En international virksomhed i Danmark

Når Danish Crowns vækst ligger uden for landets grænser, handler det om at sikre virksomhedens økonomi. Men det handler også om at bryde en negativ spiral og undgå lukning af flere danske slagterier. Danish Crown er i dag mere international end dansk; alligevel gør man meget for at bevare svineproduktionen i Danmark, men det kan være svært at trænge igennem i en ophedet offentlig debat.

Da kommunikationsdirektør Anne Villemoes og medlemmerne af Danish Crowns ledelse i starten af januar 2014 diskuterede, hvordan den kommende strukturplan i Danish Crown skulle se ud, var målet størst mulig åbenhed. Medarbejdere og interessenter skulle involveres aktivt i at løse virksomhedens udfordringer, og medarbejdere, hvis stillinger blev nedlagt, skulle varsles i så god tid som muligt.

Den 16. januar 2014, syv dage efter mødet, lyste de danske netaviser op med overskifter om, at ”Danish Crown lukker to fabrikker og fyrer 472” og ”Danish Crown-fyringer er en katastrofe.”

Danish Crowns strukturplan var landet i redaktionernes postkasser, og af planen fremgik det, at to fabrikker, beliggende i Faaborg, måtte lukke senest i 2016, mens slagterierne i Rønne og i Skærbæk var i fare for fyringsrunde eller lukning.

De næste seks måneder blev ikke, som Danish Crown havde forventet. Debatten om slagteriet på Bornholm udviklede sig til en meget offentlig og negativ debat med et sideløbende langtrukkent forhandlingsforløb, hvor parterne havde svært ved at finde hinanden. Samtidig var medarbejderne i Faaborg utilfredse med, at der ikke forelå en konkret dato for lukning af fabrikkerne. Det lange varsel skabte større utryghed end ro til at finde nyt job, hvilket ellers var planen.

Når produktion rykkes til udlandet

Produktionen på Danish Crowns udbeningsvirksomhed i Faaborg kan ikke drives rentabelt i Danmark og skal derfor flyttes til udlandet – tættere på de forbrugere, der skal spise produkterne. Til lande, hvor lavere lønomkostninger og rammevilkår kan sikre en mere konkurrencedygtig produktion.

”93 procent af vores omsætning kommer fra andre lande end Danmark, og vi skal afsætte produkterne på verdensmarkedet i konkurrence med produkter fra andre lande. Konkurrenceparameter nummer ét er pris. Vi kan som regel ikke tage en højere pris, blot fordi produktet er fra Danmark. Der er ganske få varer, hvor vi kan tilbyde noget exceptionelt. En væsentlig del af vores omsætning kommer fra bulkvarer, hvilket er en betegnelse for meget af den samme ensartede kvalitet. Når noget har den samme ensartede kvalitet, er der ikke særlig stor prisdifference på det,” forklarer Anne Villemoes.

Danish Crowns fabrik i Faaborg er den sidste egentlige udbeningsvirksomhed i Danmark. Størstedelen af den produktion, der sker efter selve slagtningen, er i dag allerede rykket til udlandet. Eksempelvis dansk bacon, som skæres i Tyskland eller i England – afhængigt af, hvor det skal afsættes.

”Spørgsmålet i forhold til at spare omkostninger er, hvor langt ned i værdikæden vi skal i Danmark. Hvor stor en del af processen skal vi beholde i Danmark, når det er meget dyrere. Med den seneste effektivisering har vi stort set rykket al den produktion til udlandet, der giver mening. Vi er flere gange fejlagtigt blevet beskyldt for at køre svin til Tyskland for at få dem slagtet dér. Det gør vi ikke. Vi slagter polske svin i Polen, engelske svin i England, tyske svin i Tyskland og danske svin i Danmark,” siger Anne Villemoes.

Faldende svineproduktion

De seneste ti år har Danish Crown lukket knap 30 afdelinger i Danmark. De første fem år handlede det om at rationalisere og tilpasse produktionen. Mange mindre slagterier blev lukket til fordel for større og mere moderne slagterier, blandt andet med åbningen af ét af verdens mest moderne slagterier i Horsens, der kan slagte 110.000 svin om ugen. Sideløbende blev en del af forædlingsproduktionen, hovedsageligt under datterselskabet Tulip, rykket til udlandet. Men de seneste fem år har årsagen til lukninger været en anden.

”Vi så for første gang et fald i antallet af slagtesvin, hvilket betød, at vi måtte lukke arbejdspladser. Det skifte var psykologisk voldsomt for alle parter i koncernen, ikke mindst de medarbejdere der mistede deres job,” forklarer Anne Villemoes.

22 millioner svin blev i 2013 slagtet på Danish Crowns slagterier. 15 millioner af dem blev slagtet i Danmark. For bare fem år siden slagtede Danish Crown omkring 20 millioner svin i Danmark. Den danske andel svinder ind med tre til fire procent om året. Der er simpelthen færre, der ønsker at være svineavlere i Danmark.

”Dårligere rammevilkår og højere produktionsomkostninger – både hos landmanden og i industrien – betyder, at afregningen i Danmark skal være højere end i andre lande, hvis det skal være interessant at være slagtesvineproducent i Danmark. Det betyder, at færre landmænd ønsker at være svineavlere, og at der bliver produceret færre grise, hvilket igen gør det dyrere at producere, da der er en række funktioner på et slagteri, der ikke bortfalder, blot fordi der kommer færre grise ind. Derfor har vi været nødt til at lukke flere slagterier,” siger Anne Villemoes.

Dansk eller international?

For det danske erhvervsliv er det en truende udvikling, og for de mange slagterimedarbejdere er situationen kritisk, da det skaber fyringsrunder og utryghed om jobsituationen for dem, der stadig har et arbejde. Hvis der ikke bliver produceret tilstrækkeligt med slagtesvin i Danmark, vil selv de større og mere moderne slagterier på længere sigt også være i risiko for at lukke.

For Danish Crown er udviklingen mere en udfordring end en katastrofe. I takt med den faldende produktion i Danmark, øger koncernen sine aktiviteter i udlandet. Faktisk har koncernen haft en gennemsnitlig årlig vækst på 9,6 procent siden 2010, og den præsterede et årsresultat på 1,6 milliarder kroner i 2013. Heraf udloddes mere end 1 milliard kroner som restbetaling til ejerne.

”Vi er en international koncern i dag, men vores navn og vores placering i Randers kan godt forlede folk til at tro, at vi er et dansk selskab, der handler lidt i udlandet. Men det er ikke situationen. To tredjedele af vores medarbejdere er uden for landets grænser. Vi har kontorer i 100 lande og massiv produktion i fem lande ud over Danmark,” forklarer Anne Villemoes.

Som de fleste andre virksomheder er Danish Crowns altoverskyggende ansvar at sikre ejernes værdier. I Danish Crown er ejerne, de danske landmænd, samtidig råvareleverandører.

”Mange mener, at vi har et ansvar over for det danske samfund, men hvem skal finansiere det samfundsansvar? Vi er et andelsselskab, der ejer et aktieselskab. Vi har ikke en kiste med penge nede i kælderen. Når vi har et overskud på 1,6 milliarder kroner, er det landmændenes penge, der bliver udbetalt til landmændene. Desuden har vi, ligesom alle andre danske virksomheder, et ansvar for at konsolidere en anelse mere end tidligere for at bevare kreditværdigheden,” siger Anne Villemoes.

Underskuddet på Bornholm

Alligevel er der i virksomheden en stærk vilje til at redde så mange danske arbejdspladser som muligt. I strukturplanen fra januar var det ikke besluttet, at slagteriet på Bornholm skulle lukke, men at der skulle findes en løsning på en meget uholdbar situation.

”Vi ville gerne finde en løsning, hvor vi kunne beholde slagteriet på Bornholm, men det koster en halv million om ugen at holde det kørende. Vi kan ikke pålægge de landmænd, der i forvejen ikke tjener penge, ekstra byrder, for så holder endnu flere op med at producere slagtesvin,” siger Anne Villemoes.

Efter flere måneders intense forhandlinger lykkedes det parterne at finde en løsning, hvor slagteriet på Bornholm kunne få lov til at køre videre. Der blev fra statslig side afsat midler til medfinansiering, ligesom det blev gjort muligt at oprette medarbejderinvesteringsselskaber.

”Det, at Bornholm har været en diskussion i det offentlige rum igennem næsten seks måneder, har gjort det vanskeligt for os at navigere. Vi må også sige, at den form for åbenhed, som vi lagde for dagen, har skabt større udfordringer end forventet. Alligevel tror vi på, at den åbenhed, vi havde med vores strukturplan, var fornuftig, og vi er rigtig glade for de løsninger, som vi er kommet frem til, selvom det var en hård omgang at nå dertil,” siger Anne Villemoes.

Del på:

Kontakt PwC for at høre mere om strategisk arbejde i internationale virksomheder

Tlf: 3945 3945
E-mail

De største udfordringer

  • Dårlige rammevilkår og højere produktionsomkostninger gør det svært at holde produktionen i Danmark.
  • Faldende svineproduktion i Danmark er i dag den væsentligste årsag til, at slagterier er lukningstruede.

Niche eller masse?

Selvom nicheproduktion er interessant, er det ikke tilstrækkeligt til at redde nedgangen i dansk svineproduktion. Økologi, kvalitet og bæredygtighed fylder meget i spalterne i aviser og livsstilsmagasiner. Men den offentlige debat afspejler ikke den virkelighed, som Danish Crown oplever, når danskerne vælger kød fra køledisken:

  • Langt størstedelen af danskerne vægter prisen, som det vigtigste parameter, når de køber svinekød.
  • Nicheområder som friland og økologiske grise er i vækst, men de udgør fortsat en meget lille del af den samlede produktion.
  • Vær åben for input og forslag til forbedringer – men lad der ikke opstå tvivl om planerne.
  • Frilandsgrise omsatte sidste år for næsten 600 millioner kroner. Danish Crowns samlede omsætning var på 60 milliarder kroner.