Vi er kommet langt, men der er altid noget, vi kan gøre bedre

Finanssektoren står over for en ny virkelighed. Og selvom der er forskellige vilkår for at drive det enkelte pengeinstitut, har alle et ansvar for at gøre, hvad der skal til for at genoprette tilliden, mener Klaus Skjødt, adm. direktør i Sparekassen Kronjylland. Her går indsatsen i første omgang på at styrke compliance og sætte endnu mere fokus på glade kunder.

Kontrollen med alle Sparekassen Kronjyllands aktiviteter har altid været der. Men for adm. direktør Klaus Skjødt har finanskrisen og flere bankers sager om hvidvask og udbytteskat sat en ny dagsorden for hele sektoren. En dagsorden, som hver eneste bank og sparekasse er nødt til at forholde sig til. Så for at være med til at styrke finanssektorens omdømme og få genetableret den generelle tillid har man i Randers forstærket sit compliance- og risikoarbejde. Først og fremmest ved at forøge staben af medarbejdere, der arbejder med compliance og hvidvask og samle dem i en stor, fælles enhed.

”Vi ser hele tiden på, om vi kan gøre risikostyring, compliance og intern revision endnu skarpere og bedre. Og vi er også mere end nogensinde opmærksomme på, om vi gør tilstrækkeligt for at undgå fx hvidvask. Så hvor vores indsats for compliance før har været spredt på de forskellige organisatoriske områder, har vi nu samlet den med det formål at forstærke vores bolværk mod hvidvask og andre udfordringer,” siger adm. direktør Klaus Skjødt.

Hvert finanshus skal altså feje for egen dør. Samtidig er Klaus Skjødt af den overbevisning, at det bedste, pengeinstitutterne kan gøre i bestræbelserne på at fremme finanssektorens overordnede image, er at sikre, at kunderne er tilfredse, at ledelse og medarbejdere opfører sig ordentligt, og at ingen lader sig friste af at springe over, hvor gærdet er lavest, som han siger.

”Alting starter i toppen af den enkelte virksomhed og med, hvordan man håndterer tingene dér. Hvis jeg for eksempel satte bonusmål eller lignende op for mine medarbejdere og pressede dem til at nå bestemte individuelle mål, ville jeg få noget andet ud af dem, end når jeg som i dag siger, at de skal sørge for, at vi har de mest tilfredse kunder. Derfor er vi meget fokuserede på med alle handlinger og aktiviteter at gøre vores mere end 160.000 kunder glade,” pointerer Klaus Skjødt.

En bæredygtig forretning

  • Styrket indsats for compliance og antihvidvask.
  • Det lange sigt giver fordele.
  • Bæredygtighed i kraft af balance.

Med tilfredse kunder og medarbejdere tror vi på, at Sparekassen også kan tjene de penge, den skal og samtidig udfylde sin rolle i samfundet.

Klaus Skjødt, adm. direktør, Sparekassen Kronjylland

Skal vi problemerne til livs og have genskabt tilliden til hele sektoren, er det et krav, at alle gør noget.

Klaus Skjødt, adm. direktør, Sparekassen Kronjylland

Bæredygtighed i kraft af balance

Og når vi taler om at gøre kunderne tilfredse, er der for ham ingen vej uden om, at hver eneste virksomhed i den finansielle sektor begynder at tage begrebet bæredygtighed alvorligt.

”Bæredygtighed er måske ikke et begreb, man normalt har forbundet med en bank eller sparekasse. Men hvis vi vil holde på kunderne og vedblive at være relevante for dem, er vi ganske enkelt nødt til at sikre, at det med at være bæredygtig også er noget, de finansielle virksomheder forholder sig meget seriøst til,” siger Sparekassen Kronjyllands topchef.

Set fra hans stol består bæredygtigheden konkret i at balancere mellem krav og forventninger fra alle stakeholdere. I Randers gøres dette ved at balancere hensyn til kunder, medarbejdere, sparekassen og samfundet.

”Vi driver vores forretning i en symbiose mellem disse fire elementer. Det betyder i praksis, at vi har et skarpt kundefokus, ligesom det er afgørende for os, at medarbejderne er glade for at gå på arbejde hver dag, at de er kompetente og i stand til at give kunderne en solid og troværdig rådgivning og oplevelse. For med tilfredse kunder og medarbejdere tror vi på, at Sparekassen også kan tjene de penge, den skal og samtidig udfylde sin rolle i samfundet,” siger Klaus Skjødt.

Denne rolle i samfundet udfylder man i Sparekassen Kronjylland ved gennem sparring og god rådgivning at bidrage til økonomisk vækst og øgede økonomiske muligheder i markedsområdet, både for private og for erhvervskunder. Desuden gør man det ved bl.a. at støtte en række klubber, foreninger, institutioner og forskellige lokale initiativer inden for især sportens og kulturens verden. Her er det tanken både at skabe en høj forankring i lokalsamfundene, hvor man er, og at Sparekassens penge kommer en bredere gruppe til gavn. Derfor er langt de fl este af Sparekassens sponsorater rettet mod bredden, men man er dog samtidig sponsor for eksempelvis kvindelandsholdet i håndbold.

Og mens vi taler bæredygtighed, bruger direktøren igen og igen ordet ordentlighed. For dette med altid at opføre sig ordentligt er for ham uhyre centralt for at skabe den tillid, som pengeinstituttets eksistens afhænger af. For medarbejderne betyder det fx, at de aldrig må sælge noget til en kunde, som kunden ikke har behov for. Det bliver slået fast allerede den første dag, en ny medarbejder begynder i Sparekassen Kronjylland. Her tropper den administrerende direktør nemlig op i egen høje person for på et introkursus at bruge de nyansattes første halvanden time til bl.a. at fremhæve, at det, som Sparekassen primært lever af, er kundernes tillid. Og den fås bedst via en god relation, der også skal være med til at sikre, at kunderne er kunder her hele deres liv.

”Det er naturligt at understrege for alle medarbejdere helt fra start, og derfor har jeg været en del af intromøderne, lige siden jeg i 2009 blev adm. direktør i Sparekassen,” lyder det fra Klaus Skjødt.

En fordel at kunne tænke langsigtet

Og hvis det lyder nemt at gøre kunderne tilfredse, så er han den første til at erkende, at det er hårdt arbejde, men måske er lettere hos ham end andre steder. For mens hans virksomhed er en garantsparekasse og dermed ikke har nogen ejere, er fx de store banker ejet af aktionærer.

”Det er en forskel, der manifesterer sig stadig tydeligere, synes jeg. Og den er helt afgørende for, hvordan du kan drive din forretning. En stor, børsnoteret bank er presset til at levere afkast hele tiden og må derfor operere med et ret kort sigt. Det kan føre til, at der træffes nogle forretningsmæssige beslutninger, der alene har til formål at tjene fl ere penge og få aktiekursen til at stige – og måske også udløse en bonus. Hvorimod vores sparekasse, der drives som en selvejende institution, ikke behøver at have det snævre fokus på indtjeningen på den korte bane, men kan tillade sig at tænke langsigtet og træffe beslutninger, der måske nok betyder, at vi kommer til at tjene lidt mindre i det næste kvartal eller tre, men som styrker os på længere sigt. Derfor er der heller ingen hos os, der har bonusordninger,” siger Klaus Skjødt.

At forskellen bliver stadig tydeligere, illustreres bl.a. af, at de store banker lukker fi lialer, fl ytter medarbejdere over i callcentre og kunderne over i selvbetjeningsløsninger, mens man i Randers stadig åbner nye afdelinger og kan beholde et større fokus på den personlige betjening af kunderne.

Lovgivning med omtanke

At Sparekassen i Randers har god mulighed for at tænke langsigtet, ændrer naturligvis ikke ved, at der altid er noget, der kan gøres bedre, som direktøren siger. Og det gælder ikke bare i hver enkelt bank og sparekasse, men i høj grad også i et samarbejde pengeinstitutterne imellem. Lige nu hører Klaus Skjødt politikere, der mener, at problemerne igen skal løses med endnu flere love og regler for finanssektorens gøren og laden. Og hvis det bliver resultatet, har han et stort ønske om, at politikerne mere direkte fokuserer på de områder, hvor problemerne er.

”Der er desværre en tendens til, at nogle politikere med populistiske udtalelser udråber hele den finansielle sektor til skurke, og det er altså ikke rimeligt. For det første skal man huske, at meget af det, der har givet problemer herhjemme, er foregået i udlandet. For det andet synes jeg ikke, det er rimeligt, at man går ud og kritiserer en hel sektor for noget, som det absolut ikke er alle, der har været involveret i. Selvfølgelig kan vi alle lave fejl, og vi kan alle forbedre os. Men det er altså vigtigt at forstå, hvad der er op og ned i det, der sker rundt omkring, inden man går ud og laver mere regulering,” siger han.

Når det er sagt, ved han godt, at man ikke kan skabe love og regler, der kun gælder nogle og ikke andre. Og det skal man heller ikke. Så hvis politikerne mener, at problemerne skal løses med mere lovgivning, så fair nok. Bare de gør det målrettet, på en nuanceret baggrund og uden at overgøre det. Det sidste siger han med henvisning til, at der siden finanskrisen er ansat tusinder af mennesker i banker og sparekasser til at kontrollere stadig flere love og regler, foruden at der er investeret enorme summer i nye it-løsninger. Noget, der til stadighed koster milliarder af kroner, som han hellere ville have brugt på at skabe nye, innovative løsninger til glæde for kunderne.

Og skal man regulere, mener Klaus Skjødt også, at historien har vist, at man er nødt til at gøre sin horisont bredere end i dag:

”Efter min mening ser man alt for snævert på finanssektoren, når man vedtager nye love og regler. Det vil give god mening ud over pengeinstitutterne også at se på de øvrige finansielle virksomheder i ind- og udland. Der findes en hel underskov af små og store foretagender, der omfatter alt fra fintech til forbrugslånsselskaber og andre alternative finansieringskilder, og som i modsætning til pengeinstitutterne opererer mere frit. Så skal vi problemerne til livs og have genskabt tilliden til hele sektoren, er det et krav, at alle gør noget.”

Om Klaus Skjødt

  • Født 1965, bankuddannet og har en HD i finansiering og kreditvæsen samt en MBA.
  • Siden 2009 adm. direktør i Sparekassen Kronjylland.
  • Fra 2006-2009: Direktør for IT-Udvikling i Jyske Bank.
  • Fra 1999-2006: Afdelingsdirektør og områdedirektør for bl.a. koncernøkonomi i Jyske Bank.
  • Bestyrelsesformand i Skandinavisk Data Center A/S (SDC).
  • Bestyrelsesformand i SparInvest Holdings.

Om Sparekassen Kronjylland

  • Sparekassen Kronjylland er Danmarks største sparekasse med mere end 36.000 garanter og 160.000 kunder.
  • Etableret i 1829 og med hovedsæde i Randers.
  • 50 afdelinger – de fleste i Midt-, Øst- og Sydjylland og enkelte på Sjælland.
  • Medarbejdere: Ca. 700.
  • Resultat før skat 2018: 289 mio. kr

Kontakt

Christian F. Jakobsen
Direktør og leder af Financial Services, PwC
Tlf: +45 3945 3049
Email

Ekstra værdi

Husk du kan altid læse CXO Magasinet og PwC’s andre udgivelser på din smartphone med appen Ekstra Værdi.


Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube