Væksten er på vej tilbage til Europa

USA oplever i øjeblikket et konjunkturopsving med et vækstniveau på fire procent, mens Europa stadig er ramt af eftervirkningerne fra finanskrisen. Men ifølge Jeppe Christiansen, CEO i Maj Invest, kommer opsvinget, og om et år eller to kan vi se frem til en vækst på to procent i Europa, mens enkelte lande og brancher har potentiale til endnu større vækst.

Da den amerikanske boligboble sprang i 2007 og 2008 og igangsatte en dominoeffekt, som ramte den finansielle sektor så hårdt, at flere amerikanske banker gik konkurs, herunder Lehman Brothers den 15. september 2008, var troen på verdens største økonomi, USA, meget lille. Dollarkursen var i frit fald, og alles øjne var i stedet rettet mod de store vækstlande med Kina i spidsen som den helt store drivkraft for den fremtidige globale vækst.

Seks år senere er situationen forandret, og alles blikke er igen på vej tilbage mod USA:

”Der er et meget klart opsving i gang i USA. Vækstniveauet er lige nu omkring fire procent. Der er simpelthen tale om et pænt, helt traditionelt konjunkturopsving,” indleder Jeppe Christiansen, CEO i Maj Invest.

”Det har trukket lidt ud, før det kom i gang, men til gengæld så er det styrket af, at det er bredt funderet i flere af de store brancher. Boligbyggeriet er på vej frem, og der sker investeringer i industrien og i alt energirelateret. Der har været en pæn udvikling i eksporten, og der er også begyndt at ske lidt på privatforbruget, som jo er den store trækkraft i USA,” uddyber Jeppe Christiansen.

Mens væksten er vendt tilbage til USA, ser situationen anderledes ud i Europa. I foråret så det ellers ud til, at Europa for alvor var ved at rykke sig fri af krisen, men hen over sommeren stagnerede væksten, og i flere af de store økonomier nærmer væksten sig nul. Selv Tyskland synes at være gået i stå med en forventet vækst for 2014 på 1,2 procent.

”Der er en række forhold, som gør, at Europa ikke kan levere samme vækst som USA. Særligt de strukturelle problemer i Europa gør, at europæisk økonomi ikke er så dynamisk og så stærk. Vi har generelt en større velfærdssektor. Samtidig har investeringsaktiviteten været lavere. Vi er heller ikke lige så konkurrencedygtige som amerikanerne, eksempelvis på lønnen,” siger Jeppe Christiansen.

Alligevel forventer han, at opsvinget også kommer til Europa:

”Opsvinget i Europa kommer stille og roligt. Men det kommer ikke til at bringe europæisk vækst op på fire procent. På en god dag – om et år eller to – så kommer den måske op over to procent.”

Jeppe Christiansen peger dog på, at der er flere lande i Østeuropa, som har potentiale til kraftigere vækst, blandt andet inden for produktion, mens et land som Spanien, der har reduceret omkostningsniveauet med omkring 30 procent, også står godt rustet.

Har BRIK lidt et knæk?

Situationen i vækstlandene ser også anderledes ud end for blot få år siden. Emerging markets deler sig overordnet i to grupper. Dem, som tilpasser sig, og dem, som ikke rigtig kan finde ud af det. Flere lande i Syd- og Mellemamerika klarer sig godt, heriblandt Mexico, Chile, Peru og Columbia. I Asien er det blandt andet Indonesien, Filippinerne og Vietnam, hvor der er vækst. Men i andre lande, herunder flere af BRIK-landene, som man tidligere havde store forventninger til, er udviklingen gået i stå:

”Kina vokser fortsat fornuftigt med syv procent. Det er aftagende, men det er stadigvæk godt, og Indien er ved at reformere sig selv under den nye præsident. Men Brasilien er gået lidt i stå, og Rusland har mere eller mindre meldt sig selv ud. Sydafrika har det også svært, og Argentina er tæt på statsbankerot,” siger Jeppe Christiansen.

”Derfor giver det ikke mening at tale om BRIK længere. Men det har egentlig aldrig givet mening, hvis du spørger mig. Det er fire lande, som ikke har noget med hinanden at gøre. Udviklingen i Brasilien, Rusland, Indien og Kina er lige så forskellig som udviklingen i Japan, USA og Europa. Men man kalder det jo ikke JUE-landene. BRIK har været en slags markedsføring, som blev opfundet af Goldman Sachs,” siger Jeppe Christiansen.

Tre globale tendenser

Jeppe Christiansen peger på tre store tendenser, eller megatrends, som spiller en særlig rolle i den globale vækst i øjeblikket.

”Det har været velkendt i mange år, at der sker store demografiske ændringer, særligt i Europa og i Japan, men også i USA, hvor der kommer flere ældre mennesker. Det har meget stor betydning, da antallet af sundhedsydelser, som vi har brug for, stiger. Det er alt fra hospitaler og plejehjem til kørestole, sundhedsydelser og medicin. Hele det område er i langsigtet vækst,” siger Jeppe Christiansen.

Den anden store trend er energisektoren, hvor der sker forskydninger væk fra fossiler over mod vedvarende energi.

”Hvor man for nogle år tilbage troede, at den vedvarende energi først og fremmest ville være vind og biobrændsel, så ser det anderledes ud i dag. Dels tyder meget på, at solenergi får endnu mere betydning, grundet forbedret solcelle- og batteriteknologi, og dels ser det ud som om, at gas kommer til at spille en større rolle i en mellemfase, end man tidligere har troet. Obama har lige vedtaget et program, hvor USA vil udfase kul i løbet af det næste årti og gå over til gas,” siger Jeppe Christiansen.

”Forskydningen fra fossile til ikke-fossile brændstoffer kommer til at omkalfatre hele energisektoren. Noget af det kommer til at ske hurtigere, end vi troede. Der er så store gasforekomster i skifferlagene, som kan udvindes økonomisk, særligt i USA, men også andre steder, hvilket betyder, at gas får en meget stor betydning de næste 10 til 20 år. Og da gaspriserne i Europa og Asien er tre til fire gange højere end i USA, betyder det en enorm styrkelse af den amerikanske konkurrencekraft,” siger Jeppe Christiansen.

Den tredje tendens, som kommer til at få stor betydning, er de geografiske forskydninger i, hvor de store selskaber kommer til at lægge deres produktion i fremtiden. Kinas nærmest dominerende position som det foretrukne produktionssted for de globale virksomheder er under forandring.

”Lønniveauet og omkostningerne ved produktion i Kina stiger konstant, og samtidig begynder arbejdsstyrken i Kina at aftage, grundet deres et-barnspolitik. Den tid, hvor Kina i særklasse var det bedste og billigste sted at producere, er ved at ændre sig. Vi ser, at landene fra ASEAN, herunder Indonesien, Filippinerne, Vietnam og Thailand, i dag kan konkurrere med kineserne og endda er billigere. Også Østeuropa og Mexico er attraktive for de globale virksomheder,” siger Jeppe Christiansen.

For de store danske virksomheder er de stigende produktionsomkostninger i Kina næppe et problem. De har mange års erfaring med outsourcing og vil med tiden starte produktion på de nye attraktive markeder. Der er dog ikke udsigt til, at de vil hive produktionen tilbage til Danmark.

”Jeg ser det som en stor udfordring for Danmark, at vi afindustrialiseres. Gode idéer opstår ofte tæt på produktionen eller kunderne. Kunderne er i forvejen langt væk, hvis man er en stor global virksomhed, og når produktionen også er langt væk, kan det give problemer i den dynamik, der er i udviklingen af nye tiltag og produkter. Det er som sådan ikke et problem for virksomhederne. De tilpasser sig på dygtig vis. Men det er et problem for Danmark. Spørgsmålet er, om den danske økonomi kan holde til det over 25 år,” siger Jeppe Christiansen.

Del på:

Kontakt PwC

Tlf: 3945 3945
E-mail

Tre globale tendenser

  • Flere ældre i Europa, Japan og USA har skabt langsigtet vækst inden for sundhedsydelser.
  • Gas får en midlertidig, men langt større rolle i energisektoren. Solenergi får mere betydning, mens vind og biobrændsel får mindre.
  • Stigende produktionsomkostninger i Kina gør nye lande, særligt fra ASEAN til attraktive produktionssteder.

Kilde: IMF 2014