Moms på eksterne uddelinger – er det relevant?

En lang række fonde har traditionelt set ikke beskæftiget sig med moms på eksterne uddelinger. Momsforhold er blot med til at bestemme størrelsen på den uddeling, man skal foretage. I forbindelse med uddelingen bliver modtager bedt om at oplyse, i hvilket omfang man har ret til fradrag for moms, hvorefter uddelingen tilpasses den reelle udgift hos modtageren.

Spørgsmålet er blot: Kan man stole på, at modtager har sørget for at få taget det korrekte fradrag? Eller kan man hjælpe modtager til at øge sit momsfradrag, så uddelingskronerne rækker længere?

Momsreglerne for modtagere (almenvelgørende institutioner mv.) er komplekse, og fradragsretten for moms kan bevæge sig fra alt mellem 0 og 100 %. Ofte er flere typer af fradrag i spil på samme tid – og det er vores erfaring, at det er relativt små ting og detaljer, der afgør, om en modtager går fra fx intet til delvist fradrag eller fra delvist til fuldt fradrag. For fonden er det altså relevant at få en større sikkerhed for, at modtager har styr på fradragsretten. Især hvis modtager angiver ikke at have fradrag.

Afgørende for, om der er fradragsret hos modtager til fx et projekt, er, om projektet udelukkende er finansieret af tilskudsmidler, eller om der også er andre indtægter i projektet. Er projektet udelukkende finansieret af tilskud, er der ingen fradragsret. Hvis projektet derimod – foruden tilskud – også er finansieret af momspligtige indtægter (fx varer eller ydelser, som er et produkt af projektet), så bevæger vi os over imod den fulde fradragsret, da man under visse betingelser ser bort fra tilskud, når man opgør fradragsretten.

Moms på uddelinger er derfor relevant, og medmindre man har tilstrækkelige midler til alle de eksterne uddelinger, man gerne vil støtte, så bør det overvejes, om det er nødvendigt at støtte omkostninger til moms, der måske – hvis man var opmærksom i planlægningen – kunne trækkes helt eller delvist fra hos modtager.

Fondshåndbogen 2017

Fondshåndbogen 2017 stiller skarpt på fondsret, regnskab, skat og moms. Ud over en beskrivelse af reglerne indeholder bogen eksempler og opstillinger, der illustrerer brugen af reglerne. Der er også tilføjet beskrivelser af eksisterende praksis.

Bogen er målrettet de, som arbejder med erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde.

Download Fondshåndbogen

Kontakt

Sandra Erichsen
Director, PwC
Tlf: +45 8932 5654
Email

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Oplysninger om ledelsesvederlag – hvad skal oplyses i årsregnskabet?

Årsregnskabsloven stiller udførlige krav til erhvervsdrivende fondes oplysninger i årsrapporten om vederlag til fondens ledelse. Disse krav går videre end de tilsvarende regler for selskaber, bl.a. fordi kravene om oplysning om ledelsesvederlag gælder for alle fonde uanset størrelse, mens kravene til selskaber alene gælder, hvis selskaberne er mellemstore eller store.

I praksis har vi oplevet, at kravene til ledelsesvederlag ikke altid iagttages, som de skal. Det skyldes, at reglerne er komplekse.

Kravene til oplysninger om ledelsesvederlag afhænger af følgende forhold:

  1. Når fonden ikke har dattervirksomheder, skal fonden alene rapportere i fondens eget årsregnskab om vederlaget til fondens bestyrelse og direktion.
  2. Når fonden har dattervirksomheder, skal fonden også oplyses om det vederlag, som afregnes fra dattervirksomhederne til fondens medlemmer af bestyrelse og direktion – men præsentationen heraf afhænger af, om fonden selv udarbejder koncernregnskab, eller om det er et underliggende datterselskab, som udarbejder koncernregnskab.

Ud over de oplysningskrav, som følger af årsregnskabsloven, er der i reglerne om god fondsledelse også indsat yderligere oplysningsregler.

1. Hvad skal oplyses, når fonden ikke har dattervirksomheder?

Uanset regnskabsklasse skal fonden altid oplyse:

  1. Bestyrelsens vederlag og
  2. direktionens vederlag.

Der er efter loven ikke pligt til at afsløre ledelsesvederlaget til enkeltpersoner – og har fonden alene en bestyrelse og én direktør, kan vederlagene for fondsbestyrelsen og direktionen præsenteres samlet. Hvis bestyrelsen ikke modtager vederlag, må dette anføres – og i en sådan situation vil vederlaget til den ene direktør helt kunne undlades oplyst.

God fondsledelse anbefaler imidlertid, at ledelsesvederlaget oplyses på personniveau.

Det skal bemærkes, at årsregnskabslovens regler om ledelsesvederlag – som beskrevet tidligere – alene finder anvendelse i de situationer, hvor en person er registreret som direktør eller bestyrelsesmedlem i Erhvervsstyrelsens register. I de tilfælde, hvor man beklæder en stilling som ikke-registreret direktør, finder kravene til oplysninger om ledelsesvederlag ikke anvendelse.

2. Hvad skal oplyses, når fonden har dattervirksomheder?

Når fonden har dattervirksomheder, øges oplysningskravene til ledelsesvederlagene.

2.1. Fonden udarbejder selv et koncernregnskab

Udarbejder fonden selv koncernregnskab, skal ledelsesvederlag oplyses i fondsregnskabet, jf. ovenfor, og også i koncernregnskabet.

I koncernregnskabet skal ledelsesvederlaget omfatte det konsoliderede ledelsesvederlag. Det omfatter det ledelsesvederlag, der er givet til fondsbestyrelsens og –direktionens medlemmer, i såvel fonden som i dattervirksomhederne til fonden. Er direktøren i fonden således også registreret som bestyrelsesmedlem eller direktør i en dattervirksomhed, inkluderes dette vederlag i det konsoliderede ledelsesvederlag. Er den pågældende person imidlertid blot ansat i underliggende dattervirksomheder uden at være medlem af direktionen, medtages dette lønvederlag ikke som en del af ledelsesvederlaget. Dette lønvederlag skal imidlertid indgå som en oplysning om transaktioner med nærtstående parter i koncernregnskabet.

2.2. Fonden har overladt koncernregnskabsudarbejdelsen til en underliggende dattervirksomhed

Efter årsregnskabslovens § 111 kan en fond i visse tilfælde undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis dette i stedet udarbejdes af en underliggende dattervirksomhed.

Er det tilfældet, skal fonden fortsat give oplysning om ledelsesvederlag i fondsregnskabet vedrørende vederlag fra selve fonden, som beskrevet i ovenstående. Herudover skal fonden oplyse om det yderligere vederlag, som de pågældende medlemmer af ledelsen i fonden har modtaget fra underliggende dattervirksomheder.

Der er tale om to beløb – beløbet for at beklæde ledelsesfunktionen i fonden hhv. beløbet for at beklæde ledelsesfunktioner i underliggende dattervirksomheder. Sidstnævnte svarer til det beløb, der er beskrevet i afsnit 2.1, dog således at vederlaget fra fonden selv ikke indgår i beløbet. Forskellene mellem de forskellige beløb er følgende:

  • Oplysning om ledelsesvederlag i fonden – afsnit 2.1.
  • Oplysning om ledelsesvederlag i koncernregnskabet, hvis fonden selv udarbejder koncernregnskab – krav om oplysninger i fondsregnskabet (afsnit 2.1) og i koncernregnskabet på konsolideret niveau.
  • Oplysning i fondsregnskabet, hvis koncernregnskabet laves af en underliggende dattervirksomhed – krav om oplysninger i fondsregnskabet (afsnit 2.1) og oplysning om yderligere vederlag, som fondsbestyrelsen og –direktionen modtager for at varetage ledelseshverv i de underliggende dattervirksomheder.

Overblik over oplysninger om ledelsesvederlag i årsregnskabsloven

De nævnte krav om oplysninger om ledelsesvederlag kan illustreres i det følgende skema. Det skal bemærkes, at udover årsregnskabslovens krav er der også anbefalinger i god fondsledelse:

Fondshåndbogen 2017

Fondshåndbogen 2017 stiller skarpt på fondsret, regnskab, skat og moms. Ud over en beskrivelse af reglerne indeholder bogen eksempler og opstillinger, der illustrerer brugen af reglerne. Der er også tilføjet beskrivelser af eksisterende praksis.

Bogen er målrettet de, som arbejder med erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde.

Download Fondshåndbogen

Kontakt

Henrik Steffensen
Partner, PwC
Tlf: +45 3945 3214
Email
Martin Kristensen
Senior Manager, PwC
Tlf: +45 3945 3683
Email
Ebbe Hørling Nielsen
Director, PwC
Tlf: +45 3945 3073
Email

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Nyt om beskatning af fonde

Der har ikke været større fokus på beskatningen af fonde siden indførelsen af fondsbeskatninger i slutningen af 1980’erne. Det er navnlig to områder, der har påkaldt sig opmærksomheden, nemlig reglerne for beskatning ved stiftelse af erhvervsfonde og beskæringen af fondes mulighed for at konsolidere sig.

Skat ved stiftelse af erhvervsdrivende fonde

Som udgangspunkt beskattes en fondsstifter og fonden med 42 %, hvis fonden som gave modtager aktierne i et selskab og med op til 63 %, hvis aktierne modtages som arv. En beskatning i den størrelsesorden er formentlig en væsentlig årsag til, at der i dag stort set ikke stiftes erhvervsdrivende fonde. Et bredt politisk flertal i Folketinget indgik da også i 2013 en aftale om at lempe beskatningen ved stiftelse af erhvervsdrivende fonde.

Aftalen er endnu ikke udmøntet i et konkret forslag. Regeringen har i dens 2015-plan foreslået, at gave- og arveafgiften skal nedsættes til 0 %, og at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til en model for udskydelse af givers/arveladers aktieavancebeskatning – såkaldt succession. Vi har således endnu til gode at se et konkret forslag.

Konsolidering af fonde

I november 2015 fremsatte regeringen et lovforslag om at fjerne fondes mulighed for at foretage fradrag for hensættelser til konsolidering. Dette forslag blev i modificeret form vedtaget, inden folketingsåret sluttede.

Helt tilbage fra fondsbeskatningens indførelse har fonde kunnet foretage fradrag for hensættelser til konsolidering af formuen. Fradraget blev beregnet som 25 % af de foretagne almennyttige uddelinger. Hvis fonden uddelte 80 % af indkomsten til almennyttige formål, ville der således ikke ske beskatning af de sidste 20 %. Formålet med denne regel var toleddet. Dels ville man tilskynde fondene til at foretage almennyttige uddelinger, og dels ville man sikre en vis konsolideringsmulighed, da fondene ikke har aktionærer, der kan tilføre kapital.

Ved lovændringen blev fradraget nedsat fra 25 til 4 %. Også det fradrag, visse kongeligt konfirmerede fonde havde mulighed for at foretage til fundatsmæssig konsolidering af fondskapitalen, blev afskaffet. Reglerne om fondes fradrag for uddelinger og hensættelser til senere almennyttige uddelinger er ikke berørt af lovændringen.

Konsekvensen af de nye regler er, at hvis fonden ikke ønsker at betale skat, så skal uddelingerne øges markant. For hver 1.000 kr. indtjent skal 962 kr. uddeles til almennyttige formål. Dermed efterlader de nye regler alene 38 kr. (4 % af 962 kr.) til konsolidering af fondens formue mod 200 kr. efter de hidtidige regler. På længere sigt vil det alt andet lige forringe fondenes mulighed for at foretage almennyttige uddelinger.

Hvis en fondsbestyrelse ønsker en konsolidering udover de 38 kr. (svarende til 3,85 % af indtjeningen før uddelinger), skal der betales skat. Ofte er det ikke overladt til fondsbestyrelsen at foretage dette valg, da mange vedtægter indeholder krav om en vis konsolidering.

Indeholder en vedtægt eksempelvis krav om, at kun 80 % af indtjeningen må uddeles, skal fonden betale 37 kr. i skat (beregnet som 1.000 kr. med fradrag af 800 kr. i uddelinger og konsolideringsfradrag 4 % af 800 kr. svarende til 32 kr., i alt skattepligtig indkomst på 168 kr. Skatten udgør 22 % af den skattepligtige indkomst på 68 kr. svarende til 37 kr.).

Afhængig af vedtægtens nærmere udformning må fondsbestyrelser overveje, om der på kort sigt skal uddeles mere til formålet, hvorved fondens langsigtede muligheder for uddelinger reduceres, eller om der skal betales skat og dermed sikres en vis mulighed for langsigtet konsolidering. Det siger dog sig selv, at de penge, der betales i skat, dermed ikke kommer formålet til gode.

Fondshåndbogen 2017

Fondshåndbogen 2017 stiller skarpt på fondsret, regnskab, skat og moms. Ud over en beskrivelse af reglerne indeholder bogen eksempler og opstillinger, der illustrerer brugen af reglerne. Der er også tilføjet beskrivelser af eksisterende praksis.

Bogen er målrettet de, som arbejder med erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde.

Download Fondshåndbogen

Kontakt

Susanne Nørgaard
Partner, PwC
Tlf: +45 3945 9415
Email

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Lad ikke koncernregnskabs-udarbejdelsen komme bag på dig

Erhvervsstyrelsen har truffet en afgørelse, som har medført, at en erhvervsdrivende fond skulle aflægge koncernregnskab, selvom fonden ikke umiddelbart havde en bestemmende indflydelse via stemmerettigheder. Erhvervsstyrelsen fandt imidlertid, at fonden på generalforsamlingen havde faktisk, bestemmende indflydelse.

Moderselskaber og moderfonde har efter årsregnskabsloven pligt til at aflægge koncernregnskab, hvis de har bestemmende indflydelse over en anden virksomhed.

Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger.

Bestemmende indflydelse i forhold til en dattervirksomhed foreligger, når modervirksomheden direkte eller indirekte igennem en dattervirksomhed ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en dattervirksomhed, medmindre de i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse.

Ejer en modervirksomhed ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i en dattervirksomhed, foreligger der bestemmende indflydelse, når modervirksomheden har:

  1. Råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre.
  2. Beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en dattervirksomhed i henhold til en vedtægt eller aftale.
  3. Beføjelse til at afsætte eller udpege flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan, og dette organ besidder den bestemmende indflydelse over en dattervirksomhed.
  4. Råderet over det faktiske flertal over stemmerne på generalforsamlingen, eller i et tilsvarende organ, og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over dattervirksomheden.

Afgørelsen er truffet af Erhvervsstyrelsen og vedrører punkt 4 i boksen. I forbindelse med en regnskabsgennemgang i den erhvervsdrivende fond havde Erhvervsstyrelsen modtaget en oversigt over stemmefordelingen på generalforsamlingerne i dattervirksomheden for perioden 2010-2013. Af denne oversigt fremgik det, at fonden havde haft muligheden for at afgøre alle punkter på dagsordenen alene uden støtte fra andre aktionærer.

Fordelingen af stemmer fra de seneste fire års generalforsamlinger var følgende:

Generalforsamlingen den XX 2013:
6,82 % af det totale antal stemmer var repræsenteret, hvor fondens andel udgør 5 %, hvilket på generalforsamlingen svarer til 73,3 % af de repræsenterede stemmer.

Generalforsamlingen den XX 2013:
6,77 % af det totale antal stemmer var repræsenteret, hvor fondens andel udgør 5 %, hvilket på generalforsamlingen svarer til 73,9 % af de repræsenterede stemmer.

Generalforsamlingen den XX 2011:
8,8 % af det totale antal stemmer var repræsenteret, hvor fondens andel udgør 5 %, hvilket på generalforsamlingen svarer til 56,8 % af de repræsenterede stemmer.

Generalforsamlingen den XX 2011:
6,7 % af det totale antal stemmer var repræsenteret, hvor fondens andel udgør 5 %, hvilket på generalforsamlingen svarer til 74,6 % af de repræsenterede stemmer.

Generalforsamlingen den XX 2010:
6,5 % af det totale antal stemmer var repræsenteret, hvor fondens andel udgør 5 %, hvilket på generalforsamlingen svarer til 76,9 % af de repræsenterede stemmer.

Fondens stemmeret er på trods af en ejerandel af selskabskapitalen på 72 % i vedtægterne for dattervirksomheden begrænset til 5 %. I forhold til de på generalforsamlingen repræsenterede antal stemmer udgør de 5 % over halvdelen af stemmerne, hvilket reelt giver en bestemmende indflydelse over dattervirksomheden.

Afgørelsen viser, at man ikke alene skal hense til de nominelle ejerforhold eller stemmeforhold, hvis realiteten er, at der som følge af permanent ringe fremmøde på generalforsamlingen kan tillægges fonden en bestemmende indflydelse, jf. afgørelsen. Afgørelsen medførte dermed, at fonden skulle udarbejde et koncernregnskab og heri konsolidere dattervirksomheden.

Undtagelser fra koncernregnskabspligt

Der findes en række muligheder for at undgå koncernregnskabsudarbejdelse. Ud over den almindelige undtagelsesregel, efter hvilken modervirksomheder kan undgå koncernregnskabsudarbejdelse, hvis visse beløbsstørrelser ikke overskrides, findes følgende muligheder for erhvervsdrivende fonde:

  • Fonden kan udlade at udarbejde koncernregnskab, hvis der kun er én dattervirksomhed, og erhvervsaktiviteten i fonden er begrænset
  • Fonden kan undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis dette i stedet udarbejdes af en underliggende dattervirksomhed
  • Fonden udarbejder koncernregnskab – men uden at fonden selv indgår heri.

Fondshåndbogen 2017

Fondshåndbogen 2017 stiller skarpt på fondsret, regnskab, skat og moms. Ud over en beskrivelse af reglerne indeholder bogen eksempler og opstillinger, der illustrerer brugen af reglerne. Der er også tilføjet beskrivelser af eksisterende praksis.

Bogen er målrettet de, som arbejder med erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde.

Download Fondshåndbogen

Kontakt

Henrik Steffensen
Partner, PwC
Tlf: +45 3945 3214
Email
Martin Kristensen
Senior Manager, PwC
Tlf: +45 3945 3683
Email
Ebbe Hørling Nielsen
Director, PwC
Tlf: +45 3945 3073
Email

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Oplysninger om og transaktioner med nærtstående parter – hvad skal oplyses i årsregnskabet?

Erhvervsdrivende fonde skal altid oplyse om alle transaktioner med nærtstående parter. Pligten gælder uanset regnskabsklasse – og er således mere omfangsrig end for andre virksomhedstyper, som kan være helt fritaget for at give oplysninger eller kun skal give oplysninger om de transaktioner, der ikke er på markedsmæssige vilkår.

For erhvervsdrivende fonde gælder årsregnskabslovens § 69, stk. 3:

Har der fundet transaktioner sted mellem fonden og dens nærtstående parter, jf. § 98 c, stk. 2, skal fonden i årsregnskabet oplyse om arten af forholdet mellem fonden og de nærtstående parter og give de informationer om transaktioner og mellemværender, der er nødvendige for en forståelse af forholdets mulige påvirkning af årsregnskabet. Oplysningerne skal som minimum omfatte:

  • Transaktionernes art og beløbsmæssige størrelse
  • Den beløbsmæssige størrelse af mellemværender og betingelser for disse
  • Årets nedskrivninger af tilgodehavender fra nærtstående parter og den akkumulerede nedskrivning på eksisterende tilgodehavender.

Kravet medfører betydeligt flere oplysninger i årsrapporten om de nærtstående parter og transaktionerne med disse, end fonde tidligere var forpligtet til at give i årsrapporterne.

Årsregnskabslovens § 98 c definerer nærtstående parter ved at henvise til definitionen i den internationale regnskabsstandard, IAS 24 § 9. Definitionen er kompleks – og i definitionen er der dele, som slet ikke er relevante for fonde, da disse dele omfatter ejertransaktioner. Vi gennemgår i det følgende de dele af definitionen, som er relevante for fonde.

Har der ikke været transaktioner med nærtstående, skal der ikke oplyses om nærtstående parter (ud over årsregnskabslovens sædvanlige bestemmelser om kapitalinteresser i dattervirksomheder og associerede virksomheder).

For at kunne oplyse om transaktionerne er det nødvendigt at kende de parter, som anses for nærtstående til fonden. Det er vores vurdering, at IAS 24’s definition på nærtstående parter kan gengives iflg. grafikken senere artiklen (definitionens regler om forhold til ejere er dermed taget ud).

Af IAS 24 fremgår også, at ”kontrol”, ”fælles kontrol” og ”betydelig indflydelse” dækker over muligheden/evnen til at få indflydelse frem for faktisk kontrol eller indflydelse, jf. de tilsvarende bestemmelser, for så vidt angår afgørelse af, om der foreligger et moder-/dattervirksomhedsforhold henholdsvis et associeringsforhold. Der skal dermed ikke påvises en faktisk udøvet indflydelse for at blive indlemmet i kredsen af nærtstående parter. IAS 24 indeholder en udtømmende definition på nærtstående parter. Det understreges imidlertid også, at forholdet skal vurderes ud fra substansen og ikke alene ud fra de formelle forhold på balancedagen.

En nærtstående part er en person eller en virksomhed, der har en af følgende forbindelser med fonden:

  1. Der består en forbindelse mellem en person eller et nært medlem af den pågældendes familie og fonden, såfremt denne person:
    1. ikke medtaget, da det vedrører ejere]
    2. [ikke medtaget, da det vedrører ejere]
    3. er nøgleperson i fondens ledelse
  2. En virksomhed er nærtstående til fonden, såfremt én af følgende betingelser er opfyldt:
    1. Virksomheden er kontrolleret af fonden
    2. En associeret virksomhed til eller et joint venture af fonden eller fondens datter- virksomheder
    3. [ikke medtaget, da det vedrører ejere]
    4. [ikke medtaget, da det vedrører ejere]
    5. Virksomheden er en pensionskasse for ansatte i enten fonden eller en virksomhed, der er en nærtstående part til fonden
    6. En virksomhed, som er kontrolleret af eller er under fælles kontrol af en person i fondens ledelse
    7. [ikke medtaget, da det vedrører ejere]
    8. En virksomhed, som udfører ”key management services” til fonden

Generelle bemærkninger til figuren

Figuren er ikke udtømmende, eftersom der kan være parter, som ligger ”længere nede” i strukturen, der også kunne være nærtstående parter. Det afgørende i henhold til definitionen er dermed, om parterne direkte eller indirekte er nærtstående til fonden eller til personerne i fondens ledelse. IAS 24 fremhæver også, at der skal henses til substans frem for formalia.

I relation til figuren skal det bemærkes, at selvom fondens deltagelse i et joint venture samtidig gør dette joint venture til en nærtstående part til fonden, er de øvrige joint venturedeltagere i samme joint venture ikke nærtstående til fonden.

Den betydelige indflydelse, som fonden har over en associeret virksomhed, gør den associerede virksomhed til en nærtstående part.

Hvis den associerede virksomhed eller et joint venture har en associeret virksomhed eller et joint venture i ”andet led”, anses disse ikke som nærtstående til fonden. Disse medregnes ikke, da fonden reelt set ikke har nogen betydelig indflydelse – denne bliver så at sige brudt ved, at fonden kun har betydelig indflydelse på selskabet (joint venture/associeret virksomhed) og dermed ikke kan gøre en betydelig indflydelse gældende i næste led. Det samme er gældende, hvis fonden har et joint venture, som ejer henholdsvis associerede virksomheder eller joint ventures. Dattervirksomheder til associerede virksomheder og joint ventures betragtes derimod som nærtstående parter til fonden.

Har fonden en dattervirksomhed, medregnes både dattervirksomheder, associerede virksomheder og joint ventures til denne dattervirksomhed som nærtstående til fonden.

Øvrige enheder, der kontrolleres af fonden eller af fondens dattervirksomheder, vil i sagens natur være nærtstående på lige fod med almindelige dattervirksomheder uanset ejerforholdet.

Firmapensionskasser anvendes sjældent i Danmark, da de fleste ordninger er afdækket i forsikringsselskaber mv. Derfor er de ikke tegnet ind i figuren – men har fonden relationer til den type firmapensionskasser, er de også nærtstående parter.

Det vil også efter danske forhold være ganske usædvanligt, at ledelsen af fonden kan overlades til andre virksomheder, især fordi en administrator ikke må udføre ledelsesmæssige opgaver for fonden.

Hvem er de nære familiemedlemmer?

Nær familie til en person (”close members of the family of an individual”) er efter IAS 24 de familiemedlemmer, som må forventes at påvirke eller kunne påvirkes af personens handlinger i fonden og i fondens dattervirksomheder.

I forhold til fonde er det især relevant, når man vurderer forholdet mellem fonden og ledelsesmedlemmerne. Dette inkluderer altid ledelsesmedlemmernes:

  • Ægtefælle/bofælle (partner) og egne børn
  • Ægtefælles/bofælles (partners) børn
  • Øvrig nær familie omfatter for eksempel forældre, bedsteforældre og søskende.

Har et nært familiemedlem til ledelsen i fonden betydelig indflydelse, kontrol eller fælles kontrol i en anden virksomhed, er denne anden virksomhed nærtstående til fonden.

Det har været diskuteret, hvad virksomhederne i praksis skal gøre for at identificere ledelsesmedlemmers familiemedlemmer. Eftersom de pågældende ledelsesmedlemmers nære familiemedlemmer anses som nærtstående til fonden, skal alle transaktioner med disse personer beskrives. Det er ikke et krav, at der i årsrapporten udarbejdes en liste over de nærtstående parter, bortset fra fondens direkte og indirekte ejede dattervirksomheder, associerede virksomheder og fælles ledede virksomheder. Det afgørende er således på forhånd at være bevidst om, hvem der er nærtstående, så det kan sikres, at transaktioner registreres korrekt.

Hvem anses som ledelsesmedlemmer?

IAS 24.9 definerer ledelsesmedlemmer som dem, der har autoriteten og ansvaret for planlægning, delegering og kontrol med aktiviteterne i fonden. Det understreges, at der også kan være tale om personer, som ikke formelt er registreret som ledelsesmedlemmer (altså bestyrelsen og direktionen). Definitionen på ledelsesmedlemmer er dermed bredere under IFRS end under årsregnskabsloven, hvor oplysningskravene gælder for de ledelsesmedlemmer, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen.

Efter danske forhold omfatter definitionen på ledelsesmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer, direktion og – ud fra en konkret vurdering af beføjelserne – øvrige ledende medarbejdere.

For så vidt angår direktører i dattervirksomheder, må det afgøres konkret, om de er at anse som ledelsesmedlemmer efter ovenstående definition. Det vil fx være tilfældet, hvis de samtidig er medlem af koncerndirektionen, når koncernledelsen udføres af fonden. Er de imidlertid alene medlem af en uformel ledergruppe, der mere har karakter af et forum for informationsudveksling, kan dette forhold ikke nødvendigvis anses for at give dem ansvar for planlægning, ledelse og kontrol af fondens aktiviteter. Så længe fonden aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven, vil ledelsen i fonden fortsat bestå af de registrerede ledelsesmedlemmer. Efter IFRS må det vurderes konkret. Det må imidlertid have formodningen imod sig, eftersom lov om erhvervsdrivende fonde har et forbud mod visse personsammenfald mellem ledelsesmedlemmer i fonden og dattervirksomheder under fonden.

Fællesledelse i virksomheder indebærer ikke nødvendigvis, at de to virksomheder bliver nærtstående i forhold til hinanden, og hvis de ikke er nærtstående, skal transaktionerne ikke oplyses i regnskabet.

Fire eksempler på oplysninger om transaktioner med nærtstående parter

Eksempel 1: Advokatomkostninger – oplysning om transaktioner med virksomheder, som har fælles ledelse/kontrol

Et eksempel er et honorar til en advokatvirksomhed, hvor en advokat er i fondens bestyrelse, og samtidigt har kontrol eller fælles kontrol i advokatvirksomheden. En sådan situation medfører, at fonden skal oplyse om de opgaver og de honorarer, som advokatvirksomheden modtager fra fonden. Det samme gælder, hvis ydelserne leveres direkte af den pågældende advokat. Se modelregnskabet for erhvervsdrivende fonde, bilag 3 note 13.

Hvor advokaten i fonden ikke har kontrol eller fælles kontrol i advokatvirksomheden, mens en anden partner i advokatfirmaet leverer ydelsen til fonden, og det pågældende bestyrelsesmedlem ikke selv har noget med advokatfirmaets leverance at gøre, er det ikke en transaktion med nærtstående parter.

Eksempel 2: Ejendom sælges fra fonden til et koncernselskab

Samhandel mellem fonden og dens datterselskaber og associerede virksomheder skal oplyses i fondens regnskab. Hvis fonden selv udarbejder koncernregnskab i sin egen årsrapport, vil oplysningen ikke fremgå af koncernregnskabet, eftersom sådanne transaktioner elimineres i koncernregnskabet. Men i fondens eget årsregnskab skal oplysningen stadig gives.

Eksempel 3: En fond sælger en ejendom til et ledelsesmedlems ægtefælle eller et selskab, som ledelsesmedlemmets ægtefælle har kontrol over

I fondens årsregnskab skal fonde oplyse om transaktionen.

Eksempel 4: Et datterselskab sælger en ejendom til et selskab, som er kontrolleret af et af fondens bestyrelsesmedlemmer

Oplysningen skal her gives i koncernregnskabet, hvis fonden udarbejder et sådant. Det er derimod ikke et krav, at oplysningen skal gives i fondens eget årsregnskab, da der ikke er tale om en transaktion med fonden.

Udarbejdes koncernregnskabet i stedet af et holdingselskab under fonden, fremgår denne oplysning ikke af regnskaberne, medmindre man vælger muligheden fra ændringen af årsregnskabsloven af den 21. maj 2015 om frivilligt at beskrive alle transaktioner med nærtstående parter.

Fondshåndbogen 2017

Fondshåndbogen 2017 stiller skarpt på fondsret, regnskab, skat og moms. Ud over en beskrivelse af reglerne indeholder bogen eksempler og opstillinger, der illustrerer brugen af reglerne. Der er også tilføjet beskrivelser af eksisterende praksis.

Bogen er målrettet de, som arbejder med erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde.

Download Fondshåndbogen

Kontakt

Henrik Steffensen
Partner, PwC
Tlf: +45 3945 3214
Email
Martin Kristensen
Senior Manager, PwC
Tlf: +45 3945 3683
Email
Ebbe Hørling Nielsen
Director, PwC
Tlf: +45 3945 3073
Email

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

God fondsledelse – de første praktiske erfaringer med de nye regler

Lov om erhvervsdrivende fonde fastsætter i § 60, at bestyrelsen skal forholde sig til anbefalingerne for god fondsledelse.

Bestyrelsen skal i den forbindelse redegøre for, om fonden følger en given anbefaling eller forklare baggrunden for, at den ikke gør, og hvad fonden gør i stedet.

Oplysningerne skal præsenteres på en overskuelig måde og skal vedrøre den samme periode som årsrapportens regnskabsperiode.

Rapporteringen skal, efter årsregnskabslovens § 77 a, ske …

  • i ledelsesberetningen eller i noterne i årsrapporten.
  • på fondens hjemmeside med en præcis henvisning dertil i ledelsesberetningen eller i noterne.

Tilsvarende rapporteringsregler gælder for fondes uddelingspolitik, jf. årsregnskabslovens § 77 b.

Erhvervsstyrelsen har udgivet en bekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1449 af 15. december 2014), som regulerer rapporteringen om god fondsledelse og uddelingspolitikken på fondens hjemmeside (se også de følgende afsnit).

Rapporteringens indhold

Der vil ikke være forskel på indholdet af rapporteringen, hvad enten denne offentliggøres i ledelsesberetningen, i noterne eller på hjemmesiden. Når lovgiver har valgt at muliggøre offentliggørelse på hjemmesiden, er det formentlig begrundet i en forventet øget tilgængelighed til informationer om denne del af fondenes aktiviteter.

Rapporteringen om anbefalingerne for god fondsledelse skal ske ved brug af ”følg eller forklar”-princippet. Der er ikke krav om, at fonden skal uddybe forholdet, hvis en anbefaling følges, hvorimod bestyrelsen, hvis den ikke efterlever en anbefaling, skal forklare,

  • hvorfor bestyrelsen har valgt at indrette sig anderledes, og
  • hvordan man i stedet har valgt at indrette sig.

I praksis ses både fonde, der forklarer sig ved at udfylde og offentliggøre det skema, som Komitéen for god Fondsledelse har udarbejdet, og fonde, som blot omtaler de anbefalinger, der ikke følges.

Implementeringen af god fondsledelse – de første praktiske erfaringer

Kalenderåret 2015 er det første regnskabsår, hvor fondsbestyrelserne har haft lejlighed til at forholde sig til anbefalingerne om god fondsledelse og redegøre herfor i årsrapporten og/eller på fondens hjemmeside.

Vi har gennemgået nogle årsrapporter for 2015 med henblik på at danne os et overblik over fondenes rapportering vedrørende god fondsledelse. Gennemgangen er ikke baseret på en stikprøve, der lever op til kravene til statistisk udvælgelse, men har omfattet årsrapporter for både de største fonde, fonde med en egenkapital i intervallet 50-200 mio. kr. og små fonde med en egenkapital mellem 5 og 25 mio. kr.

Gennemgangen er primært foretaget med det sigte at fremdrage eksempler fra fonde, som ikke følger anbefalingerne. Det har ikke været vores hensigt at vurdere, om fondenes fravalg og forklaringer hertil er i overensstemmelse med § 60 i lov om erhvervsdrivende fonde.

Blandt de gennemgåede årsrapporter findes fonde, der ikke har forholdt sig til anbefalingerne. Disse fonde, som primært findes blandt fondene med en egenkapital på 5-25 mio. kr., vil formentlig kunne forvente en henvendelse fra Erhvervsstyrelsen.

For alle anbefalinger er der tilfælde, hvor disse ikke er fulgt. Der er en overvægt af fonde, som har valgt ikke at følge anbefalingerne om:

  • Udpegningsperiode (anbefaling 2.5)
  • Minimum og maksimum for udpegningsperioden (2.5.1)
  • Fastsættelse af aldersgrænse (2.5.2)
  • Evaluering af arbejdet i bestyrelsen og i direktionen (anbefaling 2.6). Fravigelsen gælder både selve fastlæggelsen af en evalueringsprocedure og det forhold, at evalueringen bør gennemføres én gang årligt
  • Oplysning om det samlede vederlag hvert medlem af bestyrelsen og en eventuel direktion modtager fra den erhvervsdrivende fond (anbefaling 3.2).

Årsagerne til, at anbefalingerne ikke følges, er beskrevet på pwc.dk: www.pwc.dk/gf

Rapportering på hjemmeside

Hvis fonden vælger at offentliggøre redegørelse for god fondsledelse og/eller redegørelse for uddelingspolitikken på hjemmesiden, er det en betingelse, at der i ledelsesberetningen eller noterne til årsrapporten gives oplysning herom. Samtidig skal URL-adressen oplyses.

Det skal være den konkrete URL-adresse, som fører direkte til redegørelsen, hvilket betyder, at det ikke er tilstrækkeligt med en henvisning til fondens hjemmeside, hvor man selv skal finde redegørelsen via en menu. Indholdet på URL-adressen skal med uændret indhold være tilgængelig i mindst fem år.

På hjemmesiden skal redegørelsen om god fondsledelse præsenteres samlet og betegnes som ”Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens § 77 a”.

Det skal også oplyses, at redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen eller noterne i fondens årsrapport. Regnskabsperioden for årsrapporten skal fremgå.

Bekendtgørelsen indeholder de samme bestemmelser vedrørende redegørelse for uddelingspolitik.

Fondshåndbogen 2017

Fondshåndbogen 2017 stiller skarpt på fondsret, regnskab, skat og moms. Ud over en beskrivelse af reglerne indeholder bogen eksempler og opstillinger, der illustrerer brugen af reglerne. Der er også tilføjet beskrivelser af eksisterende praksis.

Bogen er målrettet de, som arbejder med erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde.

Download Fondshåndbogen

Kontakt

Henrik Steffensen
Partner, PwC
Tlf: +45 3945 3214
Email
Martin Kristensen
Senior Manager, PwC
Tlf: +45 3945 3683
Email
Ebbe Hørling Nielsen
Director, PwC
Tlf: +45 3945 3073
Email

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

DrengeAkademiet hjælper hundredvis væk fra kanten og ind i fællesskabet

DrengeAkademiet har hjulpet flere hundrede drenge med faglige udfordringer og uudnyttet potentiale til øget selvtillid og højere karakterer – og er begyndt at udbrede metoderne til folkeskolen. Projektet er søsat og drevet af LøkkeFonden.

Mange flere drenge end piger klarer sig dårligt i skolen og modtager specialundervisning, og mange flere drenge er i risiko for ikke at få en uddannelse og for i bedste fald kun at få en løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er den virkelighed, som Løkke Fondens DrengeAkademiet skal rette op på.

I 2012 løb DrengeAkademiet af stablen som pilotprojekt for 25 udsatte drenge på 14-16 år med faglige og personlige udfordringer. De rev to uger ud af feriekalenderen og tog på sommercamp. Siden 2013 har akademiet kørt permanent med omkring 100 deltagere hver sommer, så over 400 drenge nu har gået på akademiet.

Bedre til dansk

Denne sommer blev DrengeAkademiet holdt på Flakkebjerg Efterskole på Vestsjælland. Blandt deltagerne var Deniz Kücükavci, der går på Kildegårdskolen i Herlev og har tyrkiske rødder.

”Jeg var ikke så god til dansk, og en af mine lærere sagde under en skole-/hjem-samtale, at DrengeAkademiet måske kunne være en god idé for mig. Det har også været meget lærerigt for mig. Tingene fungerede mere professionelt end i skolen, og vi havde ikke kun én lærer. Før troede jeg ikke så meget på mig selv og gad ikke så meget i skolen, men nu har jeg fået mere selvtillid,” fortæller Deniz Kücükavci.

Også fagligt har der været tydelige fremskridt for Deniz Kücükavci, der går i 8. klasse:

”Jeg er blevet bedre til dansk, og jeg læser også mere end før, når jeg ikke er i skole. Jeg kan godt lide at læse om historie, fx Anden Verdenskrig. Jeg har altid interesseret mig meget for nyheder, men før kiggede jeg tit bare på over skrifterne på mobilen. Nu læser jeg flere af artiklerne og følger meget mere med i, hvad der sker.”

Den styrkede selvtillid og det øgede engagement hos Deniz Kücükavci er præcis, hvad DrengeAkademiet vil opnå: Formålet er dels at give drengene øget selvtillid og bedre selvindsigt, dels at hæve deres faglige niveau i stavning, læsning og matematik.

Positiv psykologi

Drengene kommer fra hele landet og søger selv ind på akademiet, måske på opfordring fra en lærer, som det skete for Deniz Kücükavci. Drengene deltager to uger i sommerferien med program fra tidlig morgen til sen aften – med både skolefag, fysiske aktiviteter og personlig læring. Gennemgående forsøger akademiet at styrke syv karaktertræk, der kan ruste drengene i skolen og i deres videre tilværelse: selvkontrol, engagement, vedholdenhed, social intelligens, taknemmelighed, optimisme og nysgerrighed.

”Mange af drengene har lidt nederlag i skolen og måske andre steder. En stor del af vores indsats handler derfor om at indgyde dem selvtillid og at hjælpe dem til at opnå små sejre. Vi arbejder helt grundlæggende med positiv psykologi. Af de syv karaktertræk er de to vigtigste måske optimisme og vedholdenhed, så drengene tør tro på, at tingene kan lade sig gøre, og så de ikke længere giver op, når de møder modstand,” siger Jeanette Duus, projektleder i LøkkeFonden og master i positiv psykologi.

Fakta: DrengeAkademiet

  • To ugers sommercamp for 100 drenge på 14-16 år med vægt på faglige færdigheder og personlig udvikling. Forløbet omfatter individuelt tilpasset undervisning og fysiske aktiviteter
  • Indsatsen skal styrke syv karaktertræk hos drengene: selvkontrol, engagement, vedholdenhed, social intelligens, taknemmelighed, optimisme og nysgerrighed.
  • Drengenes færdigheder løftes to-tre læringsår i stavning, læsning og matematik.
  • Drengene får logbøger og styrkeprofiler, så de selv, lærere og forældre bagefter kan bygge videre på resultater og indsigt fra campen. Drengene får tilknyttet en mentor i ét år efter campen.

Jeg er blevet bedre til dansk, og jeg læser også mere end før, når jeg ikke er i skole.

Deniz Kücükavci, skoleelev

Fakta: LøkkeFonden

  • LøkkeFondens formål er at afhjælpe Danmarks “drengeproblem” – alt for mange drenge går i specialklasser og har udfordringer med at læse.
  • LøkkeFondens egne projekter henvender sig til drenge i alderen 13-25 år, som har et fagligt efterslæb eller er i risikozonen for ikke at få en uddannelse eller et arbejde.
  • LøkkeFonden er stiftet af Lars Løkke Rasmussen, og fondens initiativer finansieres af bidrag fra blandt andre Danfoss, DSV, Falck, Bella Center, Coca-Cola, Danish Crown, Irma, ISS og PwC.

Læs mere på www.loekkefonden.dk

Jeg var meget indadvendt, men er blevet mere smilende og social.

Buster Emil Hartig, skoleelev

Løft i karakterer

Fagligt er ambitionen at løfte niveauet med, hvad der svarer til to-tre klassetrin eller læringsår, og drengene gennemfører test både ved start, midtvejs og afslutningen af sommercampen. En ekstern metodeforsker validerer resultaterne, og ved 2015-akademiet blev drengene i gennemsnit løftet med hele 3,97 læringsår i læsning samt 1,63 læringsår i stavning og 3,26 læringsår i matematik.

”Mange af drengene har fra starten et stort efterslæb, men på DrengeAkademiet kan vi sætte målrettet ind og tilpasse læringen og undervisningsmetoderne efter deres individuelle behov. Vi hjælper dem med at genskabe troen på sig selv og med at opnå personlig selvindsigt,” lyder forklaringen fra Jeanette Duus.

Mentorer fra erhvervslivet

Hverken for Deniz Kücükavci eller de øvrige drenge slutter forløbet, når de to uger er overstået på akademiet. Der bliver udarbejdet logbøger og styrkeprofiler, så hver enkelt dreng, hans forældre og hans lærere ved, hvilke læringsmetoder der er mest effektive for netop ham. Drengene får desuden tilknyttet en frivillig mentor det følgende år.

Tiltagene skal sikre, at drengene fastholder fremskridtene, når dagligdagen vender tilbage. Ifølge evalueringsrapporten for 2013-2015 peger resultaterne på ”en positiv langtidseffekt i forhold til skoleåret efter sommeropholdet”.

Årsagen er, at stort set alle drenge har oplevet ”et positivt vendepunkt, både fagligt og personligt, med hensyn til både læring og trivsel”, og så godt som alle ”forbedrer i 9. klasse deres faglige præstationer markant i forhold til 8. klasse”.

Mentorerne indgår i LøkkeFondens netværk. Fonde og virksomheder bidrager med penge, erhvervsfolk deltager som mentorer, formidler praktikpladser og skaffer fritidsjob, og forskere og praktikere udvikler og afholder DrengeAkademiet og andre projekter.

Fonden blev oprettet af Lars Løkke Rasmussen i 2012 med det formål at bidrage til at løse ”Danmarks drengeproblem” og ”bringe drenge væk fra kanten og ind i fællesskabet”, som det hedder på fondens hjemmeside.

Vil udbrede viden

Et vigtigt element er, at de afprøvede metoder på DrengeAkademiet og den indhøstede viden bliver formidlet i fagkredse.

”Vi har en vision om, at de metoder, vi udvikler, bliver spredt til folkeskolen og til kommuner, så vi lægger stor vægt på at formidle vores erfaringer. Vi tilbyder også forløb til kommunerne, og eksempelvis har København for anden gang gennemført LøkkeFonden KøbenhavnerAkademi med 100 drenge og deres lærere fra 13 skoler. Forløbet har givet drengene et personligt og fagligt løft og lærerne et kompetenceløft i vores læringsmetoder, så det er udbredelse, når det er optimalt,” siger projektleder Jeanette Duus.

Med afsæt i DrengeAkademiet bliver kommuner tilbudt intensive læringsforløb på 14 dage. Andre tilbud er intensive læringsforløb i skoler med hele klasser eller kompetenceforløb for lærere og pædagoger med fokus på at styrke de syv karaktertræk hos eleverne for at skabe trivsel.

LøkkeFonden udsender løbende nyhedsbreve, rapporter og evalueringer fra sine projekter, og i august udgav fondens uddannelseschef og tre tilknyttede konsulenter bogen ”DrengeAkademiet – Synlig læring i sprint”.

Projekt på to hjul

DrengeAkademiet fik i 2014 følgeskab af Challenge, et program rettet mod lidt ældre drenge på 16-21 år. Her er slutmålet, at 30-40 drenge i samlet flok gennemfører cykelløbet ’Rundt i Danmark’ over fem dage – og inden da har fuldført tre måneders træning, så de er blevet rustet til etapeløbet og har fået styrket fysik og selvtillid. En af trænerne er den tidligere Tour de France-rytter Michael Sandstød.

Ligesom ved DrengeAkademiet er formålet at øge drengenes selvtillid, og så skal de hjælpes i gang med en uddannelse. Her træder netværket af erhvervsfolk og virksomheder ofte til med praktikpladser, kontakter og mentorer.

Blandt deltagerne sidste år var nu 18-årige Buster Emil Hartig, der bor i Valby. Han havde nået at gå på hele seks forskellige skoler.

”Jeg har lært rigtig meget på Challenge. Jeg var meget indadvendt, men er blevet mere smilende og social. Og så har jeg fundet ud af, hvad jeg vil.”

Buster Emil Hartig er blevet vild med cykler. Han er gået i gang med den knap fire år lange erhvervsuddannelse som cykelmekaniker, i øjeblikket med undervisning på den tekniske skole TEC i Hvidovre. Indimellem har han fritidsjob i en cykelbutik, hvor den tidligere meget indadvendte dreng betjener kunder. Sidste sommer kørte han de 600 Challenge-kilometer over fem dage, og de mange timer på landevejen gav godt sammenhold og socialt fællesskab mellem drengene. Den cykelbegejstrede fondsgrundlægger, Lars Løkke Rasmussen, deltager i det omfang, det er muligt.

Fondshåndbogen 2017

Fondshåndbogen 2017 stiller skarpt på fondsret, regnskab, skat og moms. Ud over en beskrivelse af reglerne indeholder bogen eksempler og opstillinger, der illustrerer brugen af reglerne. Der er også tilføjet beskrivelser af eksisterende praksis.

Bogen er målrettet de, som arbejder med erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde.

Download Fondshåndbogen

Kontakt

Kim Füchsel
Partner, PwC
Tlf: +45 3945 3216
Email

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Sang styrker børns sociale kompetencer

Skoledagene er blevet længere, og der er dermed behov for at stimulere både højre og venstre hjernehalvdel. Gennem sang og bevægelse styrkes børnene både fagligt og socialt.

Sangen, musikken og bevægelsen får en helt særlig plads i folkeskolen, hvor musiklærerne kan se frem til et kompetenceløft. Med projektet ’Sang, bevægelse og læring’ får musik lærerne flere redskaber til at arbejde målrettet med sang og bevægelse som en grundlæggende del af deres musikundervisning, og det har en række fordele, mener Susanne Devantier Jensen, projektleder ved Sangens Hus.

”Elevernes sangglæde og det at være tryg ved sin egen stemme er vores primære fokus. Sang øger børnenes gehør og stemmens smidighed, så de frit kan udtrykke sig. Når børn synger sammen, vokser deres selvværd og sociale kompetencer. Sang, musik og bevægelse aktiverer begge hjerne halvdele, og det er påvist, at det kan bidrage til elevernes læring ved at styrke deres sproglige udvikling, undervisningsparathed, koncentrationsevne og kropsbevidsthed.”

Musik og seje håndtegn

’Sang, bevægelse og læring’, der er udsprunget af det regionale projekt ’Find din stemme’, har til formål at understøtte folkeskolens fælles mål og at omsætte teori til praksis.

”Hver musiklærer får besøg af sin egen sangkonsulent, og de aftaler sammen, hvad musiklæreren skal fokusere på for at opnå den ønskede faglige og personlige udvikling gennem forløbet. Eleverne vil mærke, at læreren har bestemte for mål med at lære en ny sang og nye bevægelser, og at der bliver stillet lidt større krav til, at det skal lyde godt, når klassen synger. Bevægelse kan også være solfa-håndtegn (tegn, der understøtter musikindlæringen, red.), som hjælper med at ramme tonerne, og som børn synes er sjove og seje at lære,” forklarer Susanne Devantier Jensen.

Mads Bille, kunstnerisk leder af Sangens Hus, tilføjer: ”For børn er den umiddelbare lyst til at bruge krop og stemme den naturlige indgang til hele det musikalske univers. Når vi synger i skolerne, træder børnene aktivt ind i et musikalsk fællesskab og ind i en væsentlig del af vores fælles kulturarv. Derfor er musikundervisningen i folkeskolen så vigtig.”

Læs også:

Fakta: Sang, bevægelse og læring

A.P. Møller Fonden har doneret 7,3 mio. kr. til ’Sang, bevægelse og læring’. Et projekt, hvor 320 musiklærere og pædagoger i 19 kommuner gennem kursusdage, metodeindøvning, sang- og stemmetræning samt personlig sparring med en sangkonsulent opkvalifi ceres over en periode på tre skoleår. Formålet er at løfte skolernes sang og musikfaglige ekspertise gennem målrettede sang- og bevægelsesaktiviteter med henblik på at understøtte elevernes læring og trivsel i de længere og mere varierede skoledage. Projektetledes af Sangens Hus.

Fakta: A.P. Møller Fonden – Folkeskoledonation

A.P. Møller Fonden uddeler folkeskoledonationen på 1 mia. kr. i to bevillingsrunder om året fra 2014 og 4-6 år frem. Indtil videre har A.P. Møller Fonden modtaget 454 ansøgninger og uddelt bevillinger til 106 projekter. På nuværende tidspunkt har fonden uddelt et samlet bevillingsbeløb på 406 mio. kr. Næste bevillingsrunde er i foråret 2017.

Fondshåndbogen 2017

Fondshåndbogen 2017 stiller skarpt på fondsret, regnskab, skat og moms. Ud over en beskrivelse af reglerne indeholder bogen eksempler og opstillinger, der illustrerer brugen af reglerne. Der er også tilføjet beskrivelser af eksisterende praksis.

Bogen er målrettet de, som arbejder med erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde.

Download Fondshåndbogen

Kontakt

Kim Füchsel
Partner, PwC
Tlf: +45 3945 3216
Email

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Dansk forskning kæmper mod føletab og amputationer

Hvert år oplever tusinder af danske diabetes-patienter følelsesløshed, smerter eller amputationer på grund af neuropati. Alligevel savner lægerne basalt kendskab til den alvorlige følgesygdom. Nu kaster et danskledet forskningsprojekt med støtte fra Novo Nordisk Fonden nyt lys på emnet.

Lægefaglig konsulent i Diabetesforeningen, professor på Aarhus Universitet Torsten Lauritzen, husker særligt en af de mange neuropati-ramte patienter, han har set i sin karriere: En mand, der havde levet fint med diabetes i 20 år, og som en varm solskinsdag gennem mange timer arbejdede med at lægge tagpap på sit hus.

”Først da han kom ned fra taget efter endt arbejde, opdagede han, at han havde fået alvorlige tredjegradsforbrændinger,” fortæller Torsten Lauritzen.

Manden var ramt af den ene af de tre alvorlige følger af lidelsen neuropati, der rammer op mod 50 pct. af alle, der lider af type 2-diabetes: nemlig følelsesløshed. Andre alvorlige symptomer er ulidelig smerte og udfordringer med at ”mærke”, når blodsukkeret bliver lavt.

”Lidelsen ødelægger ganske enkelt nerverne, og det påvirker livskvaliteten negativt i høj grad,” fortæller Torsten Lauritzen.

Han forklarer, at mange patienter oplever, at verden føles som vat, andre oplever stikkende smerter, der beskrives ”som at gå barfodet på glasskår”, mens andre igen helt mister følesansen. Derfor bliver de sårbare over for både fysiske skader som den uheldige tagdækker samt infektioner, der i værste fald medfører amputationer.

Det er således neuropati, der er skyld i, at mange diabetikere mister tæer og fødder, men samtidig er neuropati en af de mest underbelyste følgevirkninger af den ellers yderst udbredte og på verdensplan folkesundhedstruende diabetes-form.

Stærkt invaliderende

Det fortæller professor i neurologi på Aarhus Universitetshospital Troels Staehelin Jensen, der siden 2015 har stået i spidsen for International Diabetic Neuropathy Consortium (IDNC), der med en 60 mio. kr. stor bevilling fra Novo Nordisk Fonden nu har sat sig for at kaste lys på den kendte og smertefulde, men for forskerne fortsat mystiske, lidelse.

”Neuropatien og smerterne, der ofte følger med, har været noget, som diabetikere har måttet leve med indtil nu. I modsætning til andre kendte følger af diabetes såsom nyresvigt og blodpropper, er det nemlig som udgangspunkt ikke noget, man dør af. Lidelsen kan dog være stærkt invaliderende, enten pga. de voldsomme smerter, eller fordi patienterne helt mister følelsen. Det betyder, at mange får store betændte sår uden at opdage det. I sidste ende kan det føre til en amputation,” siger Troels Staehelin Jensen.

Han understreger, at den store fondsbevilling er afgørende for at give forskningsprojektet international vægt og dermed øge sandsynligheden for klare resultater.

Formålet med forskningsprojektet beskriver professoren som todelt:

”Vi skal finde ud af, hvorfor nogle mennesker får denne lidelse, og hvorfor andre går fri. Hvornår det starter og hvordan. På den måde er det vigtigste perspektiv fremtidig forebyggelse. Men derudover afsøger vi også, hvilke muligheder der er for at lindre lidelsen hos de personer, der er ramt,” siger Troels Staehelin Jensen. Og med tæt på en kvart million danskere – og milliarder af mennesker på verdensplan – i risikogruppen, har projektet stort potentiale.

Fakta: International Diabetes Neuropathy Consortium – IDNC

  • Danskledet, internationalt forskningsprojekt, der kaster lys over neuropati (nerveskader) forbundet med type 2-diabetes.
  • Lidelsen rammer op mod halvdelen af alle patienter på verdensplan og medfører store smerter samt øget risiko for infektion og amputation.
  • Projektet er finansieret af Novo Nordisk Fondens Challenge Program, hvor der årligt uddeles seks bevillinger på hver 60 mio. kr. Hver bevilling løber over seks år.

Læs mere på www.idnc.au.dk

Vi skal finde ud af, hvorfor nogle mennesker får denne lidelse, og hvorfor andre går fri. Hvornår det starter og hvordan.

Troels Staehelin Jensen, director, IDNC

Fakta: Novo Nordisk Fonden

  • Novo Nordisk Fonden er en erhvervsdrivende fond med rødder tilbage til 1923.
  • Fonden har to formål: Dels ejerskabet af virksomhederne i Novo Gruppen. Dels uddeling af midler til videnskabelige, humanitære og sociale formål.
  • Novo Nordisk Fondens uddelinger går primært til at støtte forskning inden for biomedicin, bioteknologi, almen medicin, sygepleje og kunsthistorie.
  • Derudover støtter Novo Nordisk Fonden innovation, diabetesbehandling samt humanitære og sociale formål.
  • Fonden foretog i 2015 291 uddelinger til en samlet værdi af cirka 1 mia. kr.
  • Fondsmidlerne har bl.a. ført til oprettelse af et proteincenter samt et stamcellecenter på Københavns Universitet.

Læs mere på www.novonordiskfonden.dk

Det er virkelig al ære værd, at der nu sker noget på det her område. Både fordi det kan betyde, at vi undgår amputationer, men også, fordi det er noget, der griber alvorligt ind i mange menneskers liv med alt fra smerter til impotens.

Torsten Lauritzen, lægefaglig konsulent, Diabetesforeningen

150.000 er i risikozonen

Det er ikke kendt, præcist hvor mange mennesker der oplever neuropati på grund af diabetes. Det skyldes, at sygdommen kommer snigende hos mange og først opdages, når skaden er sket. Men at der er mange – og at der er tale om en alvorlig lidelse for de ramte – er der ingen tvivl om.

”Cirka 300.000 danskere er ramt af type 2-diabetes, og på længere sigt vurderes det, at op mod halvdelen risikerer at udvikle neuropati,” siger Troels Staehelin Jensen og forklarer, at en del af forskningen handler om at udvikle mere præcise rammer for at forudsige, hvordan lidelsen udvikler sig i befolkningen.

Troels Staehelin Jensen forklarer, at forskningen bl.a. tager udgangspunkt i en løbende indsamlet gruppe af type 2-diabetespatienter.

Gruppen udvikles fortsat, og der er i dag 7.000 deltagere fra hele landet. Denne gruppe repræsenterer en guldgrube for at få viden om neuropatien, forklarer Troels Stahelin Jensen og fortæller, at forskerne følger en tilfældigt udvalgt gruppe på 700 personer særlig tæt.

Strøm til patienter

Forskningen består bl.a. af kliniske forsøg, hvor patienter samt en kontrolgruppe udsættes for forskellige målinger af følsomhed.

”Fx måler vi føleimpulsernes udbredning gennem nerverne med elektriske målinger af patienterne og registrerer på den måde, hvordan nerverne reagerer,” forklarer Troels Staehelin Jensen.

Derudover foretages målinger af, hvordan fysisk aktivitet spiller ind. En af de store udfordringer, forbundet med neuropati, er således, at smerterne ofte forværres, når patienten bevæger sig.

”Det får mange til at holde sig i ro. Men det er mildt sagt en kortsigtet løsning, fordi vi ved, at fysisk aktivitet har en positiv indflydelse på diabetes og på blodsukkerreguleringen, og dermed forværrer stilstanden helbredet og kan være med til at øge risikoen for eksempelvis amputation,” siger Troels Staehelin Jensen.

Han forklarer, at forsøgene foretages flere steder i Danmark for at sikre bredden i forsøgsgruppen. Samtidig finder en stor del af forskningen sted i England og USA, hvilket, ifølge professoren, netop er den store styrke i projektet.

På tværs af Atlanten

Mens forskningen således ledes fra Danmark, spiller forskernes partnere i USA og England en stor rolle, der kommer til at udvikle sig i de kommende år.

Bl.a. vil de amerikanske kolleger udføre forsøg på laboratoriemus, som får en menu bestående af, hvad der bedst kan beskrives som ægte amerikansk fast food, indtil de udvikler sukkersyge og i nogles tilfælde neuropati. Herefter undersøges blod og væv fra dyrene for at finde ud af, hvad der præcist udløser lidelsen.

”Vi er cirka 30 forskere knyttet til projektet i dag, men det udvider sig hele tiden. Og det, at vi har den store bevilling, betyder, at vi kan knytte nogle af verdens bedste eksperter på området til projektet,” siger Troels Staehelin Jensen og understreger samtidig, at netop samarbejdet mellem Danmark, USA og England giver perfekt mening i forhold til diabetes.

”Det er ikke nogen hemmelighed, at USA har store problemer med overvægt, og derfor oplever de også større udfordringer forbundet med type 2-diabetes og neuropati,” siger Troels Staehelin Jensen og fortsætter: ”Men samtidig er det, på grund af den måde, det amerikanske samfund er bygget op på, forbundet med meget store vanskeligheder at følge en stor patientgruppe tær. Med vort unikke registersystem i Danmark har vi langt bedre mulighed for at undersøge forskellige risikofaktorer, der kan føre til udvikling af diabetisk neuropati.”

Resultater i fokus

Netop det internationalt problemløsende perspektiv er også hele baggrunden for det program, der har sendt den gigantiske bevilling på 10 mio. kr. om året i seks år af sted.

Det forklarer Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, der, ud over selv at være både læge og professor med lang forskningserfaring, er Head of Research and Innovation Grants i Novo Nordisk Fonden.

”Challenge Programmet er det største vi har, og tager udgangspunkt i, at vi ønsker at yde et betydeligt bidrag til løsning af både nationale og internationale problemstillinger, og netop derfor er der tale om en meget stor bevilling, der er i stand til at flytte noget – fx i form af, at der oprettes et mindre center som i dette tilfælde,” siger han med henvisning til Troels Staehelin og hans kollegers diabetesforskning.

Selve processen omkring Challenge Programmet foregår hvert år som en åben konkurrence med et overordnet tema, hvor forskergrupper så kan søge.

”Sidste år var temaet netop diabetes-komplikationer, hvor der internationalt er en underbelysning af de komplikationer, der følger med. Her har fokus været primært på øjne og nyrer, mens nervesystemet og føleforstyrrelser har været underprioriteret,” siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.

Indtil videre har forskerne i IDNC primært arbejdet med at opbygge det nødvendige datamateriale i form af patientprofiler, og de nævnte amerikanske museforsøg. Fremadrettet bliver fokus så at skabe resultater, der forhåbentlig kan sikre positive forandringer hos patienter med type 2-diabetes. Både nu og i fremtiden.

Hos Diabetesforeningenglæder den lægefaglige konsulent sig over, at der nu for alvor kommer forskningsmæssigt fokus på problemstillingen.

”Det er virkelig al ære værd, at der nu sker noget på det her område. Både fordi det kan betyde, at vi undgår amputationer, men også, fordi det er noget, der griber alvorligt ind i mange menneskers liv med alt fra smerter til impotens,” siger professor Torsten Lauritzen.

Fondshåndbogen 2017

Fondshåndbogen 2017 stiller skarpt på fondsret, regnskab, skat og moms. Ud over en beskrivelse af reglerne indeholder bogen eksempler og opstillinger, der illustrerer brugen af reglerne. Der er også tilføjet beskrivelser af eksisterende praksis.

Bogen er målrettet de, som arbejder med erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde.

Download Fondshåndbogen

Kontakt

Kim Füchsel
Partner, PwC
Tlf: +45 3945 3216
Email

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Danmark på verdenskortet med psykiatrisk forskning

Behandlingen af psykisk syge er en af samfundets store udfordringer. Bl.a. fordi man ikke kender årsagerne til psykisk sygdom. Men takket være en rekordstor bevilling fra Lundbeckfonden er forskere i fuld gang med at granske disse årsager. Ambitionen er at nå frem til bedre behandlinger, målrettet den enkelte.

Tre små udtørrede blodprøver på et filterpapir. Et sådant findes der for hver eneste dansker, født siden 1982, og de mange prøver befinder sig ved minus 20 grader i et aflåst lokale hos Statens Serum Institut. Hvert af dem er kilde til enorm viden om menneskets DNA. Denne viden benytter forskere lige nu til at finde frem til, hvorfor nogle mennesker udvikler psykiske sygdomme.

Lundbeckfonden fostrede for nogle år siden idéen om at skabe et projekt, der kunne gøre en forskel for dansk psykiatrisk klinisk forskning. Det førte til, at man bragte fem førende forskere sammen på tværs af København og Aarhus. Og således blev det store studie iPSYCH født. I 2012 donerede Lundbeckfonden 121 mio. kr. til projektet – det største beløb nogensinde givet til psykiatrisk forskning. Siden har projektet modtaget yderligere 120 mio. kr., og der er mulighed for at supplere med yderligere en treårig bevilling.

”Vi er i gang med verdens største studie af årsager til psykisk sygdom. Det kan få kolossal betydning og komme til at betyde et paradigmeskift i behandlingen af psykisk syge i hele verden,” siger overlæge og professor Merete Nordentoft, der er en af projektets forskningsledere.

Studiet er døbt iPSYCH, som står for Initiativ for Integreret Psykiatrisk Forskning. Det har nu kørt i fire år og foregår på højt internationalt niveau med deltagelse af ca. 150 forskere – de fleste baseret i Aarhus og i København, men flere også i udlandet, bl.a. på Harvard University.

En samfundsmæssig opgave

Psykiske sygdomme topper alle lister over, hvad sygdom generelt koster det danske samfund. Angst tegner sig for flest nytilkendelser af førtidspension og de største omkostninger til tabt produktion, mens skizofreni er årsag til de største udgifter til behandling og pleje. Dette er også en del af baggrunden for støtten fra Lundbeckfonden. Men først og fremmest handler det om at skabe en bedre tilværelse for mennesker, som lider af psykiatriske sygdomme.

”Jeg håber, at studiet vil medføre, at mange mennesker, både patienter og deres pårørende, kan få et bedre liv. For i og med at det giver bedre mulighed for at kunne forstå, hvilke genetiske og biologiske mekanismer der er med til at udløse psykisk sygdom, bliver det nemmere at finde frem til de rette behandlinger. Og det har vi et stort behov for,” siger Lene Skole, adm. direktør, Lundbeckfonden.

I Landsforeningen for psykisk sundhed, SIND, er man i daglig kontakt med masser af psykisk syge danskere og deres familier og kender kun alt for godt konsekvenserne af, at det i dag er vanskeligt at behandle de syge ordentligt. Derfor følger man spændt iPSYCH- projektet og ser frem til den dag, hvor man kan forklare årsagen til psykiatriske lidelser.

”Det er et spændende projekt, fordi vi jo er meget optagede af dette med at bruge den viden, der samles ind i forskellige sammenhænge, til at forbedre den medicinske behandling og gøre den mere personlig,” siger formand og daglig leder i SIND, Knud Kristensen.

Fakta om iPSYCH:

  • Projektet fik i 2012 den hidtil største donation til forskning i psykisk sygdom: 121 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Yderligere 120 mio. kr. blev bevilget af fonden i 2015. Og der er mulighed for, at endnu en portion udløses i 2018.
  • Projektets officielle navn er ’Lundbeckfondens Initiativ for Integreret Psykiatrisk Forskning”, forkortet iPSYCH. Det foregår på tværs af institutioner, konkret på Aarhus Universitet, Københavns Universitet, i Region Midtjylland, Region Hovedstaden og på Statens Serum Institut.
  • Projektet ser primært på fem sindslidelser: skizofreni, manio-depressivitet, depression, autisme og ADHD.
  • Projektgruppen består af: Professor Preben Bo Mortensen (Aarhus Universitet), professor Thomas Werge (Region Hovedstadens Psykiatri), professor Merete Nordentoft (Region Hovedstadens Psykiatri), professor Anders Børglum (Aarhus Universitetshospital), professor Ole Mors (Aarhus Universitetshospital), afdelingsleder David Hougaard (Statens Seruminstitut).

Fakta Lundbeckfonden

  • Lundbeckfonden er en erhvervsdrivende fond stiftet i 1954 af Grete Lundbeck, enke efter grundlæggeren af H. Lundbeck A/S.
  • Lundbeckfonden ejer kontrollerende aktieposter i H. Lundbeck A/S, ALK-Abellò A/S og Falck A/S. Fondens erhvervsaktiviteter består desuden af en portefølje på 20 life-science selskaber i Europa og USA, en portefølje af små biotekselskaber baseret på dansk forskning samt intern forvaltning af en formue på ca. 14 mia. kr.
  • Fonden uddelte 442 mio. kr. i 2015 fortrinsvis til videnskabelige formål indenfor sundhedsog naturvidenskab samt undervisnings- og formidlingsaktiviteter.
  • Fonden uddeler desuden verdens største hjerneforskningspris, The Brain Prize, én gang om året.

Læs mere på www.lundbeckfonden.com

Vi er i gang med verdens største studie af årsager til psykisk sygdom. Det kan få kolossal betydning og komme til at betyde et paradigmeskift i behandlingen af psykisk syge i hele verden.

Merete Nordentoft, professor, iPSYCH

Hvert år uddeler vi en halv milliard kroner til danskbaseret, sundhedsvidenskabelig forskning til gavn for samfundet på lang sigt.

Lene Skole, adm. direktør, Lundbeckfonden

Verdens øjne hviler på os

Forskningsaktiviteterne i iPSYCH kortlægger alle faktorer, som spiller en rolle for psykiske sygdomme. Foruden store kliniske projekter, som følger patienterne over en lang årrække, fokuseres der på de genetiske faktorer, miljøfaktorer og samspillet mellem disse.

Projektets vigtigste produkt de første fire år er opbygningen af verdens største datasæt til studie af disse spørgsmål. Det har kunnet lade sig gøre via den danske Neonatale Screenings Biobank, der blev oprettet i 1982, og som rummer blodprøver fra alle danskere, født siden da. Ud over i Danmark findes en sådan biobank kun få steder. Men det er kun herhjemme, at forskere har lov til at bruge data. Og det er helt anonymiseret, så forskerne ikke kender identiteten på de personer, der er blevet analyseret.

Opbygningen af det omfattende datasæt er i sig selv et bemærkelsesværdigt resultat, som har fået forskere fra alle verdenshjørner til at vende øjnene mod Danmark. For på den måde er det lykkedes at lave genetiske analyser af 90.000 danskere, svarende til en fordobling af antallet af cases i verden, som kan bruges forskningsmæssigt til bedre at forstå, hvad der kan udløse psykisk sygdom. Og det betyder, ifølge Merete Nordentoft, at man for første gang vil kunne konkludere på genetikkens betydning for udvikling af visse psykiske sygdomme.

Gode kliniske resultater

iPSYCH består af flere sideløbende projekter. Parallelt med dataindsamlingen er der en række kliniske studier i gang, som ledes af bl.a. Merete Nordentoft. Her bliver en gruppe på 522 børn og deres nærmeste familie fulgt fra 7-årsalderen, og de skal følges flere gange senere i deres liv.

Håb om tidlig indgriben

Formålet er at finde ud af, om psykisk sygdom allerede kan være undervejs, mens børnene er små. Også her har studiet vist resultater. Således viser det sig, at børn af forældre med psykisk sygdom har ringere motorisk funktion og dårligere kognitiv funktion. Flere af dem har også børnepsykiatriske diagnoser. Disse resultater giver håb for, at man kan gribe ind tidligt og måske forhindre, at sygdommene udvikler sig alvorligt, mener Nordentoft, som ser enorme perspektiver i studiet.

”Nogle af de store psykiatriske sygdomme er formentlig sammensat af flere forskellige grundsygdomme med hver sin årsag. Og hvis vi kan identificere nogle af disse årsagsforhold og måske gøre noget ved dem mere specifikt, er der håb for behandlinger, skræddersyet til den enkelte på baggrund af genetisk profil, miljø og kliniske symptomer – frem for som i dag, hvor alle med den samme diagnose stort set får den samme behandling,” siger hun.

Måske giver det også bedre muligheder for at forebygge, mener hun. Fx hvis man finder ud af, at en del af årsagen er infektioner eller betændelseslignende mekanismer. Så vil man kunne angribe sygdomme på en anden måde – sådan som det skete for år tilbage, hvor hver tredje patient på psykiatriske afdelinger var indlagt pga. sindssygdom og med syfilis i 3. stadium. Men da man fik mulighed for at behandle med penicillin, kunne sygdomsforløbet forhindres.

”Så oplagt et resultat får vi næppe igen. Men kunne vi bare finde fem-seks procent, hvor man kunne angribe sygdommen fra en anden vinkel, ville vi nå langt,” siger hun.

Fint med private midler

Merete Nordentoft har det fint med, at det er private penge, der finansierer hendes forskning.

”Der er jo ingen andre, der giver mig så mange penge. Og så længe de ikke beder mig om at afprøve deres nyeste produkt eller presser mig på anden vis, er det ok med mig. Det er jo et betydeligt samfundsansvar, fondene er med til at løfte. Uden dem ville megen forskning ikke se dagens lys,” siger hun og konstaterer, at der i de statslige budgetter er barberet 1,4 milliarder forskningskroner væk pr. år.

Var hendes afdeling kun offentligt finansieret, ville der være 20 medarbejdere og ikke 60 som nu. Man kunne derfor fristes til at sige, at fondene lapper huller. Men sådan ser Lene Skole ikke på det.

”Jeg ser det sådan, at vores politikere har et ansvar for at sørge for offentlig forskning på et niveau, som de anser for ret og rimeligt. Herudover har private fonde mulighed for, på enkelte områder, at yde støtte, som disse områder ellers ikke ville have fået. Det er kun godt, at fondene har mulighed for at støtte fremragende forskere, hvis forskning bidrager til, at vi i Danmark bliver bedre på et område, der passer med fondens hovedfokus – som for vores vedkommende er hjernesundhed. Men hvis man begynder at blande offentlige og private midler sammen og sige, at private fonde skal dække, hvor det offentlige ikke gør, så forsvinder idéen med det hele,” siger hun.

I SIND mener man principielt, at al forskning bør være offentligt finansieret, så man undgår mistanken om, at det er medicinalindustrien, der styrer det hele. Men den mulighed eksisterer bare ikke, konstaterer Knud Kristensen: ”Vi mener ikke, at fondsfinansiering er det rette fremadrettet, men vi har ikke råd til at være kostbare. Slet ikke på vores område, som i forvejen aldrig har været højt prioriteret i den offentlige forskning. Vi ville være virkelig ilde stedt uden fondene,” siger han.

Fondshåndbogen 2017

Fondshåndbogen 2017 stiller skarpt på fondsret, regnskab, skat og moms. Ud over en beskrivelse af reglerne indeholder bogen eksempler og opstillinger, der illustrerer brugen af reglerne. Der er også tilføjet beskrivelser af eksisterende praksis.

Bogen er målrettet de, som arbejder med erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde.

Download Fondshåndbogen

Kontakt

Lars Baungaard
Partner, PwC
Tlf: +45 3945 3308
Email

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube