skal adresseres

Der sker spændende ting på bæredygtighedsfronten, og der er al mulig grund til at tro, at danske virksomheder og finansielle institutioner kan spille en væsentlig rolle på området internationalt. Det begejstrer den nye direktør for Forsikring & Pension.

Der er dog et ”men”. Kent Damsgaard minder om, at der i al vores nuværende bæredygtighedsbegejstring er virkelighed og realisme, man skal huske at tænke ind i det hele.

”Det er vigtigt, at vi er fuldstændig ærlige omkring, at verden altså ikke er sort/hvid. Der er dilemmaer i det her, og dem vil jeg ikke skjule. Dem vil jeg tværtimod løfte frem, så vi kan diskutere dem,” siger han.

Man må fx ikke glemme de grundlæggende formål med, at vi som arbejdende mennesker sætter penge til side hver måned.

”Det er nemt at blive begejstret, når vi nævner de store milliardbeløb, men vi skal huske på, at det ikke er branchens penge. Det er pensionskundernes penge. Når vi skal fremme grøn omstilling, så skal det ske på en måde, hvor vi sikrer, at der er et afkast. Vi kan ikke gå ud og sige til den pensionerede sygeplejerske eller metalarbejder, at det store eksperiment desværre ikke gik, og at der derfor ikke er pension til dem alligevel,” siger han og tilføjer:

”Det dur jo ikke. Og det skal alle være opmærksomme på. Vi kan ikke se bort fra afkast, bare fordi noget er grønt. Der er et dilemma her, og det skal den enkelte dansker være bevidst om.”

Kernebegrebet er etik

Direktøren for Forsikring & Pension minder om, at investeringspolitikker også handler om, hvorvidt pensionsselskaber skal investere lokalt eller globalt. I en tid, hvor både hensynet til arbejdspladser og grønne argumenter kan tale for at investere i det nære, skal man huske på, at der også er noget, der hedder risikospredning. Den fordrer internationale investeringer. Det er endnu et dilemma, som er værd at tage med i det store billede.

I det hele taget vil Kent Damsgaard gerne bringe begrebet ”etik” i spil i endnu højere grad, end vi måske er vant til. Han minder om, at den teknologiske udvikling har givet os muligheder, ingen tidligere drømte om. Han bruger forsikringsområdet som eksempel.

”Dér, hvor vi virkelig kommer til at diskutere dilemmaer i fremtiden, er fx inden for forsikringsdelen. På den ene side er det fantastisk, hvis man kan belønne kunder med billigere forsikringer, hvis de med data kan dokumentere, at de ikke er den type, der ligger og kører 200 km/t i deres bil. Men hvordan sker denne dokumentation, og i hvor høj grad vil vi acceptere den dataindsamling? Det er et godt spørgsmål,” siger han og tilføjer:

”Og hvor går grænsen? Er der så danskere, der oplever at det bliver meget dyrere at blive forsikret, fordi de af en eller anden udefra given årsag har en større risiko? Der er dilemmaer i den her debat. Der er gråzoner. Dem bliver vi nødt til at tale om.”

Mange muligheder

Kent Damsgaard mener, at vi skal tage debatten over en bred kam. Lovgiverne skal i den forbindelse være opmærksomme på, at en stor del af ansvaret ligger hos dem. Det skal muliggøre det hele, og de skal træffe store beslutninger.

”Der er principielt potentiale for, at pensionsopsparingerne med det rette setup kan bruges til at skyde risikovillig kapital i de grønne iværksættere. Der er muligheder inden for elektrificering af transport. Der er meget snak om elbiler, men det hele kræver jo store investeringer i ladestandere og tykke elkabler. Der er mange steder, hvor vi kan være en faktor,” siger han.

Samtidig er der alle konsekvenserne af klimaændringer, eksempelvis stigende havniveau og skybrudssikring, som alt andet lige er meget borgernært. Der er visioner, der er muligheder, der er løsninger. Dem vil forsikrings- og pensionsbranchen gerne være en del af.

”Tiden er kommet til, at vi handler. Vi skal ikke bare tale om problemerne. Jeg er fortaler for, at vi kommer i gang med at eksekvere og samtidig måler på resultaterne. Kommer vi ikke til at levere som lovet, så må vi sørge for, at det sker. Det er her, at samfundsansvaret bliver tydeligt. Vi skal handle. Vi skal sammen løfte de udfordringer, der ligger foran os,” siger Kent Damsgaard.

Vi har en sektor, der internationalt er fagligt helt i top. De strukturer og løsninger, vi kan levere, gør, at vi har et kæmpepotentiale til at blive en drivkraft i den samfundsmæssige omstilling.

Kontakt

Christian Fredensborg Jakobsen
Partner, PwC
Tlf: +45 3945 3049
Email

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Bæredygtighed spreder sig med stor hast – og den finansielle sektor spiller en central rolle

Mens reglerne på området for bæredygtighed bliver flere, er det stadig til fortolkning, hvad en bæredygtig investering egentlig er. Men indtil den fælles standard for bæredygtighed er opfundet, er der alle grunde til at sætte barren højt, når det gælder det bæredygtige aftryk af investeringerne, mener BankInvests adm. direktør, Lars Bo Bertram.

Da BankInvest i juni lancerede en ny portefølje med bæredygtige aktier, gik der kun fire uger, før man kunne konstatere, at formuen med næsten fem mia. kr. i kassen oversteg alle forventninger. Kunderne var med andre ord vilde med nyheden. Og lanceringen blev den hidtil mest succesfulde i foreningens historie.

”Succesen siger lidt om, hvor hurtigt det lige nu går i den finansielle verden, når vi taler bæredygtighed. Hvor vi i nogle år har krabbet os frem, har farten den senere tid nærmest udviklet sig eksponentielt. Jeg tror, det er blevet klart for alle store investorer, at vores formuer tilsammen kan gøre en enorm forskel i retning af at skabe en bedre verden – og at der ingen grund er til at lade være,” som Lars Bo Bertram, adm. direktør i BankInvest, siger.

Han peger på, at det især er i Europa, det går stærkt. Således viser en rapport fra Morningstar, at der flyder mere kapital end nogensinde ind i europæiske fonde med bæredygtige aktier. Helt præcist var det ca. en tredjedel af den samlede kapital, der blev investeret bæredygtigt i andet kvartal i år.

”Det er rigtig mange penge. Og jeg er sikker på, at det vil accelerere indsatsen mod de skadelige drivhusgasser. Så der er heller ingen tvivl om, at den finansielle sektor spiller en helt central rolle, når vi taler grøn omstilling,” fastslår direktøren.

Med sin egen nye fond, Globale Aktier Bæredygtig Udvikling, har BankInvest markeret, at man tager sit ansvar for udviklingen alvorligt og agter at være med forrest i feltet, når det handler om bæredygtige investeringer.

”Min dybe og inderlige overbevisning er jo, at hvis man ingenting gør, så sker der ingenting – og så bliver man aldrig bedre. Der er ingen tvivl om, at vi i den finansielle verden vil kunne klandres for mange ting, når det gælder vores bestræbelser på at investere bæredygtigt. Og det bliver vi også – vi skal virkelig passe på her. Men hvis ikke vi forsøger noget, lærer vi det jo ikke. Det er vigtigt, at alle forstår, at ingen af os er perfekte, men at vi gør det så godt, vi kan, ud fra de data, vi har. Sådan må det være, når vi er på en rejse, der er nødvendig for os alle og vores fælles klode,” siger Lars Bo Bertram.

Mangler et fælles sprog

Og her ved rejsens begyndelse er der masser af grunde til den manglende perfektion og til at erkende, at rejsen langtfra bliver nem. For udfordringer ser direktøren nok af. Og en af dem er, at bæredygtighed indtil videre er elastik i metermål, som han kalder det:

”Vi er lidt i samme situation, som verden var, inden meteren blev opfundet. Vi mangler ’meteren’ inden for bæredygtighed. For hvad er det, vi snakker om, når vi siger grønne, ansvarlige eller bæredygtige investeringer? Det forstås og defineres i dag meget forskelligt, hvilket også har den konsekvens, at nogen sælger noget som bæredygtigt, selv om det er alt andet. Derfor har vi et meget stort behov for at få et fælles sprog her og ikke mindst en fælles målestok, sådan at både vi og kunderne kan være forvissede om, hvornår en investering og en virksomhed er bæredygtig.”

For at få styrket den vished ser han frem til, at EU får implementeret det klassificeringssystem – en såkaldt taksonomi – som blev vedtaget i juni i år. Taksonomien giver virksomheder og investorer et fælles sprog til at identificere de økonomiske aktiviteter, der anses for miljømæssigt bæredygtige. Og samtidig bifalder han tankerne om at etablere en egentlig EU-database, hvortil alle europæiske virksomheder skal indrapportere deres data ud fra et fælles beregningssystem.

Pointer fra artiklen

  • Der er store fordele ved at sætte barren højt
  • Behov for et fælles sprog og fælles data i finanssektoren
  • Transparens er afgørende

Jeg tror, det er blevet klart for alle store investorer, at vores formuer tilsammen kan gøre en enorm forskel i retning af at skabe en bedre verden – og at der ingen grund er til at lade være.

Vi er langt fremme i Danmark, når vi taler bæredygtighed. Vi har en stor viden på området, som vi bruger dygtigt, og vi har ressourcerne. Derfor skylder vi verden at sætte en høj standard for bæredygtighed.

Lars Bo Bertram, adm. direktør, BankInvest

OM LARS BO BERTRAM

Lars Bo Bertram er født i 1962 og uddannet fra Handelshøjskolen i København. Har gennemført Senior Executive Programme på London Business School, AMP 181 på Harvard Business School samt Certificate in ESG Investing fra CFA UK

Siden starten af 2015 adm. direktør for BI Holding A/S og BankInvest-koncernen

Har mange års erfaring fra den finansielle sektor, herunder ledende stillinger i Danske Bank og senest Nykredit-koncernen, hvor han var bankdirektør og chef for Asset Management før skiftet til BankInvest

OM BANKINVEST

Etableret som kapitalforvalter i 1969

Ejes af 38 danske pengeinstitutter, bl.a. Ringkjøbing Landbobank, Spar Nord Bank, Arbejdernes Landsbank, Sydbank og Jyske Bank

Udbyder værdipapirfonde og investerings- og kapitalforeninger med en samlet formue på mere end 113 mia. kr.

Antal ansatte: 110

Store fordele, når barren sættes højt

Indtil taksonomien, fælles data og regler er en realitet, må investeringsforeninger og lignende dog fastlægge deres egne definitioner. Og for at øge troværdigheden har BankInvest med den nye bæredygtige fond, Globale Aktier Bæredygtig Udvikling, valgt at opfylde Svanemærkets 25 obligatoriske krav og derved fået det bæredygtige stempel. Det indebærer fx forbud mod investeringer i fossil energi, samt krav om, at selskaberne skal have gode ESG-egenskaber. Ved siden af disse krav har Bank- Invest besluttet, at virksomhederne i porteføljen kun må udlede halvdelen af den CO2, som det generelle verdensindeks tilfører omgivelserne. Herudover har man lagt sig fast på, at over 20 pct. af porteføljen skal bidrage til FN’s verdensmål mod godt 10 pct. for det brede verdensindeks.

BankInvest har altså sat barren højt. Og det samme er den danske finansielle sektor i fællesskab på vej til via Investering Danmark, hvor Lars Bo Bertram også sidder med ved bordet:

”Vi er langt fremme i Danmark, når vi taler bæredygtighed. Vi har en stor viden på området, som vi bruger dygtigt, og vi har ressourcerne. Derfor skylder vi verden at sætte en høj standard for bæredygtighed. Og når vi lykkes med det, kan det komme os til stor gavn, bl.a. ved at vi får lettere ved at sælge vores produkter. Så det er et sweet spot for Danmark, som vi skal benytte os af kommercielt, samtidig med at vi på den måde viser vejen til en bedre verden.”

Kræver en stor indsats

For BankInvests vedkommende startede den bæredygtige rejse med en frivillig tilslutning til PRI i 2008 (de FN-støttede principper for ansvarlige investeringer, red.). Siden har man valgt at tilslutte sig FN’s Global Compact og flere andre aftaler og hensigtserklæringer, og man bakker desuden op om FN’s 17 verdensmål.

Men efter at politikerne for alvor er kommet på banen, begynder der også at komme love og regler på området, som skal overholdes.

Det gælder bl.a. den danske regerings CO2-mål og EU’s Green Deal – en europæisk grøn pagt, der skal gøre EU til det første klimaneutrale kontinent.

”Det er efterhånden ikke småting, vi som kapitalforvaltere bør eller skal leve op til, og man skal holde godt fast i sædet for ikke at ryge af vognen. Der er heller ingen tvivl om, at det bliver en kæmpeindsats, der skal gøres i alle vores virksomheder – ikke mindst for at kunne overholde EU’s kommende krav og forordninger. Men vi kan lige så godt berede os på det, der kommer. For den bæredygtige dagsorden forsvinder ikke,” understreger Lars Bo Bertram og tilføjer, at det er værd at huske på de klare økonomiske argumenter, som der i dag også er for at gå den vej.

Således viser en analyse fra BankInvest, at bæredygtige aktieinvesteringer siden 2008 har præsteret et merafkast på 2 pct. i forhold til verdensmarkedet.

Vigtigt med transparens

Satsningen på bæredygtighed er fra BankInvests side ikke gjort med fonden Globale Aktier Bæredygtig Udvikling. Forinden lanceringen af denne har man længe arbejdet med at integrere bæredygtighedshensyn i hele sin investeringsproces, hvilket betyder, at porteføljeforvalterne, foruden at se på traditionelle, finansielle nøgletal, inkluderer ikke-finansielle nøgletal og parametre i investeringsanalyserne, bl.a. hvordan virksomhederne håndterer ESG-forhold (Environment, Social and Governance).

For at øge transparensen lancerede foreningen sidste år oversigten ’Bæredygtigt aftryk’, der for hver af sine aktie- og obligationsfonde viser, hvordan de placerer sig i forhold til FN’s verdensmål, hvor stort CO2-aftrykket er, og hvordan de agerer i forhold til miljø, sociale forhold og i relation til ledelse. Det måles på baggrund af data på virksomhederne, som man får fra store, internationale dataleverandører – fx MSCI og Sustainalytics – der er specialiserede i at analysere alverdens virksomheders ESG-forhold og overvåge, om de bryder internationale normer for miljøbeskyttelse, menneskerettigheder, arbejdsstandarder og forretningsetik. Til at begynde med var det kutyme, at man solgte aktierne i en virksomhed, hvis den ikke overholdt reglerne. Men i dag tror Lars Bo Bertram mere på engagement og aktivt ejerskab og går derfor hellere i dialog med en virksomhed for at prøve at ændre dens adfærd og tænkemåde. Først når dialogen mislykkes, kan det føre til eksklusion fra foreningens porteføljer. Men lige så vigtigt det er, at den finansielle sektor går den bæredygtige vej, lige så opmærksom skal den være på de dilemmaer, der kan opstå som følge heraf.

”Det ene er, at der er ting, en bæredygtig portefølje ikke vil investere i – eksempelvis virksomheder, der udvinder fossile brændstoffer. Det giver et tilt inden for visse sektorer mod selskaber, der driver en mere fornuftig og ren forretning i relation til ESG. Det andet er, at de mest bæredygtige aktier befinder sig i Vesteuropa og USA. Men hvis vi af den grund investerer mere i den rige del af verden på bekostning af den fattigere del, får vi en udfordring i forhold til det verdensmål, der handler om at bekæmpe fattigdom. Det sætter os i et stort dilemma. Løsningen er svær at se, men givet er det, at vi globalt kommer til at forholde os til det,” påpeger Lars Bo Bertram.

Det er efterhånden ikke småting, vi som kapitalforvaltere bør eller skal leve op til, og man skal holde godt fast i sædet for ikke at ryge af vognen.

Kontakt

Christian Fredensborg Jakobsen
Partner, PwC
Tlf: +45 3945 3049
Email

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Forsikringsbranchen er på vej et nyt sted hen

I LB Forsikring er man i fuld gang med et skifte fra blot at være et selskab, der forsikrer ting, til at kunne forhindre, at skaderne overhovedet sker. Det vil både gavne medlemmerne og gøre samfundet mere bæredygtigt. For at hjælpe processen på vej forsøger man at fremme et tankesæt hos medlemmerne, som går mere i retning af forebyggelse og genbrug frem for erstatninger og forbrug-og-smid-væk.

Selvom der i bygningen på Amerika Plads i København før blev produceret dyner i lange baner, er der absolut intet støvet over det, her sker i dag. Her bor nu LB Forsikring, der ikke bare har indrettet bygningen med intelligente løsninger over hele linjen, men som også har en nytænkende tilgang til, hvordan forsikringsbranchen kan medvirke til at gøre samfundet mere bæredygtigt og tage mere del i ansvaret for velfærden.

”Pensionsselskaberne og deres grønne investeringer har været i fokus i nogen tid. Nu vil vi have forsikringsbranchen med ind i loopet. For der er ingen tvivl om, at vi på mange områder også kan bidrage til at skabe et mere bæredygtigt og velfungerende samfund. Bl.a. ved at arbejde for at forhindre skader og ved at støtte genbrugstanken frem for brug-og-smid-vækkulturen,” siger adm. direktør for LB Forsikring, Anne Mette Toftegaard.

For at slå fast, at det er den vej, LB Forsikring er slået ind på, lancerede selskabet sidste år et nyt purpose: ’Sammen gør vi forsikring overflødig’. Direktøren ved godt, at dette kan lyde provokerende, men hun mener også, at det tydeligt signalerer, hvor LB Forsikring vil hen. Spørgsmålet er så bare hvordan – og her har fløjten først lige lydt for starten på en lang rejse mod målet.

LB’s nye formål gør op med idéen om, at forsikring er et nødvendigt onde, og at forsikringsselskabet bare er til for at reducere smerten og kompensere for tabet. Og det indebærer et markant skifte i måden, selskabet agerer på. Konkret går indsatsen i to retninger. I den ene retning handler det om at udvikle radikalt anderledes produkter og services, der skal medvirke til at undgå de skader, vi kender i dag. Arbejdet sker her med udgangspunkt i innovationshub’en LBeta, der blev etableret i starten af 2020, ligesom LB har indgået samarbejde med udenlandske tech-selskaber, der også skal hjælpe på vej. I den anden retning betyder det nye formål, at bæredygtighed er på agendaen i forhold til alt, hvad der sker i selskabet, og dermed også i arbejdet med de eksisterende forsikringer, hvor det eksempelvis har betydet, at man i dag giver forsikringsrabat på klimavenlige biler og delebiler.

”Vi satser på, at det hele fører til, at vi i højere grad bliver et selskab, der leverer services mere end forsikringer, og hvor du, i stedet for at betale for at få en erstatning, kommer til at betale for at forhindre skader. Og hele tanken i forhold til ændringen af de nuværende forsikringer er, at vi vil forsøge at fremme den bæredygtige tankegang hos vores medlemmer,” siger Anne Mette Toftegaard.

Pointer fra artiklen

  • Bæredygtighed er en del af alle LB Forsikrings delstrategier
  • Tænker i forhindring af skader frem for erstatning
  • LB Forsikrings forsikringer skal skabe mere velfærd

Vi vil forsøge at fremme den bæredygtige tankegang hos vores medlemmer.

På strategisk niveau betyder dette, at vi intet tænker, uden at bæredygtighed fylder meget. Og hvis vi kan være med til at flytte noget i forhold til de globale aftaler, er det også aftaler, vi laver med bestyrelsen.

Anne Mette Toftegaard, adm. direktør, LB Forsikring

OM LB FORSIKRING

LB Forsikring er et medlemsejet forsikringsaktieselskab, der består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta Forsikring og LB Forsikring til PFA. Selskabet er Danmarks 3. største forsikringsselskab til private og har 400.000 medlemmer. Beskæftiger 800 medarbejdere og omsætter for over 3 mia. kr.

OM ANNE METTE TOFTEGAARD

Født i 1966 og uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 1994 og senere advokat. Desuden Executive Business Master i Advanved Business Development & Global Management

Anne Mette Toftegaard har været adm. direktør for LB Forsikring siden 2014

Fra 2006-2013 vicedirektør i LB Forsikring

Fra 2000-2006 sekretariatschef i LB Forsikring

Hun er Næstformand i Forsikring & Pension, bestyrelsesmedlem i ICMIF (International Cooperative and Mutual Insurance Federation), Lån & Spar Bank og Lærernes Pension

Bæredygtighed er indtænkt i alle beslutninger

LB’s bæredygtige indsats baserer sig grundlæggende på fem af FN’s verdensmål, som selskabet har udvalgt, fordi man her mener at have et særligt ansvar for at være med til at sikre udviklingen. Det gælder: Sundhed og trivsel, Kvalitetsuddannelse, Mindre ulighed, Ansvarligt forbrug, og Produktion og Klimaindsats. Målene driver også en række projekter, der kører under moderselskabet, LB Foreningen, der støtter initiativer for en grøn omstilling og også står bag skolepatruljerne, ligesom man er med i læringsprogrammet Lær For Livet om at skaffe mentorer til anbragte unge.

”På strategisk niveau betyder dette, at vi intet tænker, uden at bæredygtighed fylder meget. Og hvis vi kan være med til at flytte noget i forhold til de globale aftaler, er det også aftaler, vi laver med bestyrelsen,” fortæller Anne Mette Toftegaard og tilføjer, at LB også har retningslinjer for, hvordan man skal bruge de godt 8 mia. kr., som man hvert år investerer, foruden at man er medlem af UN PRI (Principles for Responsible Investment) og i 2017 også tilsluttede sig UN Global Compacts 10 principper for bæredygtig virksomhedsdrift.

På investeringssiden har LB allerede en større del af porteføljen placeret i skov, biomasseanlæg, vindmøller og lignende. Senest er man også begyndt at investere i social bonds – også kendt som sociale investeringer.

Men selvom vejen til målet om at forhindre skader er lang, begrænser det ikke ideerne til, hvordan man kan gøre det. Allerede i dag findes der mange teknologier, der kan hjælpe hermed, fx alarmer i huse og nye tekniske installationer i biler. Allerede nu laver LB Forsikring pilotprojekter på løsninger til huse, som kan advare om rør, der er ved at sprænge, forhøjet fugt i ejendommen m.v. Men meget kommer i fremtiden også til at handle om måder at bruge data på, påpeger Anne Mette Toftegaard. For at kunne nå i mål er det således afgørende, at LB kan indsamle og behandle store mængder data til at forudse, hvornår og hvorfor skader opstår – og dermed gøre det muligt at forhindre skader.

I forhold til at komme brug-og-smid-væk-kulturen til livs bestræber LB sig sammen med resten af branchen på at finde veje til at presse producenterne rundt om i verden til at producere, så ting kan repareres i stedet for at blive smidt ud. I samme boldgade støtter LB etableringen af repair-caféer over hele landet.

Medlemmerne skal med på rejsen

Omstillingen af forretningen til at have et primært fokus på at forhindre skader frem for blot at udbedre dem kræver imidlertid, at LB har medlemmerne med sig.

”I dag ser de fleste på deres forsikringsselskab som et nødvendigt onde, og som ét, hvor alt det vigtige står med småt, og som man ikke kan bruge, når det gælder. Men hvis vi som branche kan få folk til at se på os med andre øjne, vil det være fantastisk. For eksempel som nogen, der er med til at give dem et bedre liv hele vejen igennem,” siger Anne Mette Toftegaard og mener, at meget også handler om, at forsikringsselskaberne er åbne om deres tanker, og om, hvad de gør.

Hun tror endnu ikke, at medlemmerne helt har set perspektivet i at forhindre skader, og peger på, at man i LB derfor lægger stor vægt på dialog og samarbejde med medlemmerne om udvikling og afprøvning af de nye digitale og forsikringsteknologiske løsninger. Og i processen håber hun så, at man lykkes med at flytte folks mindset til at tænke forebyggelse frem for alt, ligesom hun satser på, at folk efterhånden vil få større tillid til datasikkerhed og deling af data.

”Det, der er vigtigt for os som forsikringsbranche, er, at kunderne ikke tænker: Det gør de kun for at spare penge. Helt grundlæggende er det derfor afgørende, at vi skaber en fælles forståelse af, at vi gør det, fordi det er godt for vores fælles samfund og verden,” understreger Anne Mette Toftegaard.

Samarbejde baner en større vej

For at fremme forståelsen hos medlemmerne og danskerne generelt er det ifølge Anne Mette Toftegaard magtpåliggende, at branchen står sammen. Og her bruger hun selv flittigt sin position som næstformand i brancheforeningen Forsikring & Pension.

”Det er klart, at vi som forsikrings- og pensionsselskaber både er konkurrenter og kolleger. Men jeg ser gerne, at vi i højere grad bliver konkolleger, hvor vi på professionel vis samarbejder om at nå målene. For når vi bliver rigtig dygtige til det, tror jeg virkelig, at vi kan flytte meget i retning af et mere bæredygtigt og velfungerende samfund,” siger hun.

Et eksempel på sådan et samarbejde er aftalen mellem netop LB Forsikring og PFA fra maj sidste år, som betyder, at PFA’s kunder kan købe private skadeforsikringer i LB Forsikring.

”Vi supplerer hinanden fint. Og jeg er sikker på, at vi i forsikringsbranchen kan få stor glæde af de erfaringer, pensionssektoren har gjort sig. De er meget orienterede mod den brede befolknings fysiske og mentale sundhed, mens vi hos os har været mere tingsfokuserede. Og her skal vi være klar over, at det om få år vil være meget mere værdifuldt, at vi er sikret på livsstil, sundhed og velfærd end på vores ting. Og det er også heri, at megen bæredygtighed ligger – at vi som mennesker har det bedst muligt,” mener Anne Mette Toftegaard.

Og for at fremme den dagsorden er det ikke bare vigtigt med et tættere samarbejde forsikrings- og pensionsselskaberne imellem, men også at få etableret en stærkere dialog med politikerne, påpeger Anne Mette Toftegaard.

”Vi kan ikke se, at Danmark i længden har råd til den velfærd og bæredygtighed, som vi stræber efter. Så vi vil gerne tale med politikerne om, hvor de her ser vores eksistensberettigelse. Vi vil meget gerne tage ansvaret på os ved at bygge oven på de løsninger, som det offentlige tilbyder, og på den måde være med til at skabe værdi, ikke bare i forhold til klima og bæredygtighed, men også på velfærdsområdet,” siger hun og tilføjer, at man selvfølgelig er opmærksom på, at det skal ske på en måde, der ikke udfordrer velfærdssamfundet, og så man undgår at skabe et A- og et B-hold, men i stedet spiller på samme hold.

Vi vil meget gerne tage ansvaret på os ved at bygge oven på de løsninger, som det offentlige tilbyder, og på den måde være med til at skabe værdi, ikke bare i forhold til klima og bæredygtighed, men også på velfærdsområdet.

Kontakt

Christian Fredensborg Jakobsen
Partner, PwC
Tlf: +45 3945 3049
Email

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

“Det er vigtigt, at bæredygtighed ikke bare er noget, vi taler om – men noget, vi handler på”

Som CFO for Tryg kan Barbara Plucnar Jensen se et utal af måder, hvorpå det store forsikringsselskab kan fremme bæredygtighed. Men ideer er ikke nok. Man skal handle på dem – og i processen dokumentere indsatsen, mener hun.

Fordi et forsikringsselskab hverken brænder sort kul af eller sender brændstofslugende fly på vingerne, kunne det være fristende at tro, at tanker om bæredygtighed ikke har det store fokus her. Man gør dog klogt i at tro om. Situationen er en helt anden.

Det fortæller CFO i Tryg, Barbara Plucnar Jensen. Hun er den finansielle topkvinde for det største skadesforsikringsselskab i Danmark og det næststørste i Norden. Hver fjerde dansker er forsikret her, og den enorme berøringsflade med alle dele af det danske samfund gør, at koncernens handlinger har potentiale til at gøre en stor forskel, når det kommer til tiltag inden for bæredygtighed. Derfor er det alt andet lige positivt, at Tryg og CFO Barbara Plucnar Jensen har gjort sig mange tanker om, hvordan forsikringskoncernen kan tackle den samfundsmæssige tendens, bæredygtighed udgør. Udgangspunktet er, at hun og forsikringskoncernen gerne vil afspejle det samfund, den er en del af.

”Det helt centrale er, at agendaen om bæredygtighed er væsentlig for både vores kunder, leverandører, medarbejdere og aktionærer. Den er bredt forankret. Den er ønsket. Det ønske er vigtigt for den impact, vi i sidste ende kan være med til skabe,” siger hun og tilføjer: ”Bæredygtighed er blevet et centralt begreb over de seneste år – også i den finansielle verden. Vi er på sin vis kun lige startet på det, men der er mange perspektiver i det. Det er meget spændende, hvad det hele kan munde ud i.”

Strategi bag indsatsen

Barbara Plucnar Jensen oplever, at der de sidste to-tre år for alvor er kommet fokus på bæredygtighed – både i branchen og i erhvervslivet som helhed. Det gælder også internt i Tryg, der har over fire tusinde medarbejdere, og hvor bæredygtighedstiltag gradvist er ved at blive en del af hverdagen.

Forsikringskoncernen er lige på trapperne med en ny strategiplan, der skal løbe indtil 2023. Fordi Tryg er en børsnoteret virksomhed, kan Barbara Plucnar Jensen ikke løfte sløret for, hvad den indeholder mht. tiltag inden for bæredygtighed. Men hun vil gerne henvise til de erfaringer, koncernen har gjort sig i sin indeværende strategiperiode, der slutter i år.

”I strategien har vi haft fokus på, hvad prioriteterne skal være, og hvad det er for en udvikling, vi skal drive fremad – både i forhold til medarbejdere, kunder og den grundlæggende forretning. Noget er fokuseret på forretningsområder, men der er også temaer, der går på tværs. Vi har meget fokus på netop bæredygtighed som en del af de selvstændige fokusområder – også fremadrettet,” siger hun.

Udvikling er kernebegrebet her. Barbara Plucnar Jensen forklarer, at Tryg som forsikringskoncern har haft ekstremt stort fokus på kundeservice og udvikling af nye produkter til kunder. Der er et mønster, der har vist sig i indeværende strategiperiode, som afslører, at der er bæredygtighedsmæssige vinkler i mange af de koncepter, der er blevet udviklet og afprøvet.

Pointer fra artiklen

  • Bæredygtighedstiltag kan omhandle alt fra medarbejdere, samarbejdspartnere til kunder
  • For forsikringsselskaber har klimaændringer direkte betydning for forretningen
  • Dokumentation og måling er vigtigt, når det kommer til bæredygtighed

I dag er det tydeligt, at den generation, der er på vej ind på arbejdsmarkedet, prioriterer en arbejdsgivers klimaaktiviteter. Der bliver spurgt ind til det ved jobsamtaler.

OM TRYG

Tryg er det største skadesforsikringsselskab i Danmark og det næststørste i Norden. Koncernen har fire mio. kunder. Hver fjerde dansker er forsikret gennem Tryg eller en af de andre forsikringsbrands i koncernen

Koncernen har 4.000 medarbejdere. Det er et børsnoteret aktieselskab. 60 pct. af Tryg er ejet af TryghedsGruppen, der også står bag TrygFonden, der hvert år uddeler 650 mio. kr. til over 800 tryghedsskabende formål

Tryg har haft en strategi, der understøtter innovation på alle fronter. Det inkluderer også tiltag, der har en bæredygtig vinkel. Koncernen er lige på trapperne med en ny strategi, der løber til 2023

For at udvide bæredygtighedsarbejdet har Tryg etableret et decideret Corporate Responsibilty Board, der har CFO Barbara Plucnar som formand

OM BARBARA PLUCNAR JENSEN

Barbara Plucnar Jensen er født i 1971 og har en kandidatgrad i økonomi fra Københavns Universitet

Siden 2019 koncernfinansdirektør, Tryg

Fra 2016 til 2019 CFO, ISS UK & Ireland

Fra 2010 til 2016 SVP, Direktør, Group Treasury & Risk Management, ISS A/S

Fra 2009 til 2010 VP, Direktør, Group Treasury, ISS A/S

Fra 2008 til 2009 FVP, Direktør, Corporate & Institutional Banking, Danske Bank

Barbara Plucnar Jensen blev i 2019 udvalgt til Berlingskes liste over ”Danmarks 100 mest indflydelsesrige kvinder”

Klima påvirker kunderne

Uden at sætte eksakte ord på hvilke tiltag, der vil fortsætte i den nye 2023-strategi, kommer hun med eksempler på, hvordan produkter til kunderne og klimavinkler kan hænge sammen.

Hun fortæller, at en forsikringskoncern ret præcist kan aflæse konsekvenser af fx de varme vintre og våde somre, som vi efterhånden ofte ser det i Danmark.

”Et eksempel er, at milde vintre betyder, at der er flere rotter i vores kloaksystemer. Klimaændringer er baggrunden for flere skader som følge af rotter. Det gør fx, at vi har et produkt, hvor man får en rottespærre sammen med en husforsikring. Det giver tryghed for kunden. Man sikrer sig mod et problem, der følger af de milde vintre,” siger Barbara Plucnar Jensen.
Sammenhængen med bæredygtighed handler i dette eksempel om, at færre skader ikke bare er en fordel for kunde og forsikringsselskab. Det er også en fordel for bæredygtighedsagendaen – i form af mindre ressourceforbrug i forbindelse med udbedring af skader på eksempelvis rør.

Barbara Plucnar Jensen kommer med et andet eksempel, der udspringer af kundehenvendelser i Norge.
”I Norge er man langt fremme inden for bæredygtighed. Det kan man se ved, at de fx har mange flere elbiler, end vi har i Danmark. Herudover oplever vi også, at kunder efterspørger genbrugte dele, når deres biler skal repareres. Tanken er igen mindre klimabelastning via genbrug. Det er ikke, fordi det nødvendigvis bliver billigere – men måske kan det blive grønnere,” siger hun.

Innovative interne tiltag

Listen med eksempler, som Barbara Plucnar Jensen nævner, indeholder endnu flere punkter. På produktfronten er der således sket en stor udvikling. Men det er langtfra det eneste sted, hvor forsikringskoncernen arbejder med bæredygtighed. Inden for drift og medarbejdere bliver der også arbejdet på reformer i Tryg.

”Én ting er, at vi i dag har ladestandere til elbiler. En anden er fokus på strømforbrug og LED-pærer. Noget helt tredje er, at vi har skiftet udbyder i vores kantine. Det lyder måske ikke af meget, men det handler om, at vi vil have en leverandør, der har fokus på at undgå madspild. Ved at have fokus på det får vi det til at ske. Der er mange steder, hvor vi kan gøre en lille forskel,” siger hun.

Den slags tiltag støtter de fleste ansatte selvsagt. Noget andet er, at tiltag som disse er centrale, når det kommer til at tiltrække fremtidens medarbejdere – nemlig talenterne fra de nye generationer. De efterspørger grønne visioner. Det er ikke bare tom snak. Fænomenet med, at de unge prioriterer arbejdsgivere med en bæredygtig profil, er reelt nok, understreger Barbara Plucnar Jensen.

”I dag er det tydeligt, at den generation, der er på vej ind på arbejdsmarkedet, prioriterer en arbejdsgivers klimaaktiviteter. Der bliver spurgt ind til det ved jobsamtaler. Noget andet er, at vi fortæller om bæredygtighed i vores rapport om Corporate Responsibility. Vi kan simpelthen se, at den bliver læst,” siger hun.

Investeringer under ansvar

Tryg-koncernens finanser udgør selvsagt Barbara Plucnar Jensens område som CFO. Det er her, hendes spidskompetencer ligger, og det er her, hendes altovervejende fokus er. Selv om det handler om kroner og ører, er det i realiteten også et felt, hvor bæredygtighed og begreber som ESG (Environment, Social and Governance) er blevet centrale de sidste par år.

”Når vi interagerer med vores investorer, er der i dag ofte fokus på ESG. Vi får mange spørgsmål: Hvad gør man som virksomhed? Hvordan har man intensiveret sit arbejde? Hvilke ting måler man på i forhold til at flytte agendaen? Det gør, at vi er tvunget til at tænke over, om det er en bølge, vi vil være med på. Det er simpelthen et pres fra investorerne,” siger hun.

Derudover er Tryg i sig selv en investor, der bevæger sig rundt på de finansielle markeder. Det er ikke småbeløb, koncernen sender på arbejde. Tryg har ca. 30 mia. kr. investeret som afdækning af forsikringsforpligtelser. Yderligere kommer 12 mia. kr. i en fri portefølje.

”Vi investerer ikke i enkelte aktier, men lægger i stedet mandater ud til de asset managers, vi bruger. De bliver mødt af en række punkter, de skal imødekomme. Det er klassiske ESG-elementer, men det handler fx også om, hvor aktive de reelt er ift. at møde op til og stemme til generalforsamlinger i de virksomheder, der er investeret i. Vi forsøger at holde dem op på det, de har lovet os,” siger hun.

Målinger er essentielle

Og her er vi inde på et felt, der er vigtigt, når det kommer til at ændre handlingsmønstre i retning af at blive mere bæredygtig, understreger Barbara Plucnar Jensen. For at få indarbejdet bæredygtighed som en reel del af en virksomheds kerne og handlemønstre, skal man behandle feltet præcis som alle andre forretningselementer. Det kræver, at man måler på det.

”Visioner om bæredygtighed og tiltag kan hurtigt blive lidt overfladiske. Problemet er, at virksomheder i dag kan fortælle den historie, de har lyst til. For reelt at leve op til ordene og gøre en forskel tror jeg, at det er vigtigt med dokumentation og tracking. Udfordringen er nogen gange, at det drejer sig om parametre, man tidligere ikke har målt på. Det gælder eksempelvis inden for madspild,” siger Barbara Plucnar Jensen, og hun tilføjer:

”Det skal vi alle blive bedre til. Det arbejder vi målrettet på i Tryg. Det er vigtigt, at bæredygtighed ikke bare er noget, vi taler om – men noget, vi handler på.”

Visioner om bæredygtighed og tiltag kan hurtigt blive lidt overfladiske. Problemet er, at virksomheder i dag kan fortælle den historie, de har lyst til.

Kontakt

Christian Fredensborg Jakobsen
Partner, PwC
Tlf: +45 3945 3049
Email

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Bæredygtighed og positivt afkast hænger sammen

Når PFA gerne vil være endnu mere grøn, er det ikke for at score billige klimapoint, men fordi man som en meget stor investor tager ansvaret på sig. Nu sættes der bæredygtigt turbo på indsatsen – både med ønsket om at skabe vækst og stabilitet i samfundet, og fordi man tror på, at de gode afkast i stigende grad bliver grønne.

Hvis der engang primært lå etiske årsager bag de grønne investeringer, ligger der i dag desuden så soleklare økonomiske argumenter bag, at denne type investeringer i fremtiden – om ikke vil være finanssektorens ’raison d’être’ – så i hvert fald vil give rigtig god mening. Hertil kommer, at grønne investeringer, som PFA’s topchef, Allan Polack, ser det, også er helt nødvendige, fordi enhver virksomhed ganske enkelt er nødt til aktivt at forholde sig til de problemstillinger, der truer livet på jorden. For kun sådan kan man sikre den stabilitet, der er grundlaget for en sund vækst i samfundet.

Og i PFA bliver det ikke ved snakken. Her har man i mange år arbejdet systematisk med at integrere hensyn til klima og miljø, selskabsledelse og social ansvarlighed, når selskabet investerer kundernes opsparinger. En indsats, man i år har styrket med en ny opsparingsløsning, PFA Klima Plus, der er særligt målrettet klimavenlige investeringer. Og senest ved at indgå en stor aftale om finansiering af bæredygtig produktion af batterier.

”Tager man ordet bæredygtighed bogstaveligt, betyder det holdbar. Og køber du en aktie, vil du gerne have, at den er holdbar og øger sin værdi. Det udtrykker godt, hvad det egentlig handler om. For dette er jo lige så kold investering som alt andet – og dermed også en vurdering af, om det, du investerer i, har en levedygtig fremtid i en verden, som den ser ud om 10-15 år,” siger Allan Polack, CEO i PFA, der er Danmarks største pensionsselskab.

Selv om bæredygtighed er et vidt begreb, er han ikke i tvivl om, at det aktuelt er klimadelen af det, der griber mest ind i den politiske dagsorden. For klimaforandringer er godt i gang med at forandre den måde, vi alle lever på, og dermed også det grundlag, som erhvervslivet bygger på.

”Når vi taler klima, står vi over for en kæmpe, global udfordring. Klimaforandringer har ikke noget med politisk observans at gøre. De er i fuld gang og kan få alvorlige konsekvenser for klodens befolkninger. Og den eneste måde, vi kan bremse udviklingen på, er ved at ændre adfærd – både forbrugere og erhvervsliv. Derfor er der ingen vej udenom, at hver eneste virksomhed forholder sig til, hvad det betyder for deres forretningsmodel,” fastslår topchefen.

I PFA er det netop dette, man gør, når man vælger, hvor man vil investere formuen. Det er ganske enkelt en integreret del af investeringsprocessen, at man som det første vurderer, om den virksomhed, man påtænker at sætte penge i, kan klare ikke bare de aktuelle, men også fremtidige, udfordringer og krav. Det sker i et nødvendigt hensyn til kunderne og deres penge og fordrer, at selskabet altid er et mulehår foran i forståelsen af, hvor udviklingen bærer hen. Og lige nu er retningen meget tydelig, siger Allan Polack og forklarer dermed, hvorfor han især er optaget af klimaforandringerne.

Pointer fra artiklen

  • Bæredygtighed skaber økonomisk holdbarhed
  • Forretningsmodellerne skal gentænkes
  • Øget fokus på måling af bæredygtighed

Klimaforandringer har ikke noget med politisk observans at gøre. De er i fuld gang og kan få alvorlige konsekvenser for klodens befolkninger. Og den eneste måde, vi kan bremse udviklingen på, er ved at ændre adfærd – både forbrugere og erhvervsliv.

OM ALLAN POLACK

Født i 1959 og uddannet cand.merc. i økonomi og business administration fra Copenhagen Business School i 1984. Desuden har han en AMP (Advanved Management Programme) fra INSEAD

Allan Polack tiltrådte som Group CEO for PFA 1. april 2015

Fra 2007 til 2015 CEO for Nordea Asset Management

Fra 2002 til 2007 direktør for Nordea Liv og Pension

Allan Polack er medlem af bestyrelsen for La Banque Postale Asset Management, Axcelfuture, Forsikring & Pension, PFA Ejendomme og PFA Brug Livet Fonden

OM PFA

PFA er stiftet i 1917 og ejet af kunderne. Selskabet tilbyder pension og forsikring samt opsparing og løsninger inden for bl.a. sundhed og boliger. PFA har mere end 1,3 mio. kunder, der i 2019 indbetalte 39,4 mia. kr. og beskæftiger 1.323 medarbejdere. Balancen er på 688 mia. kr.

Det er nu, der skal handles

Af samme grund glæder han sig over, at der bredt er kommet en større forståelse af, at der skal konkret og aktiv handling til, og at det er nu, det gælder. Både i finanssektoren som helhed og på det politiske plan i Danmark såvel som i EU. En ny regulering fra Finanstilsynet går således ud på, at alle finansielle selskaber skal tage de klimamæssige konsekvenser af deres investeringer med i deres overvejelser. Og fra EU er der krav på vej om, at der skal måles på disse konsekvenser – foruden at COVID-19-redningspakkerne skal have et klimafokus.

”Det at forholde sig aktivt til bæredygtighed er ikke længere kun noget, der foregår mellem os og kunden. Det er hele den samfundsmæssige kontrolfunktion, der er ved at ændre sig. Og det kan vi kun være godt tilfredse med,” siger Allan Polack, der dog gerne havde set, at det hele var gået lidt hurtigere, fordi man måske så kunne have forhindret nogle af de negative følger af klimaforandringerne.

Et yderligere argument for at være med til at fremme den grønne omstilling er for ham, at PFA på den måde kan være med til at skabe vækst i Danmark. Her peger han på vindenergi som det gode eksempel. For ved at blive ved med at investere i danske virksomheder på dette område har pensionsselskabet været med til at skabe en succesfuld branche, en stor dansk eksportvare og arbejdspladser for tusinder af mennesker – samtidig med at man har sikret sine kunder gode afkast. Netop PFA tager aktivt del i etableringen af en ny vindø i Nordsøen, som regeringen har foreslået i sit store klimaudspil.

Bæredygtighed skal gøres målbar

Også de nye, officielle klimapartnerskaber er et initiativ, der på alle måder bakkes op af PFA og Allan Polack. Især er direktøren optaget af, at finanssektoren her når frem til en fælles standard, der kan bruges som udgangspunkt for målinger og monitorering af selskabernes CO2-aftryk.

”I mange år har vi i branchen målt afkastet af vores investeringer. I dag måler vi også på risikoen ved dem. Og nu skal vi så til at måle på det, jeg kalder den tredje dimension, nemlig graden af bæredygtighed. Her håber jeg, at vi kan nå til enighed om en model, hvorefter vi kan sammenligne på hardcore facts, sådan at resultaterne ikke vil være til diskussion,” siger Allan Polack.

Han peger på, at netop dette også er et ønske fra EU, hvor man i foråret nåede til politisk enighed om at skabe et klassificeringssystem, en såkaldt taksonomi, der vil give virksomheder og investorer et fælles sprog til at identificere hvilke økonomiske aktiviteter, der kan anses for miljømæssigt bæredygtige.

”Det er vigtigt, at alt, hvad vi foretager os, bliver målbart, så vi kommer væk fra det ’anekdotiske’ og over til det konkrete à la ’show me the money’. Det skal være tydeligt for alle, hvornår og hvordan vi hver især er med til at flytte noget, eksempelvis i forhold til udledningen af drivhusgasser,” siger Allan Polack.

Bæredygtighed skaber gode afkast

I PFA er man godt i gang med disse målinger. Seneste screening i 2019 viste, at CO2-udledningen fra PFA’s aktieportefølje ligger næsten 16 pct. under aktieporteføljens globale referenceindeks. Det skyldes ikke mindst, at PFA aktivt bruger screeningerne til at identificere og eventuelt frasælge selskaber, der ikke lever op til selskabets klimamål. Og topchefens håb er, at PFA inden længe kan vise en tydelig reduktion i CO2-udledning. Fx er det i PFA Klima Plus sådan, at aktierne i deres udgangspunkt skal udlede 60 pct. mindre CO2 end verdensaktieindekset, ligesom ambitionen er, at den samlede portefølje skal være CO2-neutral senest i 2025 og i 2030 endda være CO2-negativ, hvilket vil sige, at man trækker mere CO2 ud af atmosfæren, end investeringerne udleder. Dette skal bl.a. ske gennem investeringer i skov og CO2- reducerende teknologier.

Arbejdet med klimainvesteringer er dog ikke kun en del af PFA Klima Plus, men også et stærkt fokusområde i resten af PFA’s investeringsportefølje på omkring 650 mia. kr. Siden lanceringen af PFA Klima Plus den 22. juni har kunderne overført godt 700 mio. kr. i det nye, klimastærke produkt. Og forventningerne er endnu større. For var der ikke lige god økonomi i de grønne investeringer for år tilbage, så ryster PFA’s topchef ikke på hånden, når han i dag siger, at det er der nu – og især fremover.

”Det siger sig selv, at noget, der er holdbart på langt sigt, nok er bedre end noget, der ikke er holdbart. Derfor hænger bæredygtige investeringer fint sammen med vores ønske om at optimere afkastet. Og jeg tror på, at de positive afkast i stigende grad bliver grønne,” lyder det fra Allan Polack.

Her peger han også på historikken, der viser, at bæredygtige og ansvarlige selskaber klarer sig mindst lige så godt som de resterende på aktiemarkedet – og i perioder endda mærkbart bedre.

At tage ansvaret på sig

I PFA er man meget bevidst om den rolle, man spiller ved at forvalte enorme pensionsmidler. Ikke mindst i forhold til at fremme en langsigtet, bæredygtig og ansvarlig værdiskabelse. Og den kraft og indflydelse, det giver, bruger man til at lægge et pres ned over industrierne for at få virksomhederne til at ændre deres forretningsstrategi og integrere bæredygtighed heri. Vejen hertil er et særdeles aktivt ejerskab, der også betyder, at alle de virksomheder, som PFA vælger at investere i, bliver fulgt nøje. Og overholder de ikke selskabets krav ift. menneskerettigheder, klima og miljø eller våbenproduktion, bliver de omgående ekskluderet fra PFA’s investeringsunivers. Listen over disse selskaber er lang. På klima og miljøområdet er p.t. seks canadiske selskaber ekskluderet, fordi de primært er involveret i tjæresandsaktiviteter, der forurener i en særlig grad, som det hedder.

”På den måde har vi i PFA vores eget overvågnings- og kontrolsystem. Og jeg ser frem til, at vi får etableret det samme på et højere, bredere og mere officielt plan,” understreger Allan Polack.

I mange år har vi i branchen målt afkastet af vores investeringer. I dag måler vi også på risikoen ved dem. Og nu skal vi så til at måle på det, jeg kalder den tredje dimension, nemlig graden af bæredygtighed.

Kontakt

Christian Fredensborg Jakobsen
Partner, PwC
Tlf: +45 3945 3049
Email

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Bæredygtighed og business vil gå hånd i hånd de kommende år

Som formand for Klimapartnerskabet for Finanssektoren er Torben Möger Pedersen stålsat på at gøre sektoren til et anker i den grønne omstilling. Han er samtidig klar over, at han som topchef for PensionDanmark skal vise vejen i praksis.

Forårets coronakrise kom til at overskygge, at der kort forinden skete noget banebrydende på klimafronten. De 13 klimapartnerskaber afleverede rapporter, der skal vise vejen til at nå målet om at reducere udledning af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.

Hver af rapporterne er interessante i sig selv, men specielt den fra Klimapartnerskabet for Finanssektoren kan vise sig at blive central. Det er nemlig den, der viser, hvor pengene skal komme fra.

Spørger man formanden for Klimapartnerskabet for Finanssektoren, PensionDanmarks CEO Torben Möger Pedersen, kan vi være på vej ind i en ny epoke, der kan vise resten af verden vejen til grøn omstilling. Denne epoke bærer også potentialet for et dansk erhvervseventyr, fordi visionerne om en bæredygtig fremtid er mere end et dansk fænomen.

”De udfordringer, der gemmer sig i FN’s 17 verdensmål, der skal realiseres frem mod 2030, repræsenterer et kæmpestort katalog af eksportmuligheder for danske virksomheder og investorer. Som nation har vi den fordel, at vi er foran på nogle af de områder, der nu har fået globalt fokus,” siger han og tilføjer:

”Hvis vi gør det rigtigt, så vil vi have mulighed for at gentage vores succes inden for vind og især havvind. Bæredygtighed og business vil gå hånd i hånd de kommende år.”

Udvikling på området

Torben Möger Pedersen er en rutineret herre. Han har siden 1992 stået i spidsen for pensionskæmpen PensionDanmark med mere end 750.000 medlemmer. Han har set, hvordan tanker om klima og bæredygtighed har bevæget sig fra at være CSR-relaterede noter i årsrapporten til nu at spille en langt mere central rolle. Han fortæller, at finanssektoren har gennemgået en række faser i den proces.

Fase 1.0 var den tid, hvor man begyndte at lave eksklusionslister over virksomheder, man ikke ville investere i. Fase 2.0 handlede om aktivt ejerskab, hvor man forsøger at skubbe virksomheder i investeringsporteføljen i en mere bæredygtig retning. Lige nu mener Torben Möger Pedersen, at vi er hastigt på vej ind i fase 3.0, hvor koncepter som ESG-kodekset (Environment, Social and Governance) er en markør, man styrer strategisk efter.

”Man kan kalde version 3.0 et fokus på impact investment, hvor man ikke alene er optaget af, at virksomhederne lever op til høje standarder inden for ESG, men også gennem deres aktiviteter giver et positivt bidrag til FN’s 17 verdensmål,” siger han og tilføjer:

”Over de sidste ti år er man gået fra primitiv black-listing over aktivt ejerskab til fokus på virksomhedernes muligheder for at bidrage til løsninger på verdens store udfordringer. ESG har flyttet sig fra at være et lille appendiks i kommunikationsafdelingen til at være en fuldstændig integreret del af forretningen.”

Hvor man tidligere så bæredygtighed som en omkostning, der ville gøre indhug i bundlinjen, mener Torben Möger Pedersen ganske enkelt, at der i dag er en bred forståelse af, at virksomheder, der vil have en langsigtet performance og en stærk global konkurrencedygtighed, skal have tænkt bæredygtighed ind i forretningsplanen.

Pointer fra artiklen

  • ESG er blevet en af de væsentligste omdrejningspunkter for de fleste virksomheder
  • FN’s verdensmål er et katalog over eksporteventyr for danske virksomheder
  • Finanssektoren vil sikre finansiering af den grønne bølge med 600 mia. kr.

De udfordringer, der gemmer sig i FN’s 17 verdensmål, der skal realiseres frem mod 2030, repræsenterer et kæmpestort katalog af eksportmuligheder for danske virksomheder og investorer.

OM PENSIONDANMARK

PensionDanmark har 754.000 medlemmer beskæftiget på 23.000 private og offentlige virksomheder. De er omfattet af overenskomster mellem 11 fagforbund og 29 arbejdsgiverforeninger

PensionDanmark havde i 2019 grønne investeringer for 22 mia. kr. Investeringerne omfatter vindmølleparker, solcelleanlæg, transmissionsnet og biomassekraftværker i Danmark og resten af verden

Den danske pensionsbranche offentliggjorde i 2019, at den er parat til at investere yderligere 350 mia. kr. i den grønne omstilling frem mod 2030. Dertil kommer et tilsagn fra andre finansielle aktører, deriblandt bankerne, om yderligere 250 mia. kr.

OM FINANSSEKTORENS KLIMAPARTNERSKABS ANBEFALINGER

I marts 2020 offentliggjorde Klimapartnerskabet for Finanssektoren sin rapport om grøn omstilling. Den indeholdt fire overordnede punkter:

Sætte mål for og monitorere reduktion af kundernes CO2- aftryk

Aktivt engagere sig i kunder og projekter – deriblandt at investere i bæredygtige projekter

Integrere bæredygtighed i forretningsmodeller

Reducere udledninger fra finanssektoren selv

Kilde: Køreplan for finanssektorens klimapartnerskab

OM TORBEN MÖGER PEDERSEN

Født i 1955 og uddannet cand.polit fra Københavns Universitet i 1984

Siden 1992 har han været CEO for PensionDanmark

Fra 1990-1992 adm. direktør i PKS Pension

Fra 1986-1990 sekretariatschef for SiD

Fra 1983-1986 økonom i Det Økonomiske Råds Sekretariat

Torben Möger Pedersen er desuden bestyrelsesformand for Copenhagen Business School

Går selv forrest

Torben Möger Pedersen kan ikke tale på vegne af hele finanssektoren, men han oplever alligevel, at ændringen er bredt forankret. Noget, han kan tale om med sikker stemme, er PensionDanmarks egen udvikling i forhold til bæredygtighed – og her er der sket meget. I dag gennemsyrer ESG pensionsselskabet. Spørger man Torben Möger Pedersen om, hvorfor den udvikling tog fart, så er svaret den forretningsmæssige vinkel.

”Vi har været udfordret af den meget lave obligationsrente og har skullet finde andre veje til at sikre et fornuftigt afkast for vores medlemmer. Det har bl.a. betydet, at vi de seneste ti år har omlagt vores portefølje, så ca. en tredjedel i dag er investeret uden for de børsnoterede markeder,” siger han og tilføjer:

”Det er et investeringsområde, der har givet afkast over obligationsrenten – og som faktisk er tæt på de børsnoterede aktier. Men en vigtig detalje er, at det er sket med en langt lavere volatilitet. Så investeringerne udgør faktisk et stabilt anker i vores portefølje i dag.”

Det lyder i sig selv ikke som noget, der vil understøtte en grøn omstilling, men det er det blevet i praksis. For en stor del af investeringerne er gået til vedvarende energiinfrastruktur. Faktisk står den sektor for næsten ti pct. af PensionDanmarks balance – eller ca. 25 mia. kr.

Derudover har PensionDanmark i stor stil investeret i bæredygtige ejendomme. Pensionsselskabet er reelt blevet en af Danmarks største ejendomsinvestorer herhjemme. Når der bliver bygget nyt, så sker det efter den byggemæssige bæredygtighedscertificering DGNB i kategorien Guld. Sådan har det været siden 2012. Filosofien er, at enhver virksomhed fremover vil ønske en høj standard – bl.a. fordi det energimæssigt vil være det mest snusfornuftige.

600 milliarder kroner

PensionDanmark er én aktør blandt mange i den danske finanssektor, men ikke den eneste, der har foretaget lignende bæredygtighedsvalg i sektoren. Det vidner rapporten fra Klimapartnerskabet for Finanssektoren om.

Rapporten, der blev offentliggjort kort før coronanedlukningen i marts, indeholder flere elementer. Bl.a. viser den, hvilke tiltag finanssektoren kan prioritere for at gøre sig selv og sine kunder grønnere. Men rapporten viser også, at sektoren er parat til at levere investeringer, der direkte bidrager til, at alle andre sektorer kan realisere deres bæredygtighedsvisioner.

”Vores partnerskab omfatter alt fra bank over realkredit til forsikring og pension og kapitalfonde. Derfor har vi også en værktøjskasse med mange redskaber. Bank og realkredit vil fx spille en stor rolle, når det handler om at hjælpe familier og virksomheder med at få finansieret energieffektiviseringer af deres bygninger,” siger Torben Möger Pedersen.

Det kan vise sig vigtigt. Men lige så vigtigt er det, at de institutionelle investorer bliver alfa og omega, når det kommer til at finansiere de helt store projekter – som fx grøn energiinfrastruktur. Og det er særdeles store beløb, vi taler om.

”Vi har som sektor givet tilsagn om at investere 600 mia. kr. i grøn omstilling over de næste ti år. Det betyder, at finansieringen ikke vil være en barriere for omstillingen og Folketingets meget ambitiøse mål. Der vil være tilstrækkelig finansiering til både de energirenoveringer, som en familie vil foretage, og de store energiøer i Nordsøen og ved Bornholm, som skal være hubs for den store udbygning med havvind,” siger han.

Brændende platform

Det må siges at være et godt udgangspunkt. Timingen kan også vise sig at ramme plet. Coronakrisens konsekvenser har skabt et behov for en samfundsøkonomisk genstart, og i Torben Möger Pedersens optik er det både naturligt og nødvendigt, at de to ting bliver kædet sammen.

Formår vi at koble dem, så mener PensionDanmark-topchefen, at vi vil stå over for store eksportmuligheder mht. danske produkter og knowhow. For en stor del af verden tænker grønt lige nu. Man kan bare kaste et blik mod EU og den fælleseuropæiske genopretningsplan, der indeholder store visioner om digital udbygning og bæredygtighed. Det er lig med forretningspotentiale.

Torben Möger Pedersen minder dog om, at alle skal gøre deres for at puffe til udviklingen. Lille som stor. Det gør man også hos PensionDanmark, hvor affalds- og energiminimering samt el-biler er kommet på programmet. I den forbindelse fortæller han, at PensionDanmark har haft gavn af at følge revisorforeningen FSR’s anbefalinger på området.

”Hvis du skal lykkes med at få virksomheder og investorer til helhjertet at købe ind på bæredygtighedsdagsordenen, så skal det også afspejles i de krav, vi stiller til rapportering. Her kom FSR sammen med Nasdaq og Finansforeningen med et vigtigt initiativ i sommeren 2019, som indeholdt en række anbefalinger til at gøre ESG til en integreret del af regnskabspraksis i alle virksomheder og finansielle institutioner,” siger han og tilføjer:

”Det har vi fulgt i PensionDanmark, og det har afledt positive effekter. Sagen er, at man jo ikke får sit revisionsfirma til at sætte sit stempel på årsrapporten, hvis det ikke er overbevist om, at den er i orden. Jeg mener, det vil være et vigtigt skridt at gøre det til et krav til alle større virksomheder at have ESG-nøgletal med i årsrapporten, som er revideret.”

Jeg mener, det vil være et vigtigt skridt at gøre det til et krav til alle større virksomheder at have ESG-nøgletal med i årsrapporten, som er revideret.

Torben Möger Pedersen, CEO, PensionDanmark

Kontakt

Christian Fredensborg Jakobsen
Partner, PwC
Tlf: +45 3945 3049
Email

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Kundernes adfærd er afgørende for en bæredygtig fremtid

Forenet Kredit kan spille en afgørende rolle, når det kommer til at nå regeringens ambitiøse klimamål om 70 pct. CO2-reduktion i 2030, mener bestyrelsesformanden, Nina Smith. Ifølge hende sker det bl.a. ved at påvirke de over én million kunders adfærd i en mere klimavenlig retning. Tiltræder Danmark bankunionen, kan det imidlertid blive meget svært og dyrt at nå målet, da det risikerer at betyde enden på dansk realkredit, der sikrer danskerne verdens billigste boliglån og er en afgørende faktor for det danske velfærdssamfund.

Nykredit klarede sig godt igennem finanskrisen. Mens flere banker generelt måtte indskrænke balancerne, var Nykredit i stand til at øge udlånet under den finansielle krise med 160 mia. kr. Det fortæller Nina Smith, økonomiprofessor på Aarhus Universitet og formand for bestyrelsen i Forenet Kredit, der er hovedaktionær i Nykredit.

”Peter Engberg Jensen, forhenværende adm. direktør i Nykredit, talte allerede i 2007 om vigtigheden af finansiel bæredygtighed. Han gjorde det til en dyd at være finansielt bæredygtig, og det kom virkelig til udtryk i 2008 og frem til 2010, fordi vi var stærke. Det er sindssygt vigtigt for et land at have et finansielt system, der kan blive ved med at holde udlånet i gang i dårlige tider, da det ellers vil forstærke kriserne,” siger Nina Smith.

Sidenhen er finansiel bæredygtighed blevet højt prioriteret i den internationale finanssektor med skrappere krav til den finansielle polstring hos finanssektorens aktører, især de systemisk vigtige. Men udtrykket bæredygtighed bruges nu også i vidt omfang i relation til virksomhedernes bæredygtighed på flere planer i et samfundsmæssigt perspektiv, herunder det miljømæssige med særligt fokus på den globale opvarmning, der nu er bredt anerkendt som en af menneskehedens største udfordringer i det 21. århundrede.

”Det, der sker lige nu i vores samfund, gør, at klimadagsordenen er utroligt vigtig. Det er en helt anden bæredygtighedsvinkel, der pludselig er kommet ind over alt det, vi gør. I den forbindelse er det også vigtigt, at de mange milliarder i Nykredit nu i min optik ikke længere er ”herreløse”, som nogen kaldte dem før i tiden. Milliarderne har i høj grad fået nogle ejere, fordi pensionskasserne er kommet ind og ejer knap 20 pct., mens vi i Forenet Kredit ejer 80 pct. og kan være med til at sætte en retning. Vi blander os ikke i den daglige drift, men vi har formuleret en ejerskabspolitik, der går ud på, at Nykredit skal være en driftig butik, der leverer lige så godt afkast som de andre. Samtidig skal Nykredits direktion tage samfundsansvar, og det holder vi dem op på. Og det går fint hånd i hånd med fokus på en driftig forretning, for der er også penge i at tage samfundsansvar. Og hvis man ikke er med på det, så bliver man taber i fremtiden,” understreger Nina Smith.

Forenet Kredit vil påvirke kundernes adfærd

Der er sket noget i befolkningen i forhold til det at tage samfundsansvar. Folk er blevet bevidste om vigtigheden af at tage fat i de udfordringer, vi står overfor. Og Nykredits signaler i den retning er blevet taget godt imod af kunderne. Men i relation til politikernes ambitiøse mål om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 pct. senest i 2030 sammenholdt med niveauet i 1990, så er det ikke en energireduktion på 80 pct. i Nykredit, der gør den store forskel. Det gør derimod en ændring af den måde, som koncernens over én million kunder opfører sig på i relation til klimaindsatsen.

”Det er dér, vi kan gøre en forskel, hvis vi skal nå de 70 pct. billigst muligt. Og vi har med foreningens store ejerskab en vigtig indflydelse. Det betyder også, at vi modtager 80 pct. af udbyttet, og nogle af de ting, vi kigger på, kræver penge, så vi har også lidt at gøre med. Men vi har også noget at gøre med i den forstand, at vi har 48 pct. af alle boliglån i Danmark. Hvis vi kan få vores kunder til fx at investere i energirenovering, så kan det flytte rigtig meget. 40 pct. af energiforbruget i Danmark går til bygninger. Når vi har næsten halvdelen af boligmarkedet, så er vi en ret stærk spiller i relation til CO2-målsætningen, hvis vi kan finde nogle modeller for at få danskerne til at energirenovere på en klog måde. Vi har et stort ansvar,” siger Nina Smith og tilføjer, at energirenoveringer ikke blot kan bidrage til at nå klimamålsætningen, men samtidig også vil øge boligernes værdi.

Pointer fra artiklen

  • Med over én million kunder i Nykredit kan Forenet Kredit gøre en stor forskel ved at påvirke kundernes adfærd
  • Dansk velfærd og muligheden for at nå klimamålet er meget afhængig af billig realkredit
  • Dansk realkredit er verdens billigste boliglån og vil spille en afgørende rolle i at nå klimamålet billigst muligt

Det går fint hånd i hånd med fokus på en driftig forretning, for der er også penge i at tage samfundsansvar. Og hvis man ikke er med på det, så bliver man taber i fremtiden.

OM NINA SMITH

Født i 1955 og uddannet cand.oecon fra Aarhus Universitet i 1981

Siden 2016 formand for Forenet Kredit. Desuden formand for Nykredits Fond og VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Næstformand i Nykredit Realkredit A/S og Nykredit A/S. Sidder i bestyrelsen hos VISITAarhus

Siden 1993 professor i Nationaløkonomi på Handelshøjskolen i Aarhus og Aarhus Universitet

Første kvindelige vismand i Det Økonomiske Råd i 1995

OM FORENET KREDIT

Forenet Kredit er med en ejerandel på knap 80 pct. hovedaktionær i Nykredit og Totalkredit

Foreningen er medlemsejet, og dens øverste myndighed er Repræsentantskabet, som består af 104 medlemmer. 70 repræsentanter vælges blandt kunderne i Nykredit og Totalkredit. 35 af dem vælges af valggruppen Privat og 35 af Erhverv. 30 repræsentanter vælges blandt obligationsejere. Fire vælges af og blandt medarbejdere i Nykredit Realkredit

Realkreditlån til grønne biler og solceller

Der arbejdes på højtryk i Nykredit og Forenet Kredit med forslag og løsningsmodeller til, hvordan det kan lade sig gøre i praksis at forandre kundernes adfærd. Planen lige nu er at sætte 200 mio. kr. af i første omgang til en klimastrategi, der for hovedpartens vedkommende skal bruges til forskellige initiativer, der skal få kunderne til at træffe mere energivenlige og klimarigtige valg.

”Vi er fx også gået i gang med at lave grønne billån (el-, brint-, hybridbiler), der har lavere rente og ingen gebyrer. Vi er også gået i gang med at finansiere solceller. Det er ikke enkelt, men jeg mener, at det er fuldstændig afgørende, at vi finder ud af at kunne bruge realkreditten til tiltag som disse. Vi gør det på erhvervslån lige nu med grønne obligationer. De bliver omsat så tit, at hvis man giver et lån til noget, der har grøn status i dag og opfylder klimakravene, så bliver lånet formentlig omlagt i løbet af få år. Hvorimod det er svært at give et 30-årigt realkreditlån til private til noget, der kan være grønt i så mange år. Dér har vi ikke løsningen endnu. Noget, der er A-mærket i dag, vil næppe være A-mærket om fem år. Kravene flytter sig til boliger, og det er en udfordring.”

Nina Smith efterlyser standarder på området for realkredit, hvis man skal have noget, der minder om de grønne erhvervsobligationer. Også landbruget, der er vigtigt at have med i klimaindsatsen, mangler standarder, for hvad er grønne investeringer i landbruget?

”Der er store iboende konflikter i landbruget, og det er vigtigt at huske på, at det er et erhverv i stærk international konkurrence. Hvis man ikke sørger for at udarbejde klimaindsatsen på den billigst mulige måde, kan det blive dyrt og ødelægge meget for sunde erhverv som fx landbruget. Man har fra politisk hold lavet målsætningen med udgangspunkt i CO2-udledning på dansk grund, men det kunne også være hensigtsmæssigt at se på CO2-forbruget. Altså, når vi spiser kød fra Sydamerika, så er CO2-belastningen meget højere end for danskproduceret kød.”

”Der var så dejligt ude på landet…”

En mærkesag for Forenet Kredit er at sikre lige adgang til realkredit i hele Danmark, og her er det værd at notere, at der i år har været fremgang i markedsandelen i alle 98 kommuner, og Nykredit står sammen med Totalkredit for 2/3 af alle lån i Udkantsdanmark.

Urbaniseringstrenden, hvor mange søger mod de store universitetsbyer, har i årevis været en udfordring for realkreditsektoren, idet det presser boligpriserne ned i udkantskommunerne i mange tilfælde.

Medvirkende til at øge udfordringen var også kommunesammenlægningen i 2007 og centraliseringen, som bl.a. medførte, at man nedlagde mange skoler og mange busruter rundt omkring, påpeger Nina Smith. Det skabte bl.a. det, man kalder dobbelt urbanisering, hvor ikke blot de store byer oplever tilflytning, men også de centrale byer i de enkelte kommuner.

Men måske kan coronakrisen, der har udløst et boom i markedet for sommerhuse i år, ændre lidt på urbaniseringstrenden og få flere til at bosætte sig uden for de tætpakkede storbyer. Eller endda helt ude på landet som Nina Smith og hendes mand, der bor i nærheden af landsbyen Mørke i Østjylland.

”Jeg har hele tiden sagt, at det er meget bedre at bo herude på landet. Det kan være, at flere opdager værdierne i det nu,” siger Nina Smith med et smil.

Bankunionen kan blive enden på dansk realkredit

Men smilet stivner, når snakken falder på bankunionen og den betydning, den kan have for dansk realkredit. Bankunionen er et EU-samarbejde om tilsyn og krisehåndtering af penge- og realkreditinstitutter, som alle eurolande deltager i, og som ikkeeurolande kan tilslutte sig.

Forenet Kredit fik udarbejdet en rapport hos et eksternt konsulenthus i 2019, som konkluderede, at flere elementer kan true selve realkredittens overlevelse ved en tiltrædelse. Derfor bør der opnås en skriftlig aftale med de europæiske myndigheder inden en eventuel tilslutning til bankunionen, men det kan blive yderst vanskeligt.

Det danske realkreditsystem er et af verdens største og kendetegnet af et unikt system baseret på pant i ejendommen og balanceprincippet, som giver en høj sikkerhed og likviditet, hvilket belønnes med AAA-rating af obligationerne, der er meget populære blandt udenlandske institutionelle investorer.

”Den korte version af problemstillingen er, at realkredit i bankunionen skæres over én kam med bankerne. Ingen andre lande i Europa har et tilsvarende realkreditsystem med så høj sikkerhed og verdens laveste realkreditrenter, men det bliver ikke anerkendt i hverken bankunionen eller Baselreglerne. Vi oplevede allerede i 2015 med Baselkomitéens udmeldinger om nye krav, at man tildelte højere risikovægte til realkreditten og krævede mere kapitalpolstring, og det var årsagen til, at Nykredit pludselig manglede penge. Vi fandt en god løsning med pensionskasserne, men dengang gik det op for os, at vi er den sidste foreningsejede bastion for dansk realkredit.”

I forløbet var der overvejelser om at sælge Nykredit til en udenlandsk aktør, men det ville i så fald have været enden på dansk realkredit.

”Havde vi solgt til en udenlandsk bank, havde de nedlagt realkreditten. Bankerne ville så stå som vinderne, idet de i fremtiden ville få betydeligt bedre indtjening ved at låne ud til danske boligejere, der havde skullet betale prisen. Men det er det samme, vi frygter, vil ske i bankunionen. Unionen vil ikke tillade danske undtagelser for realkreditten, og så må de danske boligejere betale prisen. Jeg mener, at dansk velfærd er meget afhængig af billig realkredit, der også er kendetegnet af den samme rente til alle godkendte låntagere, hvilket det langtfra er i et banksystem. Hvis dansk realkredit ikke fastholdes, bliver det dyrt for Danmark, og det bliver også meget dyrere at opfylde klimamålsætningen i 2030,” pointerer Nina Smith.

Jeg har hele tiden sagt, at det er meget bedre at bo herude på landet. Det kan være, at flere opdager værdierne i det nu.

Kontakt

Christian Fredensborg Jakobsen
Partner, PwC
Tlf: +45 3945 3049
Email

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Et bæredygtigt ATP kræver mod til at tage ansvar

Som Danmarks største investor og ansvarlig for at udbetale sociale ydelser som folkepension mv. ligger der et stort ansvar som leder for ATP Koncernen. Adm. direktør Bo Foged skal sikre, at ATP forstår at balancere danskernes økonomiske grundtryghed med samfundsansvar og bæredygtige investeringer. CXO Magasinet har talt med ham om hans vision for ATP, og hvad det kræver at leve op til de krav, interessenterne stiller til ATP.

Når man sidder med ansvaret for lidt over fem millioner danskeres pensionsopsparing og udbetalingen af velfærdsydelser for 250 mia. kr., så er samfundsansvar en del af jobbeskrivelsen. Og det er med dette udgangspunkt, at adm. direktør for ATP, Bo Foged, hver morgen træder ind gennem døren i ATP’s hovedsæde i Hillerød.

“Min vigtigste opgave er, sammen med øvrige velfærdsydelser, at sikre danskernes økonomiske grundtryghed, hvilket er særlig vigtigt for de dårligst stillede danskere, og så er det selvfølgelig at sikre, at vi har et stærkt ATP i mange år fremover. Et ATP, der gør en positiv forskel for danskerne og det danske samfund,” siger Bo Foged.

Med omtrent 900 mia. kr. under forvaltning er ATP Danmarks største investeringsfond og forvalter af en af Europas største pensionsformuer. Derudover administrerer ATP udbetalingen af langt størstedelen af de offentlige ydelser i Danmark.

Man mærker da også tydeligt samfundsansvaret og det sociale engagement hos Bo Foged, når han taler om økonomisk grundtryghed for danskerne. Med sin opvækst i det almene boligbyggeri Urbanplanen på Amager ved København ved han, hvordan livet er, når midlerne er små. Men han lader ikke følelserne regere, når det handler om at sætte retning for investeringerne. Dertil er ansvaret ganske enkelt for stort.

Research, fakta og erfaringer danner grundlaget for koncernens aktiviteter, men det afholder ham ikke fra at tale om at gøre verden til et bedre sted – bl.a. gennem ATP’s milliardstore investeringer. Det må bare ikke gå ud over ATP’s medlemmer og deres pension.

Selvom tingene ofte går hånd i hånd, så skal der findes en passende balance, lyder det.

Målet er at skabe højt afkast – og flytte verden

Det er måske netop den komplekse udfordring, det er at sikre optimal balance mellem bæredygtighed, samfundsansvar og afkast, der gør, at Bo Foged efter lange og mange overvejelser sagde endeligt ja til jobbet som øverste chef for ATP.

Et job, han i første omgang bestred som konstitueret direktør fra november 2018 til juni 2019, hvorefter han tiltrådte som ny adm. direktør.

Med sin vision om “Et bæredygtigt ATP” ser han ATP udvikle sig i en endnu mere bæredygtig retning på fire niveauer: i selve organisationen og hos medarbejderne, i investeringerne, det aktive ejerskab og i relation til samarbejdsrelationerne.

“Vi er en stor aktør i dansk og europæisk kontekst, som der er berettiget høje forventninger til. Derfor har vi også et medansvar for at påvirke os selv og omverdenen i en mere bæredygtig retning. Det gør vi bl.a. gennem vores investeringer og aktive ejerskab, men vi gør det også ved at tage stilling til dilemmaer og stå ved vores holdninger – også over for samarbejdspartnere og kolleger i branchen. Det er samtidig retningsgivende for vores organisation og alle medarbejderne. På den måde er vi med til at påvirke meget mere end de 900 mia. kr., som vi selv investerer,” siger Bo Foged.

Pointer fra artiklen

  • Afkast og samfundsansvar går ofte hånd i hånd, men der skal også være balance
  • Et bæredygtigt ATP handler om investeringer, aktivt ejerskab, medarbejdere, organisation og relationer
  • Sammenhold i branchen skaber resultater

Vi er en stor aktør i dansk og europæisk kontekst, som der er berettiget høje forventninger til. Derfor har vi også et medansvar for at påvirke os selv og omverdenen i en mere bæredygtig retning.

OM ATP

ATP er en selvejende institution, oprettet af Folketinget ved lov i 1964. I dag er ATP Koncernen Danmarks største pensions- og administrationsselskab med hovedsæde i Hillerød og med ca. 3000 medarbejdere fordelt på tre områder: pensionsforvaltning, investering og administration. Koncernen er opdelt i to forretningsområder – Pensions- og Investeringsforretningen og Administrationsforretningen

ATP forvalter en portefølje på knap 900 mia. kr. og udbetaler to tredjedele af alle offentlige ydelser i Danmark. Det svarer til 230 mia. kr.

OM BO FOGED

Bo Foged er født i 1971 og uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School (CBS) i 1997

Siden 2019 adm. direktør for ATP Koncernen

I perioden fra 2018-2019 konstitueret direktør for ATP Koncernen

I 2018 udnævnt til koncerndirektør, CFO og COO for ATP Koncernen

Fra 2015-2018 koncernfinansdirektør (CFO) og Chief Operating Officer (COO), Pensions & Investments, ATP

Fra 2011-2015 adm. direktør, Bankinvest-koncernen

Fra 2009-2011 CFO, Bankinvest-koncernen

Slut med aggressiv skatteplanlægning

Et af de steder, hvor den brede offentlighed tydeligst fornemmer ATP’s tilstedeværelse som en samfundsansvarlig investor, er, når pensionsforvalteren udøver aktivt ejerskab gennem sine investeringer i nogle af Danmarks største selskaber. Men også på fx skatteområdet har ATP markeret sig og således været drivkraft i udarbejdelsen af et såkaldt skattepolitisk kodeks i samarbejde med Industriens Pension, PFA og PensionDanmark. Et kodeks, der blev indgået i 2019, efter at ATP i 2018 havde udarbejdet en langt mere vidtgående skattepolitik. Dette initiativ er ifølge Bo Foged et godt eksempel på, hvordan ATP drager fordel af sin position i markedet til at flytte verden et bedre sted hen. Man påtager sig et samfundsansvar, stiller sig i front for at skabe positiv forandring, og man sætter handling bag ordene. Også selvom det kræver nogle sværdslag undervejs.

“I erkendelse af, at det kan være svært for politikerne at lovgive om alt, er der behov for, at også investorer og virksomheder tager et passende samfundsmæssigt medansvar. Vi var fx nogle af de første investorer, der gik ud og tog afstand fra aggressiv skatteplanlægning og dermed indførte en skattepolitik, der var væsentligt mere striks end den gældende lovgivning på området. Dengang sagde vi til vores investeringsmæssige samarbejdspartnere, at det var en beslutning, vi havde taget for bl.a. at sikre, at interessentbalancen kunne bestå og for, at vi kunne have tillid til hinanden,” forklarer Bo Foged, der uddyber bevæggrunden således:

“Men vi gjorde det også, fordi vi iagttog en aggressiv skatteplanlægning, der var i strid med lovens intention. Derudover gjorde vi det, fordi det var hensigtsmæssigt og formålstjenstligt for vores investeringer. Både ud fra et investeringsrisikosynspunkt og et samfundssynspunkt. Vi krævede ganske enkelt, at vores investeringsmæssige samarbejdspartnere accepterede vilkårene. I dag har de fleste glemt, at det ikke var let i begyndelsen, og jeg skal da være ærlig og sige, at vi også selv var usikre på, om vi ville få smækket døren i hovedet med vores vidtgående krav. Heldigvis er vi for det meste blevet mødt med interesse og velvilje. Så på det punkt har vi været med til at sætte en ny og mere bæredygtig standard for en hel branche.”

Klimaplan for Københavns Lufthavne

Også på det konkrete virksomhedsniveau har ATP været med til at styrke fokus på bæredygtighedsagendaen. Det gælder eksempelvis hos Københavns Lufthavne, som ATP har været medejer af siden 2017. Her har ATP været med til at forme en klimastrategi, der skal ruste lufthavnen til en grønnere og mere bæredygtig fremtid.

“Vi sidder i bestyrelsen og er direkte involveret i virksomhedens strategi. ATP er derved medansvarlig for at komme op med løsningerne. Da vi kom ind som ejer, var vi med til at udforme en klimastrategi for Københavns Lufthavne. Til formålet indsatte vi en af vores egne specialister fra vores ESG-team (Environment, Social and Governance) for at medvirke direkte i arbejdet med strategiplanen. Og man må sige, at lufthavnen har endnu mere håndgribelige og konkrete planer nu,” siger Bo Foged.

Opmærksomhed om bæredygtig investering

Som topchef for en virksomhed med så mange interessenter, som det er tilfældet for ATP, mærker Bo Foged – ligesom resten af dansk erhvervsliv – et øget pres i relation til bæredygtighedsagendaen.

Der er et stort og stigende fokus på, hvordan den store pensionsfond formidler sit ansvar og sin magt.

“Jeg kan kun bekræfte, at vi også hos ATP fornemmer en øget interesse fra alle vores interessenter for, hvordan vi forvalter vores samfundsansvar. Den trend har været kraftigt opadgående særligt de seneste fem år. Dermed ikke sagt, at det ikke har været på agendaen tidligere, for det har det. ATP udarbejdede sin første politik på området for omkring 20 år siden. Så der har længe været opmærksomhed på området, men den er taget til over de senere år. Og det er med rette, for vi kan se, at det har en betydning, og at vi kan være med til at flytte verden i en bedre retning,” siger Bo Foged.

Han gør det meget klart, at det er et ansvar, man påtager sig fuldt og helt i ATP.

Det er dog vigtigt, at vi ikke glemmer de sunde balancer. Bo Foged oplever ofte – når talen falder på samfundsansvar kontra afkast – at mange interessenter ser disse som modsætninger. At man må vælge det ene frem for det andet. Sådan ser han imidlertid ikke på det.

“Det er centralt at slå fast, at afkast i vores perspektiv også er et vigtigt samfundsansvar, fordi det er dét, der sikrer danskernes økonomiske grundtryghed. Og jeg oplever oftest, at de to ting er glimrende i tråd med hinanden,” siger Bo Foged og indrammer derved ATP’s grundlæggende position som væsentlig aktør i det danske pensions- og velfærdssystem.

Fra shareholder til stakeholder

På en lang række områder er det da også lykkedes for ATP at finde balancen mellem samfundsansvar og afkast på en måde, så der er plus på begge konti. Det er bl.a. sket ved, at ATP har integreret ESG i investeringerne. Et initiativ, der bl.a. har medført, at man har omtrent tredoblet antallet af ESG-specialister i koncernen fra fire til 12 på få år. De bidrager både i due diligence-fasen med kortlægning af ESG-forhold og i forhold til asset management med bl.a analyser, indsigt og som vagthund.

“Bæredygtighedsagendaen er indarbejdet i vores investeringsprocesser og i organisationen, så vi har en fuldkommen integreret systematik i den måde, vi arbejder på. Vi beder vores investeringsteams tænke over, hvorfor de mener, at den pågældende case vil være en god investering. Udover det økonomiske afkast skal de også inddrage overvejelser om de bæredygtighedsmuligheder og -risici, vi skal være opmærksomme på. Og på den måde tager vi det hele med i vores beregninger og modeller, inden og efter, at vi drager en konklusion.”

Mindre CO2 kan give højere afkast

Som eksempel på den detaljeringsgrad i investeringsarbejdet, man arbejder med, har ATP på baggrund af over syv milliarder datapunkter testet, hvilken betydning det har for afkastet i porteføljen med udenlandske aktier, hvis ATP undervægter de virksomheder, der belaster klimaet mest blandt de CO2-tunge sektorer, mens man overvægter de virksomheder, der har bedst styr på deres udledninger af CO2. Og her fandt man, at det er muligt at få et marginalt bedre afkast og samtidig vælge de CO2- tunge virksomheder, der er ”best in class” i forhold til at reducere CO2-udledningerne.

“Det er et godt eksempel på, at der ikke nødvendigvis behøver at være nogen modsætning mellem afkast og bæredygtighed. Og sådan søger vi hele tiden at udnytte erfaringer, fakta og viden i det, vi gør, så det ikke forbliver løs snak,” siger Bo Foged og understreger essensen i sin vision om fremtidens ATP.

Det er centralt at slå fast, at afkast i vores perspektiv også er et vigtigt samfundsansvar, fordi det er dét, der sikrer danskernes økonomiske grundtryghed. Og jeg oplever oftest, at de to ting er glimrende i tråd med hinanden.

Kontakt

Christian Fredensborg Jakobsen
Partner, PwC
Tlf: +45 3945 3049
Email

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Den finansielle sektor er en stærk aktør i kampen for en bedre verden

Bæredygtighed har de senere år for alvor slået rod – i erhvervslivet generelt, men især i den finansielle sektor, der er blevet tildelt en helt central rolle i den grønne omstilling, som EU har sat sig i spidsen for. Det kommer til at kræve en kæmpe indsats af de finansielle virksomheder, lyder det fra de topledere i finanssektoren, CXO Magasinet har talt med. Men alle melder sig klar og er meget bevidste om deres ansvar hver især.

Topledere, der gerne vil være frontløbere, vil hellere styre forandringerne end stå i vejen for dem. Nogenlunde sådan kan man konkludere i forhold til holdningen blandt de topledere i finanssektoren, CXO Magasinet har interviewet. De forandringer, det handler om, er først og fremmest den grønne omstilling og den bæredygtige vej, der skal banes for at sikre klodens fremtid og et stabilt grundlag for både borgere og virksomheder.

Tendensen er tydelig at aflæse sort på hvidt. Et kig på tallene afslører, at proppen i år for alvor er gået af flasken for bæredygtige investeringer, idet tilstrømningen til globale, bæredygtige fonde i andet kvartal steg med 72 pct. (ifølge European Sustainable Fund Flows: Q2 2020 in Review fra Morningstar). I Europa ser man nu, at en tredjedel af alle finansielle investeringer går i den bæredygtige retning.

”Det er rigtig mange penge. Og jeg er sikker på, at det vil accelerere indsatsen mod de skadelige drivhusgasser. Så der er ingen tvivl om, at den finansielle sektor spiller en helt central rolle, når vi taler grøn omstilling. Og det ansvar er vi os meget bevidst,” lyder det fra Lars Bo Bertram, adm. direktør i BankInvest.

Verden er godt på vej mod en tid, hvor den globale økonomi tilgodeser brede og mere langsigtede samfundsmæssige interesser. Og at den finansielle sektor gerne spiller sin rolle bliver også understreget af CEO Allan Polack i PFA, som peger på, at samfundet i dag med rette kræver, at alle virksomheder tjener et bæredygtigt formål.

”Det at forholde sig aktivt til bæredygtighed er ikke længere kun noget, der foregår mellem os og kunden. Det er hele den samfundsmæssige kontrolfunktion, der er ved at ændre sig. Og det kan vi kun være godt tilfredse med,” siger han og peger på, at der ingen vej er udenom, at hver eneste virksomhed lige nu forholder sig til, hvad især de klimamæssige udfordringer betyder for forretningsmodellerne. Derudover, at man i stigende grad gør dem til en stadig mere integreret del af risikostyringen ved investeringer på linje med andre og mere traditionelle risikofaktorer.

En eksponentiel udvikling

At de bæredygtige investeringer har taget fart, skyldes bl.a., at der hos både kreditinstitutter, pengeinstitutter, investeringsfonde, pensionsselskaber og kapitalforvaltere kommer stadig flere produkter på hylderne med netop dette formål. Senest har BankInvest skabt fonden Globale Aktier Bæredygtig Udvikling, der siden lanceringen i sommer har overgået selv de vildeste forventninger.

Også hos Tryg ser man en større bevågenhed omkring og interesse for den bæredygtige agenda, lyder konklusionen fra Barbara Plucnar, CFO i Tryg: ”Når vi interagerer med vores investorer, er der i dag ofte fokus på ESG (Environment, Social and Governance). Vi får mange spørgsmål, der gør, at vi er tvunget til at tænke over, om det er en bølge, vi vil være med på. Det er simpelthen et pres fra investorerne,” siger hun og tilføjer, at det helt centrale er, at ”agendaen om bæredygtighed er væsentlig for både kunder, leverandører, medarbejdere og aktionærer. Den er bredt forankret. Den er ønsket. Det ønske er vigtigt for den impact, vi i sidste ende kan være med til at skabe.”

At den bæredygtige effekt af indsatsen kan blive betydelig, er adm. direktør, LB Forsikring, Anne Mette Toftegaard sikker på. Især hvis man i forsikringsbranchen kan være med til, sammen med resten af finanssektoren, at samarbejde om at skabe en forandring.

”For når vi bliver rigtig dygtige til det, tror jeg virkelig, at vi kan flytte meget i retning af et mere bæredygtigt og velfungerende samfund,” siger hun.

Præcis hvor meget, man kan flytte, viser en opgørelse fra BankInvest, hvor en årlig flyvetur mindre til Paris og at tage cyklen på arbejde bliver opgjort til at spare hhv. 19 og 20 tons CO2 på årsbasis. Den suverænt største forskel kan man dog gøre ved at investere sine pensionspenge og øvrige sparepenge bæredygtigt, idet man på den måde sparer en udledning på 557 tons CO2. Tallene er opgjort på basis af en gennemsnitlig pensionsopsparing pr. dansker på 1,4 mio. kr. (Ifølge rapport fra Jesper Rangvid, CBS, ”Danskernes opsparing”).

Det at forholde sig aktivt til bæredygtighed er ikke længere kun noget, der foregår mellem os og kunden. Det er hele den samfundsmæssige kontrolfunktion, der er ved at ændre sig. Og det kan vi kun være godt tilfredse med.

Allan Polack, CEO, PFA

Når vi bliver rigtig dygtige til det, tror jeg virkelig, at vi kan flytte meget i retning af et mere bæredygtigt og velfungerende samfund.

Anne Mette Toftegaard, adm. direktør, LB forsikring

EU-politikerne har sat dagsordenen

En af de afgørende bevæggrunde for udviklingen er, at man fra politisk hold er blevet mere opmærksom på den vigtige rolle, som det finansielle system kan spille for en bæredygtig udvikling. Ikke mindst i EU, hvor politikerne ønsker at føre an i bestræbelserne på at opbygge et finansielt system, der støtter bæredygtig vækst. I 2015 blev der indgået skelsættende internationale aftaler med vedtagelsen af FN’s 2030-dagsorden med mål for bæredygtig udvikling og Paris-aftalen om klimaændringer. Forinden havde EU vedtaget sit eget mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 40 pct. inden 2030, og om at øge andelen af energiforbruget i EU fra vedvarende kilder som fx sol, vand og vind til 27 pct.

I den forbindelse fik finanssektoren samtidig tildelt en helt central rolle i den grønne omstilling. For to år siden præsenterede Europa-Kommissionen således en køreplan for det finansielle system, der skal understøtte klimadagsordenen, og som er blevet en del af kapitalmarkedsunionens (CMU) bestræbelser på at koble finansiering sammen med de specifikke behov i den europæiske økonomi til gavn for planeten og samfundet.

Planen, som i alt indeholder 10 initiativer, hvoraf tre er af særlig interesse på nuværende tidspunkt, skal gøre det muligt for EU’s finansielle sektor at vise vejen til en grønnere og renere økonom.

De vigtigste elementer i foranstaltningerne er:

  1. Et fælles EU-klassificeringssystem (en taksonomi), der betyder, at der skal fastlægges harmoniserede kriterier for at afgøre, om en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig eller ej. Det skal også tjene som grundlag for en fremtidig etablering af standarder og mærkning for bæredygtige finansielle produkter som bebudet i Kommissionens handlingsplan for bæredygtig finansiering.
  2. Investorers forpligtelser og fremlæggelse af oplysninger, som vil skabe sammenhæng og klarhed om, hvordan finansielle markedsdeltagere og rådgivere som fx kapitalforvaltere, forsikringsselskaber og pensionsfonde bør indarbejde miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer (ESGfaktorer) i deres beslutningsprocesser vedrørende investeringer. Desuden vil de skulle dokumentere, hvordan deres investerings produkter er i overensstemmelse med ESGmålene, og oplyse hvordan de opfylder disse forpligtelser.
  3. Bedre rådgivning til klienter om bæredygtighed, som indebærer, at investeringsselskaber og forsikringsdistributører i den rådgivning, de tilbyder individuelle kunder, skal inddrage ESG-overvejelser.

Køreplanen løber ind i 2023, og det forventes, at der løbende kommer stadig flere krav til, hvorfor der inden længe også vil opstå behov for, at bæredygtighed integreres i den samlede corporate governance-model.

Der er ingen tvivl om, at den finansielle sektor spiller en helt central rolle, når vi taler grøn omstilling. Og det ansvar er vi os meget bevidst.

Lars Bo Bertram, adm. direktør i BankInvest

Det er vigtigt, at bæredygtighed ikke bare er noget, vi taler om – men noget, vi handler på.

Barbara Plucnar Jensen, CFO, Tryg

En kæmpe opgave for finanssektoren

Alt i alt lyder det omfattende, og Helle Dreyer, partner med ansvar for Operational Risk & Compliance, Finansiel sektor, i PwC, kalder det da også for ”en stor, men vigtig opgave”, som EU pålægger den finansielle sektor:

”Der er ingen tvivl om, at sektoren har potentiale til at øge den bæredygtige finansiering og blive førende i verden på dette område. Men der er heller ingen tvivl om, at det vil kræve en stor indsats. Jeg vil sammenligne den indsats, der skal til ude i virksomhederne, med den, som GDPR-forordningen for et par år siden førte med sig. For i realiteten skal virksomhederne ind og genbesøge hovedparten af deres processer og sikre sig, at bæredygtighedskravene inkorporeres over alt, og at implementeringen følger alle regler,” siger hun.

Især mener Helle Dreyer, at de nye regler for investeringsrådgivning bliver krævende. For udover at disse retter sig mod en omdistribution af investeringer i grønne initiativer, rummer de også et forbrugerfokus, der især kan få konsekvenser for omdømmet, hvis reglerne ikke følges til punkt og prikke.

”Det betyder, at du som finansiel virksomhed til hver en tid skal være i stand til at dokumentere, at den grønne investering, som en privat investor vil gøre, i sidste ende også egner sig til den risikoprofil, vedkommende har. Og det bliver en stor opgave, da bæredygtige investeringer er, hvad jeg kalder, et moving target. Det, der er grønt i dag, er måske ikke grønt om to år,” som hun siger.

Som konsekvens heraf er det vigtigt, at strategier følges op af handling og kontrol:

”Vi kan jo se, at flere virksomheder gerne rent strategisk vil slå sig op på at være bæredygtige. Men lige så fristende sådan en strategi er, lige så farlig kan den blive, hvis du fejler på den og ikke er compliant med reguleringen. Så hvis du vil sætte et bæredygtigt produkt i vinduet, skal du være fuldstændig sikker på, at du har orden i baglokalet – altså at alle processer, kontroller og rapportering, som understøtter det, er på plads. Og det er her, på compliance-agendaen, at det ligeledes kræver en indsats, hvis man vil undgå at blive fanget på det forkerte ben,” påpeger hun.

Samfundsansvaret er en del af vores bundne opgave om at bidrage til danskernes økonomiske grundtryghed. Og jeg oplever oftest, at de to ting er glimrende i tråd med hinanden.

Bo Foged, adm. direktør, ATP

Vi har fokus på det grønne. Det er naturligt, at vi ser på, hvordan vi kan være front runners i forhold til internationale investorer.

Kent Damsgaard, adm. direktør, Forsikring & Pension

Brug for en fælles standard

Spørger man toplederne i finanssektoren, er de helt med på, at der ligger et enormt arbejde foran dem. Til gengæld ser de frem til, at der kommer mere styr på definitionen af bæredygtighed og på de data, der skal afgøre graden af den. For som det er nu, er bæredygtighed elastik i metermål, som Lars Bo Bertram fra BankInvest kalder det:

”Vi er lidt i samme situation, som verden var, inden meteren blev opfundet. Vi mangler ’meteren’ inden for bæredygtighed. For hvad er det, vi snakker om, når vi siger grønne, ansvarlige eller bæredygtige investeringer? Det forstås og defineres i dag meget forskelligt, hvilket også har den konsekvens, at nogen sælger noget som bæredygtigt, selv om det er alt andet. Derfor har vi et meget stort behov for at få et fælles sprog her og ikke mindst en fælles målestok, sådan at både vi og kunderne kan være forvissede om, hvornår en investering og en virksomhed er bæredygtig.”

For at få styrket den vished ser han frem til, at EU får implementeret det klassificeringssystem – taksonomi-forordningen – som blev vedtaget i juni i år.

Taksonomien giver virksomheder og investorer et fælles sprog til at identificere de økonomiske aktiviteter, der anses for miljømæssigt bæredygtige. Og samtidig bifalder han tankerne om at etablere en egentlig EU-database, hvortil alle europæiske virksomheder skal indrapportere deres data ud fra et fælles beregningssystem.

Det bakkes op af Allan Polack, der også er optaget af, at man i finanssektoren så hurtigt som muligt når frem til en fælles standard, der kan bruges som udgangspunkt for målinger og monitorering af selskabernes CO2-aftryk.

”I mange år har vi i branchen målt afkastet af vores investeringer. I dag måler vi også på risikoen ved dem. Og nu skal vi så til at måle på det, jeg kalder den tredje dimension, nemlig graden af bæredygtighed. Her håber jeg, at vi kan nå til enighed om en model, hvorefter vi kan sammenligne på hardcore facts, sådan at resultaterne ikke vil være til diskussion,” siger han og tilføjer, at ”det er vigtigt, at alt, hvad vi foretager os, bliver målbart, så vi kommer væk fra det ’anekdotiske’ og over til det konkrete a la ’show me the money’. Det skal være tydeligt for alle, hvornår og hvordan vi hver især er med til at flytte noget, eksempelvis i forhold til udledningen af drivhusgasser.”

Og i Tryg peger CFO Barbara Plucnar Jensen på vigtigheden af at undgå, hvad nogen kalder greenwashing – altså at noget bliver kaldt grønt, selv om det ikke er det – ligesom hun mener, at rapportering og målinger også tjener det formål, at bæredygtighed bliver indarbejdet som en reel del af en virksomheds kerne og handlemønstre.

”Visioner om bæredygtighed og tiltag kan hurtigt blive lidt overfladiske. Problemet er, at virksomheder i dag kan fortælle den historie, de har lyst til. For reelt at leve op til ordene og gøre en forskel tror jeg, at det er vigtigt med dokumentation og tracking. Udfordringen er nogle gange, at det drejer sig om parametre, man tidligere ikke har målt på. For eksempel inden for madspild,” siger hun og tilføjer:

”Det skal vi alle blive bedre til. Det arbejder vi målrettet på i Tryg. Det er vigtigt, at bæredygtighed ikke bare er noget, vi taler om – men noget, vi handler på.”

Selv om de aktuelle udfordringer ift. bæredygtighedsagendaen er store, tyder de enorme tal for bæredygtige investeringer dog på, at den største hindring for at sætte fart i udrulningen heraf er væk. Nemlig den bekymring, som mange investorer, rådgivere og andre har haft i forhold til, om investeringer, der er særligt ansvarlige i miljø, sociale og ledelsesmæssige sammenhænge, skete på bekostning af afkast. Men analyserne viser en anden virkelighed. Fx har BankInvest gjort op, at bæredygtige aktieinvesteringer siden 2008 har præsteret et merafkast på 2 pct. i forhold til verdensmarkedet. Og i Nykredit var det sidste år fonden Bæredygtige Aktier, der gav det største afkast blandt alle selskabets aktivt forvaltede fonde.

Så selvom det måske ikke er alle danskere, der deler den overbevisning, at bæredygtige investeringer giver positivt afkast, så kan det slås fast, at miljøvenlighed og social ansvarlighed ikke behøver at være på bekostning af værdiskabelse.

En af dem, der ofte oplever, at mange interessenter ser disse som modsætninger, og at man må vælge det ene frem for det andet, er adm. direktør i ATP, Bo Foged:

“Samfundsansvaret er en del af vores bundne opgave om at bidrage til danskernes økonomiske grundtryghed. Og jeg oplever oftest, at de to ting er glimrende i tråd med hinanden, for en ansvarlig tilgang er med til at sikre danskernes opsparing bedst muligt på lang sigt” siger han og fortæller, at ATP løbende tester afkastrisikoen – ikke bare på finansielle måltal men også ESG-04 risici, som på sigt også vil kunne sætte sig i de økonomiske afkast. Et eksempel på, at ESG er en mulighed – og ikke nødvendigvis en begrænsning – er ATP’s udenlandske aktieportefølje. Her inkluderer ATP nu ESG-data med samme vægt som finansielle nøgletal. På baggrund af grundige analyser baseret på milliarder af datapunkter blandt de virksomheder, der belaster klimaet mest i de CO2-tunge sektorer overvægter ATP nu de virksomheder, der er ”best in class” i forhold til at reducere CO2-udledningerne og samtidig er det muligt at få et marginalt bedre afkast.

“Det er et godt eksempel på, at der ikke nødvendigvis behøver at være nogen modsætning mellem afkast og bæredygtighed,” som topchefen siger.

I PwC mener Helle Dreyer også, at bæredygtige investeringer, som alt andet, i sidste ende er ’all-about-the-money’. Og hun peger på, at timingen lige nu er god på grund af det aktuelle lavrenteniveau, som gør risikovilligheden i forhold til den grønne dagsorden større.

”Man skal dog nok holde sig for øje, at tiden lige nu er gunstig for de bæredygtige investeringer. Og så skal man huske, at ingen ved, hvordan de reagerer i en kriseøkonomi,” pointerer hun.

De udfordringer, der gemmer sig i FN’s 17 verdensmål, der skal realiseres frem mod 2030, repræsenterer et kæmpestort katalog af eksportmuligheder for danske virksomheder og investorer.

Torben Möger Pedersen, CEO, PensionDanmark

Der er også penge i at tage samfundsansvar. Og hvis man ikke er med på det, så bliver man taber i fremtiden.

Nina Smith, bestyrelsesformand, Forenet Kredit

Stor konkurrencefordel i bæredygtighed

Kan farerne være store, så er der for den, der sikrer en god compliance og transparens, til gengæld gode muligheder for at høste betydelige fordele ved en bæredygtigt drevet virksomhed. Og det er toplederne i den finansielle sektor også meget bevidste om. Således siger BankInvests adm. direktør, Lars Bo Bertram, der også sidder med ved bordet i Investering Danmark:

”Vi er langt fremme i Danmark, når vi taler bæredygtighed. Vi har en stor viden på området, som vi bruger dygtigt, og vi har ressourcerne. Derfor skylder vi verden at sætte en høj standard koncerfor bæredygtighed. Og når vi lykkes med det, kan det komme os til stor gavn, bl.a. ved at vi får lettere ved at sælge vores produkter. Så det er et sweet spot for Danmark, som vi skal benytte os af kommercielt, samtidig med at vi på den måde viser vejen til en bedre verden.”

Spørger man formanden for Klimapartnerskabet for Finanssektoren, PensionDanmarks CEO Torben Möger Pedersen, kan vi være på vej ind i en ny epoke, der kan vise resten af verden vejen til grøn omstilling. En epoke, der også rummer potentialet for et dansk eksporteventyr, fordi visionerne om en bæredygtig fremtid er mere end et dansk fænomen.

”De udfordringer, der gemmer sig i FN’s 17 verdensmål, der skal realiseres frem mod 2030, repræsenterer et kæmpestort katalog af eksportmuligheder for danske virksomheder og investorer. Som nation har vi den fordel, at vi er foran på nogle af de områder, der nu har fået globalt fokus,” siger han og tilføjer:

”Hvis vi gør det rigtigt, så vil vi have mulighed for at gentage vores succes inden for vind og især havvind. Bæredygtighed og business vil gå hånd i hånd de kommende år.”

Den netop tiltrådte adm. direktør for Forsikring & Pension Kent Damsgaard er helt enig i, at der sker spændende ting på bæredygtighedsfronten, og der er al mulig grund til at tro, at danske virksomheder og finansielle institutioner kan spille en væsentlig rolle på området internationalt.

”Vi er kåret til at have verdens bedste pensionssystem. Vi har samlet over 3.000 milliarder kr. opsparet. Vi har fokus på det grønne. Det er naturligt, at vi ser på, hvordan vi kan være front runners i forhold til internationale investorer,” siger Kent Damsgaard.

Hvordan man bedst indretter sig i praksis, kan Bo Foged fra ATP tale med om. På en lang række områder er det lykkedes for ATP at finde balancen mellem samfundsansvar og afkast på en måde, så der er plus på begge konti. Det er bl.a. sket ved, at ATP har integreret ESG i alle investeringsprocesser. Det har medført, at ATP har omtrent tredoblet antallet af ESG-specialister i koncerfire til 12 på få år. De bidrager både i due diligence-fasen med kortlægning af ESG-forhold og i forhold til asset management med bl.a. analyser, indsigt og som vagthunde.

“ESG rummer både risici men så sandelig også muligheder. Bæredygtighedsagendaen er indarbejdet i vores investeringsprocesser og i organisationen, så vi har en fuldkommen integreret systematik i den måde, vi arbejder på. Vi beder vores investeringsteams tænke over, hvorfor de mener, at den pågældende case vil være en god investering. Udover det økonomiske afkast skal de også inddrage overvejelser om de bæredygtighedsmuligheder og -risici, vi skal være opmærksomme på. Og på den måde tager vi det hele med i vores beregninger og modeller, inden og efter vi drager en konklusion,” fortæller han.

Forudsætningen for, at den finansielle sektor kan investere bæredygtigt, er, at erhvervsvirksomhederne går samme vej. Men også, at udviklingen går hurtigere med de største virksomheder til at vise vejen. Ikke mindst de danske, idet Global 100-indekset har Ørsted placeret øverst på listen over verdens mest bæredygtige virksomheder. På ti år har dette selskab gennemført en fundamental omstilling fra fossile brændstoffer til vedvarende energi, hvor den grønne energi – ved udgangen af 2019 – udgjorde 86 pct. af produktionen og den sorte energi er på vej ud.

Novo Nordisk er et andet godt eksempel, idet selskabet sidste år præsenterede sine investorer for fire nye, bløde mål – inkl. samfundsansvar – som skal bruges på linje med de finansielle targets.

Andre danske bæredygtige frontløbere er Chr. Hansen og Novozymes, der er hhv. nr. 2 og 6 på Global 100-indekset. For finanssektoren handler det langt hen ad vejen om at medvirke til at accelerere både disse og de øvrige danske virksomheders investeringer, der er nødvendige for at fortsætte omstillingen af hele økonomien. Og det samme i forhold til de almindelige, private husholdninger.

”Hvis vi kan få vores kunder til for eksempel at investere i energirenovering, kan det flytte rigtig meget. Faktisk går 40 pct. af energiforbruget i Danmark til bygninger. Når vi har næsten halvdelen af boligmarkedet, er vi en ret stærk spiller i relation til CO2-målsætningen, hvis vi kan finde nogle modeller for at få danskerne til at energirenovere på en klog måde. Vi har et stort ansvar,” som Nina Smith siger.

Hun er økonomiprofessor på Aarhus Universitet og formand for bestyrelsen i Forenet Kredit, der er hovedaktionær i Nykredit, og hun understreger, at Nykredits direktion tager et stort samfundsansvar, og at bestyrelsen holder lederne op på det.

”Og det går fint hånd i hånd med fokus på en driftig forretning, for der er også penge i at tage samfundsansvar. Og hvis man ikke er med på det, så bliver man taber i fremtiden,” som hun siger.

Er bæredygtighedsagendaen stadig i sin spæde start, så har den dog allerede udviklet sig markant, idet den er gået fra at være noter i årsrapporten til i dag at spille en helt central rolle.

I finanssektoren begyndte det med, at man indførte eksklusionslister over virksomheder, man ikke ville investere i. Dernæst bevægede man sig mere over i aktivt ejerskab, hvor man forsøger at skubbe virksomheder i investeringsporteføljen i en mere bæredygtig retning. Nu mener Torben Möger Pedersen, topchef i PensionDanmark, at vi er hastigt på vej ind i fase 3.0, hvor koncepter som ESG-kodekset bliver en markør, man styrer strategisk efter.

Var det i starten miljøet, der var i fokus, er det i dag langt bredere – bl.a. som følge af klimaudfordringerne. Ser vi bare lidt ud i fremtiden, er toplederne ikke i tvivl om, at ’S’et i ESGforholdene vil få en stigende betydning. Og heri er Helle Dreyer fra PwC enig:

”Virksomheders håndtering af fx sociale udfordringer, databeskyttelse, overenskomster og værdikæden i virksomheden vil komme stadigt mere i fokus. Også fordi det i stigende grad vil blive efterspurgt af kunderne, der gerne vil være sikre på, at virksomhederne har styr på tingene og tager et reelt ansvar.”

Så med andre ord – der er kun lige taget hul på den bæredygtige dagsorden. Og finanssektoren er klar til ikke bare at følge med, men til at trække udviklingen i den rigtige og nødvendige retning.

Om ESG

Bæredygtig finansiering henviser til processen med at tage behørigt hensyn til miljøforhold, sociale forhold og god selskabsledelse samt compliance (Environment, Social and Governance (ESG)).

Environment dækker bl.a. over reduktion af klimaforandringer, tilpasning til klimaforandringer, beskyttele af biodiversitet og vandforhold samt udvikling af cirkulær økonomi og forebyggelse af forurening.

Social refererer til ansvarlig håndtering af bl.a. arbejdsforhold såsom arbejdstid og sikkerhed på arbejdspladsen, samt menneskerettighedsspørgsmål som fx fremme af diversitet og inklusion med samtidig modvirkning af ulighed og diskrimination.

Governance handler bl.a. om god selskabsledelse og risikostyring, ansvarlighed i ledelsesstrukturer og medarbejderforhold samt complianceemner som anti-korruption og anti-hvidvask.

Kilde: EU

Kontakt

Christian Fredensborg Jakobsen
Partner, PwC
Tlf: +45 3945 3049
Email

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Finanssektoren stiller sig i front i den grønne omstilling

I dette nummer af CXO Magasinet sætter vi fokus på, hvordan toplederne i den finansielle sektor arbejder med samfundsansvar. Vi inddrager erfaringer og synspunkter fra en række topledere i sektoren, og konklusionen er ganske klar: Finanssektoren anerkender i høj grad sin del af ansvaret for at styrke fokus på bæredygtighed i alle aspekter.

Gennem de interviews, vi har foretaget til dette nummer af CXO Magasinet, er det tydeligt, at den finansielle sektor allerede spiller og i fremtiden kommer til at spille en endnu mere fremtrædende rolle i relation til målet om fortsat at udvikle en global økonomi, der tilgodeser brede og mere langsigtede samfundsmæssige interesser. De betydningsfulde aktører i sektoren melder sig klar til at trække udviklingen i den rigtige og nødvendige retning.

Forudsætningen for at nå målene om en bæredygtig fremtid er, at den finansielle sektor og resten af erhvervslivet går samme vej. Spørger man toplederne i den finansielle sektor, er forudsætningerne på plads. Her vurderer man, at Danmark har gode muligheder for både at levere på bæredygtighedsagendaen og skabe et eksporteventyr i kølvandet på dette. Således ser vi, at flere danske virksomheder befinder sig helt fremme, når det gælder bæredygtighed, og samtidig er finanssektoren særdeles stærk i forhold til at sikre, at finansieringen understøtter den samme agenda.

Ifølge Klimapartnerskabet for Finanssektoren kan vi være på vej ind i en ny epoke for dansk erhvervsliv, hvor finanssektoren i samspil med resten af erhvervslivet viser vejen for den grønne omstilling. En epoke, der rummer potentialet for et dansk eksporteventyr, fordi visionerne om en bæredygtig fremtid er et globalt fænomen. Det er samtidig tydeligt, at toplederne ser et behov for, at man får konkretiseret nogle helt klare retningslinjer for, hvordan man opfører sig bæredygtigt, hvilke parametre man skal måles på, og hvordan man i det hele taget skal dokumentere sin ageren på dette område fremadrettet. Toplederne ser, at netop dette arbejde er afgørende for en succesfuld transformation.

Finanssektoren er ambitiøs på egne og dansk erhvervslivs vegne og stiller sig gerne i front i den grønne omstilling. Vi ser en sektor, der anerkender mulighederne, men ikke mindst også er åben omkring de udfordringer, der også eksisterer. Og at det fortsat kræver en stor indsats at sikre et samspil, hvor sustainable finance spiller en mere og mere betydelig rolle.

Der er god grund til at anerkende den indsats, der gøres i den finansielle sektor for at understøtte en vigtig transformation. Vi vil derfor gerne sige en stor tak til de erhvervsledere og eksperter, der har valgt at bidrage med viden, erfaringer og indsigt til dette nummer af CXO Magasinet.

Mogens Nørgaard Mogensen

Senior Partner og adm. direktør, PwC

Finanssektoren i samspil med resten af erhvervslivet viser vejen for den grønne omstilling. En epoke, der rummer potentialet for et dansk eksporteventyr, fordi visionerne om en bæredygtig fremtid er et globalt fænomen.

Kontakt

Mogens Nørgaard Mogensen
Senior Partner og adm. direktør, PwC
Tlf: +45 3945 3232
Email

Ekstra værdi

Husk du kan altid læse CXO Magasinet og PwC’s andre udgivelser på din smartphone med appen Ekstra Værdi.


Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube