Bankernes opgave i samfundet fordrer tillid

I Danske Bank er der siden efteråret ansat flere hundrede nye medarbejdere, der alene har til opgave at styrke kontrol- og overvågningsfunktionerne. Alt er nu sat ind på at undgå flere fejl, der i tilfældet med hvidvasksagen koster dyrt på tillid, kunder og omdømme. Og sammen med bestræbelser på at være sig sit ansvar bevidst, passe sit arbejde og gøre det ordentligt er formand Karsten Dybvad sikker på, at målet nok skal blive nået.

Hvis Danske Bank-formandens kontor i hovedsædet på Holmens Kanal er både beskedent og ydmygt, karakteriserer det måske meget godt, hvordan den nye formand, Karsten Dybvad, er gået til jobbet i banken – en bank, der for ikke ret længe siden var kendt for storhed, sikkerhed og soliditet, men som i dag er slået tilbage til start efter afsløringerne om hvidvask i bankens Estland-afdeling.

Men man skal ikke tage fejl af den minimalistiske stil. For bænket ved bordet sidder vi over for en formand med en særdeles stålsat attitude, når det kommer til at genskabe den tillid, der er altafgørende for ikke bare bankerne, men for hele samfundet.

”Er du klar over, hvordan ordet kredit oversættes fra latin til dansk,” spørger han indledningsvist – og fortæller straks, at det betyder tillid.

”Det indkredser jo meget præcist essensen af at drive bank. Tillidsrelationen er fundamentet for den finansielle sektor og kernen i alt bankvæsen. Og firkantet sagt betyder det også, at uden tillid duer bankerne ikke,” fastslår Karsten Dybvad og fortsætter: ”I sit væsen beskæftiger en bank sig med at gøre noget, der fordrer tillid. Og da bankerne er fuldt integrerede dele af hele vores samfundsliv og vores økonomiske liv, er det altså ret alvorligt, ikke bare for bankerne, men for hele vores samfund, når der opstår mistillid til banksektoren,” siger han.

Denne bevidsthed om bankens rolle i samfundet er for ham helt grundlæggende i det at lede en bank. Og den er også fundamentet i de bestræbelser, som han og resten af bankens ledelse i denne tid gør sig for at få Danske Bank tilbage på sporet.

Tillid er altafgørende

  • Ting tager tid, og det gælder også tillid.
  • Undgå fejl, men samtidig undgå nulfejlskultur.
  • God balance mellem forretning og ansvar.

Vi skal gøre os klogere sammen. Det er den kultur, vi skal have skabt, og det optager ledelsen i banken rigtig meget lige nu.

Karsten Dybvad, bestyrelsesformand, Danske Bank

Om Karsten Dybvad

  • Født 1956, uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet i 1985.
  • Siden 7. december 2018 formand for Danske Bank.
  • 2010-2018 adm. direktør i DI.
  • 2005-2010 departementschef i Statsministeriet.
  • 2001-2005 departementschef i Finansministeriet.
  • Formand for Copenhagen Business School, CBS. Næstformand i PensionDanmark. Formand for Bygnings- og udviklingsfonden DTM 4.0.

Om Danske Bank

  • Etableret i 1871 under navnet Den Danske Landmandsbank, Hypothek og Vexelbank i Kjøbenhavn. Fusioneret med Handelsbanken i 1990.
  • Danmarks største bank.
  • Indtægter 2018: 44 mia. kr.
  • Resultat før skat 2018: 15 mia. kr.
  • Tilstede i 16 lande. 2,8 mio. privatog erhvervskunder. 1.819 store erhvervskunder & institutionelle kunder.
  • 20.683 medarbejdere.
  • 237 filialer.

Indstillet på kraftanstrengelse

Siden Karsten Dybvad kom til i december sidste år, har en væsentlig opgave lydt på – og gør det i skrivende stund stadig – at finde en ny mand eller kvinde til posten som administrerende direktør.

Men selvom det endnu ikke er lykkedes, har banken til gengæld allerede ansat flere hundrede andre nye medarbejdere til job, der er målrettet indsatsen med at skærpe kontrol- og overvågningsfunktioner.

”Vi må indstille os på, at der skal en ekstraordinær kraftanstrengelse til her og nu for at blive så sikre som muligt på, at vi har styr på tingene, og vise omverdenen, at man godt kan have tiltro til, at der også er styr på dem fremadrettet,” siger formanden og peger på, at noget af den kontrol, der skal bygges ind i forretningen, i realiteten er den samme, som benyttes ved flyvning, hvor piloten hver evig eneste gang tjekker en lang liste igennem for at kunne flyve sikkert.

”Det nytter ikke at springe over selv den mindste ting; for måske er det den, der fører til et styrt. Så når vi indimellem kræver pas-dokumentation, bidrager det til, at vi kan drive en sikker forretning. Vi er nødt til at være 100 pct. sikre på, hvem den kunde er, der sidder over for os. Ikke mindst for at kunne forebygge hvidvask,” siger han.

Det handler altså om at undgå at lave flere fejl. Men derfra og til at stræbe efter en nulfejlskultur er der et stykke vej.

”Selvfølgelig skal vi – som piloten – tilstræbe ikke at lave fejl. Vi står for folks økonomiske transaktioner, og dem skal de kunne stole på, at vi foretager ordentligt og rigtigt. Deraf også tilliden. Men da vi er mennesker, ved vi, at der begås fejl. Det skal vi forholde os realistisk til og så bare sikre, at vi får dem på bordet og lærer af dem. I en nulfejlskultur har du ikke lyst til at fortælle, når du har begået en fejl. Men det er jo det modsatte, vi skal stræbe efter – at få alle fejl og risici på bordet, så vi kan undgå dem i fremtiden. Vi skal gøre os klogere sammen. Det er den kultur, vi skal have skabt, og det optager ledelsen i banken rigtig meget lige nu,” påpeger Karsten Dybvad.

I den genopbygning af tilliden, som Danske Bank er i fuld gang med, tænker formanden ofte på sin mors råd om at huske de tre T’er. De er essensen i Piet Heins citat, der lyder: ”Slid men vid, ting tager tid.” For det samme gælder efter Karsten Dybvads opfattelse, når det handler om at skabe tillid til hinanden og bygge trygge relationer op.

”Det kræver tid. Og det kommer det også til her. Vi skal derhen, hvor ingen længere tænker over, om bankledelsen håndterer tingene forkert eller for langsomt, og hvor alle går ud fra, at ethvert problem håndteres hurtigt, konsekvent og effektivt og ikke får lov til at udvikle sig. Det kommer til at tage år,” siger han.

Og lige så lang vejen ud af tillidskrisen er, lige så enkel er den. For kort sagt handler det om, at banken nu skal koncentrere sig om at passe sit arbejde og gøre det ordentligt.

”Hvis det lyder kedeligt – jamen, så er tiden kommet til, at bankdrift skal være kedelig,” siger Karsten Dybvad.

Og skal man gøre sit arbejde ordentligt, er det for ham ekstremt vigtigt at være helt skarp på sit fokus og holde den helt rette balance mellem at tjene penge og leve op til sit samfundsansvar.

”Målet skal ikke være at nå et overskud på et bestemt højt niveau, men at sørge for at hjælpe kunderne til at realisere deres mål og på den måde bidrage til værdiskabelsen i samfundet. Jeg tror på, at hvis vi er dygtige til det, vi gør, vil vi også tjene penge og dermed også få forrentet vores egenkapital ordentligt – måske ikke til en førsteplads, men nok til at komme op i toppen, og nok til at give pensionskasser og andre investorer lyst til at eje aktier i Danske Bank,” siger han.

Eneste motiv er ikke at tjene penge

Den vigtige balance har at gøre med, at de senere års kedelige sager – om udbytteskattesvindel og måske endda hvidvasksagerne – godt kan bære præg af, at nogen har sat målet om profit over alt andet. Selvfølgelig må man gerne jagte indtjening, forstået på den måde, at man skal stræbe efter at drive en sund og stabil forretning med et fornuftigt overskud, siger Dybvad. Men han pointerer i samme moment, at jagten bare ikke må ske på bekostning af ordentligheden og det ansvar, banken har i samfundet.

”Det skal komme helt naturligt via vores måde – vores gode måde – at drive banken på, som vil skabe et overskud, der igen vil gøre forretningen levedygtig, også på længere sigt. Hvor stort overskuddet og afkastet bør være, skal ikke være fastsat på forhånd, men må nødvendigvis variere i takt med konjunkturerne. Det er vigtigt at balancere mellem at tjene penge og leve op til sit samfundsansvar.”

Derfra er der dog et stykke vej til at sige, at den nuværende krise er opstået, fordi for mange banker for ensidigt har haft fokus på profit og grådighed. For som Karsten Dybvad ser det, er der slet ingen modsætning mellem at opfylde mål om både at tjene penge og være en vigtig byggesten i samfundet.

”En bank spiller en stor rolle i skabelsen af vækst og arbejdspladser i samfundet. Nogen har brugt ordet samfundskontrakt om relationen, men jeg vil hellere sige det på den måde, at er du en del af samfundet, har du også et ansvar. Dette ansvar skal vi være os meget bevidst. Og at tjene penge må ikke være dit eneste motiv. Så hvis der blandt nogle mennesker måtte trives en opfattelse af, at bankens eneste formål er at tjene penge til aktionærerne, er det utilstrækkeligt,” siger han.

At hvidvask-sagerne nu for tredje gang på to år har affødt et politisk forlig med nye sæt af love og regler, der omfatter finanssektoren, har Danske Banks formand fuld forståelse for. I det hele taget anerkender han regulering og mener, at det er noget, man må forholde sig til som et vilkår.

”Det går jo bare ikke med hvidvask og udbytteskattesvindel via bankerne. Så selvfølgelig skal politikerne interessere sig for at hindre det. Og jeg vil gerne understrege, at vi har forstået budskabet. Det er også derfor, vi har sagt undskyld og arbejder på højtryk, både hos os selv og i et godt samarbejde med myndighederne, for aldrig at ende i en lignende situation. I disse bestræbelser giver det god mening, at alle arbejder sammen – også for at skabe den mest hensigtsmæssige regulering, der opfylder formålet. Vi lever i et samfund med en given regulering. Den er nødvendig. Og vi skal nok finde ud af at drive bank, givet den regulering,” fastslår Karsten Dybvad.

Hvis det lyder kedeligt – jamen, så er tiden kommet til, at bankdrift skal være kedelig.

Karsten Dybvad, bestyrelsesformand, Danske Bank

Kontakt

Christian F. Jakobsen
Direktør og leder af Financial Services, PwC
Tlf: +45 3945 3049
Email

Ekstra værdi

Husk du kan altid læse CXO Magasinet og PwC’s andre udgivelser på din smartphone med appen Ekstra Værdi.


Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube