Nøgleord er håb – og fuld opmærksomhed på risici

I Sydbank prioriterer man ikke at være ’firstmover’, men i stedet at være ’fast follower’. For ressourcerne skal koncentreres om det, man er her for: at drive bank. Men forretningsmodellen udfordres af de omskiftelige tider.

Usikkerheden i verden omkring os betyder meget, når vi retter blikket frem og kigger lige lukt ind i den. Men i virkelighedens verden har det vist sig, at den ikke betyder det store for de daglige forretninger og dermed heller ikke for den økonomiske situation hverken her eller der.

Set fra Åbenrå, og fra toppen af Sydbanks hoved sæde her, er CEO Karen Frøsig derfor fuld af fortrøstning. For lige så bekymret hun måske kunne være for et år siden, lige så glad er hun nu for at kunne konstatere, at der skal mere end som så til at ryste de grundlæggende samfunds- og bankøkonomier. I hvert fald mere end en utraditionel amerikansk politisk leder samt en britisk EU-exit, og også mere end en langvarigt lav rente, krige i Mellemøsten, flygtningestrømme, og hvad der i disse år ellers er af store sager på den verdenspolitiske dagsorden.

”At drive bank er uløseligt forbundet med samfundsøkonomien. Og en lille, åben økonomi som den danske er på samme måde totalt afhængig af verden omkring den. Skal jeg vurdere situationen lige nu, kunne jeg godt have ønsket mig en lidt hurtigere vækst, sådan som vi plejer at se det oven på kriser. Denne gang har stigningerne på de forskellige kurver været beskedne. Men netop nu ser vi dog, at det hele stiger lidt igen, og at det ser tilfredsstillende ud – helt uden effekt fra den globale geopolitiske situation. Så det tegner godt for den nærmeste fremtid,” siger Karen Frøsig.

Med et blik på de netop aflagte bankregnskaber konstaterer hun således, at dansk økonomi er stærk og kører godt, og at danskernes økonomi er inde i en god gænge:

”Vi er i alle pengeinstitutterne kommet med flotte regnskaber og står solidt og sikkert på vores ben. Bl.a. med nedskrivninger, der befinder sig på et meget lavt niveau. Så hvis vi havde frygtet for effekten af alting på finanssektoren, må vi bare sige, at vi ikke kan se den.”

Vi lever i ualmindelige tider

Træerne vokser dog ikke ind i himlen. For omvendt kan bankdirektøren også se, at basisindtjeningerne i pengeinstitutterne har det sværere. Både på grund af en stor konkurrence i sektoren, som giver et pres på rentemarginalerne, og på grund af de lave referencerenter. Så selv om der skal meget til at ryste hende i dag, ser hun god grund til at være opmærksom på de risici, der lurer rundt om. For det ER en usædvanlig tid, vi lever i, som hun siger. Havde nogen for ti år siden sagt til hende, at vi i 2017 stod med negative renter, ville hun have troet, at de var tossede. Men det er altså ikke desto mindre dér, vi er, konstaterer hun. Og præcis hvor det lave renteniveau fører hen, ved vi jo faktisk ikke, som hun pointerer.

”Én ting er, at vi trods de lave renter alligevel har set fornuftige investeringsafkast på kundernes penge – og i obligationsafdelingen overraskende pæne afkast. Noget andet er, at det lave renteniveau flytter pengene nogle steder hen, hvor man godt kan have sin tvivl om, hvad det medfører. For det QE-program (pengepolitiske lempelser, red.), som den europæiske centralbank har sat i værk, betyder nok, at likviditeten i markedet er enorm. Men når renterne samtidig bliver negative, søger pengene mod andre aktiver. Og det er her, jeg godt kan spekulere på, om det mon skaber bobler andre steder. Den aktuelle pæne pris på aktier er jo udtryk for, at du ikke kan få afkast på dine penge andre steder. Og måske er de høje priser på ejendomme udtryk for det samme. Ligesom prisen for virksomheder. Her må jeg bare sige, at jeg håber, der er reel værdi bag alle de aktiv-klasser, der lige nu stiger markant,” lyder det fra Karen Frøsig.

  • Bankerne er inde i en god gænge – og stærkere end før finanskrisen.
  • Reguleringer har været med til at skabe en robust finanssektor.
  • Nøglen til succes er bl.a. at kende yngre kunders behov.

Vi ser løbende på, om vi nu går og laver noget, der ikke handler om at drive bank. For kernen i vores forretningsmodel er faktisk, at vi driver bare bank. Derfor har vi heller ikke hverken realkreditselskab, forsikringsselskab eller lign.

Karen Frøsig, CEO, Sydbank

Karen Frøsig om:

Effekten af en uforudsigelig verden:

Vi er i alle pengeinstitutterne kommet med flotte regnskaber og står solidt og sikkert på vores ben. Bl.a. med nedskrivninger, der befinder sig på et meget lavt niveau. Så hvis vi havde frygtet for effekten af alting på finanssektoren, må vi bare sige, at vi ikke kan se den.

Regulering:

Det er fornuftigt, at både de danske og europæiske politikere har indført en form for regulering, der har kunnet styrke bankernes kapitalgrundlag og modstandskraft, og frem for alt vores likviditet. Jeg synes, man har fået skabt nogle meget robuste regler, der gør, at vi kan modstå også ganske hårde stressscenarier i fremtiden.

Kulturændring i bankerne:

Historisk har vi tænkt meget indefra og ud: Hvad kan og vil vi tilbyde verden? Men i dag er vi nødt til at tænke udefra og ind: Hvad vil verden have af os? Det betyder, at vi skal være fremme på beatet i forhold til at fornemme, hvor kunderne bevæger sig hen, og hvad de forventer af os.

Om Karen Frøsig

  • Født i 1958, uddannet cand. jur. ved Aarhus Universitet i 1983.
  • I 1991 blev hun juridisk chef i Aktivbanken og fra 1992 direktionssekretær og leder af bankens fællessekretariat.Født i 1958, uddannet cand. jur. ved Aarhus Universitet i 1983.
  • Hun kom til Sydbank samtidig med Sydbanks overtagelse af Aktivbanken i 1994. Først som chefjurist og fra 2008 som medlem af direktionen.
  • Siden juni 2010 har Karen Frøsig været CEO for Sydbank.
  • Formand for bestyrelsen i Ejendomsselskabet af 1. juni 1986, formand for Diba A/S, formand for Foreningen Bankdata samt næstformand for Landsdækkende Banker.

Regulering og vækst skal følges ad

Om hun synes, at den danske finansielle sektor er mere robust end andre, har hun svært ved at afgøre. Til gengæld er hun sikker på, at den i dag er langt stærkere, end den var før finanskrisen. Bl.a. takket være en regulering, der tog fart, da effekten af uårene manifesterede sig.

”Det, der var hårdt ved bankerne dengang, var manglen på likviditet og kapital. Og det er ikke noget, nogen har lyst til at opleve igen. Hverken vi, politikerne, forbrugerne eller andre. Derfor er det fornuftigt, at både de danske og de europæiske politikere har indført en form for regulering, der har kunnet styrke bankernes kapitalgrundlag og modstandskraft, og frem for alt vores likviditet. Jeg synes, man har fået skabt nogle meget robuste regler, der gør, at vi kan modstå også ganske hårde stressscenarier i fremtiden,” siger hun.

Lige nu handler det dog, set med hendes øjne, om ikke at gå for langt ad den vej – sådan som nogen måske kunne føle sig fristet til i et forsøg på at gardere sig mod, hvad der måtte komme. For i så fald risikerer man at skabe nye problemer. Så ligesom hun erkender, at en stor del af de senere års regulering er en rigtig god ting, mener hun også, at det er overordentlig væsentligt, at alle holder sig for øje, at regulering også påvirker vækstmulighederne. For jo mere bankerne skal polstre sig, des mere begrænser man de kreditfaciliteter, der samlet er til stede i samfundet. Derfor er balancen utrolig vigtig, påpeger hun.

Skærpet opmærksomhed

Selv om situationen i finanssektoren trodser den geopolitiske situation og mest ligner business as usual, er der ingen tvivl om, at opmærksomheden i bankerne er blevet skærpet voldsomt i forhold til risici i al almindelighed. For Sydbank betyder det, at man både på bestyrelses- og direktionsniveau har indført rutiner, der løbende tjekker situationen på forskellige fronter. Bl.a. har man indført udvalg for operationelle risici, for kreditrisici, for markeds-, likviditets-, kapitalrisici osv.

”Det er vigtigt for os at have det helt store risikooverblik. Og hvis du spørger om grunden, så tror jeg faktisk, at det mere skal ses som en konsekvens af krisen end udløst af global usikkerhed,” siger Karen Frøsig.

Nødvendigt at tænke udefra og ind

Men der er andre trusler, der lurer – udover økonomien, renten og verdens politiske tilstand. Og de handler om mere håndgribelige forhold som digitalisering, nye teknologier, disruption, kundeadfærd, nye forbrugsmønstre m.m. Alt dette bruger man i Sydbank mange kræfter på at være på forkant med. På den ene side handler det om at tilpasse sig den økonomiske og politiske virkelighed ved at blive mere effektive og balancere tingene rigtigt, som Karen Frøsig siger. På den anden side handler det om at investere i fremtidens kunder og medarbejdere. Og det betyder, at den traditionelle måde at tænke på i bankverdenen er udfordret.

”Historisk har vi tænkt meget indefra og ud: Hvad kan og vil vi tilbyde verden? Men i dag er vi nødt til at tænke udefra og ind: Hvad vil verden have af os? Det betyder, at vi skal være fremme på beatet i forhold til at fornemme, hvor kunderne bevæger sig hen, og hvad de forventer af os. Så omstillingsparathed er en ny kernekompetence hos os. For alfa og omega for vores fremtid er kundetilfredshed. Og forstår vi ikke at imødekomme kundernes ønsker lige så hurtigt, som de opstår, kan det nemt gå galt,” siger bankdirektøren.

Konkret betyder det fx, at Sydbank i dag taler med flere forskellige grupper af unge mennesker, gennemfører grundige undersøgelser osv. for bl.a. at finde ud af, hvordan man kan leve op til ønskerne fra de nye generationer.

”Lige nu står det højt på vores dagsorden at knække koden til de unge. De er mindre loyale. Så for at holde på dem er vi tvunget til at finde ud af, hvad de vil have, og hvilken rolle de mener, banken skal spille i deres liv,” siger hun.

Fokus på omkostninger

Noget andet, der lige nu er i fokus i Sydbank, er, hvordan pengene bruges.

”I og med at vi er i en økonomi, hvor det er sværere at tjene penge, og hvor vi derfor ser grundigt på vores omkostninger, vurderer vi hele tiden, om der er ting, vi med fordel kan outsource. For så gør vi det,” siger Karen Frøsig.

Man skal jo huske på, tilføjer hun, at der er opgaver, som det ikke er naturligt at løse for en bank som Sydbank. Fx it og rengøring, som man langt hen ad vejen har lagt ud til samarbejdspartnere.

”Vi ser løbende på, om vi nu går og laver noget, der ikke handler om at drive bank. For kernen i vores forretningsmodel er faktisk, at vi driver bare bank. Derfor har vi heller ikke hverken realkreditselskab, forsikringsselskab eller lign. Vi koncentrerer os om det, vi skal være gode til – nemlig bankdrift,” siger hun.

Investeringer i digitale løsninger

Af samme grund har det heller ikke den store prioritet for Sydbank at være firstmover, når det kommer til digitalisering og ny teknologi. Til gengæld er bank en en sikker fast follower.

”Vi investerer selvfølgelig mange penge i nye digitale løsninger. For kunderne i dag kræver convenience. Så det skal vi kunne levere. Men vores grundfortælling til medarbejderne er, at vi både går ind for de gammeldags metoder, som vi ved virker godt for vores kunder, og de nye digitale løsninger, som vi skal være med på af hensyn til fremtidens kunder. Så selvfølgelig er vi med på mobilbank, netbank, netmøder, telefonmøder osv. Men vi tror bare på, at der også meget langt ud i fremtiden vil være brug for at tale med et bankmenneske – også for de unge,” lyder det fra Karen Frøsig, som samtidig peger på, at digitaliseringen har konsekvenser for frontmedarbejderne, som skal være endnu mere skarpe end hidtil.

For når man ikke sidder ansigt-til-ansigt med kunderne så hyppigt som før, gælder det til gengæld om at være meget præcis i sin service.

”Det skal jo være sådan, at det for kunden gør en forskel, om han har været i Sydbank og talt med en rådgiver eller ej. Sådan er det,” siger topchefen.

Om Sydbank

  • Sydbank blev stiftet den 15. juli 1970 som en fusion af fire lokalbanker i Sønderjylland. Den er i dag landsdækkende.
  • Sydbank er en af Danmarks største banker med en markedsandel på 6-11 pct., afhængigt af kundesegment.
  • 65 filialer – heraf tre i Tyskland.
  • 2.100 medarbejdere.
  • Sydbank har eget jazzband og egen rockgruppe.

Kontakt

Klaus Berentsen
Partner og head of financial services, PwC
Tlf: +45 3945 9333
Email

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube