På ekspedition ind i fremtiden

Han anser sig selv for at være brobygger mellem teknologien og menneskeheden. Og drevet af en enorm nysgerrighed evner han at se udviklinger før os andre, og hvor de kan bære os hen. Han kalder sig trendwatcher og futurist. Han hedder Richard van Hooijdonk, er en international keynote speaker og har netop besøgt PwC for at tale for danske erhvervsledere.

Når Richard van Hooijdonk sidder i sin Tesla og nærmer sig sit nybyggede hus, begynder hans køleskab automatisk at varme den mad op, som han skal spise. Og når han går rundt i huset, vil tingene genkende ham og sørge for, at der sker lige præcis det, han ønsker. Fx hvis klokken er over 22, og han nærmer sig sit soveværelse, vil gardinerne trække for af sig selv.

Lyder det som en vision, er det stadig også det. Men ikke ret længe endnu. For huset er under opførelse og bliver udstyret med et elektronisk hegn – geofence – som husets ejer kan bruge til at styre sit liv på en måde, som mange vil hævde er fuldstændig uladsiggørligt.

Sagen er imidlertid, at teknologierne allerede er her. Og evner man at kombinere og forbinde dem på en smart måde, åbner der sig et hav af muligheder, som kan realiseres og være med til at gøre livet lettere for alle og samtidig løse mange af verdens største udfordringer i relation til sundhed, miljø, trafik og meget andet. Det mener i hvert fald Richard van Hooijdonk, der anser det for livsnødvendigt, at alle – både virksomheder, politikere og mennesker i almindelighed – øver sig på at forestille sig det umulige og forsøge at realisere det. For kun sådan kan vi bevæge os sikkert ind i fremtiden – på en måde, hvor det er os selv, der bestemmer og ikke fx maskinerne, disrupterne eller hackerne.

”Hvis du anstrenger dig, kan du godt få øje på de muligheder, der opstår i kølvandet på teknologien. Men mange mennesker – og virksomheder – finder det svært at se ind i fremtiden. Dybest set er ingen indstillet på forandring. Og slet ikke på hurtig forandring. Derfor er der brug for folk som mig,” siger han og karakteriserer sig selv som brobygger mellem teknologien og menneskeheden.

Forandring på forandring

Brobygningen foregår ved, at han rejser kloden tynd 150 dage om året for at holde foredrag i virksomheder, på uddannelsesinstitutioner, for politikere og mange andre. I alt har han i sine 15 år som selvstændig trendwatcher og futurist talt for langt over 400.000 mennesker – om selvkørende biler, om at styre droner, biler og alt muligt andet med tankerne, om organer skabt vha. bioprint, om robotter, som ingen vil kunne skelne fra rigtige mennesker og meget meget mere.

Og jo, han har godt hørt folk hviske om, at han er en fantast og en drømmer. For fem år siden sagde mange til ham, at hans forudsigelser var bullshit. Men i dag har de samme mennesker, set i bakspejlet, måttet erkende, at han havde ret.

Sådan vil det nok fortsætte. Og om nødvendigt vil han tale, så længe han magter. For vi er endnu ikke helt dér, hvor han mener, vi bør være. Og han lægger heller ikke skjul på, at formålet med hans trendwatching og foredrag især er ét:

”Forandring. Forandring. Forandring. Nu. Der er ikke tid til at vente. For virksomhederne VIL blive disruptet lige om lidt, og vi VIL miste tusinder af job de næste femti år. Men jeg vil simpelthen ikke tillade, at teknologi gør mennesker ulykkelige. Derfor ønsker jeg af hele mit hjerte at vække folk og åbne deres øjne. Det er jo ikke nødvendigt at blive fyret,” siger Richardvan Hooijdonk og fortæller, at han i dag oplever mennesker blive så inspirerede af hans foredrag, at de ender med selv at gå på opdagelse i fremtiden og finde nye veje. Og det er præcis, hvad han gerne vil opnå for resten af menneskeheden. Når det kommer til virksomhederne, tager han fløjls handskerne af – for at få dem til at forstå alvoren i budskaberne. Evner de ikke det, bør de skamme sig, som han tidligere har udtalt. Alene fordi han er bekymret, forklarer han:

”Vi har jo allerede set halvdelen af virksomhederne være i store vanskeligheder eller forsvinde. Min søn på fem år vokser op med Virtual Reality-briller og med selvkørende biler. Og vi har fem robotter derhjemme. Så når han er 15 og får købekraft, vil det betyde enden for en masse virksomheder, hvis de ikke har forstået, hvor det bærer hen og har indrettet sig på det. Og når man nu ved, at en virksomhed har behov for 7-10 år til at foretage en turnaround, er det nu og her, den skal agere. Ellers lider den samme skæbne som Kodak og Block buster,” siger Richard van Hooijdonk.

Virksomhederne må satse på unge

Spørger man ham, hvad det bedste, virksomhederne kan gøre i dag, er, peger han på, at de – både i bestyrelserne og i medarbejderstaben – er nødt til at tage langt flere unge mennesker ind. Unge, som er vokset op med de nye teknologier og fra barnsben har lært sig at kombinere dem vha. det, han kalder de nødvendige ’21. århundredes kompetencer’: nysgerrighed, passion og fantasifuldhed.

På vej til evigt liv

Som futurist og trendforsker har Richard van Hooij donk et dybfølt ønske om at være en aktiv del af Internet of Things og afprøve de nye muligheder personligt. Derfor fik han for et år siden implanteret en chip i sin hånd, med hvilken han kan åbne døren til sin bil og sit hjem. Om kort tid får han også en healthchip, og planen derefter er en betalingschip og en brainchip. Og på spørgsmålet om, hvad forskellen derefter vil være på ham og en robot, svarer han roligt: ”Faktisk ingen”.

”Jeg tror, at vi som mennesker er en midlertidig kreation. Næste step er cyborgs (en sammensmeltning af menneske og maskine, red.). Om 50 år vil vi alle sammen have bioprintede implantater, brainchips, earchips, synschips osv. Så vi er godt i gang med at bygge bro til noget, der er større end os selv, som vi er i dag. Det eneste, der derefter vil være interessant ved os, er vores hjerner. Resten vil være ligegyldigt,” siger Richard van Hooijdonk og tror på, at vi mere eller mindre vil kunne skabe evigt liv.

”Jeg er sikker på, at min yngste vil leve, til han er 200 år. For i løbet af de næste 150 år vil teknologien udvikle sig stadig hurtigere og gøre det muligt for ham at leve meget længe. Måske også til han fylder 1.000 år. Allerede nu har vi de kunstige lemmer, fx en arm, hvor personen kan føle sine fingre. Vi har pacemakere, der interagerer med mennesket via data, blinde, der kan se vha. en øjenchip, og meget andet. Og snart kan vi kunstigt producere ægte hud. Det hele findes, men vi har brug for mere tid til at udvikle på det og udbrede det,” siger han og er helt på det rene med, at udviklingen rummer risici. Derfor appellerer han konstant til regeringerne i hele Europa om at komme med på vognen:

”Der er to opgaver, der haster. Der skal tages stilling til, hvordan vi fremover fordeler velfærden og sikrer alle en økonomisk basis, når maskinerne tager over på arbejdsmarkedet. Og der skal findes en model for beskyttelse af vores private data, så vi kan leve trygt med chips og andet. Lykkes vi ikke med det, tør jeg ikke tænke på, hvad der kan ske.”

Jeg tror, at vi som mennesker er en midlertidig kreation. Næste step er cyborgs. Om 50 år vil vi alle sammen have bioprintede implantater, brainchips, earchips, synschips osv.

Richard van Hooijdonk, trendwatcher

Om Richard van Hooijdonk

  • Med sit internationale research-team undersøger den 48-årige trendwatcher og futurist aktuelle mega-trends og deres konsekvenser for virksomheder og mennesker. Lige nu ser han ni mega-trends:
  • Internet of Things.
  • Robotter.
  • Selvkørende systemer.
  • 3D- og 4D-print.
  • Virtual og augmented reality.
  • Biotech.
  • Neurotech.
  • Nanotech.
  • Big data.

Kontakt

Klaus Berentsen
Partner og head of financial services, PwC
Tlf: +45 3945 9333
Email

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube