Vi ser i stigende grad positive forventninger til fremtiden

Finansminister Kristian Jensen (V) gør i dette interview med CXO Magasinet status over dansk økonomi og løfter lidt af sløret for, hvordan regeringen vil sikre fortsat vækst. Bl.a. vil man understøtte virksomhedernes produktivitetsvækst, ligesom man vil gøre op med uddannelsernes kvalitet og relevans for at sikre adgangen til den rette arbejdskraft.

Hvad er status på dansk økonomi?

Dansk økonomi er i fremgang. Siden beskæftigelsen begyndte at stige i 2013, er 136.000 flere kommet i job. Vi har den laveste ledighed i 40 år, bortset fra 2007 og 2008, hvor arbejdsmarkedet var kraftigt overophedet. Fundamentet for fremgangen er de reformer, der er gennemført, som har øget arbejdsudbuddet og styrket dansk økonomi. I fravær af disse reformer ville vi i dag være i en situation med udbredt mangel på arbejdskraft, som allerede nu ville bremse opsvinget.

Der er også fremgang i udlandet, fx både i Nord-europa og i USA. Vi ser dog i disse år en stigende tendens til en indadvendt politik og risiko for protektionisme. Det udgør en risiko for velstanden, ikke mindst i små lande som Danmark, der bl.a. er blevet rige på at handle med andre. Vi kan ikke forlade os på, at udlandet vil løfte væksten i Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi fortsætter arbejdet med at skabe vækst, beskæftigelse og øget råderum i dansk økonomi.

Hvordan vil ministeren sikre fortsat vækst i Danmark?

Der skal flere ud på arbejdsmarkedet og i beskæftigelse. Det skal bedre kunne betale sig at arbejde. Derfor har vi indført kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen. Vi ønsker også at lette skatten på arbejde, både i top og i bund. Det vil øge tilskyndelsen til at tage et job og at yde en ekstra indsats. Samtidig skal vi sætte ind på en lang række fronter for at understøtte virksomhedernes produktivitetsvækst.

I regeringsgrundlaget har vi opstillet det mål for vores politik, at beskæftigelsen skal øges med 55-60.000 personer og velstanden med 80 mia. kr. gennem nye tiltag.

Hvordan vil regeringen sikre fremgang i beskæftigelsen og virksomhedernes adgang til den rette arbejdskraft?

Der er fortsat 7-800.000 personer i den erhvervsaktive alder, der modtager offentlig forsørgelse. Det er for mange. Regeringen ønsker, at langt flere skal forsørge sig selv. Selvom vi igennem en årrække har gennemført mange reformer, så er der fortsat et betydeligt potentiale for at øge arbejdsudbuddet. Fx skal vi have langt flere ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse, ligesom det er helt naturligt, at de seniorer, som kan, arbejder lidt længere, når vores levealder stiger. Samtidig skal det som sagt bedre kunne betale sig at arbejde.

Men det er klart, at mange virksomheder ikke blot søger flere medarbejdere, men også medarbejdere med de rette kvalifikationer eller højt specialiseret viden.

Derfor er det vigtigt, at medarbejdere løbende har mulighed for at udvikle deres kompetencer i takt med nye teknologier. I næste fase af trepartsarbejdet vil vi drøfte efteruddannelsesmulighederne med arbejdsmarkedets parter.

Uddannelsesniveauet er steget markant blandt de unge. Men der har været for lille opmærksomhed på uddannelsernes kvalitet og relevans. Det skal der gøres op med, ligesom det fx skal gøres mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse.

Mange virksomheder er imidlertid også nødt til at rekruttere eksperter fra andre lande. Her er det regeringens ambition, at myndighederne skal understøtte virksomhedernes bestræbelser på at tiltrække højt kvalificerede medarbejdere.

I regeringsgrundlaget har vi opstillet det mål for vores politik, at beskæftigelsen skal øges med 55-60.000 personer og velstanden med 80 mia. kr. gennem nye tiltag.

Kristian Jensen, finansminister

Den danske produktivitetsvækst har været lav de seneste 20 år. Hvordan vil regeringen ændre den tendens?

Produktivitetsudfordringen knytter sig navnlig til de private serviceerhverv og byggeriet, hvorimod der har været en væsentligt højere produktivitetsvækst i industrien, der også i højere grad konkurrerer med virksomheder i udlandet.

Der skal sættes ind på mange fronter, hvis produktivitetsvæksten skal løftes. Det drejer sig bl.a. om at sikre gode vilkår for at investere i Danmark, gode konkurrencevilkår og at gøre det lettere og billigere at drive virksomhed. Men det drejer sig også om – som nævnt – at sikre, at der er tilstrækkelig arbejdskraft med de rette kvalifikationer.

EU siger, at vi i Danmark har behov for at styrke både produktivitet og investeringer. Hvordan vil regeringen sikre flere private investeringer?

Det skal være økonomisk attraktivt for virksomheder at investere i Danmark. Det er regeringens ambition at sætte skatterne ned og lette forholdene for virksomhederne på en måde, som gør det fordelagtigt at investere. Samtidig betyder de bedre konjunkturer og lave renter, at der allerede er udsigt til et løft i investeringerne.

En forudsætning for vækst i virksomhederne er gode rammevilkår – hvordan vil regeringen konkret sikre disse?

Danmark har allerede gode rammevilkår – det viser internationale sammenligninger. Men regeringen har ambitioner om mere, og der skal som sagt sættes bredt ind. Ud over de reformer, der er gennemført de sidste ti år, og som i sig selv øger BNP med fem pct. i 2020, har vi fx allerede indgået en aftale om afskaffelse af PSO-afgiften, der i de kommende år vil give danske virksomheder en betydelig omkostningslettelse. Vi vil også tage initiativ til at rydde op i punktafgifterne, der påfører virksomhederne administrative byrder. Derudover skal virksomheder ikke mødes med unødige regler og bureaukrati. Ny erhvervslovgivning skal som hovedregel kun træde i kraft to gange om året. Det vil lette virksomhedernes arbejde med at holde sig orienteret om ny lovgivning. Vi har desuden indført et byrdestop og sat et mål om at reducere virksomhedernes byrder fra regulering med i alt seks mia. kr. frem mod 2025.

Hvad betyder den geopolitiske usikkerhed for det danske erhvervsklima?

Den geopolitiske usikkerhed udgør en reel risiko. Men samtidig er det vigtigt at understrege, at virksomheder såvel som forbrugere i langt de fleste vestlige økonomier i stigende grad har positive forventninger til fremtiden. På længere sigt knytter risikoen sig navnlig til stigende protektionisme, der i sin yderste konsekvens kan svække verdenshandlen. Det vil selvfølgelig være en stor udfordring for en lille, åben økonomi som den danske. Men man skal også huske på, at der fortsat er stærke politiske kræfter, der kæmper for en friere verdenshandel – og her er det bl.a. vigtigt at holde fast i et åbent og tæt EU-samarbejde.

Udvalgte væksttiltag

Erhvervsrettede initiativer iht. tidligere V-regerings 2025-plan

(fremlagt i august 2016, bliver erstattet af en ny inden sommeren 2017)

Gode investeringsvilkår og bedre adgang til egenkapitalfinansiering

  • Indførelse af et fradrag for egenkapital (ACE).
  • Større fradrag for virksomhedernes merinvesteringer i forskning og udvikling.

Iværksætterindsats og vækstvirksomheder

  • Lavere skat på aktie- og kapitalindkomst.
  • Investorfradrag (fradrag for indskud i små virksomheder).
  • Lempelse af regler for placering af privatadministrerede pensionsordninger.
  • Tre års skattelempelse for nye iværksættere.
  • Styrkede rammer for tiltrækning af udenlandsk kapital og bedre vilkår for business angels’ investeringer.
  • En fokuseret erhvervsfremmeindsats på tværs af stat, region og kommuner.

Lavere omkostninger gennem afskaffelse af PSO-afgiften og effektiv forsyning

  • Afskaffelse af PSO-afgiften og justering af udgifterne på energiområdet.
  • En ny strategisk ramme for forsyningssektoren.
  • Billigere og bedre affaldshåndtering gennem øget konkurrence.
  • Tilpasning af planer for kabellægning.
  • Tilpasing af energiselskabernes energispareindsats.

Velfungerende markeder i en global økonomi og færre byrder

  • Nedsættelse af et permanent produktivitetsråd under Det Økonomiske Råd.
  • Øget anvendelse af internationale standarder.
  • Ændring af regler i tilbudsloven.
  • Modernisering af erhvervslejeloven.
  • Bedre skattevilkår for opsparing i investeringsinstitutter.
  • Væksttjek.
  • Færre byrder og fokus på overimplementering.

Vækstmuligheder og digitalisering

  • Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020.
  • Strategi for deleøkonomi og skatteinitiativer til fremme af deleøkonomisk aktivitet.

Initiativer 2016-2019 iht. Aftale om vækst og Udvikling i hele Danmark

(vedtaget februar 2016)

  • Nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring til og fra øer.
  • Bredbåndspulje.
  • Erhvervspartnerskab for avanceret produktion.
  • Målrettet erhvervsindsats i områder præget af stærk tilbagegang.
  • Uddannelsestiltag – bl.a. oprettelse af grundforløbsafdelinger på erhvervsuddannelser.
  • Landdistriktsvækstpiloter.
  • Succesfuldt iværksætteri via rådgivning – herunder videreførelse af Proof-of-Business-panelet.
  • Privat NemID til virksomheder og til erhverv i NemKonto.
  • Målrettede PSO-lettelser.

Kontakt

Klaus Berentsen
Partner og head of financial services, PwC
Tlf: +45 3945 9333
Email

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube