EU’s nye persondata-forordning. Skal? Skal ikke? SKAL!

Mange virksomheder er usikre på, om de skal gå i gang med implementering af kravene i den nye persondataforordning, som EU vedtog i maj 2016, og som skal være implementeret af store og små virksomheder inden maj 2018. Usikkerheden skyldes til dels, at der ikke er kommet en klar udmelding fra staten om, hvordan kravene skal fortolkes. Desuden er der tale om et omfattende og krævende projekt med en del arbejde og store investeringer til følge. Det kan dog godt betale sig at gå i gang nu, for der er meget, som skal gøres.

Hovedformålet med den nye forordning er at styrke beskyttelsen af persondata – og derigennem skabe større tillid til den digitale verden, som vi lever og driver forretning i. Vigtigheden af beskyttelsen af persondata blev endnu engang aktuel, da Statens Serum Institut i juli sendte mere end 5 mio. stykker følsomme personoplysninger med posten på to ukrypterede cd’er, som havnede hos den forkerte modtager. En fejl, som i fremtiden kan koste virksomheder op til 20 mio. euro i bøde.

Er din virksomhed omfattet?

Svaret er ja. Stort set alle virksomheder behandler personoplysninger, jf. den nye forordning, og derfor skal også din virksomhed iagttage reglerne i den nye forordning. Eksempler på persondata er HR-oplysninger om ansatte, kundedatabaser, oplysninger om kontaktpersoner hos leverandører og samarbejdspartnere samt digitale registreringer, såsom IP-adresser og MAC-adresser.

På den baggrund kan din virksomhed med fordel igangsætte et compliance-projekt, der sikrer, at I lever op til kravene i den nye forordning. Det kan være en stor opgave, der ikke kan løses fra den ene dag til den anden. Det er derfor PwC’s anbefaling, at I bør påbegynde arbejdet allerede nu, så I ikke senere bliver overraskede over mængden af arbejde og de ressourcer, der skal lægges i projektet. Og måske viser det sig endda, at det ikke var helt så omfattende, som først antaget, så I stille og roligt kan komme i mål, inden forordningen træder i kraft den 25. maj 2018.

Vi foreslår, at projektet opdeles i fire faser, der tidsmæssigt fordeles frem mod maj 2018. Projektet bør have fire hovedspor, der løber parallelt og fokuserer på kravene til styring, forandring, forretningsgange og it-systemer.

Gode råd:

  • Gå i gang nu – der er ikke så lang tid til maj 2018.
  • Start med de vigtigste forretningsområder.
  • Find og anvend praktiske og operationelle løsninger.
  • Find en god rådgiver. Dette er ikke kun en juridisk vurderingsopgave. Det er et projekt, der kan påvirke hele din forretning. Der er derfor behov for mange forskellige kompetencer, og ekstern assistance kan spare jer både tid og penge. PwC har kompetencen og erfaringen, og vi er klar til at hjælpe jer.

Vi giver her et forslag til de aktiviteter, som I bør igangsætte i fase 1 og afslutte inden for de næste seks måneder som en del af det samlede projekt:

Styringsmodel

Forordningen stiller en række krav til ledelsens involvering, og involveringen skal kunne dokumenteres. Ledelsesinvolveringen allerede ved opstarten er således ikke kun praktisk i relation til at vise ledelsesopbakning over for medarbejderne, men også et klart krav i form af dokumenteret godkendelse af bl.a.:

  • Visionen/strategien for implementering af forordningen.
  • Databeskyttelsespolitikken.
  • Risikoanalyse.
  • Konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse (som skal vurderes ud fra konsekvensen for den person, hvis persondata bliver behandlet).

Opstarten af projektet bør omfatte en identifikation af den øvrige lovgivning, som din virksomhed er underlagt, da forordningen ikke nødvendigvis har forrang for disse. Desuden vil en risiko- og konsekvensvurdering af de mest kritiske forretningsprocesser skabe grundlag for at prioritere indsatsen og udarbejde et projektgrundlag, som sikrer en indsats, der står mål med den tilgang til databeskyttelse, som passer til virksomheden og risikovilligheden. På dette tidspunkt kan det være en fordel at overveje, hvordan den ledelsesmæssige kontrol og opfølgning på overholdelsen skal dokumenteres. Det kan her måske være relevant at ansætte/udpege en databeskyttelsesansvarlig.

Forandringsledelse

Et væsentligt element i forbindelse med implementeringen og den løbende overholdelse af forordningens krav bliver evnen til at få disse nye krav forankret i organisationen. I bør derfor vurdere, hvordan og hvornår der er behov for kompetenceløft af medarbejderne, så de kender til kravene og kan efterleve dem. Forandringer handler dog ikke kun om kompetencer, men også om adfærd og kultur. Derfor bør der på dette tidspunkt udarbejdes en strategi og plan for kompetenceudvikling, adfærdsbearbejdning og kulturpåvirkning, der sikrer, at medarbejderne vil overholde de ændrede forretningsgange og nye krav.

Nøglepersoner i projektet bør sendes på kursus i forordningens krav, så de har en fuldstændig forståelse af disse.

Forretningsgange

Ændring af forretningsgange i forbindelse med registrering, behandling og opbevaring af persondata er et af de mest omfattende områder, når det gælder overholdelse af kravene i forordningen.

Din virksomhed bør således starte med at få et overblik over, hvor I behandler og opbevarer persondata. I bør identificere de forretningsgange, hvor persondata behandles, sikre at adgangsrettigheder til data er korrekte og vurdere, om I har iagttaget den påkrævede oplysningspligt over for de personer, der er registreret oplysninger om. Og hvis jeres behandling kræver samtykke, bør I sikre, at I har indhentet dette.

Vores erfaring viser, at anvendelsen af eksterne samarbejdspartnere, cloud-løsninger og leverandører ikke altid er så veldokumenteret og styret. Fremover skal der være styr på, hvem der er datadataansvarlig, og hvem der er databehandler. De juridiske definitioner kan findes i forordningen, men som udgangspunkt behandler en databehandler kun data på vegne af den dataansvarlige. Det vil sige, at en databehandler behandler data under instruks. Sondringen mellem dataansvarlig og databehandler er vigtig, da der stilles krav om, at den dataansvarlige indgår databehandleraftaler med alle dennes databehandlere. Bemærk, at virksomheder kan være dataansvarlige i nogle situationer og databehandlere i andre.

Vores erfaring viser desuden, at virksomheder kan spare både tid og penge ved at planlægge og udvælge de vigtigste forretningsgange som pilotområder for en gennemgang.

It-systemer

En bærende del af kravene i den nye forordning er at sikre et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau af persondata. Virksomheder, der har arbejdet med informationssikkerhed efter fx ISO27001, er godt hjulpet. Det er dog vores erfaring, at de fleste virksomheder ikke helt har implementeret tilstrækkelige organisatoriske og tekniske sikkerhedstiltag.

Vores anbefaling er, at din virksomhed får foretaget et sikkerhedstjek af det eksisterende sikkerhedsniveau. Dette tjek skal omfatte styring af sikkerhedstiltag, sikkerhedsprocedurer og tekniske tiltag, som fx adgangskontrol, kryptering og logning. Igen er der krav om, at tiltagene er dokumenterede.

For at sikre, at virksomheden kan leve op til de specifikke krav, der har betydning for it-systemerne, bør I vurdere behovet for investering i itløsninger til adgangsstyring, kryptering af data og logning af dataanvendelsen. Især logning kan være en udfordring for mange virksomheder, men det er nødvendigt, hvis man skal kunne dokumentere eventuelle sikkerhedsbrister eller mistanke herom, inden for de krævede 72 timer.

Anvendelsen af ny teknologi kan også være en fordel, fx til identifikation af de steder i systemerne, hvor I har lagret persondata, ligesom I kan få systemer, der kan hjælpe med at mindske risikoen for, at data lækkes til tredjepart.

En vurdering af og beslutning om anvendelse af teknologi er nødvendig i denne fase, dels fordi implementering tager tid, dels fordi investeringerne kan være store.

Kontakt

Jørgen Sørensen
Partner, PwC
Tlf: +45 3945 3554
Email

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Nye toldregler fra 1. maj 2016

Det nye toldkodeks skal sikre virksomhederne i EU en mere ensartet toldbehandling og forbedrede handelsmuligheder inden for EU. Det medfører dog også en del ændringer af både økonomisk og
administrativkarakter. De nye regler trådte i kraft allerede den 1. maj 2016, og flere ændringer vil følge i de kommende år, indtil det nye toldkodeks forventes helt indfaset ved udgangen af 2020.

Sikkerhedsstillelse for skyldig told

Ifølge det nye toldkodeks er det et krav, at virksomheder med bevillinger og registreringer stiller sikkerhed for både toldskyld, der faktisk er opstået og for toldskyld, der kan opstå. Det betyder, at virksomhederne skal stille sikkerhed for told på varer, der befinder sig i EU uden at være blevet indfortoldet.

Der skal med det nye toldkodeks overordnet set stilles sikkerhed i følgende situationer:

  • Ved toldangivelse af varer til fri omsætning i EU, hvis tolden ikke betales senest i forbindelse med frigivelsen af varerne.
  • Ved varer henført under toldoplag, aktiv forædling, midlertidig indførsel, end-use osv.
  • Ved henstand med betaling af told i forbindelse med efteropkrævninger.

Tidligere var det alene obligatorisk, at der skulle stilles sikkerhed i meget få tilfælde.

Revurdering af eksisterende bevillinger

De fleste eksisterende bevillinger kræver med det nye toldkodeks en revurdering af, om virksomheden lever op til de nye krav; om bevillingen skal fornyes osv. Med nogle bevillinger stilles der allerede nu nye krav, mens der for andre blot stilles nye krav, når de udløber og skal fornyes.

Fordele ved det nye toldkodeks

Foretager din virksomhed handel uden for EU, kan der være fordele at hente i det nye toldkodeks. Det være sig uanset, om der er tale om import eller eksport af varer eller ydelser. Derfor kan en gennemgang af din virksomheds handelsmønstre være en økonomisk god idé. Fx kan det vurderes, om alle muligheder for toldfritagelse bliver anvendt mv.

Uddannelseskrav til virksomhedens ansatte

En del virksomheder vil opleve, at der stilles krav om uddannelse af medarbejdere for at kunne opnå forskellige fordele i det nye toldkodeks. Mange virksomheder vil dog ikke kunne opfylde dette internt i virksomheden, og større økonomiske fordele kan af denne grund ikke opnås. Men fx vil det kunne udliciteres til andre at sørge for denne uddannelse af specifikke medarbejdere.

AEO kan løse mange udfordringer

Der er store fordele ved at være eller blive AEO-certificeret med det nye toldkodeks. Dette selvom kravene til at opnå en AEO-bevilling er mange og kan virke uoverskuelige. Med en AEO-bevilling kan din virksomhed:

  • Udnytte forenklede toldbestemmelser i det nye toldkodeks.
  • Få færre fysiske kontroller af SKAT, da virksomheden med sin AEO bevilling vil have opnået høj status.
  • Nedsætte sikkerhedsstillelsen til 0 %.
  • Opnå gensidig anerkendelse ved at være AEO-certificeret med øgede handelsmuligheder.

Kontakt

Joan Faurskov Cordtz
Director, PwC
Tlf: +45 3945 9463
Email

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Skab cash-flow optimering med eksportmomsordningen

I en tid, hvor mange virksomheder har øget fokus på cash-flow optimering, udnytter en del eksportvirksomheder ikke muligheden for øget likviditet gennem eksportmomsordningen.

Som navnet indikerer retter eksportmomsordningen sig mod virksomheder med eksportomsætning, hvilket i den her sammenhæng både omfatter salg til andre EU-lande og lande uden for EU. Eksport forbindes oftest med salg af varer, men eksportmomsordningen omfatter også ydelser.

Ordningen er en støtteordning indført af den danske stat til de danske virksomheder, og den findes ikke i andre EU-lande. Ordningen er opdelt i to dele, som hver især giver en likviditetsmæssig fordel.

Periodisk likviditet

For at anvende ordningen skal din virksomhed lade sig delregistrere, så den får et ekstra momsregistreringsnummer (et eksportnummer). For begge momsnumre vil der skulle indsendes en ordinær momsangivelse. Eksportomsætningen faktureres herefter i to led, hvilket vil sige, at der faktureres fra det ”normale” momsnummer til eksportnummeret og herefter fra eksportnummeret til kunden i udlandet.

Ved det første salg mellem de to egne momsnumre opkræves der moms, mens der som altid ved salget til den udenlandske kunde ikke opkræves moms. Der vil herefter være salgsmoms, som skal afregnes på momsangivelsen for det ”normale” momsnummer, som modsvares af købemoms, der kan fratrækkes på momsangivelsen for eksportnummeret. Da salget fra eksportnummeret til de udenlandske kunder sker uden moms, vil din virksomhed altid have et momstilgodehavende (negativ moms), da der kun er købsmoms.

Den likviditetsmæssige fordel opstår nu ved, at din virksomhed indsender sin momsangivelse for eksportnummeret tidligst muligt, og dermed får den negative moms udbetalt hurtigst muligt, mens den venter med at betale salgsmomsen i det ”normale” momsnummer længst muligt. For virksomheder, der afregner moms månedsvist, betyder det i praksis, at likviditeten er tilgængelig i ca. 14 dage hver måned (og muligvis også mere).

Rentefrit lån

Hvis din virksomhed har ladet sig delregistrere, er der også mulighed for at opnå et rentefrit lån fra SKAT, som beregnes på baggrund af eksportomsætningen i eksportnummeret. Det rentefri lån består i, at din virksomhed får forskudsvist udbetalt 3/52 del af den årlige negative moms i eksportnummeret. Der er ingen forpligtelser bortset fra, at din virksomhed årligt skal regulere det rentefrie beløb alt efter, om eksportomsætningen har ændret sig.

For virksomheder, der afregner moms månedsvist, vil det beløbsmæssigt betyde, at for hver million i eksportomsætning pr. måned får virksomheden omkostningsfri adgang til en likviditet på 250.000 kr. pr. måned i ca. 14 dage.

For hver million kroner i eksportomsætning kan der opnås et rentefrit lån på 14.423 kroner.

Kontakt

Søren Bech
Partner, PwC
Tlf: +45 3945 3343
Email
Jørgen Rønning Pedersen
Partner, PwC
Tlf: +45 8932 5577
Email

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Beskatning af løn og udbytte

Der er løbende sket mindre justeringer af skattesatser, men hvad betales egentlig i skat af løn og udbytte i 2016? Og er det mest hensigtsmæssigt at udbetale løn eller udbytte fra et selskab? Regeringen planlægger en ændring af skattesatser på grund af ophævelse af PSO-afgiften, og måske vil efterårets skattereform ændre topskat og andre skatter allerede for 2017.

Beskatning af løn

Ved udbetaling af løn skal der tilbageholdes 8 % i arbejdsmarkedsbidrag, og denne skat skal altid betales af alle – fra avisdrengen til den administrerende direktør.

Alle øvrige skatter af lønindkomsten afhænger imidlertid af lønnens størrelse, da der findes personfradrag, beskæftigelsesfradrag, bundskat, sundhedsbidrag, kommuneskat, topskat, skatteloft og eventuel kirkeskat.

Kommuneskatten varierer fra kommune til kommune, og den laveste kommuneskat i 2016 findes i Rudersdal med 22,5 %, mens Langeland topper med 27,8 %. Den gennemsnitlige kommunale skattesats udgør 24,9 %. Hvis den kommunale skattesats i øvrigt overstiger 24,9 % træder skatteloftet i kraft, så topskatten på 15 % reduceres med forskellen.

Marginalskatten (inkl. kirkeskat) af lønindkomst i gennemsnitskommunen kan opsummeres således:
… under 47.800 8,0 %
47.800-52.600 16,5 %
52.600 – 337.300 40,5 %
337.300 – 507.900 42,8 %
507.900 og derover 56,6 %

Med en månedsløn udover DKK 4.400 betales en marginalskat på mere end 40 %, og med en månedsløn på DKK 42.400 skal der betales topskat, dvs. en marginalskat på 56,6 %. Er der foretaget indbetalinger til livrente og ratepensioner (op til DKK 52.400) kan disse fuldt ud fratrækkes. Er der indbetalt maksimalt til ratepension og ingen livrente, vil topskatten indtræde med en månedsløn på DKK 47.100.

Hovedreglen om, at den ene ægtefælles ikkeudnyttede bundfradrag kan overføres til den anden ægtefælle, gælder ikke med topskattegrænsen, så fordelingen af familiens indtjening har betydning for den samlede skat.

En række sociale ydelser vedrørende hjemmeboende børn er også afhængige af indkomstforholdene – fx børnechecken, hvorfor den reelle marginalskat kan være højere.

Beskatning af udbytte

Udbytte, fortjeneste ved salg af aktier, samt tab på unoterede aktier, beskattes samlet som aktieindkomst. Aktieindkomst op til DKK 50.600 beskattes med 27 %. Aktieindkomst over DKK 50.600 beskattes med 42 %. Er aktieindkomsten negativ, anvendes samme satser og grænser, når skattebesparelsen skal opgøres.

For samboende ægtefæller er bundgrænsen det dobbelte, dvs. at et ægtepar kan have en samlet aktieindkomst til 27 % skat på DKK 101.200.

Indkomst i et selskab beskattes med selskabsskat, hvorefter indkomsten efter selskabsskat kan udloddes. Den samlede skat af indkomst i selskabet kan herefter opgøres til:

27 % 42 %
Indkomst før selskabsskat 100,0 100,0
Selskabsskat, 22 % -22,2 -22,0
Indkomst til udlodning 78,0 78,0
Skat af udbytte -21,1 -32,8
Provenu 56,9 45,2
Skat i alt 43,1 54,8

Løn eller udbytte

Når man driver virksomhed i sit eget selskab, vil den laveste beskatning opnås ved at tage løn op til topskattegrænsen og derefter maksimalt udbytte med 27 % skat. Beskatning af udbytte med 42 % er lidt lavere end løn med topskat, hvorfor yderligere udtræk fra eget selskab normalt vil være mest hensigtsmæssigt som udbytte. For personer bosiddende i kommuner med meget lav kommuneskat kan det dog være mere fordelagtigt at foretage udtræk i form af løn.

På trods af at udtræk fra eget selskab mest fordelagtigt sker på den beskrevne måde, skal lønnen dog fastsættes efter markedsmæssige principper, og der kan derfor fx ikke tages højere løn, end arbejdsindsatsen berettiger.

De fremtidige justeringer af skattesatser

Regeringen har forhandlet om en forøgelse af bundskatten til afløsning af PSO-afgiften, og herudover indgår en sænkning af topskattegrænsen i regeringsgrundlaget. Nogle partier ønsker en lavere skat for de laveste indkomster, og andre taler om flad skat.

Resultatet af efterårets forhandlinger bliver sandsynligvis en ændring af de gældende skattesatser, og PwC anbefaler derfor, at din virksomhed sikrer, at marginalskatten af løn og udbytte i den forbindelse ensrettes, så det ikke har skattemæssig betydning, om der tages løn eller udbytte i egne selskaber.

Kontakt

Søren Bech
Partner, PwC
Tlf: +45 3945 3343
Email
Jørgen Rønning Pedersen
Partner, PwC
Tlf: +45 8932 5577
Email

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Årsregnskabsloven er ændret – dette bør du være særligt opmærksom på …

Årsregnskabsloven er blevet ændret. Det betyder, at din årsrapport for indeværende regnskabsår skal tilpasses – for regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 2016 eller senere. Vi stiller i artiklen også skarpt på, hvad du bør gøre, hvis du har dit bogføringsmateriale liggende ”i skyen”. Det er nemlig blevet lettere for dig.

Ny årsregnskabslov for årsrapporter med balancedag pr. 31. december 2016 eller senere.

Folketinget vedtog den 21. maj 2015 ændringen af årsregnskabsloven og forskellige andre love. Lovændringen har betydet en række lempelser – og enkelte stramninger – for mange danske virksomheder.

Som eksempler på ændringer kan nævnes:

  • Størrelsesgrænserne i årsregnskabsloven forhøjes, så flere virksomheder kun omfattes af et minimalt sæt regnskabsregler.
  • Holdingselskaber risikerer fremover at blive omfattet af skrappere regnskabskrav.
  • Mulighed for at måle investeringsejendomme til dagsværdi via resultatopgørelsen. De pågældende reguleringer af investeringsejendomme er frie reserver, der er disponible for udbytte, hvis udlodningen anses som forsvarlig.
  • Restværdien (scrapværdien) på materielle og immaterielle anlægsaktiver skal revurderes årligt. Det kan betyde lavere afskrivninger og bedre resultat.
  • Afskrivning af immaterielle aktiver kan foretages over en længere brugstid end 20 år. Det kan betyde lavere afskrivninger og bedre resultat.
  • Det er ikke længere muligt at indregne forslag til udbytte som en gældsforpligtelse. Det betyder højere egenkapital.
  • Ændringer i en del oplysningskrav til små virksomheder, hvormed en række noteoplysninger fremadrettet kan undlades.

Vær særlig opmærksom på, at ændringer i regnskabstallene fx kan have betydning for eksisterende aftaler om bankfinansiering, udskudte købesummer ved virksomhedsoverdragelser og aflønningskontrakter.

Loven træder i kraft den 1. juli 2015 med virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere. Det er imidlertid muligt at førtidsimplementere lovændringerne, hvis det ønskes.

Bogføring ”i skyen”

Det er nu langt lettere at lade bogføringsmateriale ligge ”i skyen”. Tidligere har bogføringsmateriale skullet foreligge på en server i Danmark eller i Norden – ellers skulle der indhentes dispensation fra Erhvervsstyrelsen. Disse regler er nu ændret, hvis nedenstående betingelser overholdes, og ændringerne gælder også for bogføringsmateriale, der vedrører tidligere år. Alt materiale i de seneste fem år kan således placeres på en server et hvilket som helst sted i verden.

Formålet med ændringen var at gøre bogføringsloven mere tidssvarende og i tråd med den teknologiske udvikling samt lette de administrative og økonomiske byrder for virksomhederne.

Regnskabsmateriale kan som hidtil opbevares fuldt ud i elektronisk form, så papirbilag mv. kan makuleres.

For at opbevare regnskabsmateriale uden for Danmark/Norden gælder følgende:

  • Materialet skal opbevares i overensstemmelse med bogføringsloven, herunder opbevares betryggende i fem år.
  • Materialet skal til enhver tid kunne fremskaffes, og der skal være online adgang til dette fra landet.
  • Der skal opbevares beskrivelser af benyttede systemer mv. og eventuelle nødvendige adgangskoder mv. her i landet.
  • Regnskabsmaterialet skal kunne udskrives i klarskrift eller stilles til rådighed i et anerkendt filformat over for myndighederne.
  • Den bogføringspligtige virksomhed vil fortsat have ansvar for at efterleve bogføringslovens øvrige krav, herunder krav i relation til bogføringspligt, registreringer og dokumentation.

Aflevering af årsrapport

Årsrapporten skal indsendes, så den er modtaget i Erhvervsstyrelsen senest fem måneder efter regnskabsårets udløb.

Udløber fristen i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, skal indsendelsen senest være foretaget den førstkommende hverdag derefter.

Se fristerne vedrørende disse balancedatoer i boksen herunder:

Oversigt over rentesatser ved frivillig indbetaling af restskat og overskydende skat
Regnskabsår Regnskabsklasse B & C
01.04.2015 – 31.03.2016 31.08.2016
01.07.2015 – 30.06.2016 30.11.2016
01.10.2015 – 30.09.2016 28.02.2017
01.01.2016 – 31.12.2016 31.05.2017

Fristen anses for overholdt, hvis årsrapporten modtages senest kl. 24.00 på fristdagen.

Alle virksomheder skal indberette årsrapporten digitalt til Erhvervsstyrelsen.

Det er modtagelsestidspunktet i Erhvervsstyrelsen, som er afgørende for, om indsendelsesfristen anses for overholdt. En enkelt dags forsinkelse er derfor en overskridelse af fristen.

Hvis Erhvervsstyrelsen ikke har modtaget årsrapporten i elektronisk form senest ved fristens udløb, udsender styrelsen et påkrav om indsendelse af årsrapporten. Påkravet sendes til din virksomheds elektroniske postkasse, så husk at tjekke denne. I påkravet gives en frist til indsendelse af årsrapporten på otte hverdage. Modtages årsrapporten inden for denne frist, sker der ikke yderligere. Modtages årsrapporten efter denne frist, pålægges de enkelte medlemmer af bestyrelsen en adfærdsregulerende afgift, hvis størrelse afhænger af fristoverskridelsen (regnet fra den oprindelige indsendelsesfrist):

Afgift for overskridelse af indsendelsesfrist:

  • 500 kr. for 1. påbegyndte måned
  • 2.000 kr. i alt for 2. påbegyndte måned, og
  • 3.000 kr. i alt for 3. påbegyndte måned.

Vær opmærksom på, at de nævnte grænser gælder pr. selskab. Er der således en koncern, hvor ledelsen er fælles, gælder satserne pr. selskab – og den samlede afgift kan derfor blive betydelig for det enkelte bestyrelsesmedlem.

I påkravet fastsætter styrelsen samtidig en frist på fire uger, som løber fra påkravets datering. Det vil sige sideløbende med fristen på de otte hverdage. Er årsrapporten ikke modtaget i styrelsen inden for fristen på fire uger, risikerer selskabet uden yderligere varsel at blive oversendt til skifteretten med henblik på tvangsopløsning. Også af denne grund er det vigtigt at tjekke den elektroniske postkasse.

Ledelsens, dirigentens og indberetterens ansvar

Ledelsen på din virksomhed er ansvarlig for udarbejdelse og indberetning af årsrapporter og undtagelseserklæringer mv., uanset om ledelsen har anmodet en rådgiver om at forestå indberetningen.

Dirigenten på generalforsamlingen bekræfter med sin underskrift på årsrapporten, at årsrapporten er godkendt af virksomhedens ansvarlige ledelsesorganer, og at den har været fremlagt og er godkendt af generalforsamlingen mv. i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes krav.

Indberetter indestår over for Erhvervsstyrelsen for, at årsrapporten er underskrevet af dirigenten og en eventuel revisor, og at det er den endelige, godkendte version af årsrapporten, som indberettes til Erhvervsstyrelsen.

Underskrifter

Årsrapporten skal underskrives af samtlige medlemmer af selskabets ledelse, fx bestyrelse og direktion. Revisor skal samtidig underskrive en eventuel revisionspåtegning. Dirigenten for generalforsamlingen bekræfter ved sin underskrift på årsrapportens forside, at årsrapporten er godkendt af virksomhedens ansvarlige ledelsesorganer, og at den har været fremlagt og er godkendt af generalforsamlingen.

Der stilles ikke krav om gengivelse af fysiske underskrifter på det elektroniske eksemplar af årsrapporten, der indberettes til Erhvervsstyrelsen. Den, der indberetter en digital årsrapport, indestår over for Erhvervsstyrelsen for, at årsrapporten er underskrevet af ledelsen, dirigenten og eventuelt revisor. Dirigenten indestår med sin underskrift for, at ledelsen og generalforsamlingen har godkendt årsrapporten.

Virksomheden skal i dens arkiv opbevare et eksemplar af den underskrevne årsrapport med samtlige underskrifter. Disse underskrifter kan gives som fysiske underskrifter på et papirdokument eller i en indscannet pdf-fil, eller digitalt med digital signatur (NemID). Der stilles ikke krav om, at underskrifterne skal være påført samme eksemplar af årsrapporten. I forbindelse med en stikprøvekontrol kan Erhvervsstyrelsen forlange at se det underskrevne eksemplar.

Kontakt

Henrik Steffensen
Partner, PwC
Tlf: +45 3945 3214
Email

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Selvangivelsen for indkomståret 2016

Fra og med indkomståret 2016 er det slut med den forlængede frist for indberetning af selvangivelsen. Det har særlig betydning for selskaber med forskudt regnskabsår, da tidspunktet fra regnskabsårets afslutning til indberetning typisk har været lang.

Hvornår får din virksomhed en restskat?

Selskaber og fonde har for indkomstårene 2014 og 2015 haft udsættelse med hensyn til indsendelse af selvangivelsen indtil 1. september året efter. Man har dermed først skullet indberette selvangivelsen for 2015 senest den 1. september 2016, uanset hvornår selskabets indkomstår er udløbet for indkomståret 2016.

Har selskabet fx haft et regnskabsår, som er sluttet den 30. juni 2015 eller 31. december 2015, har man i begge tilfælde skullet indberette selvangivelsen senest den 1. september 2016 i TastSelv Selskabsskat.

Baggrunden for udsættelsen har været, at selskaber og fonde for indkomstårene 2014 og 2015 har skullet indberette tidligere foretagne skattefri omstruktureringer samt skattemæssige underskud til fremførsel til senere indkomstår – det være sig underskud i den skattepligtige indkomst og kildeartsbestemte underskud – altså underskud, som kun kan modregnes i overskud fra samme ”kilde”, som fx underskud ved salg af fast ejendom.

Ingen generel udsættelse fra og med indkomståret 2016

Fra og med indkomståret 2016 er der ikke mere en generel udsættelse med indberetning af selvangivelsen. Så gælder de almindelige regler for indberetning af selvangivelsen på højst 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Slutter regnskabsåret fx den 30. juni 2016, skal selvangivelsen indberettes inden den 31. december 2016. Slutter regnskabsåret den 31. december 2016, skal selvangivelsen indberettes senest søndag den 2. juli 2017. Da den 1. juli 2017 falder på en lørdag, forlænges fristen til om søndagen den 2. juli 2017. Slutter regnskabsåret den 31. marts 2017, er fristen for indberetning udskudt til senest den 1. august 2017.

Der er dog som altid mulighed for at anmode om henstand med indberetning af selvangivelsen, når særlige omstændigheder taler for det.

Hvis selskabet ikke indberetter til tiden, skal der betales et skattetillæg på 200 kr. for hver dag, fristen overskrides. Dog højst 5.000 kr. SKAT beregner skattetillæg for hvert af de selskaber i en sambeskattet enhed, der ikke har indberettet selvangivelsen til tiden. Det maksimale skattetillæg på 5.000 kr. opgøres altså pr. selskab. Det samlede skattetillæg opkræves på administrationsselskabets årsopgørelse.

Årsopgørelsen for indkomståret 2015 bliver udsendt med digital post i oktober 2016.

Kontakt

Søren Bech
Partner, PwC
Tlf: +45 3945 3343
Email
Jørgen Rønning Pedersen
Partner, PwC
Tlf: +45 8932 5577
Email

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Brug de rette værktøjer til din budgetlægning

Få indsigt i dine muligheder, når det gælder konkrete værktøjer til budgetlægning og optimér din virksomheds økonomiprocesser.

Et budget er uden tvivl et vigtigt og centralt styringsredskab for din virksomhed. Mange ejerledede virksomheder mangler dog gode og brugbare budgetter, og konsekvensen er desværre, at det bliver sværere at nå virksomhedens målsætning. Et godt budget bør afspejle planerne og ambitionerne for det kommende år, og virksomhedens målsætning skal forankres i tallene, så man kan se den konkrete effekt på bundlinjen.

Men det stopper ikke her. Uanset om din virksomhed er stor eller lille, nystartet eller veletableret, så er rapportering en af de discipliner, der skal mestres. At styre en virksomhed uden rapportering er nemlig som at flyve en drage uden snor.

Budgettet er dit redskab til at simulere fremtiden. Kan man lægge et realistisk budget, og bruge det som et aktivt værktøj i et regnskabsår, er det muligt at ”se virkeligheden i øjnene” på et meget tidligt tidspunkt i processen – og det gør naturligvis den enkelte virksomhed endnu bedre i stand til at træffe de korrekte og vigtige beslutninger i rette tid.

Klarlæg jeres forudsætninger og forventninger

Mange virksomheder starter budgetprocessen med at tage udgangspunkt i sidste års tal og så lægge 5 % vækst til. Det kan være et godt udgangspunkt, men det er vigtigt at komme i dybden med de enkelte poster i budgettet. Hvis omsætningsvæksten skal være 5 %, hvem skal så sælge dette? Skal der åbnes nye kontorer? Eller skal der investeres i flere maskiner for at kunne levere 5 % vækst?

Skab derfor en klar og præcis beskrivelse af, hvilke forudsætninger og antagelser, der lægger til grund for virksomhedens budget – med udgangspunkt i disse overvejelser:

  • Er der tale om et budget eller en fremskrivning?
  • Forventninger til sammensætningen af omsætning.
  • Afledte forventninger til vareforbrug.
  • Forventninger til øvrige driftsposter.
  • Forventninger til investeringer.
  • Forventninger til ind- og udbetalinger.
  • Afledte forventninger til finansielle poster.
  • Afledte forventninger som følge af anvendt regnskabspraksis og klassifikation af posterne.
  • Er nogle af tallene realiseret?

Slip nemt igennem budgetprocessen med de rette værktøjer

Et velfungerende værktøj til budgetlægning er en forudsætning for en succesfuld budgetlægningsproces.

Værktøjet skal bl.a. sikre gennemsigtighed, være brugervenligt, sikre nøjagtighed og minimere budgetlægningsomkostningerne. Det er vores erfaring, at langt de fleste virksomheder i dag anvender regneark eller en kombination af regneark og et økonomisystem som budgetlægningsværktøj.

Et økonomisystem kan anvendes til at understøtte standardiseringsprocessen, og det kan give en større fleksibilitet i forhold til, hvor og hvordan processen etableres, herunder skabe en kobling til de operationelle processer og systemer, man allerede har på virksomheden. Men der er også mange virksomheder, der i dag benytter sig af manuelle regneark og efterfølgende manuel behandling.

Denne manuelle behandling er ofte meget tidskrævende og øger dermed omkostningerne, ligesom det øger risikoen for fejl, hvis opgaven skal overdrages til andre, da der ofte er en høj grad af personafhængighed.

En fordel ved at anvende regneark er dog, at det er en løsning, der er meget fleksibel og billig at implementere.

Hidtil har budget- og ledelsesrapporteringsløsninger, der hænger tæt sammen, eller er automatiserede i forhold til økonomisystemer, været både komplekse og dyre i anskaffelse og drift, og de har dermed typisk været forbeholdt større virksomheder. PwC tilbyder derfor PwC Smart-rapportering som en god og brugbar løsning til vores kunder.

PwC Smart-rapportering

PwC Smart-rapportering er et webbaseret system, der kan integreres med mange gængse økonomisystemer. Systemet henter automatisk virksomhedens bogføring ind. Første budgetudkast kan laves på 30 minutter, hvorefter gennemgangen af forudsætninger og antagelser skal efterprøves, evt. sammen med revisor.

Sådan kan systemet hjælpe dig og din virksomhed:

  • Automatisk opfølgning hver måned kan laves på 30 sekunder.
  • Du lægger ensartede budgetter.
  • Du har et godt overblik med god grafik.
  • Du har altid adgang til opdaterede tal.
  • Du kan bruge tiden på din forretning.
  • Du deler nemt og sikkert rapportering med fx den øvrige ledelse eller banken.

Læs mere om PwC Smart-rapportering

Kontakt

Brian Rønne Nielsen
Partner, PwC
Tlf: +45 3945 9165
Email

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Hvorfor skal selskaber betale frivillig acontoskat?

Den 21. november 2016 er fristen for rettidig betaling af frivillig acontoskat for selskaber for indkomståret 2016, hvis der ikke skal betales et rentetillæg. Desuden er der mulighed for en frivillig indbetaling senest den 1. februar 2017 mod at betale et rentetillæg. Læs mere om, hvornår en frivillig indbetaling af acontoskat kan betale sig for din virksomhed.

Hvornår får din virksomhed en restskat?

En restskat opstår typisk, når selskabet har haft en stigende eller en nogenlunde uændret skattepligtig indkomst i de senere år. Det skyldes, at de ordinære acontoskatter beregnes som 50 % af gennemsnittet af de seneste 3 års indkomstskatter. Acontoskatten for 2016 er beregnet på baggrund af selskabsskatten i 2012, 2013 og 2014. Et selskab vil selv med en uændret indkomst få en restskat og skal dermed betale et procenttillæg af den skyldige restskat, hvis der ikke foretages en frivillig indbetaling af acontoskat. Betaler selskabet for meget skat, får det forventet en skattefri godtgørelse.

Nye regler for restskattetillæg og rente på overskydende skat

Den 26. august 2015 blev der vedtaget nye regler for beregning af restskattetillæg og renten på overskydende skat. Ændringerne skyldes, at når renterne aktuelt er faldet, skal det modvirkes, at virksomhederne får incitament til at placere større overskydende likviditet hos SKAT og dermed opnå en bedre forrentning end hos fx pengeinstitutterne. Muligheden for at betale frivillig acontoskat den 20. marts og 20. november i indkomståret bibeholdes som hidtil, men herudover får virksomhederne mulighed for at indbetale frivilligt senest den 1. februar efter indkomståret, fx for indkomståret 2016 senest den 1. februar 2017. Der skal dog betales et rentetillæg, som beregnes ud fra restskatteprocenten i perioden 21. november 2016 til 1. februar 2017.

Restskatteprocenten samt godtgørelsesprocenten for 2016 kendes ikke på nuværende tidspunkt, men forventes offentliggjort senest den 15. december 2016. I 2015 udgjorde rentetillægget 0,1 % på den frivillige indbetaling den 20. marts og dekorten på 0 % den 20. november 2015. Fra den 20. november 2015 – 1. februar 2016 udgjorde rentetillægget til restskatten 0,7 %. I 2015 var der særlige overgangsordninger, da lovændringerne blev indført i løbet af året.

Da restskatteprocenterne for 2016 ikke kendes på nuværende tidspunkt, foretages beregningerne efterfølgende på baggrund af rentesatserne for 2015, jf. oversigtsskemaet.

Skal der foretages frivillig indbetaling?

Om der skal foretages en frivillig indbetaling af acontoskat afhænger af, om den rente, der spares ved en frivillig indbetaling, er større end den rente, der ”mistes” ved en frivillig indbetaling.

Forventer selskabet eller de sambeskattede selskaber under ét en restskat, vil det ofte være en god ide at foretage en frivillig indbetaling, hvis lånerenten eller investeringsrenten er mindre end den rente, der skal betales til SKAT, jf. oversigtsskemaet.

Oversigt over forventede procentsatser:
2016
Restskatteprocent 3,6 %
Rentegodtgørelse på overskydende skat 0,1 %
Dekort ved frivillig indbetaling senest den 21. november 2016 0,0 %
  • Får din virksomhed en restskat, som ikke indbetales frivilligt, opkræves restskatten med et forventet rentetillæg på 3,6 % i november 2017.
  • Indbetaler din virksomhed frivilligt restskatten i november 2016, modregnes der forventet ingen dekort i det indbetalte beløb.
  • Får selskabet overskydende skat, giver SKAT forventet en rentegodtgørelse på 0,1 % af beløbet i november 2017.

Tilbagebetaling af den overskydende skat inklusive procentgodtgørelse sker i videst muligt omfang ved at modregne beløbet i den ordinære acontoskat for 2017 den 20. november 2017. Et eventuelt overskydende beløb udbetales. Hverken rentegodtgørelse eller dekort indgår i den skattepligtige indkomst.

Oversigt over rentesatser ved frivillig indbetaling af restskat og overskydende skat*
Betalingstidspunkt Rente p.a. før skat Rente p.a. efter skat
Frivillig indbetaling af restskat 21. november 2016 4,6 % 3,6 %
Frivillig indbetaling af restskat 1. februar 2017 4,6 % 3,6 %
Overskydende skat ved frivillig indbetaling 21. november 2016 0,13 % 0,1 %

*) Baseret på rentesatserne for 2015 er der i oversigten beregnet renten p.a. ved en frivillig indbetaling af acontoskat før skat og efter skat.

Forventer selskabet at få en restskat for 2016, og foretages der en frivillig indbetaling af restskat i november 2016, slipper selskabet for at betale et rentetillæg på 3,6 % p.a. efter skat. Før skat bliver det til en rente på 4,6 % p.a.

Hvis selskabet har en overskudslikviditet, som giver under 4,6 % p.a. i rente før skat, eller er selskabets finansieringsomkostninger under 4,6 % p.a., er det en fordel at foretage en frivillig indbetaling. Pengene er dog bundet i 12 måneder hos SKAT, hvis indbetaling sker senest den 21. november 2016 og i ca. 9½ måned, hvis indbetaling sker senest den 1. februar 2017.

Hvis selskabet har betalt for meget i skat, opnås der kun en rentegodtgørelse før skat på forventet 0,1 % p.a., så det kan derfor normalt ikke anbefales at indbetale et større beløb end den beregnede restskat.

Nedsættelse af ordinær acontoskat skal ske inden 21. november 2016

Hvis den ordinære acontoskat overstiger, hvad selskabet eller de sambeskattede selskaber tilsammen forventer at skulle betale i skat i 2016, kan selskabet inden den 21. november 2016 anmode om, at 2. rate af ordinær acontoskat for november 2016 nedsættes. Dette sker via TastSelv Erhverv.

SKAT kan efterfølgende bede om den nødvendige dokumentation for nedsættelsen.

Hvis selskabet beder om at få frivillig acontoskat tilbage før tid

Hvis selskabet beder om at få tilbagebetalt frivillig indbetalt acontoskat inden årsopgørelsen, beregner SKAT en negativ rente af den frivillige acontoskat, når indskudsbevisrenten i Danmarks Nationalbank er lavere end -0,2 %. Det er tilfældet for tiden (indskudsbevisrenten har siden den 8. januar 2016 været negativ på -0,65 %).

Koncernforbundne danske selskaber mv.

Sambeskattede danske selskaber og filialer, samt ejendomme beliggende i Danmark, skal opgøre den samlede skat for koncernen hos administrationsselskabet, som både forestår indbetaling af ordinær acontoskat og den frivillige acontoskat. Det skyldes reglerne for tvungen national dansk sambeskatning. I god tid – og inden den 21. november 2016 – anbefales det at foretage en beregning af sambeskatningsindkomsten.

Kontakt

Søren Bech
Partner, PwC
Tlf: +45 3945 3343
Email

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Stærk iværksætterkultur kræver samlet indsats

Iværksætterkulturen har det på mange måder godt i Danmark, men der er stadig langt til målet. Flere stærke iværksættere kræver nemlig koordineret positiv opmærksomhed på området, og her kan iværksætterugen – Global Entrepreneurship Week – gøre stor forskel.

Iværksættervirksomheder, solgt i den trecifrede millionklasse, trækker jævnligt beundrende overskrifter i danske medier, et stigende – og stadigt yngre – antal borgere bytter det sikre job ud med eget CVR-nummer, og det er i det hele taget blevet moderne at være entreprenant. Sådan lyder de gode nyheder fra ”Iværksætterdanmark” her godt to måneder før, den internationale iværksætteruge/Global Entrepreneurship Week (GEW) til november sætter emnet på dagsordenen med arrangementer i hele landet. Samtidig præger en lang række udfordringer drømmen om den ægte iværksætterkultur.

Og de dårlige nyheder, ja, de er velkendte: for få nye virksomheder overlever, og endnu færre bliver store. Kapitaljagten er for svær, bøvlet stadig for bøvlet, skatten for høj, osv.

Men det positive er, at Danmark faktisk gennem de seneste cirka ti år har udviklet sig til at være noget, der ligner et iværksætterland. En udvikling, der, ifølge en række kendte iværksættere, ikke mindst skyldes udbredt positiv opmærksomhed om fænomenet.

”Iværksætterkulturen i Danmark har det egentlig helt okay. Især når vi taler om antallet af nye virksomheder, der starter, eller hvis vi taler om anerkendelsen af at løbe en risiko. I den forbindelse er der altså god grøde,” siger en af landets mest kendte firmastartere, Jubii-medstifter, forfatter og foredragsholder Martin Thorborg.

Fra arbejdsløs til stjerne

”At være iværksætter i dag er jo at være rockstjerne, hvis du sammenligner det med for nogle år siden, hvor det nærmest blev opfattet som et andet ord for at være arbejdsløs,” fortsætter han, men slår også fast, at alt langt fra er godt, og at det fortsat – og måske endda i højere grad end nogensinde før – er afgørende at kæmpe for flere danske iværksættere, der kan øge konkurrenceevnen i en global, digitaliseretog disrupted fremtid.

Martin Thorborg fremhæver bl.a. den klassiske problematik, at alt for mange af de dygtigste danske entreprenører meget hurtigt dropper andedammen for i stedet at prøve lykken i det store udland, hvilket han selv i øvrigt gjorde gennem en årrække i forbindelse med virksomheden Spamfighter.

En udvandring, som det nok er utopi at bremse fuldstændigt, men som samtidig risikerer at blive en kæmpe udfordring, hvis iværksætteri i Danmark i alt for høj grad er uattraktivt i forhold til eksempelvis England eller USA.

”Spørgsmålet er, hvor meget samfundet kan gøre, og hvad der egentlig skal til for at sikre, at vi får flere vækstsucceser. Dér tror jeg ikke, at der findes quick-fix-modeller. Men til gengæld er det ikke til diskussion, om vi skal tage kampen op, for det er bare helt fuldstændig afgørende for vores samfund, at vi får flere og bedre iværksættere,” siger Thorborg.

Iværksætterkulturen i Danmark har det egentlig helt okay. Især når vi taler om antallet af nye virksomheder, der starter, eller hvis vi taler om anerkendelsen af at løbe en risiko. I den forbindelse er der altså god grøde.

Martin Thorborg, iværksætter

Fakta: Om Global Entrepreneurship Week

  • I og omkring uge 46 afholder Danmark for niende gang Global Entrepreneurship Week (GEW).
  • Ugen er en del af en verdensomspændende begivenhed, hvor 160 lande i hele verden forsøger at fremme entreprenørskab og vækst.
  • Ugen sætter i Danmark fokus på iværksætteri som karrierevej, udvikling af iværksættervirksomheder til vækstvirksomheder samt iværksætteri i uddannelsessystemet.
  • Det sker blandt andet med arrangementer, workshops, foredrag, webinarer, netværksmøder og konkurrencer i hele landet.
  • Det er Ivækst – der er et samarbejde mellem PwC, Codan, ASE og Google – som er vært for GEW, og i 2016 vil der være særligt fokus på, hvordan iværksættere og virksomheder kan få endnu mere glæde af at tænke og agere digitalt.
  • Læs mere på gew.dk

Idé-magere i høj kurs

Heldigvis er både offentlige instanser, politikere og ikke mindst store danske virksomheder gået offensivt ind i det arbejde. Og som nævnt ikke uden resultater. Både konkrete i form af flere nye iværksættere, spin off-virksomheder og produkter, men også mere symbolsk i form af den øgede opmærksomhed om mulighederne for at starte selv. Det forklarer en af Danmarks mest erfarne forskere i innovation og iværksætteri, professor Torben Bager fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på SDU.

Han understreger, ligesom Martin Thorborg, vigtigheden af, at danskerne fastholder og udvikler evnen til at tænke og arbejde entreprenant. Samtidig slår han fast, at der er grund til optimisme.

”Iværksætterlysten afhænger, som al anden aktivitet i samfundet, af konjunkturerne. Det går naturligt op og ned. Men når man ser iværksætteri i et 10-15 års perspektiv, så ser jeg absolut et positivt billede. Iværksætteri er i bred forståelse blevet langt mere in, også blandt de veluddannede. Der opstår hele tiden nye miljøer, og de er igen med til, at tendensen spreder sig ud i landet,” siger professoren, der ligeledes peger på, at en række af de største danske virksomheder i høj grad har taget iværksætteri til sig – både med sponsorater, konkurrencer og nye innovative afdelinger, hvor arbejdet netop tilrettelægges efter entreprenante principper.

”For mange virksomheder er det blevet en måde at positionere sig selv på, både i udviklingen af nye produkter og ikke mindst i indsatsen for at tiltrække de bedste medarbejdere,” siger han.

En reel karrierevej

Torben Bager fremhæver samtidig betydningen af den samlede indsats for mere iværksætteri, hvilket bl.a. iværksætterugens flere hundrede arrangementer i hele landet er udtryk for.

”At holde en iværksætteruge handler selvfølgelig først og fremmest om at skabe opmærksomhed – både hos politikerne og hos de mennesker, der har lyst til det, men måske ikke tidligere har tænkt iværksætteri som en mulig karrierevej,” siger han og fortsætter:

”Men selv om selve ugen måske ikke fører mange nye virksomheder med sig, så kan man kalde opmærksomheden det langsigtede fundament for, at det kan lade sig gøre. Dertil kommer så de mere håndgribelige indsatser for at understøtte de lovende idéer, virksomheder eller brancher, der findes,” siger han.

Det er niende gang, at Danmark er med på den internationale GEW-vogn, og arrangementet har i år ”Digitalisering og Agilitet” som overordnet tema. Samtidig er der i år – i modsætning til tidligere, hvor Erhvervsstyrelsen (via finansloven) har stået som arrangører – tale om et primært privatarrangement, faciliteret af nonprofit-virksomheden Ivækst og sponseret af en række store danske virksomheder og institutioner.

Den udvikling glæder en af de unge og succesfulde iværksættere, der har valgt at stille op som såkaldt GEW-ambassadør: Casper Blom, der i sin tid blev kendt for at sælge (mange) brugte golfbolde online, ser nemlig det private initiativ som helt afgørende i kampen for flere iværksættere.

”Jeg synes overhovedet ikke, at GEW tidligere har været dårligt, men min erfaring siger bare, at jo mere privat, desto bedre bliver det. Det offentlige har en tendens til at gøre alting mere overordnet og dermed mindre konkret, og for mig handler iværksætterugen netop om konkrete råd og inspiration til at starte selv,” siger han.

Et spørgsmål om inspiration

Casper Blom arbejder i dag med en række digitale start ups – bl.a. Chili Security, der laver sikkerhed til smartphones, og han ser digitaliseringstemaet som oplagt. Både fordi han har erfaring på området, og fordi den digitale verden i høj grad motiverer unge iværksættere.

“Der er rigtig mange, der går derude og overvejer iværksætteri, ikke mindst blandt de unge, der har det digitale som grundvilkår. Men der skal noget til for at tage springet,” siger Casper Blom og fortsætter:

“Jeg kan bidrage med motivationen og min gode historie om at opbygge en succesfuld virksomhed. Samtidig føler jeg faktisk, at jeg får rigtig meget igen i form af inspiration og nye netværk.”

GEW understøtter iværksætteri på flere niveauer, og i løbet af uge 46 vil der være arrangementer målrettet både børn og unge, nye iværksættere samt de mere etablerede små og mellemstore virksomheder med mod på vækst.

Ens for hele den brede målgruppe er, at ugen har overordnet fokus på evnen til at skabe nye services, nye markeder, innovative forretningsmodeller og bedre produktivitet i både virksomheder og samfundet som helhed. Kort sagt: en uge i iværksætterkulturens navn.

Jeg kan bidrage med motivationen og min gode historie om at opbygge en succesfuld virksomhed. Samtidig føler jeg faktisk, at jeg får rigtig meget igen i form af inspiration og nye netværk.

Casper Blom, iværksætter

Kontakt

Peter Zdrinka Nannestad
Director, PwC
Tlf: +45 3945 9563
Email
IVÆKST
Læs mere
GEW
Læs mere

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

Her får kunderne det, de ikke vidste, at de ønskede sig

For mange forbrugere var Kähler tilsyneladende lige det designbrand, de i 2008 stod og manglede. Det gav relanceringen af den hensygnende virksomhed luft under vingerne. Og med blikket stift rettet mod kunderne flyver den stadig højere.

At dømme efter efterspørgslen, aktiviteten på Facebook og antallet af følgere på Instagram er der ikke mange danske kvinder, der ikke ved, hvem Kähler er.

Bag succesen ligger historien om, hvordan man tager en gammel, udslidt virksomhed – med kun navnet tilbage – puster nyt liv i sejlene og i løbet af blot ti år skaber danskernes darling-brand. At få kunderne så hurtigt med ombord kræver dog en helt særlig indsats. Og hvad den går ud på, løfter adm. direktør og medejer, Jesper Holst Schmidt, gerne sløret for:

”Fra dag ét havde vi kunderne i tankerne før alt andet. Hvordan kunne vi lære dem at kende, skabe gode relationer til dem og tilbyde dem nogle produkter, som de ville være stolte af at have i deres hjem?”

Måden at gøre det på blev via genoplivningen af den eventyrlige fortælling om Kähler-familien og det, den skabte tilbage i 1839. Dette var ingen endnu lykkedes med 170 år senere. Hverken at fortælle historien eller kommercialisere den. Men Jesper Holst Schmidt og den nye ejer fra 2008, Frantz Longhi, blev hurtigt enige om, at det var forsøget værd. Og det viste sig at være en god beslutning. For historien rummede alt det, som de danske kvinder gerne ville have: Autenticitet, gedigent håndværk og flot design. Resultatet er, at virksomheden i dag er godt på vej til at nå det mål, de to ejere satte sig for ti år siden, nemlig at skabe Skandinaviens mest nyskabende keramik-brand, der indtil videre er mest kendt for den stribede Omaggio-vase.

På den måde lykkedes det os hurtigt efter relanceringen at få også de yngre kvinder i tale på nogle platforme, hvor mange af vores konkurrenter slet ikke var endnu.

Jesper Holst Schmidt, adm. direktør, Kähler

Fakta: Om Kähler

  • Virksomheden blev grundlagt af Herman Kähler i 1839. I dag er Jesper Holst Schmidt minoritetsaktionær og arkitekt Frantz Longhi hovedaktionær.
  • Årets resultat 2014/15: 38 mio. kr.
  • Antal medarbejdere: 54.
  • Flagskibsbutik i Aarhus. Hovedkvarter i Næstved. Tre restauranter i Aarhus og én i København.
  • I 2015 indledte Kähler sit togt ud i verden, da virksomheden åbnede flagskibsbutik i Oslo.
  • Følgere på Facebook: 141.000, og på Instagram: 129.000. Modtagere af nyhedsbrev: 50.000.
  • Mest kommenterede opslag på Facebook: 36.800 (ifm. lanceringen af Omaggiosølvvasen i april 2015).

En koncentreret indsats

Med en engageret ejer, som var klar til at holde hånden under sin nyerhvervelse, kunne medarbejderne og Jesper Holst Schmidt koncentrere sig om at produktudvikle og brande det nye Kähler.

”Af samme grund valgte vi at outsource alle andre opgaver, så vi kunne lægge kræfterne dér, hvor vi bragte noget til forbrugeren, nemlig i produktet og brandingen. Og den praksis holder vi fast i, så vi kan bevare forbrugerne som omdrejningspunktet, i alt hvad vi foretager os,” siger direktøren.

Et andet fokus, der har været med til at drive succesen frem, er det kommercielle.

”Vi har bevidst ikke kun set på driften med designmæssige briller på. For ambitionen var ikke at skabe noget high-end for de få, men derimod noget unikt for mange. Fra start har vi derfor gjort meget ud af branding, distribution og prispunkter,” som Jesper Holst Schmidt siger.

Firmaets egne analyser viser, at Kähler – med direktørens egne ord – har fundet ”et sweetspot i markedet, hvor forbrugerne ser, at de får meget for en overkommelig pris. Varerne er affordable luxury. Og lykkes man med at give forbrugerne mere, end de forventer, til en opnåelig pris, så gør man det godt.”

Bag de rimelige priser ligger en forretningsmodel, hvor al produktion er flyttet ud af landet, mens den oprindelige fabrik på Kæhlersbakken i Næstved er blevet indrettet til nyt hovedkvarter.

Alle de mange produkter på hylderne er udviklet siden relanceringen af firmaet. Og at de i dag findes i rigtig mange skandinaviske hjem, handler ikke alene om behov for fine vaser og om gode tanker bag, men i høj grad om passion.

”Vi har i alle otte år været enormt passionerede i forhold til at bygge virksomheden op og få fremstillet nogle attraktive produkter. Og det momentum, der ligger i at skabe noget med passion, skal man ikke underkende. Det er ikke nok at have de rigtige produkter. Alle skal virkelig ville projektet. Og det er sådan, det har været her – og stadig er,” siger Jesper Holst Schmidt.

Generelt tror han også, at det gør en forskel at forstå, at hver eneste kollektion er afgørende – og at man, i det øjeblik man slipper speederen, hurtigt vil miste sin position og sin relevans. Relationen til kunden er flygtig, og loyaliteten forbigående, hvis man ikke evner at blive ved med at forny sig.

Kreativ branding

I erkendelse af at kunderne i dag forventer mere end nogensinde, ikke mindst i designbranchen, er folkene bag Kähler meget bevidste om, at der skal mere end almindelige reklamefremstød til for at fange folks opmærksomhed. Først og fremmest handler det om at finde sin unikke position. Så når Jesper Holst Schmidt ser på Kähler som et brand, ser han ét, som består af produkter, men i høj grad også af et univers af arv og historie, en families indsats gennem fire generationer, et gammelt værksted og et håndværk med tusinder af år på bagen.

Et fjerde ben, som nutidens Kähler har koblet på, er restauranterne.

”Denne lidt alternative tilgang til branding skyldes, at vi tror på idéen om at bruge oplevelser som en måde at skabe relation til forbrugeren på. Og det kan vi via restauranterne. De gør storytellingen komplet i et univers, hvor vi kan differentiere os fra konkurrenterne. Og det har været vigtigt,” lyder det fra direktøren.

Som led i planen har Kähler tilknyttet arkitekt og tidligere TV-vært Ane Cortzen, hvis opgave er at skabe kulturoplevelser, bl.a. samtalesaloner, på restauranterne og knytte brandet, keramikken, historien og maden sammen.

Med kundernes tilfredshed i centrum kunne man tro, at Kähler spurgte dem, hvad de vil have. Sådan er det ikke. Historisk var Kähler fokuseret på håndværket og materialet og skabte med andre ord den keramik, som man mente var den rigtige. Den tilgang har Kähler i dag vendt om og forsøger således først at finde ud af, hvordan markedet generelt ser ud. Hvad er det for varekategorier og produkttyper, der sælger? Hvad sker der inden for mode, arkitektur og design? Og hvad er det for former, farver og materialer, der præger billedet lige nu?

”Vi forsøger at tolke markedet og udvikle os derfra. Det kan ikke sættes på formler. Så det er dér, magien ligger, og dér, vi skal være dygtige. Og jeg synes, vi lykkes godt med at få fortolket markedet til noget kommercielt og designmæssigt holdbart,” siger Holst Schmidt.

Digitalisering som et værktøj

En anden del af historien om Kählers flotte fremdrift har en hel del at gøre med, at man meget tidligt i processen tog den digitale markedsføring til sig. Således har virksomheden en hel afdeling, der ikke laver andet. Og fra starten har man også brugt mange kræfter på sociale medier, nyhedsbreve, hjemmeside osv. for at fange de forbrugere, man gerne vil i kontakt med dér, hvor de er.

”På den måde lykkedes det os hurtigt efter relanceringen at få også de yngre kvinder i tale på nogle platforme, hvor mange af vores konkurrenter slet ikke var endnu. Det høster vi stadig resultaterne af. Vi kan i dag se, at det ikke kun er ældre kvinder, der kan huske os, men i høj grad yngre kvinder, som køber vores produkter,” siger Jesper Holst Schmidt og fortæller, at selv piger i konfirmationsalderen har Kähler på ønskesedlen. Således har virksomheden omtrent 280.000 følgere tilsammen på Facebook og Instagram, en rekord i branchen.

Kähler er i gang med at opbygge, hvad direktøren kalder en omnichannel-tilgang, hvor man interagerer med kunderne på lige fod i de digitale og fysiskebutikker – herunder de flagship-stores, der er ved at blive etableret på nøglemarkederne. For som han ser det, er udviklingen i nethandlen en naturlig fortsættelse af digitaliseringen. Og den skal man følge med på og lære at udnytte. Gør man det, er der ingen grund til at bekymre sig for, hvor det bærer hen, mener han og ser af samme grund ikke Kählers forretningsmodel som værende under pres.

”Man har produceret keramik i 5.000 år, hvor produktionsformer og materiale ikke har forandret sig. Så vores vigtigste fokusområder vil altid være innovation, design og branding. Og fremover også internationalisering. For skal vi evne at vokse og blive større, skal vi være i stand til at skalere internationalt. Det er lige nu vores største udfordring – og mulighed,” lyder det fra Jesper Holst Schmidt, der glæder sig til for alvor at komme ud og fortælle Kähler-historien, også uden for Skandinavien. Og den rejse er kun lige ved at begynde.

På den måde lykkedes det os hurtigt efter relanceringen at få også de yngre kvinder i tale på nogle platforme, hvor mange af vores konkurrenter slet ikke var endnu.

Jesper Holst Schmidt, adm. direktør, Kähler

Kontakt

Jesper Møller Langvad
Partner, PwC
Tlf: +45 3945 9127
Email

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube

© 2014-2019 PwC. All rights reserved. PwC refers to the PwC network and/or one or more of its member firms, each of which is a separate legal entity.
Please see www.pwc.com/structure for further details.