Regeringen vil skabe markant eksportvækst

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) har gjort vækst og eksport til et afgørende omdrejningspunkt for Udenrigsministeriets virke. Og målene for eksporten er ambitiøse. Men skal de nås, kræver det, at de danske virksomheder fokuserer mere på vækstmarkederne frem for de sikre nærmarkeder.

Regeringen har lagt en ambitiøs plan for udviklingen i dansk eksport de kommende fem år. Eksporten skal vokse med 20 mia. kr. årligt, så den samlede eksport i 2020 er 100 mia. kr. større end i dag. En væsentlig metode til at skabe den markante stigning er at få dansk erhvervsliv til at gå til eksportmarkederne på en anden måde end i dag.

Det er udenrigsminister Kristian Jensen (V), der sætter eksportmålene for dansk erhvervsliv på vegne af regeringen. Og han læner sig op ad Udenrigsministeriets trendanalyse ’Vækstatlas 2020’, når han løfter sløret for noget af det, der skal bane eksportvejen for danske virksomheder.

”Det er helt centralt, at Danmark er på forkant med det globale vækstbillede. Den nye analyse peger på en række markeder, vi særligt bør være opmærksomme på, og som kan give en vigtig vækstimpuls til dansk eksport frem mod 2020. Analysen har grundlæggende to vigtige pointer. Først og fremmest, at der er et meget stort potentiale for vækst i dansk eksport, som vil give øget vækst, velstand og beskæftigelse i Danmark. Og for det andet, at vi skal være på forkant af det globale vækstbillede, hvis vi skal opnå det størst mulige bidrag til dansk økonomi og beskæftigelse i 2020,” siger udenrigsminister Kristian Jensen.

Nye ambassader

Der er ifølge Kristian Jensen, der har erklæret, at han er ligeså meget vækst- og eksportminister som udenrigsminister, bare ét problem:

Dansk vareeksport er ikke gearet til at opnå den fulde vækstimpuls fra de vækstbærende lande. I 2014 gik kun 27 pct. af den danske eksport til de 15 vækstbærende lande, som Udenrigsministeriet har identificeret i sin analyse. Kunne vi følge væksten i disse lande, ville eksporten stige med 100 mia. kr. i 2020 eller godt 12 pct. ift. 2014, svarende til regeringens målsætning. Derfor vil regeringen øge eksport- og handelsfremstød i de vækstbærende lande. Det skal bl.a. ske ved at åbne ambassader i Philippinerne og Nigeria, ved handelsfremstød med Kristian Jensen og kronprinsen i spidsen i Indonesien og Iran, og ved at prioritere indsatsen i Udenrigsministeriets handelsafdeling om de nye vækstmarkeder. Ministeren har noteret sig, at det danske ambassadørkorps og dets medarbejdere i endnu højere grad end hidtil er indstillet på ’økonomisk diplomati’ og på at åbne døre i de nye markeder, hvor samspillet mellem regeringer, offentlige myndigheder og private aktører foregår anderledes end herhjemme og på de kendte europæiske markeder.

Mere rapfodet ministerium

Hos Dansk Erhverv anerkender man udenrigsministerens høje prioritering af eksport og vækst som indsatsområder. Men administrerende direktør Jens Klarskov opfordrer Kristian Jensen til at gøre Udenrigsministeriet mere ’rapfodet’ og flytte flere medarbejdere rundt efter markedsudviklingen. Og det er han også indstillet på:

”Men det tager nu også tid at skabe forbindelser i andre lande og udvikle dem. Derfor kan vi ikke bare flytte ambassader rundt efter, hvornår olieprisen falder og markedsudviklingen ændrer sig. Det lange sigt er også vigtigt,” pointerer ministeren.

I den forbindelse ser han det også som en fordel, at han som minister afløser fire ministre i den forrige SR-regering, der alle havde Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads som udgangspunkt for deres virke.

”Arbejdsmængden bliver større, men koordineringen af indsatsen bliver meget lettere ved at samle de fire ansvarsområder i ét,” siger Kristian Jensen.

Regeringen og ministerens eksportambitioner på dansk erhvervslivs vegne vækker anerkendelse hos toppen af dansk erhvervsliv.

”Det er fint, at han som ny minister har valgt at fokusere så meget på vækst og eksport. Han peger på et interessant potentiale på vækstmarkederne, som er stort, hvis vi skruer indsatsen rigtigt sammen,” siger Agnete Raaschou-Nielsen, som bl.a. er bestyrelsesformand i Brdr. Hartmann og Arkil.

Hun er positiv i sin vurdering af de udmeldinger, hun hører fra regeringen og Danmarks nye udenrigsminister, Kristian Jensen.

Topmødet i PwC bød bl.a. på en debat mellem udenrigsminister Kristian Jensen (V) og adm. direktør i Dansk Erhverv, Jens Klarskov. Anne Broeng (bestyrelsesmedlem i bl.a. PensionDanmark), Peter Lybecker (adm. direktør i Nordea) og Jørgen Tang-Jensen (adm. direktør i Velux) var blandt de fremmødte fra erhvervslivet.

Nye vækstmotorer

Opgaven er svær, men ikke umulig. Den fordrer, at danske virksomheder i højere grad gør sig gældende på vækstmarkederne. PwC’s analyser viser, at lande som Kina, Indien, Indonesien, Nigeria og Mexico kommer til at fylde endnu mere i verdensøkonomien frem mod 2050. Om 35 år vil Indiens økonomi være større end USA’s. Kinas bruttonationalprodukt, der i dag er på linje med USA’s, vil være halvanden gang større, mens Tyskland, der i dag er verdens femtestørste økonomi, glider ned på en plads som nr. 10.

Helt så langt som til 2050 tør Udenrigsministeriet og Kristian Jensen ikke se frem. Men på fem års sigt flugter Udenrigsministeriets egne prognoser fra ’Vækstatlas 2020’ faktisk fint med PwC’s vurderinger. Frem mod 2020 forventer Udenrigsministeriet, at 86 pct. af den globale BNP-vækst vil komme fra blot 15 vækstbærende lande. Af de 15 vækstbærende lande i de kommende år er det kun Storbritannien, der repræsenterer det gamle Europa, og som størstedelen af dansk eksport stadig går til. Hovedparten af den globale vækst – 52 pct. – vil komme fra Asien og Oceanien med Kina og Indien i spidsen. Foruden Indonesien, Nigeria og Mexico peger Udenrigsministeriet også på Philippinerne, Tyrkiet og Argentina som nye vækstmotorer i verdensøkonomien.

Pas på fjernmarkedsfetichisterne

Selvom Dansk Erhverv anerkender regeringens bestræbelser, advarer Jens Klarskov mod at gøre Udenrigsministeriets handelsfolk til ’fjernmarkedsfetichister’.

”Vi kommer til at gå på to ben i eksportstrategien,” mener Klarskov, som fastslår, at man ikke må glemme den enorme betydning, nærmarkederne har for den danske eksport.

Derudover peger han på, at der er en meget stor ’usynlig’ eksport, nemlig servicevirksomhedernes, som har en stor andel at spille i eksporten. Men desværre kan det ikke måles i samhandels-statistikkerne:

”Vi ved præcis, hvor mange dybfrosne kyllinger, vi sælger i Luxembourg, men softwareeksport og andet servicesalg er der ikke styr på statistikmæssigt. Det har vi sagt i 10 år, men nu er det på tide at gøre noget ved det.”

Udenrigsministeren erkender, at der er mange andre faktorer end Udenrigsministeriets indsats, der bestemmer, i hvilket omfang Danmark når sine eksportmål, men han fastholder, at vækstmarkederne vil blive et markant fokusområde.

”Jeg kan ikke lægge hånden på kogepladen og love, at vi øger vores eksport med 100 milliarder kroner de næste fem år, men jeg kan love, at vi vil gøre en stor indsats for, at vores virksomheder får mere fat på vækstmarkederne. At de prioriterer dem. Hvis de gør det, vil vi også nå målsætningen,” lyder det fra ministeren.

Over Elben efter vand

Udenrigsministeriet ser især en opgave i at hjælpe de mindre og mellemstore virksomheder ud over rampen.

10 pct. af Danmarks virksomheder står for 90 pct. af eksporten. Kun seks pct. af landets virksomheder eksporterer. Og det er især de mindre og mellemstore virksomheder, der er blinde for vækstmarkederne. Disse virksomheder eksporterer især til lande omkring os. Og hele 40 pct. af Danmarks eksport går til nærmarkeder som Tyskland, Sverige, Norge og Polen.

Det er der ifølge Kristian Jensen egentlig intet galt i, men der skal blot ske en øget eksport ud over Europas grænser, hvor væksten, særligt i fremtiden, vil være. Her kan de mere end 100 eksportfremstød som ministeriet arrangerer om året, i samarbejde med private aktører, få stor effekt.

Kristian Jensen er dog godt klart over, at en vækst på én pct. i Tyskland stadig kan betyde ganske meget for danske virksomheder:

”Men når vi taler Tyskland, så er det, som om danske virksomheder ikke tør gå over Elben. En stor del af vores tyske eksport går til området nord for Hamborg. Men den tunge tyske industri ligger i Sydtyskland.”

Det problem tager Kristian Jensen og hans ministerium nu fat på ved bl.a. at opgradere Udenrigsministeriets kontor i München til et generalkonsulat, der især skal hjælpe danske virksomheder i gang i Sydtyskland.

Topmøde i PwC hvor direktører og bestyrelsesmedlemmer udvekslede holdninger og ønsker til, hvordan dansk erhvervsliv vinder kampen på de nye vækstmarkeder. Herunder ses bl.a. Agnete Raaschou-Nielsen (bestyrelsesformand for Brdr. Hartmann og Arkil Holding), Einar Dyrhauge (direktør i Danish-American Business Forum), Flemming Besenbacher (bestyrelsesformand for Carlsberg A/S og Carlsberg Fondet) og Lars Frederiksen (bestyrelsesformand for Matas A/S).

Fasthold produktion i Danmark

Også Lars Frederiksen, bestyrelsesformand for Matas, tidligere adm. direktør i Chr. Hansen og bestyrelsesmedlem i bl.a. Rockwool og Widex, er positiv over for udenrigsministerens satsning på eksport. Han understreger dog, at der er detaljer omkring eksportudvikling, som er mindst lige så vigtige som at øge antallet af varer og tjenester, der sælges til udlandet. Og det er at øge eller blot fastholde produktionen i Danmark. For hvis produktionen flytter ud af landet, så betyder det et fald – eller en lavere stigning – i eksportvæksten.

”Én ting er udviklingen i eksporten, og den er vigtig. Men tidligere regeringer har over tid gjort det vanskeligere at producere i Danmark. Derfor har virksomheder, som jeg kender godt, bl.a. Chr. Hansen og Widex, lagt produktion i udlandet og ude på markederne. Salg af høreapparater fra Widex dukker nu op i Estlands eksportstatistik. Eksporttallene fortæller kun den halve sandhed om danske virksomheders succes ude i verden. Men hvad gør regeringen for at gøre det mere attraktivt at drive virksomhed i Danmark?”, spørger Lars Frederiksen.

I den forbindelse understreger Kristian Jensen i et direkte svar til Lars Frederiksen, at der er flere initiativer på vej, der skal gøre det mere attraktivt at bevare virksomheden i Danmark:

”Vi er klar over, at der er udfordringer herhjemme. Udlandet investerer langt mindre i Danmark, end danske virksomheder investerer i udlandet. Vi har fokus på, hvordan vi kan gøre det mere attraktivt at drive virksomhed i Danmark – blandt andet skattemæssigt. Den danske erhvervsbeskatning er for høj og for indviklet. Jeg har selv som skatteminister været med til at gøre erhvervsbeskatningen indviklet ved at sy mere på lap for lap. Vi vil også se på, hvordan vi kan lette generationsskiftebeskatningen. Senere kommer en beskæftigelsesreform. Vi er klar til at gøre en indsats og søge at skaffe flertal for den.”

Ulrik Federspiel, Executive Vice president i Haldor Topsøe, efterlyser bedre muligheder for at få finansiering til store projekter på vækstmarkederne.

“Vi oplever i disse år, at kapitalstrømmene går fra ’emerging markets’ mod sikker havn i USA og til dels til Europa. Der er store projekter under udvikling i de nye vækstmarkeder, som det kan være svært at få finansieret lige nu. Samtidig savner pensionsopsparerne et bedre afkast. Kan man ikke få IFU (Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, red.) og pensionskasserne til at arbejde endnu bedre sammen om at udvikle fonde, der kan finansiere disse projekter? IFU har haft stor succes og ville være den rette til at udvælge projekterne, mens andre kan administrere investeringen,” lyder det fra Ulrik Federspiel.

Her tør udenrigsministeren ikke love noget, men anerkender udfordringen.

“Hvis jeg kunne, ville jeg selv investere en del af min personlige pensionsopsparing i IFU. IFU har været en succes og præsteret et godt afkast ved at investere i de nye markeder sammen med danske virksomheder. IFU’s vedtægter er sådan, at jeg ikke som person kan investere, men jeg undersøger i øjeblikket, hvilke barrierer der er for, at privat kapital kan spille en endnu større rolle i IFU-regi,” siger Kristian Jensen.

The World in 2050

Læs mere om PwC’s forventninger til verdensøkonomien i 2050.

Download analysen her

Følg PwC

LinkedIn
Twitter
Facebook
Youtube