Compliance og større åbenhed skal genskabe tilliden

Martin André Dittmer, managing partner hos advokatfirmaet Gorrissen Federspiel, mener, at etik og CSR fylder stadig mere i både erhvervslivet og i advokatbranchen, og at fokus derfor skal være på at gå forrest og vise dette, så tilliden kan genskabes. Med de seneste enkeltsager, der har fyldt meget i medierne, består der også en opgave i at vise, at man fortsat kan have tillid til advokatbranchen.

Fokus på compliance, etik og en åbenhed overfor omverdenen er byggestenene på vejen mod at genskabe tilliden i en tid, hvor enkeltsager har ramt ikke bare den finansielle sektor, men også bredere end det. Sådan lyder et vigtigt budskab fra managing partner i Gorrissen Federspiel, Martin André Dittmer, der er bevidst om, at det kræver noget tid at genskabe tilliden.

“Jeg tror, at en del af det, der sker lige nu, er cyklisk. Vi ser en lang række enkeltsager på mange områder, der helt naturligt skaber en reaktion flere steder i samfundet. Både politisk og i befolkningen. Problemet er, at hvis perceptionen om, at der er problemer i en række forskellige brancher og institutioner får lov til at fremstå uimodsagt, så skal der en hel del til, for at tilliden bliver genskabt. Jeg tror, at eksemplets magt er vejen frem. Vi skal blive bedre til at vise, at vi har styr på tingene og tager compliance og etik alvorligt,” lyder konklusionen fra Martin André Dittmer.

Løsningen er enkel

I advokatbranchen, hvor Martin André Dittmer sidensommeren 2018 har fungeret som managing partner hos Gorrissen Federspiel, har 2018 budt på et generelt fald i troværdighed. Den årlige troværdighedsanalyse fra virksomheden Radius placerer advokater som nummer 18 på listen. Til sammenligning var advokatstandens repræsentanter placeret som nummer 4 i samme analyse for 10 år siden – i 2009. Når Martin André Dittmer ser på branchen, ser han et primært område, der skal tages fat på.

“Vi skal som branche tage udfordringen alvorligt, og det er jo egentlig ganske enkelt, hvad der skal til: Og det er, at alle gør, hvad de kan hver især for at sikre, at vi udlever ordentlighed og er compliant i enhver sammenhæng og dermed prøve at genopbygge den tillid, som vi måtte have mistet som branche,” siger han og understreger samtidig, at han ser det danske advokaterhverv vurderet markant højere end fx i USA.

“Grundfortællingen om den danske advokatstand er særdeles stærk, men derfor skal vi alligevel reagere og gøre os umage,” siger han.

Hos Gorrissen Federspiel kan man i øvrigt glæde sig over en topplacering blandt advokatfirmaer i Berlingske Business’ seneste imageanalyse fra 2018.

Etik og CSR i fokus

  • Enkeltsager har fået meget fokus.
  • Modsvaret er den gode fortælling.
  • Der skal mere CSR og compliance på dagsordenen.

Vi skal som branche tage udfordringen alvorligt, og det er jo egentlig ganske enkelt, hvad der skal til: Og det er, at alle gør, hvad de kan hver især for at sikre, at vi udlever ordentlighed og er compliant i enhver sammenhæng.

Om Martin André Dittmer

  • Født i 1970 og uddannet cand. jur. fra Københavns Universitet i 1995. Uddannet advokat i 1998.
  • Har været ansat hos Gorrissen Federspiel siden 2004.
  • Managing Partner hos Gorrissen Federspiel siden 2018. Partner siden 2007.
  • Var ansat hos Kromann Reumert fra 1995 til 2003. Leder af Kromann Reumerts kontor i Brussel fra 2001 til 2003.
  • I år udnævnt til President of the Competition Law Commission, International Association of Lawyers (UIA).
  • Siden 2017 Secretary General, European Maritime Law Organisation (EMLO).
  • Medlem af Konkurrenceretsforeningens bestyrelse.

Om Gorrissen Federspiel

  • Gorrissen Federspiel er et af landets ældste advokatfirmaer med rødder, der går tilbage til 1869. Firmaet fokuserede tidligt på international rådgivning og servicering af udenlandske klienter, og blandt de oprindelige kerneområder var både bank- og finansområdet samt rådgivning af rederier. Begge områder, hvor internationale aspekter udgør en integreret del af forretningen.
  • I dag er Gorrissen Federspiel førende inden for en lang række juridiske specialer og erhvervssektorer. Firmaet rådgiver om alle aspekter af erhvervsjuridiske forhold og beskæftiger 467 medarbejdere, herunder 261 jurister. Gorrissen Federspiel har kontorer i Aarhus og København.

Modsvar til enkeltsagerne

Martin André Dittmer vurderer, at noget af forklaringen på den nuværende situation er, at advokatbranchen har fået mere opmærksomhed i medierne de seneste år. Og her fylder enkeltsager, som han ser det, ganske meget, hvilket har en stor betydning for offentlighedens opfattelse af branchen.

“Og her må vi som advokatvirksomheder blive bedre til at få balance i fortællingen om vores branche. Det gør vi ved at være mere åbne om, hvem vi er, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det. Det er mere afgørende end nogensinde før at gøre en indsats på det område. Det har vi måske helt generelt ikke været tilstrækkeligt opmærksomme på tidligere, men det ser jeg helt klart et behov for nu, siger Martin André Dittmer og fortsætter: ”Advokatbranchen spiller en helt afgørende rolle i det danske samfund. Vi er sat i verden for at garantere retssikkerheden, vi er bundet af retsplejeloven, vi er underlagt advokatetiske regler, og vi har en omfattende regulering, vi skal leve op til. Det synes jeg nu også generelt, at vi gør. Og det er dén fortælling, der er brug for at brede ud,” siger Martin André Dittmer.

Ønsker at overholde loven

Han mærker opmærksomheden til fx familiesammenkomster. Hvor spørgsmålene tidligere havde en faglig karakter og ønsket om et godt råd, så handler det oftere og oftere om moral og etik i erhvervslivet, og det ærgrer ham. Det stemmer i hvert fald ikke overens med den virkelighed, han er vidne til i sit daglige virke som ekspert og rådgiver af virksomheder inden for konkurrenceret.

“Offentligheden har fået et unuanceret billede af erhvervslivet, og jeg og mine kollegaer har et ansvar for at sprede budskabet om, at danske virksomheder helt trygt kan komme til advokaten for at få rådgivning om, hvordan de overholder loven. Det er det, vi bruger vores tid i konkurrenceret på. Desværre har der været uheldige enkeltsager, og det lider fællesskabet under, da det synes mere interessant for pressen og offentligheden,” siger Martin André Dittmer.

Mere åbenhed på vej

Noget af det, Gorrissen Federspiel gør for at sikre en bedre balance i den offentlige debat, er at være mere aktive på den offentlige arena end tidligere.

“Vi tager lidt mere aktivt del i samfundsdebatten for at vise, hvad vi står for som firma og som advokater. Vi åbner os for omverdenen og understøtter vores virke som videnshus, der informerer og debatterer med offentligheden. Det kommer vi til at se mere af fremover fra vores side,” siger Martin André Dittmer, der ser en vigtig rolle for sig selv og for andre topledere fremadrettet i forhold til at tegne virksomhedens profil.

“Jeg synes allerede, jeg kan se, at toplederne er blevet mere synlige, og at meget mere afhænger af toplederens performance end hidtil. Jeg synes, det er vigtigt at være aktiv og vise, hvilke værdier vi står for, og at vi har holdninger til samfundet. Det er også et vigtigt signal at sende indadtil i virksomheden. Vores medarbejdere identificerer sig med det firma, de er ansat i, og vil gerne være en del af og kunne spejle sig i det værdisæt, der er. Det tror jeg er en generel tendens. Derfor er det langt vigtigere at få værdierne kommunikeret, end det har været tidligere, siger Martin André Dittmer, der ser det som et stærkere og stærkere konkurrenceparameter, at man som advokatvirksomhed kan dokumentere andet og mere end blot de faglige kvaliteter.

“Jeg tror på, at det bliver et konkurrenceparameter, at vi som advokatfirma har den ordentlighed, som offentligheden forventer. Og det rammer jo os som virksomhed, hvis ikke vi lever op til compliance i bedste forstand. Det kan vi jo se af fortilfældene i branchen,” siger han.

Hos Gorrissen Federspiel har man derfor også efter Martin André Dittmers tiltrædelse som managing partner oprustet på CSR-området og tilsluttet sig UN Global Compact, der omfatter FNs Verdensmål og en række principper, der skal overholdes.

CSR har stor betydning

Også hos kunderne fylder CSR mere og mere. Et af de steder, hvor Gorrissen Federspiel kan mærke, at det fylder rigtig meget, er hos de amerikanske virksomheder, men også hos de store danske virksomheder med globalt fokus og globale aktiviteter. Her har man et øget fokus på, at leverandører af enhver art kan dokumentere, at man har styr på sit CSR-arbejde. Det fremgår fx tydeligt af de store advokatudbud.

“Når vi fx byder ind på opgaver for amerikanske klienter, er det mere og mere almindeligt, at de spørger ind til CSR, diversitet og pro bono-arbejde. Det betyder meget, at deres rådgivere lever op til de CSR-retningslinjer, som de selv følger. For at få lov til at byde ind på opgaverne skal vi dokumentere vores indsats på CSR-området, samt at vi hylder og værner om diversitet, og at vi yder væsentligt pro bono-arbejde. Og når konkurrencen er skarp, så kan det blive et afgørende parameter, der gør, at man får opgaven,” siger Martin André Dittmer.

Det rammer jo os som virksomhed, hvis ikke vi lever op til compliance i bedste forstand. Det kan vi jo se af fortilfældene i branchen.

Kontakt

Christian F. Jakobsen
Direktør og leder af Financial Services, PwC
Tlf: +45 3945 3049
Email

Ekstra værdi

Husk du kan altid læse CXO Magasinet og PwC’s andre udgivelser på din smartphone med appen Ekstra Værdi.


Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Tillidskrisen er ikke bare endnu en shitstorm

Tillidskrisen i den finansielle sektor rammer ind i en større fortælling om manglende tillid til flere af samfundets store institutioner, og derfor kan den ikke håndteres som endnu en shitstorm i rækken. Den er et tegn til topledere om at kommunikere mere med kunderne. Det mener samfundsdebattør og kulturredaktør på Berlingske, Anne Sophia Hermansen.

Anne Sophia Hermansen er kendt som en kritisk samfundsdebattør, der jævnligt stiller sig i skudlinjen, både på sociale medier og som blogger og kultur- og debatredaktør på Berlingske. CXO Magasinet har talt med hende om den offentlige debat, og hvordan den har udviklet sig, samt hvilke krav det stiller – ikke mindst til fremtidens virksomheder og topledere.

Set fra hendes stol har debatten udviklet sig fra i vid udstrækning at være elitens domæne til mere at være folkets domæne. Det har været vanskeligt for ’manden på gulvet’ at trænge igennem med sine budskaber, men med den digitale revolution og de sociale medier har alle fået mulighed for at give deres indspark i debatten. Og det har forandret debattens natur. Også de klassiske medier har set potentialet i det, Anne Sophia Hermansen kalder en demokratisering af debatten.

“På redaktionerne har man tidligere sorteret grundigt i læserbrevene og skåret ned på debatsiderne. I dag er det sådan, at alle aviser med respekt for sig selv har en temmelig stor debatsektion. Det interessante i forhold til den offentlige menings udvikling er, at den er gået fra i høj grad at være båret af fornuft til i høj grad at være båret af følelser,” siger Anne Sophia Hermansen.

Transformation fra fornuft til følelse

Det er bl.a. denne transformation af den offentlige mening fra fornuft til følelse, der har løftet den til en betydningsfuld magtfaktor. Kombineret med digitaliseringen er grundlaget skabt for den moderne shitstorm.

“Når man vil forstå den offentlige menings natur i en digital verden, skal man forstå, at hver enkelt sag ofte ikke forankres i substans og fakta, men i følelser og indignation. Og det er i dén virkelighed, at shitstorme giver mening,” siger Anne Sophia Hermansen.

Nogle gange består den offentlige menings magt nærmest mere i hastigheden af budskaber frem for indholdet i de pågældende budskaber, og der er samtidig en umiddelbarhed i debatten, der gør den vanskelig at forstå og håndtere. Demokratiseringen har medført, at debatten ofte kan virke uoverskuelig og overfladisk, mener Anne Sophia Hermansen.

“Jeg synes, at den franske filosof Paul Virilio beskrev det meget godt, da han allerede i slutningen af 90’erne sagde, at vi er gået fra at leve i et demokrati til et dromokrati eller det, man kan kalde et hastighedsvælde. Det skal forstås på den måde, at der ikke går mange timer, fra den ene forargelse eller krænkelse opstår, til den næste følger lige efter. Virilio var meget skeptisk over for nettet, fordi han mente, at den offentlige samtale fordummes, og at resultatet bliver en karikatur af demokratiet. Vi underkastes det, han dengang kaldte ”samtidighedens tyranni,” siger Anne Sophia Hermansen, der har en tilbøjelighed til at give ham ret.

“Men uagtet, at man kan være kritisk over for udviklingen, så må man forholde sig til virkeligheden og tage udfordringen alvorligt.”

Debat, shitstorme og topledelse

  • Hastighedsvældet er over os.
  • Shitstormen er en del af den menneskelige natur.
  • Topledelse kræver transparens og autenticitet.

Hvis man har svært ved at blive klog på, hvordan en shitstorm udvikler sig, så skal man studere den danske folkesjæl. Det vil enhver topleder få meget ud af.

Tillidskrisen i den finansielle sektor er et led i en større superfortælling om samfundet lige nu. Danskerne oplever, at de faste institutioner smuldrer, og at samfundet generelt forandrer sig til det værre.

Anne Sophia Hermansen, kulturredaktør, Berlingske

Jura eller folkets domstol

På trods af det følelsesmæssige rationale og hastigheden er shitstormen faktisk ikke så svær at forstå, som man ellers skulle tro. Det handler om at kende til menneskets natur og til det, Anne Sophia Hermansen kalder den danske folkesjæl.

“Hvis man har svært ved at blive klog på, hvordan en shitstorm udvikler sig, så skal man studere den danske folkesjæl. Det vil enhver topleder få meget ud af. Jeg mener, at man på den position kan få meget glæde af at tilegne sig en antropologisk viden om menneskets natur,” siger Anne Sophia Hermansen.

En klassisk shitstorm følger historien om David mod Goliath eller den lille mand mod den store. Her kan virksomheder opleve, at man har juraen på plads, men hvis folket føler, at man er uretfærdig, risikerer man problemer. Desuden er der en række virksomheder og organisationer, som Anne Sophia Hermansen kalder dæmonerne. Det er dem, der per definition lettere kommer ud for en shitstorm, fordi danskerne godt kan lide at være efter dem. Her finder vi fx SKAT, men finanssektoren er også i den kategori.

Andre shitstorme læner sig op ad historien om Kongens Fald, og det omfatter den type personer og virksomheder, som er nationale ikoner. Hvis de træder ved siden af, så er der høj risiko for, at folkets domstol træder til.

“Men her er det vigtigt at huske på, at danskerne også elsker et godt comeback, så hvis du er blevet ramt, har angret dine synder og kommer op igen, så er danskerne med dig,” tilføjer Anne Sophia Hermansen.

Tillidskrisen som superfortælling

Hastighedsvældet betyder samtidig, at de fleste shitstorme er glemt næsten lige så hurtigt, som de opstår, fordi der opstår en ny kort tid efter. Det gælder dog, ifølge Anne Sophia Hermansen, ikke den tillidskrise, der hersker i øjeblikket.

“Tillidskrisen i den finansielle sektor er et led i, hvad man kan kalde en større superfortælling om samfundet lige nu. Danskerne oplever, at de faste institutioner smuldrer, og at samfundet generelt forandrer sig til det værre. Krisen omfatter mange afgørende institutioner, der er under pres lige nu. Det drejer sig om politik, velfærd, skat, banker, medier osv. Mange af de institutioner, der tidligere har været omgærdet af stor tillid, er udfordrede. Og når kriser har varet i så lang tid som denne, så rodfæster de sig,” siger Anne Sophia Hermansen, der er overbevist om, at alle virksomheder vil blive ramt af en shitstorm, og at de derfor lige så godt kan forberede sig på den.

Hun ser toplederen som det måske vigtigste redskab i forhold til, på den ene side, at opnå en større forståelse for, hvordan og hvorfor en shitstorm opstår, og på den anden side også som den bedste katalysator, når stormen rammer.

“Som topleder skal du træde ind på arenaen og gå i dialog med befolkningen. Og det er ikke noget, man skal gøre i sin fritid – eller for hyggens skyld. Det skal prioriteres højt på to do-listen. Kommunikationog dialog med kunderne bliver en mere og mere afgørende del af det at være topleder,” siger Anne Sophia Hermansen, der forudser, at toplederne bliver mere og mere afgørende for virksomhedernes brand og performance.

“Vi ser, at topledelsen betyder mere for bl.a. forbrugervalg og valg af arbejdsplads end tidligere. I dag vælger folk fx arbejdsplads på den oplevelse, man har af virksomheden. Og på, hvilket omdømme den har. Den moderne medarbejder ønsker mening i sit arbejdsliv, og det er bl.a. noget, en topleder skal kunne levere på. Stå frem og kommunikere de værdier, man efterlever,” lyder det fra Anne Sophia Hermansen.

Minder om krisen i parforholdet

Toplederen kan også få en afgørende betydning i håndteringen af en eventuel shitstorm, men man skal først have en platform, hvor det er muligt at gå i dialog med virksomhedens interessenter.

“De sociale medier er en meget stærk platform for dialog, og den skal man udnytte. Man skal kommunikere med sine kunder og andre interessenter. Og for at det kan blive vellykket, er man nødt til at give noget af sig selv, så nogen gider lytte. Og dermed skaber du en platform for kommunikation og information,” siger Anne Sophia Hermansen.

En platform, der både kan og skal bruges, når der er medvind, men også når stormen raser. Og hvordan navigerer man så i tilfælde af, at man bliver ramt af en shitstorm? Anne Sophia Hermansen sammenligner shitstormen med en krise i parforholdet. Det er samme strategi, der skal følges.

“Det kan være meget godt at forestille sig, at man er endt i en ægteskabelig krise, og at partneren har mistet tilliden til dig. Hvad gør man for at komme ud af den? Man sørger for at overholde aftaler, fortælle, hvad man skal og hvornår. Man fortæller, hvad man har lavet osv. Med andre ord, så er man transparent,” forklarer hun og fortsætter: “Det andet, man vil gøre i sådan en krise, er at høre, hvordan partneren har det, og hvad man kan gøre anderledes og bedre. Og det er præcis det samme, man skal gøre som topleder. Du er transparent, du undskylder, og du fortæller, hvad du vil gøre anderledes fremover,” siger Anne Sophia Hermansen, der fastslår, at det handler om noget så simpelt som at bruge sin sunde fornuft – og at være ærlig.

“Er man ikke ærlig, bliver man afsløret, for danskerne gennemskuer det med det samme, hvis en undskyldning ikke er dybfølt. Det har vi set så mange gange før. Derfor tror jeg, vi kommer til at se, at autenticitet bliver en helt afgørende kompetence for kommende topledere,” siger Anne Sophia Hermansen.

Om Anne Sophia Hermansen

  • Født i 1972 og uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og idéhistorie fra Aarhus Universitet i 2002.
  • Siden 2017 debat- og kulturredaktør på Berlingske.
  • Siden 2009 fast blogger hos Berlingske.
  • Fra 2014 til 2016 studievært på debatprogrammer og temalørdag på Danmarks Radio.
  • I perioden fra 2015 til 2016 var hun studievært på fast debatprogram på Radio 24syv.
  • Fra 2007 til 2014 pressechef hos Alm. Brand.
  • Fra 2006 til 2007 presserådgiver hos PenSam.

Anne Sophia Hermansen om

  • Shitstorm: ”Alle virksomheder bør forberede sig på, at de en dag vil blive udsat for en shitstorm. I dag er det næsten umuligt at undgå – uanset hvilken virksomhed af en vis størrelse, vi taler om. Det vigtige er her at huske på, at en shitstorm næsten altid starter hos virksomheden selv. Naturligvis kan man opleve, at en shitstorm opstår uforudsigeligt, men som oftest kommer en shitstorm ud af en situation, hvor den er forudsigelig. Det sker ofte som følge af en fejl i kerneforretningen.”

Kontakt

Christian F. Jakobsen
Direktør og leder af Financial Services, PwC
Tlf: +45 3945 3049
Email

Ekstra værdi

Husk du kan altid læse CXO Magasinet og PwC’s andre udgivelser på din smartphone med appen Ekstra Værdi.


Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Etik bliver i stigende grad et konkurrenceparameter

Den finansielle sektor må forberede sig på, at ansvarlighed og etik i stigende grad bliver dominerende parametre i konkurrencen om kunderne i fremtiden. Og udviklingen er ganske sund for sektoren, der i kampen mod bl.a. trusler fra digitalisering og disruption har overset, hvor vigtigt det er at styrke sig på ansvarlighedsagendaen, vurderer chefredaktør på Altinget, Ugebrevet Mandag Morgen og Tænketanken Mandag Morgen, Lisbeth Knudsen.

Finanssektoren har i en lang periode lagt mange ressourcer i at sikre sig mod truslen fra disruption og konkurrence fra fintech, insurtech og de globale techgiganter. Men i mellemtiden har man overset, at der er opstået en stærk bevidsthed i befolkningen om ansvarlighed og bæredygtighed. Det konkluderer chefredaktør for Tænketanken Mandag Morgen, Ugebrevet Mandag Morgen og Altinget, Lisbeth Knudsen.

“Finanssektoren har været meget optaget af at følge med på det teknologiske område og sikre sig mod fx truslen fra disruptive teknologier. Og det er formentlig med god grund. Men det ser ud til, at man har forsømt at flytte sig på ansvarlighedsagendaen. Man har glemt at styrke sig på holdninger, på sit image og på sit brand. Her har samfundet overhalet dem, og den udvikling er kommet bag på mange. Men jeg tror samtidig også, at det er gået op for sektoren nu, at der er behov for handling,” siger Lisbeth Knudsen, der ikke er i tvivl om, at hvis finanssektoren ikke selv finder en vej ud af tillidskrisen, så er det uundgåeligt, at man fra politisk side vil øge reguleringen og kontrollen yderligere.

“Det vil fra politisk hold anses for nødvendigt at skride ind, for vi kan som samfund ikke acceptere, at tilliden til en så væsentlig institution som finanssektoren halter,” lyder konklusionen fra Lisbeth Knudsen, der personligt ikke er glad for kontrol som politisk redskab.

“Jeg mener ikke, at øget kontrol er en god løsning. Det vil være i strid med vores tillidsbaserede samfund, og der er jo ingen, der har lyst til at bo i et stærkt kontrollerende samfund.”

Med det budskab spiller hun bolden videre til bestyrelser og direktioner i den finansielle sektor, som kommer til at spille en afgørende rolle i forsøgetpå at undgå kontrolsamfundet og bevare tillidssamfundet.

Tillidskrisen startede i 2008

For både at forstå – og finde løsningerne på – den nuværende tillidskrise er finanssektoren, ifølge hende, nødt til at forstå en væsentlig del af baggrunden for, at krisen er opstået. Og her skal vi mere end ti år tilbage, til da finanskrisen ramte Danmark og resten af verden i 2008. Den ramte befolkningen og politikere som et granatchok, og tilliden led et alvorligt knæk.

“Befolkningen var vidne til, at en afgørende samfundsinstitution som den finansielle sektor kom helt ud af kontrol. Man så nogle ustyrlige kræfter, der ramte både globalt og lokalt, og som desuden satte spørgsmålstegn ved den politiske handlekraft over for de finansielle institutioner. Så når man ser på den svigtende tillid til den finansielle sektor, der hersker i dag, så udspringer den i høj grad af finanskrisen og de problemer, der blev tydelige på det tidspunkt,” siger Lisbeth Knudsen.

Hvad der sandsynligvis har været med til at forstærke tillidskrisen, er, at der i kølvandet på finanskrisen blev gjort en omfattende politisk og økonomisk indsats for at sikre finanssektoren.

“Både i befolkningen og også politisk er der en følelse af, at “vi var med til at redde jer, så skal I også opføre jer ordentligt”,” siger Lisbeth Knudsen.

Etik i forretningen

  • Ansvarlighed skal på agendaen.
  • Sektoren skal tættere på kunderne.
  • Vi kommer til at se toplederen i en ny rolle.

Det interessante er jo, at vi nu ser en befolkning, der er – og bliver – mere og mere bevidst om, at sektoren har et stort medansvar for, at samfundet fungerer.

Om Lisbeth Knudsen

  • Født i 1953 og uddannet journalist fra Journalisthøjskolen i Aarhus i 1975.
  • Siden 2015 chefredaktør på Tænketanken Mandag Morgen, Ugebrevet Mandag Morgen og Altinget.
  • Fra 2007 til 2015 ansvarshavende chefredaktør for Berlingske og koncernchef for Berlingske Media.
  • I 2018 udnævnt til formand for Demokratikommissionen. Siden 2016 bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater. Siden 2005 formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Siden 2018 medlem af bestyrelsen for NIRAS Group A/S.
  • Adjungeret professor på CBS.

Lisbeth Knudsen om

  • Etik som konkurrenceparameter: “Jeg tror, finanssektoren har brug for et trustmark, hvor man helt åbent fortæller om sine værdier, og hvordan man opfører sig i relation til kunder, medarbejdere, leverandører, samfundet, datahåndtering, klima osv. At man åbent viser, hvilke holdninger, virksomheden har til fx hvidvask, skat osv. Og det gælder ikke bare i forhold til lovgivningen, men at man tilkendegiver sin etik og moral på væsentlige områder. Jeg tror, at vejen frem er at fortælle, hvad man står for og leve op til det. At lægge sine beslutninger åbent frem og blive målt på det. Og på den måde vinde kunderne og skabe en god forretning, der bidrager til samfundet.”

Forstå dine kunder

Men i finanskrisen ligger også kimen til løsninger på den finansielle tillidskrise. For hvor paradoksalt det end kan lyde, så betød finanskrisen også, at befolkningen fik øjnene op for, hvor afgørende en samfundsinstitution bankerne er.

“Det interessante er jo, at vi nu ser en befolkning, der er – og bliver – mere og mere bevidst om, at sektoren har et stort medansvar for, at samfundet fungerer. At det ikke kun er et spørgsmål om, at den har en god bundlinje og dermed sikrer beskæftigelse og gode job i fremtiden osv. Men at det også er vigtigt, at den påtager sig et medansvar for, hvad der sker i samfundet.”

Og det betyder, at man skal tættere på kunderne og forstå de forventninger, kunderne har til virksomhederne i dag.

“Den generation, der bliver voksne nu, sætter i stigende omfang spørgsmålstegn ved virksomhedernes ansvarlighed. Både som kunder og som medarbejdere stilles der krav til, at virksomhederne har et purpose. At virksomhederne viser samfundsansvar. At de føler en forpligtelse til at give tilbage til samfundet, ligesom de også får af samfundet. Man får veluddannet arbejdskraft, og man får en række forudsætninger for at eksistere og præstere. Og derfor forventes det også, at branchen giver noget tilbage. Finanssektoren skal nu vise, at den tager samfundskontrakten alvorligt,” siger Lisbeth Knudsen.

Den finansielle sektor er i bevægelse

Flere aktører og topledere i finanssektoren har da også været ude offentligt og beklage, at man på det seneste ikke har levet op til samfundskontrakten, og at der venter et stort arbejde med at tilbageerobre befolkningens tillid. Og det viser, ifølge Lisbeth Knudsen, at branchen har taget den nye virkelighed til sig.

“Hvis ikke befolkningen – kunderne – har en grundlæggende tillid til de danske banker, så kan det være ligegyldigt, om de er stærke på teknologi eller på andre parametre. Så taber de på tilliden. Og det er gået op for den finansielle sektor i Danmark, at man står stærkere på mange parametre, hvis man lever op til samfundskontrakten,” konkluderer Lisbeth Knudsen, der forudser, at konkurrencen om kunderne i højere grad kommer til at handle om etik og værdier.

“Det gælder ikke kun finanssektoren, men det gælder i høj grad også finanssektoren, at etik bliver et voksende konkurrenceparameter.”

Hun opfordrer bankerne, og erhvervslivet generelt, til at rykke tættere på deres kunder, for kun gennem øget kendskab til kunderne er det muligt at holde fingeren på pulsen og hele tiden holde øje med, hvordan holdningerne forskyder sig.

Husk nu værdierne

Et eksempel på et af de indlysende områder, der kommer til at tage en del af branchens opmærksomhed fremadrettet, er dataetik, men også her skal branchen huske på, at det ikke er nok at leve op til lovgivningen. Det handler også om at leve op til kundernes forventninger.

“Efter Cambridge Analytica og Facebook er det tydeligt, at datahåndtering er højt oppe på befolkningens og kundernes agenda. Og det er helt sikkert et område, hvor finanssektoren kan have en sikker forventning om, at her skal man være særligt påpasselig i forhold til, hvordan man håndterer kundernes data. Branchen må dog ikke gå i den fælde at tro, at man blot skal leve op til GDPR. Det handler mindst lige så meget om at lytte til kunderne og vise transparens i forhold til fx kundedata,” siger Lisbeth Knudsen.

Hun opfordrer virksomhederne til at etablere en form for trustmark, hvor man helt åbent fortæller kunderne, hvordan man opfører sig i relation til kunder, medarbejdere, leverandører, samfundet, datahåndtering, klima osv.

Topchefernes stigende betydning

“Ved at varedeklarere kan man vinde markedet. Jeg tror ikke på kontrol som løsningen på denne udfordring. Jeg tror, at vejen frem er at fortælle, hvad man står for – og leve op til det. Fortæl omverdenen, hvad holdningen er til hvidvask, skat osv. Det at varedeklarere sine værdier er en god vej at gå – også for bankerne. Og lægge sine beslutninger åbent frem og blive målt på det,” lyder opfordringen fra Lisbeth Knudsen, der kommer med en opfordring til topledere i den finansielle sektor.

“Toplederne får en meget afgørende rolle i konkurrencen om kunderne. De skal leve værdierne i langt højere grad, end vi tidligere har set. Det personlige brand kommer til at betyde lige så meget – eller mere – end virksomhedens brand,” lyder det.

Lisbeth Knudsen fremhæver en helt bestemt person og en helt bestemt begivenhed, som inkarnerer, hvad det drejer sig om, nemlig da Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for A.P. Møller Holding, der ejer 21 pct. af Danske Bank, i et interview med DR erklærede, at der var behov for at genopbygge tilliden til Danske Bank.

“Jeg tror ikke, at der var ret mange, der kunne have gjort det samme. Og med samme troværdighed. I det øjeblik hun træder frem på tv-skærmen, inkarnerer hun, hvad topledelse i stigende grad handler om, nemlig at være den person, der ikke bare er øverst ansvarlige for virksomheden i juridisk og økonomisk forstand, men også i moralsketisk forstand.”

Jeg tror ikke på kontrol som løsningen på denne udfordring. Jeg tror, at vejen frem er at fortælle, hvad man står for – og leve op til det.

Kontakt

Christian F. Jakobsen
Direktør og leder af Financial Services, PwC
Tlf: +45 3945 3049
Email

Ekstra værdi

Husk du kan altid læse CXO Magasinet og PwC’s andre udgivelser på din smartphone med appen Ekstra Værdi.


Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Bankerne har brug for danskerne, og danskerne har brug for bankerne

Både samfund og banker har meget at lære af hinanden og om hinanden, lyder det fra formand for Finans Danmarks Hvidvask Task Force, juraprofessor Linda Nielsen, der håber, at hun og hendes 11 kolleger kan være med til at genskabe tilliden til den finansielle sektor. For det danske samfund har brug for stærke danske banker i en stadig mere globaliseret og digitaliseret virkelighed.

I kølvandet på en række sager om hvidvask herhjemme har Finans Danmark bedt en gruppe af eksperter se på, hvordan indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering fremadrettet kan styrkes gennem fælles initiativer og løsninger på tværs af den finansielle sektor. Samarbejdet med myndighederne skal forbedres, og bankerne skal alene og i særlig grad i fællesskab sikre en bedre indsats for at opdage og bekæmpe hvidvask, skatteunddragelse og andre kriminelle aktiviteter.

Formand for Finans Danmarks Hvidvask Task Force, juraprofessor på Københavns Universitet Linda Nielsen, skal sammen med 11 kolleger komme med anbefalinger på ovenstående senest på Finans Danmarks årsmøde senere på året. Og på trods af, at der sidder en erfaren juraprofessor for bordenden, så kommer der ikke forslag til yderligere stramninger i lovgivningen.

Hun mener ikke, at der har været mangel på regler, men på at tage dem alvorligt. Der er derfor på det seneste fra politisk hold sket en lang række stramninger af reglerne om hvidvask med skærpet straf, udvidelse af oplysningspligten osv.

”Disse må forventes at skærpe fokus på hvidvask. Men det helt afgørende er, at reglerne om forebyggelse af hvidvask følges, og at dette sker, fordi det er en naturlig del af samfundskontrakten, og fordi der er gode grunde til det, som alle støtter op om. Det er her de store ændringer skal ske. Netop derfor er det så vigtigt, at branchen selv tager affære,” siger Linda Nielsen, der understreger, at hvidvask task forcen er et led i dette og skal vise, at branchen er villig til at støtte op om samfundskontrakten, ændre kulturen og derved stramme op på principper, procedurer og ansvarlighed.

”Det handler om, at de regler, der allerede er, bliver omformet til en praksis, man kan blive enige om at arbejde efter. Øvelsen går ud på at skærpe praksis og lave brobygning mellem regelsættet og virkelighedens verden. Den skaber vi via erfaringsudveksling, principper, praksis og uddannelse.”

Eksterne og interne medlemmer

Hun glæder sig over et frit kommissorium, hvor der er lagt op til fire hovedområder, som denne særlige task force skal se på, men hvor det står dem frit for at efterforske andre områder, de mener er interessante i relation til formålet. De obligatoriske områder, som hvidvask task forcen skal komme med anbefalinger på, er ’Fælles it-løsninger’, ’Øget samarbejde med myndighederne’, ’Selvregulering og etik’ samt ’Certificering’.

“Hvis der er andet, vi synes er vigtigt, så ligger det i kommissoriet, at vi har mulighed for også at komme med anbefalinger til det. Det viser også, at Finans Danmark er åbne for, at vi kommer med input på områder, hvor vi synes, der skal gøres noget. Også på områder, som de ikke selv har tænkt på,” lyder det fra Linda Nielsen.

Finans Danmark har desuden valgt at sammensætte gruppen, så den består af både eksterne og interne medlemmer. Der er således otte medlemmer, der kommer fra finanssektoren, mens fire medlemmer ikke er en del af sektoren.

Samarbejde om bekæmpelse af hvidvask

  • Behov for bedre praksis.
  • Mere effektiv bekæmpelse af hvidvask.
  • Folkelig debat kan øge tilliden til sektoren.

Det handler om, at de regler, der allerede er, bliver omformet til en praksis, man kan blive enige om at arbejde efter.

Vi har brug for stærke danske banker, fordi de har en værdi i det danske samfund.

Linda Nielsen, formand for Finans Danmarks Hvidvask Task Force, juraprofessor på Københavns Universitet

Bedre værktøjer og bedre praksis

Formanden forventer, man når frem til noget, der tydeliggør, at bankerne er villige til at stramme op på hvidvaskbekæmpelsen og giver dem bedre værktøjer. Det kræver bl.a., at branchen committer sig, og at værktøjerne er brugbare for branchen, så de kan være med til, at hvidvask bliver håndteret bedre og mere ensartet, end det sker i dag. Ikke mindst til gavn for samfundet og den kriminalitetsbekæmpelse, der foregår. Og derudover til gavn for de enkelte banker og sektoren.
“Det, jeg forestiller mig, vi skal i gang med for at blive bedre til at holde øje med hvidvask, er bedre it-værktøjer og klarere principper for hvidvaskbekæmpelsen. På den måde, at vi er mere konkrete med anvisninger på, hvad man i bankerne skal gøre på hvidvaskområdet og med sikring af mere gennemsigtighed,” siger Linda Nielsen, der forventer, at dette vil gøre det markant lettere for medarbejderne i bankerne både at identificere de kriminelle handlinger og samtidig gøre indberetningen og opklaringen mere effektiv.

“Med det nuværende system er der en risiko for, at bankerne ikke er skarpe nok eller indberetter for mange sager til hvidvask-sekretariatet ’for en sikkerheds skyld’, eller at sagerne bliver for forskelligartet beskrevet og dermed ikke egnet til at danne basis for opklaringsarbejdet. Det er der ingen, der har glæde af. Indberetningerne er i forvejen steget voldsomt, og her er det vigtigt, at det er det rigtige, der bliver indberettet. Og ikke andet. Ellers bliver det for meget for både bankerne og hvidvasksekretariatet,” siger Linda Nielsen, der understreger, at en vigtig del af løsningen set fra et praktisk synspunkt er udvikling af fælles it-løsninger på nogle områder, som kan hjælpe branchen til bedre og mere ensartede processer for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Folkelig debat på Folkemødet

Et af de initiativer, gruppen allerede nu har planlagt, er deltagelse på Folkemødet på Bornholm for at sætte en vigtig debat i gang og øge forståelsen for bankernes rolle i samfundet, hos befolkningen og hos bankerne selv.

“Der er behov for en debat om, hvordan vi passer på vores samfund. Jeg kan godt forstå, at offentligheden reagerer på det, der sker i forhold til hvidvask, banker der går ned og skatteunddragelse osv. Bankerne skal opføre sig ansvarligt, det er helt afgørende. Samtidig er det dog vigtigt at huske, at vi også gerne vil have, at de tjener penge, for vi har brug for dem. Og det er en dobbelthed, vi skal have til at gå op i en højere enhed,” siger Linda Nielsen, der mener, at det er afgørende vigtigt at genoprette tilliden til den danske banksektor for at sikre opbakning til bankerne i en stadig mere globaliseret og digitaliseret virkelighed.

“Vi har brug for stærke danske banker, fordi de har en værdi i det danske samfund. Vi vil gerne have både store, globaliserede banker, der kan betjene Novo og andre store firmaer, samt lokalt forankrede banker, der kan betjene fru Nielsen, landbruget osv. Det er vigtigt, at bankerne har en interesse i deres danske kunders ve og vel. Selvfølgelig med et forretningsperspektiv, men hvis kunderne har det godt, har bankerne det også godt. Og omvendt. Folk må forstå, at sådan bliver det ikke nødvendigvis fremover, når globale techgiganter udfordrer bankerne og bevæger sig ind på finansområdet. De store internationale techgiganter har som sådan ingen interesse i Danmark. De har en interesse i at tjene penge og udbrede deres teknologi og forretning. De har ikke en forankring i det danske samfund, de har en anden kultur, og de har en helt anden tilgang til forbrugerrettigheder osv.”

Hun håber, at den task force, hun er formand for, kan være med til at sikre en større forståelse både i den finansielle sektor og i befolkningen for, hvor vigtigt det er at opretholde opbakningen og tilliden. Og task forcen planlægger en konference efter sommerferien, hvor de foreløbige resultater kan lægges frem til debat, sådan at task forcen kan få input til de endelige anbefalinger.

Luge ud i oplagte modsigelser

Et andet område, man formentlig kommer til at se på, er, om regler og krav kan strammes op, så der bliver en mere logisk sammenhæng i den omfattende mængde af regler, der regulerer hvidvask.

“Vi kan være med til at sætte lys på de problemer, branchen oplever,” lyder det fra formanden, der fortæller, at man taler med branchen, og at der er ønsker, der relaterer sig til modsigelser i de regler bankerne skal følge, og de krav de skal opfylde.

“Bankerne vil gerne have en ensartet håndtering, så en afvist kunde ikke bare kan gå over på den anden side af gaden og blive kunde dér. Her er der problemer i forhold til muligheden for at videregive oplysninger. I det hele taget bliver bankerne på nogle områder udsat for regler og krav, der strider mod hinanden. Det gælder fx kravet om at registrere en masse information om kunderne, men samtidig tavshedspligt og beskyttelse af persondata. Og det gælder ønsket om at indberette mange sager som følge af mistanke eller kun indberette klare sager. Det hænger ikke altid sammen. Vi kan ikke have regler og krav, hvor vi beder om noget, der ikke kan lade sig gøre,” lyder forklaringen fra Linda Nielsen, der forventer, at det også bliver en opgave for task forcen at gå til de forskellige myndigheder med forslag til optimering.

“Vi kan gå til hvidvasksekretariatet og bringe budskaber videre, og vi kan gå til Datatilsynet og Finanstilsynet på samme måde. Om der så sker noget, det ved man ikke, men så har man da gjort noget, for bankerne føler nogle gange, at de lander som en lus mellem to negle og bliver bedt om to ting, der er modsatrettede og ikke kan forenes,” siger Linda Nielsen, der netop har udgivet en bog om finansret, hvor hun – udover at beskrive reglerne – inddrager de bagvedliggende hensyn, de kommende udfordringer og bankernes samfundskontrakt.

Om Linda Nielsen

  • Født i 1952 og uddannet cand. jur. fra Københavns Universitet i 1976, dr. jur. i 1993.
  • Professor på Københavns Universitet siden 1996.
  • Rektor for Københavns Universitet fra 2002 til 2005.
  • Formand for Etisk Råd fra 1997 til 1999.
  • Vicepræsident i EU’s Etikkomité EGE (European Group on Ethics in Science and New Technologies), der rådgiver EU kommissionen.
  • Har desuden siddet i Statsministeriets Globaliseringsråd, regeringens itsikkerhedskomite og Pensionsmarkedsrådet.

Om Finans Danmarks Hvidvask Task Force

  • Task forcens arbejde er delt i fire hovedspor:
  • Øget indsats omkring fælles it-løsninger,
  • Øget samarbejde med myndighederne, herunder SØIK, PET og Finanstilsynet,
  • Desuden skal task forcen undersøge rammer for, erfaring med og mulighed for selvregulering og etiske guidelines,
  • Og endelig fælles rammer for certificering af medarbejdere i bankerne.

Kontakt

Christian F. Jakobsen
Direktør og leder af Financial Services, PwC
Tlf: +45 3945 3049
Email

Ekstra værdi

Husk du kan altid læse CXO Magasinet og PwC’s andre udgivelser på din smartphone med appen Ekstra Værdi.


Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Vi er kommet langt, men der er altid noget, vi kan gøre bedre

Finanssektoren står over for en ny virkelighed. Og selvom der er forskellige vilkår for at drive det enkelte pengeinstitut, har alle et ansvar for at gøre, hvad der skal til for at genoprette tilliden, mener Klaus Skjødt, adm. direktør i Sparekassen Kronjylland. Her går indsatsen i første omgang på at styrke compliance og sætte endnu mere fokus på glade kunder.

Kontrollen med alle Sparekassen Kronjyllands aktiviteter har altid været der. Men for adm. direktør Klaus Skjødt har finanskrisen og flere bankers sager om hvidvask og udbytteskat sat en ny dagsorden for hele sektoren. En dagsorden, som hver eneste bank og sparekasse er nødt til at forholde sig til. Så for at være med til at styrke finanssektorens omdømme og få genetableret den generelle tillid har man i Randers forstærket sit compliance- og risikoarbejde. Først og fremmest ved at forøge staben af medarbejdere, der arbejder med compliance og hvidvask og samle dem i en stor, fælles enhed.

”Vi ser hele tiden på, om vi kan gøre risikostyring, compliance og intern revision endnu skarpere og bedre. Og vi er også mere end nogensinde opmærksomme på, om vi gør tilstrækkeligt for at undgå fx hvidvask. Så hvor vores indsats for compliance før har været spredt på de forskellige organisatoriske områder, har vi nu samlet den med det formål at forstærke vores bolværk mod hvidvask og andre udfordringer,” siger adm. direktør Klaus Skjødt.

Hvert finanshus skal altså feje for egen dør. Samtidig er Klaus Skjødt af den overbevisning, at det bedste, pengeinstitutterne kan gøre i bestræbelserne på at fremme finanssektorens overordnede image, er at sikre, at kunderne er tilfredse, at ledelse og medarbejdere opfører sig ordentligt, og at ingen lader sig friste af at springe over, hvor gærdet er lavest, som han siger.

”Alting starter i toppen af den enkelte virksomhed og med, hvordan man håndterer tingene dér. Hvis jeg for eksempel satte bonusmål eller lignende op for mine medarbejdere og pressede dem til at nå bestemte individuelle mål, ville jeg få noget andet ud af dem, end når jeg som i dag siger, at de skal sørge for, at vi har de mest tilfredse kunder. Derfor er vi meget fokuserede på med alle handlinger og aktiviteter at gøre vores mere end 160.000 kunder glade,” pointerer Klaus Skjødt.

En bæredygtig forretning

  • Styrket indsats for compliance og antihvidvask.
  • Det lange sigt giver fordele.
  • Bæredygtighed i kraft af balance.

Med tilfredse kunder og medarbejdere tror vi på, at Sparekassen også kan tjene de penge, den skal og samtidig udfylde sin rolle i samfundet.

Skal vi problemerne til livs og have genskabt tilliden til hele sektoren, er det et krav, at alle gør noget.

Klaus Skjødt, adm. direktør, Sparekassen Kronjylland

Bæredygtighed i kraft af balance

Og når vi taler om at gøre kunderne tilfredse, er der for ham ingen vej uden om, at hver eneste virksomhed i den finansielle sektor begynder at tage begrebet bæredygtighed alvorligt.

”Bæredygtighed er måske ikke et begreb, man normalt har forbundet med en bank eller sparekasse. Men hvis vi vil holde på kunderne og vedblive at være relevante for dem, er vi ganske enkelt nødt til at sikre, at det med at være bæredygtig også er noget, de finansielle virksomheder forholder sig meget seriøst til,” siger Sparekassen Kronjyllands topchef.

Set fra hans stol består bæredygtigheden konkret i at balancere mellem krav og forventninger fra alle stakeholdere. I Randers gøres dette ved at balancere hensyn til kunder, medarbejdere, sparekassen og samfundet.

”Vi driver vores forretning i en symbiose mellem disse fire elementer. Det betyder i praksis, at vi har et skarpt kundefokus, ligesom det er afgørende for os, at medarbejderne er glade for at gå på arbejde hver dag, at de er kompetente og i stand til at give kunderne en solid og troværdig rådgivning og oplevelse. For med tilfredse kunder og medarbejdere tror vi på, at Sparekassen også kan tjene de penge, den skal og samtidig udfylde sin rolle i samfundet,” siger Klaus Skjødt.

Denne rolle i samfundet udfylder man i Sparekassen Kronjylland ved gennem sparring og god rådgivning at bidrage til økonomisk vækst og øgede økonomiske muligheder i markedsområdet, både for private og for erhvervskunder. Desuden gør man det ved bl.a. at støtte en række klubber, foreninger, institutioner og forskellige lokale initiativer inden for især sportens og kulturens verden. Her er det tanken både at skabe en høj forankring i lokalsamfundene, hvor man er, og at Sparekassens penge kommer en bredere gruppe til gavn. Derfor er langt de fl este af Sparekassens sponsorater rettet mod bredden, men man er dog samtidig sponsor for eksempelvis kvindelandsholdet i håndbold.

Og mens vi taler bæredygtighed, bruger direktøren igen og igen ordet ordentlighed. For dette med altid at opføre sig ordentligt er for ham uhyre centralt for at skabe den tillid, som pengeinstituttets eksistens afhænger af. For medarbejderne betyder det fx, at de aldrig må sælge noget til en kunde, som kunden ikke har behov for. Det bliver slået fast allerede den første dag, en ny medarbejder begynder i Sparekassen Kronjylland. Her tropper den administrerende direktør nemlig op i egen høje person for på et introkursus at bruge de nyansattes første halvanden time til bl.a. at fremhæve, at det, som Sparekassen primært lever af, er kundernes tillid. Og den fås bedst via en god relation, der også skal være med til at sikre, at kunderne er kunder her hele deres liv.

”Det er naturligt at understrege for alle medarbejdere helt fra start, og derfor har jeg været en del af intromøderne, lige siden jeg i 2009 blev adm. direktør i Sparekassen,” lyder det fra Klaus Skjødt.

En fordel at kunne tænke langsigtet

Og hvis det lyder nemt at gøre kunderne tilfredse, så er han den første til at erkende, at det er hårdt arbejde, men måske er lettere hos ham end andre steder. For mens hans virksomhed er en garantsparekasse og dermed ikke har nogen ejere, er fx de store banker ejet af aktionærer.

”Det er en forskel, der manifesterer sig stadig tydeligere, synes jeg. Og den er helt afgørende for, hvordan du kan drive din forretning. En stor, børsnoteret bank er presset til at levere afkast hele tiden og må derfor operere med et ret kort sigt. Det kan føre til, at der træffes nogle forretningsmæssige beslutninger, der alene har til formål at tjene fl ere penge og få aktiekursen til at stige – og måske også udløse en bonus. Hvorimod vores sparekasse, der drives som en selvejende institution, ikke behøver at have det snævre fokus på indtjeningen på den korte bane, men kan tillade sig at tænke langsigtet og træffe beslutninger, der måske nok betyder, at vi kommer til at tjene lidt mindre i det næste kvartal eller tre, men som styrker os på længere sigt. Derfor er der heller ingen hos os, der har bonusordninger,” siger Klaus Skjødt.

At forskellen bliver stadig tydeligere, illustreres bl.a. af, at de store banker lukker fi lialer, fl ytter medarbejdere over i callcentre og kunderne over i selvbetjeningsløsninger, mens man i Randers stadig åbner nye afdelinger og kan beholde et større fokus på den personlige betjening af kunderne.

Lovgivning med omtanke

At Sparekassen i Randers har god mulighed for at tænke langsigtet, ændrer naturligvis ikke ved, at der altid er noget, der kan gøres bedre, som direktøren siger. Og det gælder ikke bare i hver enkelt bank og sparekasse, men i høj grad også i et samarbejde pengeinstitutterne imellem. Lige nu hører Klaus Skjødt politikere, der mener, at problemerne igen skal løses med endnu flere love og regler for finanssektorens gøren og laden. Og hvis det bliver resultatet, har han et stort ønske om, at politikerne mere direkte fokuserer på de områder, hvor problemerne er.

”Der er desværre en tendens til, at nogle politikere med populistiske udtalelser udråber hele den finansielle sektor til skurke, og det er altså ikke rimeligt. For det første skal man huske, at meget af det, der har givet problemer herhjemme, er foregået i udlandet. For det andet synes jeg ikke, det er rimeligt, at man går ud og kritiserer en hel sektor for noget, som det absolut ikke er alle, der har været involveret i. Selvfølgelig kan vi alle lave fejl, og vi kan alle forbedre os. Men det er altså vigtigt at forstå, hvad der er op og ned i det, der sker rundt omkring, inden man går ud og laver mere regulering,” siger han.

Når det er sagt, ved han godt, at man ikke kan skabe love og regler, der kun gælder nogle og ikke andre. Og det skal man heller ikke. Så hvis politikerne mener, at problemerne skal løses med mere lovgivning, så fair nok. Bare de gør det målrettet, på en nuanceret baggrund og uden at overgøre det. Det sidste siger han med henvisning til, at der siden finanskrisen er ansat tusinder af mennesker i banker og sparekasser til at kontrollere stadig flere love og regler, foruden at der er investeret enorme summer i nye it-løsninger. Noget, der til stadighed koster milliarder af kroner, som han hellere ville have brugt på at skabe nye, innovative løsninger til glæde for kunderne.

Og skal man regulere, mener Klaus Skjødt også, at historien har vist, at man er nødt til at gøre sin horisont bredere end i dag:

”Efter min mening ser man alt for snævert på finanssektoren, når man vedtager nye love og regler. Det vil give god mening ud over pengeinstitutterne også at se på de øvrige finansielle virksomheder i ind- og udland. Der findes en hel underskov af små og store foretagender, der omfatter alt fra fintech til forbrugslånsselskaber og andre alternative finansieringskilder, og som i modsætning til pengeinstitutterne opererer mere frit. Så skal vi problemerne til livs og have genskabt tilliden til hele sektoren, er det et krav, at alle gør noget.”

Om Klaus Skjødt

  • Født 1965, bankuddannet og har en HD i finansiering og kreditvæsen samt en MBA.
  • Siden 2009 adm. direktør i Sparekassen Kronjylland.
  • Fra 2006-2009: Direktør for IT-Udvikling i Jyske Bank.
  • Fra 1999-2006: Afdelingsdirektør og områdedirektør for bl.a. koncernøkonomi i Jyske Bank.
  • Bestyrelsesformand i Skandinavisk Data Center A/S (SDC).
  • Bestyrelsesformand i SparInvest Holdings.

Om Sparekassen Kronjylland

  • Sparekassen Kronjylland er Danmarks største sparekasse med mere end 36.000 garanter og 160.000 kunder.
  • Etableret i 1829 og med hovedsæde i Randers.
  • 50 afdelinger – de fleste i Midt-, Øst- og Sydjylland og enkelte på Sjælland.
  • Medarbejdere: Ca. 700.
  • Resultat før skat 2018: 289 mio. kr

Kontakt

Christian F. Jakobsen
Direktør og leder af Financial Services, PwC
Tlf: +45 3945 3049
Email

Ekstra værdi

Husk du kan altid læse CXO Magasinet og PwC’s andre udgivelser på din smartphone med appen Ekstra Værdi.


Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Der er behov for flere ressourcer til opklaringsarbejde

Mens banksektoren bruger flere milliarder kroner på at indberette i tusindvis af mistænkelige transaktioner, så er det meget få sager, der ender ved domstolene. Og hvis tilliden til systemet skal sikres, kræver det langt flere ressourcer til de myndigheder, der skal opklare sagerne, mener ordførende direktør hos Jyske Bank, Anders Dam.

Hvis man havde spurgt ordførende direktør for Jyske Bank, Anders Dam, for et år siden om, hvad der var den største trussel for Jyske Bank på daværende tidspunkt, havde han sagt “kreditter”. I dag er der to væsentlige faktorer, der har overhalet kreditter som de største trusler mod banken; hvidvask er den ene, mens cybersecurity er den anden.

“Cybersecurity kan lukke banken ned, og hvidvask kan smadre vores omdømme,” lyder den ganske korte begrundelse fra Anders Dam.

Han anerkender, at meget er forandret det seneste år i den finansielle sektor. Sektoren er ramt på tilliden, og han mærker reaktionerne fra offentligheden, fra pressen og ikke mindst fra politikerne.

“Der er en tillidskrise i øjeblikket, og der er en udfordring med sektorens omdømme. Sådan er det. Det kommer vi ikke udenom. Men når vi har problemer som sektor, så må vi tage det som en udfordring. Vi er nødt til at møde de problemer, vi har, og ikke forsøge at undgå dem,” siger han.

CXO Magasinet møder Anders Dam i Jyske Banks hovedsæde, der er centralt placeret på gågaden i Silkeborg. Et af de sidste steder i landet, hvor man indtil for ganske nylig stadig kunne hæve kontanter ved kassen i Danmarks tredjestørste pengeinstitut. Men ikke længere, for banken er i fuld gang med at overgå til kasseløse filialer, så kunderne i Jyske Banks 98 filialer fremover kun kan hæve kontanter i hæveautomater. Et af mange små skridt i retning af en mere sikker bank, både i forhold til bankpersonalet og i forhold til at bekæmpe bl.a. hvidvask. Også hæveautomater, der ikke findes indenfor i filialernes lobby, forventer Jyske Bank i en ikke så fjern fremtid at reducere til et minimum. Det kommer vi tilbage til.

Det reelle problem overses

Anders Dam har stået i spidsen for Jyske Bank i mere end 20 år, og en af de ting, han har lært at acceptere, er de vilkår og rammer, der udstikkes fra politisk hold. Han kalder det en greenfee for at være et pengeinstitut. Men inden Anders Dam fortæller mere om, hvilke tiltag man gør i Jyske Bank for at højne sikkerheden – herunder også tilliden – føler han en trang til at fremhæve en pointe, som han mener, vi som samfund overser i øjeblikket.

For mens tillidskrisen i forhold til den finansielle sektor har medført, at befolkning, presse og politikere har fokus på at skærpe regulering og tilsyn over for bankerne, så mener Anders Dam, at vi bør benytte lejligheden til at diskutere, hvordan vi rent faktisk bekæmper hvidvask og den stigende og stadigt mere globaliserede økonomiske kriminalitet.

“Jeg forsøger ikke at løbe fra ansvaret, og jeg har også forståelse for, at der i den nuværende situation kommer en politisk reaktion, men jeg synes, det er afgørende vigtigt at holde fast i, at vi ikke udøver hvidvask. Vi bliver misbrugt af kriminelle, der forsøger at hvidvaske penge. Jeg er også helt med på, at vi på grund af vores særlige status har et ansvar at leve op til, og det gør vi også i vid udstrækning,” siger Anders Dam, der mener, at der er et misforhold mellem de ressourcer, finanssektoren bruger på at dæmme op for bl.a. hvidvask, og de ressourcer, der bruges hos myndigheder og retssystem på at føre sager osv.

“Alene i Jyske Bank bruger vi en kvart milliard kroner på at indberette mistanker om hvidvask, og det beløb stiger for hvert nyt hvidvask-direktiv, der kommer. Samtidig er det et kendt faktum, at vi ikke samfundsmæssigt har ressourcerne til at gennemgå, undersøge og i sidste ende fælde dom i alle de sager, sektoren indberetter,” siger han, der netop af den grund ønsker en mere nuanceret diskussion af, om vi som samfund bruger ressourcerne optimalt.

Tillid og sikkerhed i sektoren

  • Finanssektoren indberetter tusindvis af sager.
  • Der er brug for flere ressourcer til opklaring.
  • Det kontantløse samfund vil løse problemer.

Set fra vores stol ser det ikke ud til, at der er tilstrækkeligt med ressourcer til at tage hånd om de indberetninger, vi laver.

Om Anders Dam

  • Født i 1956 og uddannet cand. oecon. fra Aarhus Universitet i 1981.
  • Siden 1997 ordførende direktør i Jyske Bank.
  • Fra 1995 til 1997 bankdirektør i Jyske Bank.
  • Fra 1992 til 1995 direktør for Stibo Datagrafikgruppen.
  • Fra 1990 til 1992 underdirektør i Jyske Bank.
  • Fra 1987 til 1990 cheføkonom i Jyske Bank.
  • Fra 1985 til 1987 Cheføkonom i Håndværksrådet.
  • Fra 1982 til 1985 Økonom i Håndværksrådet.
  • Anders Dam er derudover bestyresesmedlem i FinansDanmark, FR I af 16. september 2015 A/S, Foreningen Bankdata F.m.b.a. (næstformand), Jyske Banks Almennyttige Fond (formand), Jyske Banks Almennyttige Fonds Holdingselskab A/S (formand) og Jyske Banks Pensionstilskudsfond.

Om Jyske Bank

  • Grundlagt i 1967 og har hovedsæde i Silkeborg.
  • Tredjestørste pengeinstitut på det danske marked, næststørste danske pengeinstitut.
  • Ca. 3.700 medarbejdere.
  • Ca. 180.000 aktionærer.
  • Har 98 danske afdelinger og to udenlandske afdelinger.

Masser af indberetninger

Man fornemmer, at Anders Dam søger en øget opmærksomhed på den indsats, der faktisk gøres i den finansielle sektor for at dæmme op for et stort samfundsmæssigt problem, men endnu mere vigtigt søger han forståelse for, at det, der sker i øjeblikket, måske ikke er den rigtige løsning, hvis man ønsker at løse problemerne.

“For at sætte opgaven i perspektiv, så udfører vores kunder mellem 10 og 14 mio. transaktioner om måneden. De transaktioner overvåger vi, og vi får ca. 20.000 advarsler om mistænkelige transaktioner hver måned. Det vil sige, at vi undersøger næsten en kvart million mistænkelige transaktioner om året – alene i Jyske Bank. Og det tal er stigende, fordi vi bliver stadig bedre til at finde og opdage de mistænkelige transaktioner.”

Ovenstående munder, ifølge Anders Dam, ud i ca. 3.000 underretninger til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) årligt fra Jyske Bank. Og dermed ca. 30.000 fra sektoren som helhed. For Jyske Bank dækker indberetningerne over potentielt kriminelle transaktioner på mere end fire mia. kr.; det kan være mistanke om hvidvask, skatteunddragelse, socialt bedrageri osv. Indberetningerne går til SØIK, der undersøger disse sammen med politi, skat, sociale myndigheder osv. For hele sektoren vurderer han, at det kan dreje sig om transaktioner for over 40 mia. kr.

“Så kan man stille sig selv det spørgsmål: Hvor mange af de sager, vi indberetter, bliver undersøgt til bunds? Jeg er klar over, at en del sager formentlig kan afvises, fordi der ikke foregår noget ulovligt. Men set fra vores stol ser det ikke ud til, at der er tilstrækkeligt med ressourcer til at tage hånd om de indberetninger, vi laver. Og alligevel bliver vi pålagt at bruge endnu flere milliarder på at indberette. Det er da paradoksalt,” lyder det Anders Dam, der mener, at der bør gøres en langt større indsats for at sikre flere ressourcer til opklaring.

Flere ressourcer til myndighederne

En af de sager, der er offentligt kendt, er den såkaldte Operation Greed, hvor 17 personer og tre selskaber er tiltalt i en sag om hvidvask af ca. 530 mio. kr. I denne sag har anklagemyndigheden tidligere forklaret, at den pågældende sag sandsynligvis involverer op mod 1.000 personer, men at man af ressourcehensyn har skåret sagen ned til 17 personer og tre selskaber.

“Der er ingen tvivl om, at de tiltag, vi bliver mødt med i form af øget tilsyn, øget regulering og skrappere krav vil have den effekt, at flere kriminellehandlinger bliver fanget i vores system. Men om det hjælper, er indtil videre et åbent spørgsmål. Når man fx i Operation Greed er nødt til at skære en sag ned fra omkring 1.000 personer til 17 personerfor at kunne håndtere sagen, så er spørgsmålet vel nærmere, hvordan vi får flere ressourcer til at føre sager,” lyder det fra Jyske Banks øverste chef, der for nylig meldte ud, at selskaber, der ikke har en revisor, fremover ikke kan blive kunde i Jyske Bank.

“Ud af de 3.000 underretninger, vi foretog i 2018, var 625 virksomheder i selskabsform. Ud af de 625 var der kun tre, der havde revisionspligt,” lyder begrundelsen fra den jyske bankdirektør, der samtidig glæder sig over, at man fra politisk side for nylig besluttede at droppe de såkaldte IVS-selskaber, der ifølge Anders Dam har været medvirkende til at øge omfanget af hvidvask markant.

Opgør med kontanter

Jyske Bank har taget en række initiativer på det seneste for at minimere muligheden for at begå forskellige former for økonomisk kriminalitet, herunder hvidvask via banken. Et af de væsentlige tiltag, ifølge Anders Dam, er at fjerne tusindkronesedlen fra Jyske Banks filialer og hæveautomater.

“Det gør vi bl.a., fordi vi ved, at en meget stor del af de tusindkronesedler, der er i omløb, anvendes til kriminelle formål,” forklarer Anders Dam, der er fortaler for det kontantløse samfund, fordi han mener, at det vil medvirke til at reducere kriminaliteten betydeligt.

“Når jeg ønsker det kontantløse samfund, så er det, fordi vi ved, at kontanter indgår i op mod 70 pct. af de sager, vi underretter SØIK om grundet mistanke om hvidvask. Jeg tror, at det kontantløse samfund er en væsentlig del af løsningen på ikke bare hvidvask, men også kampen mod sort arbejde, narkokriminalitet, socialt bedrageri osv.,” lyder det.

Hos Jyske Bank har man sat gang i processen hen imod det kontantløse samfund. Det handler om at lukke kasser. Det handler om at lukke hæveautomater ud mod vejen, så kunderne fra 2020 kun kan hæve i filialernes lobbyer, som man kan få adgang til med sit betalingskort. Disse tiltag er desuden med til at nedbringe antallet af røverier samt vold og trusler mod personalet.

Det kontantløse samfund er en væsentlig del af løsningen på ikke bare hvidvask, men også kampen mod sort arbejde, narkokriminalitet, socialt bedrageri osv.

Kontakt

Christian F. Jakobsen
Direktør og leder af Financial Services, PwC
Tlf: +45 3945 3049
Email

Ekstra værdi

Husk du kan altid læse CXO Magasinet og PwC’s andre udgivelser på din smartphone med appen Ekstra Værdi.


Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Bæredygtighed skal skabe ny tillid

Nok er Nordeas logo blåt. Men spørger man bankens danske landechef, koncerndirektør Frank Vang-Jensen, ser han i stadig højere grad en grøn virksomhed. For selvom meget lige nu handler om hvidvask og bekæmpelsen heraf, er spørgsmålet om bankernes rolle i samfundet større. Og her er bæredygtighed et helt centralt element for Nordea.

Kravet til finanssektoren har altid været at opføre sig ordentligt. Og det har også altid været sådan, at samfundets og kundernes opfattelse af finanssektoren løbende ændrer sig og får flere nuancer. Det nye er, at der på bagsiden af finanskrisen er kommet en strøm af love og regler, som rummer en enorm kompleksitet. Samtidig har sager i relation til hvidvask og udbytteskat fået antallet af krav og forventninger til sektoren til at accelerere. Og dér har bankerne ikke reageret tilstrækkeligt, ifølge koncerndirektør og landechef i Nordea, Frank Vang-Jensen.

”Som finansiel sektor er det vores opgave at læse det, der sker. Det vil sige ikke bare at følge med i, hvad lovgivningen siger, men også at forstå, hvad omgivelsernes forventninger til os er. Det handler i høj grad om tillid, etik, moral og governance. Og dér må vi erkende, at vi ikke har været dygtige nok til at afkode og reagere hurtigt nok på udviklingen,” lyder det fra direktøren.

Prisen har for mange banker været faldende kundetilfredshed og et generelt tab af tillid til den finansielle sektor. Det er derfor nødvendigt, at hver eneste finansielle virksomhed gør sig endnu mere umage med ikke blot at være på omgangshøjde, men også på forkant med udviklingen, mener Frank Vang-Jensen.

”Ikke at de finansielle virksomheder nogensinde bliver fejlfrie, og forbryderne vil altid kunne finde nye veje, men vi skal gøre, hvad vi kan for at hindre deres ageren. Det har vi ikke altid været gode nok til, og vi er heller ikke i mål. Men vi arbejder stenhårdt på det – på alle niveauer i banken – og det betyder, at vi er kommet langt de senere år,” pointerer Frank Vang-Jensen.

Og her er det altså én ting at følge og forholde sig til, hvad loven siger, og noget helt andet, hvad man bør gøre. Det indebærer, at Nordea hver dag og i enhver transaktion og handling skal have sit etiske kompas med sig, understreger landechefen, der også er leder af Personal Banking i hele Norden og med i koncernledelsen.

Bæredygtighed i banken

  • Ét er, hvad man må; noget andet, hvad man bør.
  • Formål, værdier og visioner er bedre end instruktioner.
  • Nødvendigt at se kritisk på investeringer.

Det starter og slutter altid med kunderne. I hver eneste interaktion med kunderne skal vi leve op til deres forventninger om tilgængelighed, enkelhed og relevans.

Om Frank Vang-Jensen

  • Født i Viborg 1967 og uddannet HD i finansiering og kreditvæsen, CBS 1995, samt HD i organisation og ledelse, CBS 2000.
  • Siden 2018 koncerndirektør, leder af Nordea Personal Banking, landechef Nordea i Danmark og medlem af koncernledelsen.
  • Fra 2017 til 2018 landechef og leder af Personal Banking i Nordea.
  • 2015-2016: CEO Svenska Handelsbanken.
  • Fra 2014 til 2015 landechef i Svenska Handelsbanken i Sverige.
  • I perioden fra 2007 til 2014 CEO i Svenska Handelsbanken i Danmark.
  • Fra 2005 til 2007 CEO, Stadshypotek AB.
  • 2001-2005: Regional chef, Svenska Handelsbanken i Danmark.
  • Næstformand i Finans Danmark.

Om Nordea

  • Nordens tredjestørste virksomhed.
  • I 2018 havde Nordea samlede driftsindtægter på 9 mia. euro og samlede aktiver på 551,4 mia. euro.
  • Nordens største bank med 10 mio. privatkunder.
  • Er blandt de ti førende banker i Europa målt på markedsværdi.
  • En af de få europæiske banker med en AA rating.
  • Nordea Bank Abp er noteret på børserne i Stockholm, Helsinki og København.

Fra instruktion til værdier

I Nordea starter genopbygningen af tillid i kontaktenmed kunderne. Som vigtigt led i den proces har Nordea erstattet den tidligere instruktions- og kontroldrevne tilgang til arbejdet med et tydeligt formål og nogle klart definerede værdier. Formålet og værdierne hænger nøje sammen med bankens Code of Conduct og vision for, hvordan man vil opfattes af kunderne.

”Det betyder, at i stedet for at fortælle medarbejderne i detaljer, hvordan de skal agere, har vi nu et fundament af værdier, som de skal agere ud fra – i alt, hvad de foretager sig,” forklarer Frank Vang-Jensen.

For at understøtte Nordeas virksomhedskultur, og for at omsætte formålet til daglige handlinger, implementerede banken for tre år siden en etisk governance-struktur. Sagt helt enkelt skal den sikre, at bankens værdisæt gennemsyrer hele organisationen. Strukturen er baseret i en Business and Ethics Value Committee, hvor Nordeas ledelse drøfter, hvordan man forholder sig til de problemstillinger, der ikke kun bestemmes af lovgivning, men også af etik og moral. Komiteens opgave er at vende de dilemmaer, der ligger i bankens forretninger og aktiviteter, og blandt medlemmerne er fire topchefer fra koncernledelsen.

Resultaterne af den store ’dannelsesrejse’ i Nordea ser Frank Vang-Jensen allerede udmønte sig:

”Vores medarbejdere har været rigtig gode til at gribe muligheden for at tage endnu mere ansvar og til at arbejde ud fra vores værdier. Det vil også komme kunderne til gode – og skridt for skridt få kundetilfredsheden til at vende sig til det bedre.”

Banken har brugt over tre milliarder kroner på forbedring af hvidvaskbekæmpelse siden 2015. It-systemer er blevet styrket, og der er investeret mere end 100.000 uddannelsestimer på alle medarbejdergrupper. Og ikke mindst har man i dag ikke færre end 1.500 medarbejdere, der ikke laver andet end at forsøge at bekæmpe økonomisk kriminalitet.

At gøre, hvad der er bedst for kunden

Kort sagt – og med Frank Vang-Jensens ord – er virksomheden Nordea således vendt på hovedet. Han daterer starten af denne forandring til 2015, hvor det for alvor blev klart, at Nordea stod over for udfordringer, der gik på kundetilfredshed og samfundsansvar. Det affødte en beslutning i toppen af Nordea om at styrke arbejdet med at sikre gode værdier og et stærkt etisk fundament. Og ønsket var, at det skulle gennemsyre alle daglige handlinger overalt i den store bank.

”Det starter og slutter altid med kunderne. I hver eneste interaktion med kunderne skal vi leve op til deres forventninger om tilgængelighed, enkelhed og relevans. Og vi vil gøre det på en måde, der etisk modsvarer den virksomhed, vi gerne vil drive, og som kunderne gerne vil have os til at drive,” fortæller Frank Vang-Jensen. Omsat til praksis betyder det, at banken fokuserer skarpt på at rådgive kunderne om dét, der er bedst for dem, frem for om dét, der er bedst for banken. Af samme grund har Nordea eksempelvis fjernet alle centrale salgsmål i bankens filialer på privatmarkedet for i stedet at centrere indsatsen om de konkrete aktiviteter og kundetilfredshed.

”I dag arbejder vi med en kultur og med en kundevision, som er fundamentet i alle vores handlinger. Det skal sikre, at vores rådgivning altid har kundens bedste for øje. Så bliver det også det bedste for banken på den lange bane. Når strategien er afspejlet i de parametre, vi måler medarbejderne på, vil vi automatisk tilbyde de løsninger og produkter, som vores kunder har behov for,” forklarer direktøren.

Kritisk holdning til investeringer

Når Frank Vang-Jensen taler om en ny kultur i banken, vil han gerne fremhæve, at indsatsen ikke alene omfatter selve driften, men i høj grad også går på, hvilke typer forretninger banken indgår i.

”Det handler om bæredygtighed – og vel at mærke hele vejen rundt. Kort sagt kan man sige, at vi gerne vil tage ansvar for det fodaftryk, vi efterlader overalt i vores omgivelser,” siger han.

Han forklarer, at for Nordea rummer samfundsansvar bl.a. en kritisk holdning til, hvilke investeringer man foretager, og hvem man låner penge til. Eksempelvis tager forvalterne i investeringsforeningen Nordea Invest en række parametre inden for bæredygtighed med i betragtning, når de investerer på kundernes vegne. Lever virksomhederne op til forventningerne i samfundet, er de i gang med at omstille sig til et grønt samfund, og forholder de sig til børnearbejde, menneskerettigheder etc.? Hvor snævert nåleøjet er, afhænger af den enkelte investeringsfonds profil, men fx kulproducenter, klyngebomber og atomvåben er udelukket fra alle Nordea Invest-fonde.

”Som finansiel virksomhed har vi en stor rolle at spille her. Og det er virkelig vigtigt, at vi forstår den – og forstår, hvor meget vi er i stand til at påvirke, hvis vi tager ansvaret på os. Det reguleres ikke af love og regler, men er et spørgsmål om, hvilken virksomhed vi vil være, og hvilken profil vi vil have. Og her har vi altså taget et markant valg i Nordea,” siger han.

I dag arbejder vi med en kultur og med en kundevision, som er fundamentet i alle vores handlinger. Det skal sikre, at vores rådgivning altid har kundens bedste for øje.

Kontakt

Christian F. Jakobsen
Direktør og leder af Financial Services, PwC
Tlf: +45 3945 3049
Email

Ekstra værdi

Husk du kan altid læse CXO Magasinet og PwC’s andre udgivelser på din smartphone med appen Ekstra Værdi.


Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Tillid handler om samfundsansvar

Finanssektoren står i en tillidskrise med kunder og samfund. Skal tilliden genetableres, handler det for den enkelte virksomhed om at vise, at man bidrager positivt til samfundet, lyder det fra koncernchef i Nykredit, Michael Rasmussen, der arbejder med fornyet fokus på samfundsansvar.

Store virksomheder har et stort samfundsansvar. Ikke mindst i en finanssektor, hvor banker, realkreditinstitutter m.fl. skal være med til at sikre, at hjulene holdes i gang blandt både befolkning og erhvervsliv. Jokeren her er tidsånden, der får opfattelsen af samfundsansvar til at ændre sig. Og det kort er det lige nu afgørende for lederne i finanshusene at have deres opmærksomhed på.

”Det er vigtigt, at vi følger med tidsånden og forstår at leve op til de krav, som omgivelserne stiller til os – og som løbende forandrer sig. Især i de store virksomheder i den finansielle sektor har vi et særligt ansvar for at leve op til vores samfundsansvar. Og det handler ikke bare om at sikre bundlinjen, men om at bidrage til en langsigtet, stabil og bæredygtig udvikling i samfundet. Hvis vi ikke gør det, så tror jeg ikke, at vi genvinder danskernes tillid,” siger koncernchef Michael Rasmussen, Nykredit.

Nykredit sætter sit særlige dna i spil

Tillidskrisen og dens årsager har allerede affødt diverse tiltag i mange banker og sparekasser og andre steder i sektoren. Også i Nykredit. For som topchefen læser tidsånden, er der i dag mere end nogensinde behov for i et stort finanshus at være meget, meget præcis med, hvad man er for en virksomhed, og hvordan man lever op til sit samfundsansvar. Og her kan Nykredit ifølge Michael Rasmussen trække på den arv, man har i kraft af at være ejet af sine kunder.

”Vores kunder er den største aktionær i Nykredit, og det giver os et særligt DNA og en særlig forpligtelse at leve op til. Nemlig både at behandle vores kunder godt og samtidig levere nogle gode afkast til dem som aktionærer. Men det er ikke nok. Som Danmarks største udlåner har vi også et særligt ansvar og en forpligtelse til at understøtte udvikling i hele landet ved til enhver tid at være til stede med sikre, billige lån, både i by og på land. Vi ved alle, at hvis man ikke kan få lån i et område, så får det område det rigtig, rigtig svært. Dér ser vi det som vores særlige ansvar at gøre, hvad vi kan, for at man kan få lån i hele landet,” siger han.

Michael Rasmussen kommer selv fra provinsen og har set den udvikling, der er sket. Fra liv i hovedgaden er der nu tomme butiksvinduer.

”Når man kører rundt i Danmark, er det tydeligt nogle steder – ikke mindst på boligerne – at se, at der er forskelle mellem områder. Skal vi som samfund sætte ind over for de forskelle, er det ikke en opgave, en enkelt aktør kan løse alene. Vi må hver især bidrage på den måde, vi kan. Her har vi en stor opgave som landets største udlåner – til private boliger og til udvikling af erhvervslivet. Hvis vi skal holde liv i hele Danmark, skal vi også tro på hele Danmark. På tværs af årtier og generationer,” siger han.

Og netop det lange billede over generationer er godt at holde sig for øje. I København var ejerlejligheder i 1980’erne svære at sælge og prisen i bund. I dag bliver de revet væk. Det er et godt eksempel på, hvordan vores behov for bolig ændrer sig. Og hvis vi kigger frem i tiden – hvad sker der så, spørger Michael Rasmussen og svarer selv, at det er interessant at tænke over, hvad droner og selvkørende biler gør ved vores boligbehov. Vil vi bo i byen, når vi ikke er afhængige af de store indfaldsveje og indkøbsmuligheder? Eller vil flere flytte til de områder, der oplever befolkningsnedgang i dag, fordi nye transportformer fører nye muligheder med sig? Historien har vist, at vores vurdering af, hvor det er attraktivt at bo og leve, ændrer sig med udviklingen, siger han.

”I Nykredit kan vi tænke langsigtet på grund af vores ejerstruktur – fordi vores ejere har en lang horisont. Og jeg tror, at Nykredits tillidsopgave, foruden at være en ordentlig og kompetent virksomhed, ligger i at være en stabil udlåner hen over geografi, sektorer og generationer,” lyder det fra koncernchefen.

At kunderne værdsætter indsatsen, ser Michael Rasmussen bl.a. demonstreret af, at Nykredit i 96 af 98 kommuner sidste år oplevede vækst i udlån. Og den særlige samfundsopgave med at være tilstede med billige, sikre lån i hele landet til hver en tid er netop en af de hovedindsatser inden for samfundsansvar, som Michael Rasmussen arbejder med i Nykredit.

Fokus på samfundsansvar og det lange perspektiv

  • Vigtigt at forstå det foranderlige samfundsansvar.
  • Vi skal vise, at vi bidrager positivt til samfundet.
  • Tal løbende og åbent om dilemmaer.

Især i de store virksomheder i den fi nansielle sektor har vi et særligt ansvar for at leve op til vores samfundsansvar.

Om Michael Rasmussen

  • Født i 1964, oprindeligt uddannet cand. polit. fra Københavns Universitet i 1990.
  • Siden 2013 koncernchef og CEO hos Nykredit.
  • Fra 2000-2013 bankdirektør i Nordea. Fra 2008 medlem af koncerndirektionen i Nordea. Fra 2011 desuden landechef.
  • Fra 1996-1999 adm. direktør for Unibank Sverige.
  • Bestyrelsesformand i Finans Danmark og Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU).
  • Næstformand for Copenhagen Business School.

Om Nykredit

  • En af Danmarks største banker med en markedsandel på 5,6 pct.
  • Markedsleder på realkredit med en markedsandel på ca. 41,3 pct.
  • Hovedaktiviteter: realkredit og bank. Øvrige aktiviteter: forsikring, leasing, pension, investering og ejendomsmæglervirksomhed.
  • Indtægter 2018: 12,0 mia. kr. Koncernresultat 2018 før skat: 5,7 mia. kr.
  • Antal medarbejdere: ca. 3.650.

Dilemmaerne er kommet på bordet

Hvis kunderne i de senere år har haft svært ved at se, hvad finanssektorens samfundsansvar går ud på, har sektoren kun sig selv at bebrejde, tilføjer han og kommer her med sit bud på, hvorfor den finansielle sektor, efter en lang finanskrise og grimme enkeltsager, der kulminerede i 2018, er røget ind i det, han kalder en meget alvorlig tillidskrise.

Mere end nogensinde skal forretningen også drives ordentligt. Og er der i konkrete tilfælde tvivl om, hvorvidt det kan ske, eller der kan blive det, skal det indberettes. For at understøtte det, indførte topledelsen i Nykredit i efteråret et initiativ – conduct management – hvor de enkelte ledere i koncernen fik til opgave at melde ind, om de i deres afdeling opererer med produkter, aktiviteter eller rådgivning, som kan så tvivl om moralen. På den måde har finanskoncernen identificeret cirka 200 dilemmaer. Nogle er helt almindelige dilemmaer, der er en naturlig del af det at drive finansiel virksomhed, som fx om en rådgiver kan være rådgiver for både køber og sælger, mens andre er mere komplekse.

”Vi ønsker at fremme en kultur, hvor det er helt i orden for hver eneste medarbejder at stille spørgsmål ved det, der foregår, og helt legitimt at bringe det frem til diskussion. Alting flytter sig hele tiden, og vi skal understøtte en kultur, hvor vi løbende taler om, hvordan vi driver forretning,” forklarer Michael Rasmussen og mener generelt, at denne tilgang til driften vil styrke forretningen på længere sigt.

”Arbejdet med ansvarlighed skal være en del af vores værdigrundlag. Og hvis man kan konkurrere på ansvarlighed, vil vi gerne vinde den konkurrence. Det tror jeg, vi har bedre muligheder for, fordi vi er ejet af vores kunder,” siger han og forklarer den øgede indsats med, at man fortsat gerne vil gå foran. Og så tilføjer han, at ”det vi gør nu, gør vi ikke, fordi vi ikke i forvejen har styr på tingene, men fordi vi også gerne vil have det i overmorgen, så vi kan være sikre på at bevare kundernes tillid på den lange bane.”

Tillid er også et sektoranliggende

I forhold til finanssektorens ønske om at genvinde kundernes tillid mener Michael Rasmussen, at meget er op til den enkelte virksomhed. Desuden er det op til virksomhederne i fællesskab at regulere sig selv, ligesom politikerne skal på banen.

”Jeg forstår godt, hvorfor Christiansborg ønsker mere lovgivning. Selvfølgelig er risikoen, at vi kommer derhen, hvor der er så megen regulering, at den samlet set dels ikke bliver hensigtsmæssig, dels ikke levner meget tilbage for ledelserne i finanshusene at gøre. Men dér er vi slet ikke, og jeg tror heller ikke, vi kommer dertil. For uanset hvad kommer man aldrig ud over, at sund forretningsledelse, god logik og erfaring gør den største forskel, når det handler om, at finanssektoren lever op til sit samfundsansvar på en bæredygtig og ordentlig måde,” siger Nykredits koncernchef.

For nuværende mener han også, at sektoren i fællesskab gør en god indsats i forhold til at regulere sig selv. Og han ser ikke nødvendigvis behov for mere. Derimod kan han godt få øje på områder, hvor det giver god mening at samarbejde endnu mere om de gode løsninger. Det gælder fx de forsvarsværker inden for hvidvask og cyberspace, som hele finanssektoren er afhængige af.

”På cyberspaceområdet taler vi om et område, hvor vi nok også har en grad af naivitet over os. Ikke at der er sket noget endnu, men det kan hurtigt komme. Derfor kalder det på, at vi sammen får sat ordentlighed og enighed om standarder på dagsordenen her. For så vil vi bedre kunne forsvare os mod de forbrydere, der altid finder huller at komme ind ad, og hvorefter problemerne spreder sig,” siger Michael Rasmussen.

”Helt generelt gælder det, at vi alle er en del af samfundskontrakten, som vi har et stort ansvar for at leve op til – og som vi i finanssektoren aktuelt har været med til at anskyde. Men så er det vores lige så store ansvar nu at få kontrakten reetableret. Og det skal vi gøre alt for sker, både sammen og hver for sig,” siger han og håber, at Nykredit med sine handlinger og sit samfundsansvar kan være med til at genetablere tilliden.

Vi ønsker at fremme en kultur, hvor det er helt i orden for hver eneste medarbejder at stille spørgsmål ved det, der foregår, og helt legitimt at bringe det frem til diskussion.

Kontakt

Christian F. Jakobsen
Direktør og leder af Financial Services, PwC
Tlf: +45 3945 3049
Email

Ekstra værdi

Husk du kan altid læse CXO Magasinet og PwC’s andre udgivelser på din smartphone med appen Ekstra Værdi.


Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Bankernes opgave i samfundet fordrer tillid

I Danske Bank er der siden efteråret ansat flere hundrede nye medarbejdere, der alene har til opgave at styrke kontrol- og overvågningsfunktionerne. Alt er nu sat ind på at undgå flere fejl, der i tilfældet med hvidvasksagen koster dyrt på tillid, kunder og omdømme. Og sammen med bestræbelser på at være sig sit ansvar bevidst, passe sit arbejde og gøre det ordentligt er formand Karsten Dybvad sikker på, at målet nok skal blive nået.

Hvis Danske Bank-formandens kontor i hovedsædet på Holmens Kanal er både beskedent og ydmygt, karakteriserer det måske meget godt, hvordan den nye formand, Karsten Dybvad, er gået til jobbet i banken – en bank, der for ikke ret længe siden var kendt for storhed, sikkerhed og soliditet, men som i dag er slået tilbage til start efter afsløringerne om hvidvask i bankens Estland-afdeling.

Men man skal ikke tage fejl af den minimalistiske stil. For bænket ved bordet sidder vi over for en formand med en særdeles stålsat attitude, når det kommer til at genskabe den tillid, der er altafgørende for ikke bare bankerne, men for hele samfundet.

”Er du klar over, hvordan ordet kredit oversættes fra latin til dansk,” spørger han indledningsvist – og fortæller straks, at det betyder tillid.

”Det indkredser jo meget præcist essensen af at drive bank. Tillidsrelationen er fundamentet for den finansielle sektor og kernen i alt bankvæsen. Og firkantet sagt betyder det også, at uden tillid duer bankerne ikke,” fastslår Karsten Dybvad og fortsætter: ”I sit væsen beskæftiger en bank sig med at gøre noget, der fordrer tillid. Og da bankerne er fuldt integrerede dele af hele vores samfundsliv og vores økonomiske liv, er det altså ret alvorligt, ikke bare for bankerne, men for hele vores samfund, når der opstår mistillid til banksektoren,” siger han.

Denne bevidsthed om bankens rolle i samfundet er for ham helt grundlæggende i det at lede en bank. Og den er også fundamentet i de bestræbelser, som han og resten af bankens ledelse i denne tid gør sig for at få Danske Bank tilbage på sporet.

Tillid er altafgørende

  • Ting tager tid, og det gælder også tillid.
  • Undgå fejl, men samtidig undgå nulfejlskultur.
  • God balance mellem forretning og ansvar.

Vi skal gøre os klogere sammen. Det er den kultur, vi skal have skabt, og det optager ledelsen i banken rigtig meget lige nu.

Om Karsten Dybvad

  • Født 1956, uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet i 1985.
  • Siden 7. december 2018 formand for Danske Bank.
  • 2010-2018 adm. direktør i DI.
  • 2005-2010 departementschef i Statsministeriet.
  • 2001-2005 departementschef i Finansministeriet.
  • Formand for Copenhagen Business School, CBS. Næstformand i PensionDanmark. Formand for Bygnings- og udviklingsfonden DTM 4.0.

Om Danske Bank

  • Etableret i 1871 under navnet Den Danske Landmandsbank, Hypothek og Vexelbank i Kjøbenhavn. Fusioneret med Handelsbanken i 1990.
  • Danmarks største bank.
  • Indtægter 2018: 44 mia. kr.
  • Resultat før skat 2018: 15 mia. kr.
  • Tilstede i 16 lande. 2,8 mio. privatog erhvervskunder. 1.819 store erhvervskunder & institutionelle kunder.
  • 20.683 medarbejdere.
  • 237 filialer.

Indstillet på kraftanstrengelse

Siden Karsten Dybvad kom til i december sidste år, har en væsentlig opgave lydt på – og gør det i skrivende stund stadig – at finde en ny mand eller kvinde til posten som administrerende direktør.

Men selvom det endnu ikke er lykkedes, har banken til gengæld allerede ansat flere hundrede andre nye medarbejdere til job, der er målrettet indsatsen med at skærpe kontrol- og overvågningsfunktioner.

”Vi må indstille os på, at der skal en ekstraordinær kraftanstrengelse til her og nu for at blive så sikre som muligt på, at vi har styr på tingene, og vise omverdenen, at man godt kan have tiltro til, at der også er styr på dem fremadrettet,” siger formanden og peger på, at noget af den kontrol, der skal bygges ind i forretningen, i realiteten er den samme, som benyttes ved flyvning, hvor piloten hver evig eneste gang tjekker en lang liste igennem for at kunne flyve sikkert.

”Det nytter ikke at springe over selv den mindste ting; for måske er det den, der fører til et styrt. Så når vi indimellem kræver pas-dokumentation, bidrager det til, at vi kan drive en sikker forretning. Vi er nødt til at være 100 pct. sikre på, hvem den kunde er, der sidder over for os. Ikke mindst for at kunne forebygge hvidvask,” siger han.

Det handler altså om at undgå at lave flere fejl. Men derfra og til at stræbe efter en nulfejlskultur er der et stykke vej.

”Selvfølgelig skal vi – som piloten – tilstræbe ikke at lave fejl. Vi står for folks økonomiske transaktioner, og dem skal de kunne stole på, at vi foretager ordentligt og rigtigt. Deraf også tilliden. Men da vi er mennesker, ved vi, at der begås fejl. Det skal vi forholde os realistisk til og så bare sikre, at vi får dem på bordet og lærer af dem. I en nulfejlskultur har du ikke lyst til at fortælle, når du har begået en fejl. Men det er jo det modsatte, vi skal stræbe efter – at få alle fejl og risici på bordet, så vi kan undgå dem i fremtiden. Vi skal gøre os klogere sammen. Det er den kultur, vi skal have skabt, og det optager ledelsen i banken rigtig meget lige nu,” påpeger Karsten Dybvad.

I den genopbygning af tilliden, som Danske Bank er i fuld gang med, tænker formanden ofte på sin mors råd om at huske de tre T’er. De er essensen i Piet Heins citat, der lyder: ”Slid men vid, ting tager tid.” For det samme gælder efter Karsten Dybvads opfattelse, når det handler om at skabe tillid til hinanden og bygge trygge relationer op.

”Det kræver tid. Og det kommer det også til her. Vi skal derhen, hvor ingen længere tænker over, om bankledelsen håndterer tingene forkert eller for langsomt, og hvor alle går ud fra, at ethvert problem håndteres hurtigt, konsekvent og effektivt og ikke får lov til at udvikle sig. Det kommer til at tage år,” siger han.

Og lige så lang vejen ud af tillidskrisen er, lige så enkel er den. For kort sagt handler det om, at banken nu skal koncentrere sig om at passe sit arbejde og gøre det ordentligt.

”Hvis det lyder kedeligt – jamen, så er tiden kommet til, at bankdrift skal være kedelig,” siger Karsten Dybvad.

Og skal man gøre sit arbejde ordentligt, er det for ham ekstremt vigtigt at være helt skarp på sit fokus og holde den helt rette balance mellem at tjene penge og leve op til sit samfundsansvar.

”Målet skal ikke være at nå et overskud på et bestemt højt niveau, men at sørge for at hjælpe kunderne til at realisere deres mål og på den måde bidrage til værdiskabelsen i samfundet. Jeg tror på, at hvis vi er dygtige til det, vi gør, vil vi også tjene penge og dermed også få forrentet vores egenkapital ordentligt – måske ikke til en førsteplads, men nok til at komme op i toppen, og nok til at give pensionskasser og andre investorer lyst til at eje aktier i Danske Bank,” siger han.

Eneste motiv er ikke at tjene penge

Den vigtige balance har at gøre med, at de senere års kedelige sager – om udbytteskattesvindel og måske endda hvidvasksagerne – godt kan bære præg af, at nogen har sat målet om profit over alt andet. Selvfølgelig må man gerne jagte indtjening, forstået på den måde, at man skal stræbe efter at drive en sund og stabil forretning med et fornuftigt overskud, siger Dybvad. Men han pointerer i samme moment, at jagten bare ikke må ske på bekostning af ordentligheden og det ansvar, banken har i samfundet.

”Det skal komme helt naturligt via vores måde – vores gode måde – at drive banken på, som vil skabe et overskud, der igen vil gøre forretningen levedygtig, også på længere sigt. Hvor stort overskuddet og afkastet bør være, skal ikke være fastsat på forhånd, men må nødvendigvis variere i takt med konjunkturerne. Det er vigtigt at balancere mellem at tjene penge og leve op til sit samfundsansvar.”

Derfra er der dog et stykke vej til at sige, at den nuværende krise er opstået, fordi for mange banker for ensidigt har haft fokus på profit og grådighed. For som Karsten Dybvad ser det, er der slet ingen modsætning mellem at opfylde mål om både at tjene penge og være en vigtig byggesten i samfundet.

”En bank spiller en stor rolle i skabelsen af vækst og arbejdspladser i samfundet. Nogen har brugt ordet samfundskontrakt om relationen, men jeg vil hellere sige det på den måde, at er du en del af samfundet, har du også et ansvar. Dette ansvar skal vi være os meget bevidst. Og at tjene penge må ikke være dit eneste motiv. Så hvis der blandt nogle mennesker måtte trives en opfattelse af, at bankens eneste formål er at tjene penge til aktionærerne, er det utilstrækkeligt,” siger han.

At hvidvask-sagerne nu for tredje gang på to år har affødt et politisk forlig med nye sæt af love og regler, der omfatter finanssektoren, har Danske Banks formand fuld forståelse for. I det hele taget anerkender han regulering og mener, at det er noget, man må forholde sig til som et vilkår.

”Det går jo bare ikke med hvidvask og udbytteskattesvindel via bankerne. Så selvfølgelig skal politikerne interessere sig for at hindre det. Og jeg vil gerne understrege, at vi har forstået budskabet. Det er også derfor, vi har sagt undskyld og arbejder på højtryk, både hos os selv og i et godt samarbejde med myndighederne, for aldrig at ende i en lignende situation. I disse bestræbelser giver det god mening, at alle arbejder sammen – også for at skabe den mest hensigtsmæssige regulering, der opfylder formålet. Vi lever i et samfund med en given regulering. Den er nødvendig. Og vi skal nok finde ud af at drive bank, givet den regulering,” fastslår Karsten Dybvad.

Hvis det lyder kedeligt – jamen, så er tiden kommet til, at bankdrift skal være kedelig.

Kontakt

Christian F. Jakobsen
Direktør og leder af Financial Services, PwC
Tlf: +45 3945 3049
Email

Ekstra værdi

Husk du kan altid læse CXO Magasinet og PwC’s andre udgivelser på din smartphone med appen Ekstra Værdi.


Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Fornyet tillid til finanssektoren er en fælles opgave

Den finansielle sektor skal vise, at den tager sit samfundsansvar alvorligt og gennemfører de nødvendige foranstaltninger. Målet er en ren og stærk finanssektor, ifølge erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), der er klar til yderligere stramninger, hvis det ikke sker. Men han glæder sig over, at sektoren tilsyneladende har forstået budskabet.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) mener, at det er afgørende at sende et kraftigt signal både til omverdenen og den finansielle sektor om, at bekæmpelse af finansiel kriminalitet skal tages mere alvorligt. Det er en indsats, der skal helt op øverst på dagsordenen i de finansielle virksomheder, så sektoren igen kan leve op til – og bygge videre på – den tillid, der udgør en væsentlig del af samfundets fundament. Det kræver, ifølge ministeren, et godt samarbejde mellem lovgiverne og finanssektoren, men det kræver også, at sektoren selv gør en stor indsats for at genetablere den tillid, der har fået dybe ridser i lakken.

”Bekæmpelse af finansiel kriminalitet er langt hen ad vejen en fælles sag mellem politikere og sektor. Fra politisk hold gør vi, hvad vi kan. Men afgørende for succes med at nå målet er, at den finansielle sektor selv gennemfører en kulturændring, så bekæmpelsen af finansiel kriminalitet bliver taget langt mere alvorligt og prioriteret højere, end det har været tilfældet,” siger Rasmus Jarlov og tilføjer, at hele den danske finansielle sektor har en stor opgave med at vise, at den tager sit samfundsansvar alvorligt.

Tillid og sikkerhed i sektoren

  • Politisk aftale skal medvirke til at skabe tillid.
  • Behov for kulturændring i den finansielle sektor.
  • Fokus på at undgå overregulering.

Fra politisk hold gør vi, hvad vi kan. Men afgørende for succes med at nå målet er, at den finansielle sektor selv gennemfører en kulturændring.

Konkrete initiativer i ny hvidvaskpakke

Den 27. marts indgik syv af Folketingets partier en aftale, der styrker tilsyn og kontrol med den finansielle sektor. Aftalen rummer 16 konkrete tiltag, hvoraf de væsentligste er:

  • Finanstilsynet får bred adgang til at udstede administrative bødeforlæg.
  • Finanstilsynet får adgang til at udpege en sagkyndig person, der efter mandat fra Finanstilsynet i en kortere periode kan følge den daglige drift i institutterne, hvis der er behov for at følge en virksomhed, hvor der er risici for finansiel kriminalitet.
  • Styrkelse af whistleblowerordningerne gennem forbud mod tavshedsklausuler.
  • Finanstilsynet får mulighed for at udstede påbud om, at en virksomhed ikke må tage nye kunder ind, hvis der er konstateret alvorlige overtrædelser af centrale hvidvaskregler i virksomheden.
  • Skærpelse af strafansvar for afgivelse af urigtige oplysninger til Finanstilsynet mv.
  • En arbejdsgruppe skal klarlægge, hvordan det i højere grad kan sikres, at ledelsen i en finansiel virksomhed kan holdes erstatningsog strafferetligt ansvarlig for overtrædelse af den finansielle lovgivning.
  • Finanstilsynets organisation ændres med henblik på et stærkere fokus på forebyggelse og bekæmpelse af finansiel kriminalitet og for at sikre, at Finanstilsynet skal tage mere datadrevne tilsynsmetoder i brug.
  • Finanstilsynet og Justitsministeriets område tilføres flere ressourcer til styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet, og der gennemføres en runde af hvidvaskinspektioner i de største banker.
  • Finanstilsynets bestyrelse skal opfylde krav til egnethed og hæderlighed svarende til fit & proper-kravene, som gælder for finansielle virksomheder. Derudover stilles der krav om, at formanden og næstformanden for Finanstilsynets bestyrelse ikke har haft ansættelse i en finansiel virksomhed eller har været medlem af bestyrelsen for en større finansiel virksomhed i de seneste fem år.

Vi er nødt til at se en finanssektor, der hurtigt får gennemført de foranstaltninger, der er nødvendige.

Rasmus Jarlov, erhvervsminister

Tre stramninger på to år

Og ingen skal være i tvivl om, at der er vægt og handling bag ministerens ord. Tre gange på to år – og for anden gang siden Rasmus Jarlov blev erhvervsminister i juni 2018 – er reglerne inden for netop finansiel kriminalitet blevet strammet. Med Rasmus Jarlov i spidsen præsenterede et bredt politisk flertal i slutningen af marts således en aftale, der altså for tredje gang på ganske kort tid strammede op på kontrol og tilsyn med de danske banker for at hindre hvidvask og anden finansiel kriminalitet. Og der er behov for markante sanktioner og mere personligt ansvar for ledelse og nøglepersoner i de finansielle virksomheder, er budskabet.

”De senere års sager om hvidvask og anden finansiel kriminalitet er både moralsk forkastelige og dybt skadelige for den finansielle sektor og Danmarks omdømme. Den hidtidige lovgivning har ikke været tilstrækkelig til at hindre kriminalitet, og derfor har det været nødvendigt med tiltag, der strammer endnu mere op på kontrol og tilsyn,” lød det fra Rasmus Jarlov ved præsentationen af den politiske aftale.

Med den seneste politiske aftale og de 16 konkrete tiltag har Danmark fået nogle af de skrappeste regler på området, og ministeren gjorde det dengang som nu klart, at han mener, at man har strammet grebet hårdt, men ikke urimelig hårdt.

“Vi slår benhårdt ned på finansiel kriminalitet, uden at det kammer over i at blive destruktivt over for sektoren. Vi er gået langt, men det er også nødvendigt, hvis den danske finanssektor skal være og fremstå ren. Det er afgørende, både for sektoren selv og for Danmark. Vi kan ikke garantere, at der ikke kommer flere sager, men efter at have kigget grundigt rundt i Europa efter inspiration, kan vi stå inde for, at Danmark får et af de hårdeste tilsyn med finansiel kriminalitet, når tilsynet får taget de værktøjer i brug, som det nu får.”

Skal se på lovens ånd

Det er tydeligt, at der er en klar sammenhæng mellem de fejltrin, der er sket i 2018 – med fx hvidvasksager – og den politiske reaktion i forhold til skærpede krav og lovregler til sektoren. Og Rasmus Jarlov afviser ikke, at der kan komme nye stramninger, hvis adfærden ikke følger med.

Forud for de nyeste tiltag har politikerne gennemført stramninger i form af fx hvidvaskdirektiver og andre initiativer, der er indeholdt i de politiske aftaler fra juni 2017 og september 2018. I efteråret blev der indført en skærpelse af bødeniveauet for overtrædelse af hvidvaskloven, sådan at Danmark nu har et bødeniveau, der er på niveau med resten af Europa. Hertil kommer, at ledelsesreglerne er strammet, ligesom der er indført regler, der giver ledere et juridisk ansvar for en sund virksomhedskultur.

Disse tidligere stramninger har bl.a. medført, at bankerne i dag har øget antallet af ansatte, der skal sørge for, at man lever op til lovgivningen, ligesom de indberetter langt flere mistænkelige transaktioner. Og med den nyeste omfattende lovpakke forventer erhvervsminister Rasmus Jarlov, at de finansielle virksomheder tager yderligere skridt i den rigtige retning.

”Vi er nødt til at se en finanssektor, der hurtigt får gennemført de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de fremover kan dæmme op for hvidvask og anden økonomisk kriminalitet,” siger Rasmus Jarlov og lægger ikke skjul på, at målet for ham er, hvad han kalder en stærk og ren finanssektor:

”Det vil sige en sektor, hvor man ikke kun læser lovens bogstav, men hvor man også har blik for lovens ånd. Og en sektor, der både i ord og handling lever op til ansvar, der rækker ud over det næste kvartalsregnskab.”

Et finanstilsyn i topklasse

Den seneste aftale styrker Finanstilsynet yderligere med betydeligt flere ressourcer, øgede muligheder for at udskrive bøder, indsættelse af observatører i bankerne og at stoppe for optagelse af nye kunder.

”Tilsyn og kontrol er en central del af rammevilkårene for den finansielle sektor. Det er i sagens natur afgørende for tilliden til sektoren. Og derfor har også de finansielle virksomheder gavn af et stærkt finanstilsyn,” siger han.

Finanstilsynet kan fremover udstede administrative bøder til banker og finansielle virksomheder. Erhvervsministeren gør opmærksom på, at disse bøder kan være i milliardklassen, om nødvendigt. Dermed følger Danmark erfaringer fra England og Sverige. Fremadrettet får Finanstilsynet også mulighed for at udpege en sagkyndig til at sætte sig ved bestyrelsesbordet i en periode, hvis der er mistanke mod banken.

“Der bliver ikke tale om, at der skal indsættes offentlige medlemmer i bestyrelserne. Men dette tiltag giver Finanstilsynet mulighed for at sidde ude i bankerne og overvære, hvad der foregår, i det tilfælde, at man har en konkret mistanke mod bankerne og pengeinstitutterne. Det er et skrapt værktøj, der også er kendt fra andre udenlandske finanstilsyn,” lyder det fra erhvervsministeren, der har ladet sig inspirere af udlandet.

Skal undgå lovgivningstsunami

I relation til de seneste stramninger er ministeren også opmærksom på risikoen ved en egentlig lovgivningstsunami. Og han understreger da også, at han anser det for vigtigt, at den finansielle sektor ikke låses fast i mere bureaukrati.

”Jeg deler bekymringerne for overregulering. Derfor har vi afskaffet en hel del regler, der ikke har med hvidvask og økonomisk kriminalitet at gøre. Men regulering af den finansielle sektor er nødvendig. Reguleringen er en del af fundamentet for den tillid, som også finanssektoren er så afhængig af,” siger han.

Regelforenkling til gavn for finanssektoren og for erhvervslivet generelt har været et mål for regeringen længe. Senest barslede den i februar med et såkaldt byrdeudspil for alle dele af erhvervslivet, og som for finanssektorens vedkommende bl.a. rummede en ændring af reglerne for det finansielle eftersyn. En ændring, som regeringen forventer vil lette de økonomiske byrder for finansielle virksomheder med op mod 167 mio. kr. om året. Ved udspillets præsentation understregede erhvervsministeren, at lettelserne ikke vil ændre på, hvor stram lovgivningen er. Inden de blev vedtaget, var de således blevet nøje afstemt i forhold til, hvilke konsekvenser de ville kunne få for hvidvask. Og Rasmus Jarlov garanterer derfor, at ingen behøver frygte, at lettelserne vil gøre økonomisk kriminalitet nemmere.

Jeg deler bekymringerne for overregulering. Derfor har vi afskaffet en hel del regler, der ikke har med hvidvask og økonomisk kriminalitet at gøre.

Rasmus Jarlov, erhvervsminister

Om Rasmus Jarlov

  • Født i 1977 og uddannet cand. merc. (Applied Economics and Finance) fra Handelshøjskolen i København i 2003.
  • Erhvervsminister siden juni 2018.
  • Medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti siden 2010.
  • Medlem af Københavns Borgerrepræsentation fra 2010 til 2015.
  • Stifter og ejer af sightseeingselskabet Hamlet Tours fra 2012.
  • Reserveofficer i Flyvevåbnet fra 1996 til 1998.

Kontakt

Christian F. Jakobsen
Direktør og leder af Financial Services, PwC
Tlf: +45 3945 3049
Email

Ekstra værdi

Husk du kan altid læse CXO Magasinet og PwC’s andre udgivelser på din smartphone med appen Ekstra Værdi.


Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube