Fokus på tryghed, tillid og mere ejerskab over de store it-løsninger

Den offentlige sektor gennemgår i disse år en forandring, der betyder, at digitale løsninger får stadigt større betydning for den offentlige service. Helt centralt i den proces står Digitaliseringsstyrelsen og direktør Rikke Hougaard Zeberg. CXO Magasinet har bl.a. talt med hende om, hvorfor staten nu fremover skal have et større ejerskab over de store offentlige it-løsninger, og hvordan man sikrer, at der fortsat er tillid til fremtidens digitale forvaltning i det offentlige.

Som almindelig borger i Danmark vil man formentlig ikke mærke nogen grundlæggende forandring, når det nuværende NemID inden for det kommende års tid bliver til MitID. Ingen vil formentlig heller mærke en forskel, når det nuværende Digital Post overgår fra e-Boks til en ny leverandør. Alligevel vil både det nye Digital Post og MitID være forandrede på afgørende parametre, når de er fuldt implementerede.

De vil nemlig være de første større offentlige it-systemer, hvor staten tager et øget ejerskab og har en øget ret til løsningerne. Det er et paradigmeskifte i den offentlige digitalisering, og det viser, at man fra stat, regioner og kommuners side påtager sig et større ejerskab over en mere og mere betydningsfuld offentlig digital infrastruktur. Sådan lyder det fra Rikke Hougaard Zeberg, direktør i Digitaliseringsstyrelsen.

“I Danmark har vi historisk set outsourcet mange af vores it-systemer til private leverandører. I den forstand, at det private marked har bygget vores systemer, og at vi også har haft det private marked til at drive dem. Men i de senere år har der været en stigende erkendelse af, at vi hidtil har lagt for meget ansvar ud til leverandørerne. Vi vil derfor fremadrettet se, at myndigheder tager flere af rettighederne til de vigtigste systemer hjem,” siger Rikke Hougaard Zeberg.

Behov for mere specialviden

Digital Post har hidtil været ejet af virksomheden e-Boks, mens Digitaliseringsstyrelsen på statens vegne har købt løsningen som en service. I den nye løsning er det Digitaliseringsstyrelsen, der kommer til at eje rettighederne. Den nye model for Digital Post bygger på en vurdering af, at Digital Post er så grundlæggende en infrastruktur i Danmark, at det er nødvendigt at placere rettighederne hos myndighederne.

På samme måde er det i dag Nets, der ejer løsningen bag det, danskerne kender som NemID. Også her er der ændringer på vej, når det nuværende NemID afløses af MitID. NemId ejes og drives i dag af virksomheden Nets, og Nets vil fortsat eje løsningen, når kontrakten med staten udløber. Sådan vil det ikke være med MitId, der udvikles i et partnerskab mellem den offentlige sektor og danske pengeinstitutter. Nets har genvundet kontrakten og kommer til at drifte løsningen, men det er den offentlige sektor, der i partnerskab med bankerne vil være ejere af løsningen og dermed også fælles om at finansiere og stille kompetencer til rådighed til anskaffelsen og driften af MitID.

“Udfordringen har ganske enkelt været, at man ved at udlicitere i det omfang, det er sket, har efterladt en offentlig sektor med for lidt viden om de it-systemer, man er ansvarlig for, og som danner grundlag for landets digitale infrastruktur. Man har eksempelvis ikke haft nogen medarbejdere internt, der kender systemerne til bunds, og så er man blevet for afhængig af sin leverandør.”

Mere kontinuitet og bedre service

Når den offentlige sektor i højere grad tager rettigheder til it-systemer fra de private leverandører, så sker det i erkendelse af, at den offentlige sektor bliver stadigt mere digitaliseret, samt at det i forlængelse heraf bliver helt afgørende at bevare kontrollen over den digitale infrastruktur på myndighedernes hænder.

“Det er vores ansvar som offentlig myndighed, at der er styr på de data, vi har om borgerne. De senere år er der derfor kommet en større bevidsthed blandt myndighederne om at sikre, at man har kompetencerne in-house, så man kan stille de rigtige krav til de eksterne leverandører. Det gælder sikkerhedsmæssigt, i henhold til GDPR og i forhold til compliance generelt på alle områder. Det er en kæmpe forandring fra tidligere,“ siger Rikke Hougaard Zeberg og fortsætter:

“Det giver mere kontinuitet i digitaliseringen, fordi systemerne består, selv om der kommer ny leverandør. Det bliver også nemmere at udvikle, opdatere og forbedre systemerne løbende. Samtidig bliver systemerne mere velfungerende og billigere at drive.”

Pointer fra artiklen

  • Øget digitalt ejerskab skal sikre tryghed og tillid
  • Ny teknologi skal skabe værdi for borgerne og mere tid til det vigtigste for de ansatte i den offentlige sektor
  • Vigtigt med gennemsigtighed i digitaliseringsprocessen

Udfordringen har ganske enkelt været, at man ved at udlicitere i det omfang, det er sket, har efterladt en offentlig sektor med for lidt viden om de it-systemer, man er ansvarlig for, og som danner grundlag for landets digitale infrastruktur

Rikke Hougaard Zeberg, direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Vi skal ikke digitalisere for digitaliseringens skyld. Digitaliseringen er et værktøj til at give en bedre service til borgerne, og vi skal kun gøre det dér, hvor det giver værdi for borgerne

Rikke Hougaard Zeberg, direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Om Rikke Hougaard Zeberg

Født i 1971 og uddannet cand.merc.jur fra Aarhus Universitet i 1995

2017 – Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

2012-2017: Vicedirektør, Digitaliseringsstyrelsen

2010-2012: Underdirektør, DR Nyheder

2007-2010: Kontorchef, Center for Kvalitet, Afbureaukratisering og Ledelse

2005-2007: Sekretariatschef, Delingssekretariatet i Finansministeriet

Tillid er vigtigt

Når Rikke Hougaard Zeberg løfter blikket og ser længere ud i fremtiden, ser hun, at data og kunstig intelligens indebærer et stort potentiale for at sikre mere og bedre velfærd. Særligt i en offentlig sektor som den danske, hvor vi har flere data – og af en højere kvalitet – end de fleste andre lande i verden. Men hun er også bevidst om de etiske udfordringer, der skal tages stilling til for at sikre, at den offentlige sektor bevarer tilliden hos danskerne.

“Den offentlige sektor har altid været datadrevet, men vi ser, at ny teknologi giver os helt nye muligheder for, hvordan vi kan anvende data. Og her er det vigtigt, at vi får en politisk diskussion om, hvor langt vi vil gå i brugen af teknologi. Vi skal ikke digitalisere for digitaliseringens skyld. Digitaliseringen er et værktøj til at give en bedre service til borgerne, og vi skal kun gøre det dér, hvor det giver værdi for borgerne, og dér, hvor vi kan se, at det resulterer i en mere effektiv offentlig sektor. Og vi skal sørge for, at borgerne er med i det, og ikke mindst, at vi har tilliden fra borgerne til, at vi forvalter data rigtigt og på en etisk ansvarlig måde,” siger Rikke Hougaard Zeberg.

Etiske dilemmaer ved kunstig intelligens

Hun fastslår, at nogle etiske diskussioner er lettere end andre. På sundhedsområdet er der bred enighed om, at det er godt at bruge data fra et tidligere sygdomsforløb og andre patienter til hurtigt og effektivt at stille en diagnose på en patient, der kommer ind i et akut tilfælde og er i risiko for at dø.

Rikke Hougaard Zeberg erkender også, at der er mange svære – og væsentlige – etiske udfordringer, der skal tages stilling til.

“Der er rigtig mange områder, hvor det kræver en politisk diskussion om, hvor langt man ønsker at gå, inden man benytter sig af mulighederne. Det gælder særligt de muligheder, der er for at bruge data til at forudsige borgernes livsudvikling i forhold til fremtidige sociale og sundhedsmæssige udfordringer. Og hvordan man skal håndtere den viden. Det er helt afgørende, at man får fastsat, hvad man ønsker som samfund, og hvor langt man ønsker at gå på disse områder,” siger hun.

Fokus er på beslutningsstøtte

Mens man er relativt langt på sundhedsområdet, så er man på andre velfærdsområder fortsat i sin spæde start i forhold til at benytte data og kunstig intelligens. Og for at blive klogere på de diskussioner har regeringen, KL og Danske Regioner besluttet at starte 15 såkaldte signaturprojekter, der skal afprøve kunstig intelligens i kommuner og regioner.

“I første omgang er det projekter, der har en mere administrativ karakter. Det vil sige, at man eksempelvis benytter kunstig intelligens til beslutningsunderstøttelse,” siger Rikke Hougaard Zeberg.

Beslutningsunderstøttelse kan fx være en sagsbehandler, der sidder med en borger og en sag af en bestemt karakter. Her vil man se på, hvordan man kan benytte data og kunstig intelligens til hurtigt at give sagsbehandleren et overblik over afgørelser i lignende sager, frem for at sagsbehandleren skal bruge tid på at læse tidligere sager igennem selv.

“På den måde kan sagsbehandleren hurtigt få hjælp til at vurdere, hvad man skal være opmærksom på, og hvordan lignende sager typisk er blevet afgjort. Så sagsbehandleren har det som en del af sit grundlag, når vedkommende skal træffe sin beslutning,” forklarer Rikke Hougaard Zeberg.

Sikre ensartethed i forvaltningers beslutninger

KL, Danske Regioner og regeringen udvælger de projekter, der skal være signaturprojekter. Digitaliseringsstyrelsen indsamler de erfaringer, der gøres, og fremlægger dem for Dataetisk Råd. Og Dataetisk Råd skal så forholde sig til, hvad det betyder for måden at arbejde med kunstig intelligens i den offentlige sektor på. Potentialet ved at benytte kunstig intelligens i kombination med data er bl.a., at det kan bidrage til at sikre en større ensartethed i beslutningerne.

“Det handler bl.a. om, hvorvidt man kan få systematiseret forvaltningerne, så man får et mere fælles grundlag og ikke er så afhængig af, om det er en sagsbehandler med 30 års erfaring, eller det er en nyansat, der sidder med sagerne,” siger Rikke Hougaard Zeberg.

Hun er ganske bevidst om, at der også er en risiko ved projektet, nemlig i spørgsmålet om bias.

“Hvis der er bias i de data, der ligger i systemet, vil de blive trukket med ud i den analyse, der bliver lavet som beslutningsstøtte. Og derfor skal man være meget opmærksom på, hvordan man skruer algoritmer sammen, og hvilke bias der kan være i data,” siger Rikke Hougaard Zeberg.

Modsat vil de digitale hjælpemidler formentlig øge opmærksomheden på den bias, der i givet fald er i de beslutninger, der tages.

“I min optik er det vigtige i forhold til digitalisering, at vi erkender, at der kan være bias, og at vi er åbne om det. I stedet for at sige, at der er en bias, og at vi ikke kan bruge data til noget, så få den bias italesat, så vi er opmærksomme på den.”

Og netop gennemsigtighed bliver en helt afgørende faktor i forhold til at benytte digitaliseringen til at løfte den digitale service, mener Rikke Hougaard Zeberg.

“Hvis borgerne kun hører om problemerne, men ikke om den værdi, teknologien også kan bibringe, er der en risiko for, at vi bliver så bange for den nye teknologi, at vi ikke får brugt den til at skabe værdi. Derfor er det afgørende, at vi får en åben dialog om, hvad vi faktisk bruger data og den nye teknologi til, og hvordan det skaber værdi for borgerne.”

Om digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen står i spidsen for digitalisering af Danmark og har ansvaret for at implementere regeringens ambitioner om øget digitalisering og national udbredelse af velfærdsteknologi i den offentlige sektor. Digitaliseringen opfattes som et væsentligt bidrag til den nødvendige modernisering af den offentlige sektor og bygger på et forpligtende samarbejde mellem stat, regioner og kommuner

Kontakt

Christian Klibo
Partner, PwC
Tlf: +45 4041 9520
Email

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube