Vi skal op af skyttegravene

Topledere i private og offentlige virksomheder skal droppe berøringsangsten og række ud efter hinanden, så de sammen kan løfte fremtidens vigtige samfundsopgaver. Sådan lyder opfordringen fra Jesper Lok, der for to år siden skiftede en lederstilling i Mærsk ud med topposten i DSB.

Tidligere stod han i spidsen for en stor privat virksomhed, hvor den altoverskyggende opgave lød på at sikre bundlinjen. Nu er han chef for en endnu større offentlig virksomhed. Begge steder skal der tjenes penge. Men i DSB skal det ske i samklang med en række andre mål. Og med baggrund i sine erfaringer fra begge verdener har han klare meninger om, hvordan den balance opnås.

Navnet er Jesper Lok, administrerende direktør for DSB. Og her i spændingsfeltet mellem en privat og en offentlig virksomhed står det ham klart, at business-as-usual ikke holder længere, hvis vi vil give det velfærdssamfund, vi kender i dag, i arv til vores børn.

”Vi skal træde nye veje. Og helt centralt i den proces er samarbejdet mellem private og offentlige virksomheder. Vi har behov for gensidig forståelse, så vi kan løfte en række af de vanskelige samfundsopgaver, vi står overfor. Uanset vi taler om trængsel, sundhed, klima eller andet, så løftes opgaverne bedst i tæt samarbejde. Det kræver et nyt mindset. Og jeg kan godt være bekymret for, at private og offentlige ledere sidder i hver sin skyttegrav og bruger tiden på at overbevise sig selv om, at de er de bedst egnede snarere end på at forstå og anerkende hinandens styrker og udfordringer. Det er drønærgerligt. For min oplevelse er, at langt hovedparten af det at drive virksomhed er ens, uanset ejerskab. Men der er forskelle, og i mange tilfælde er der gode grunde til dem. Hvis der var en større forståelse for det, ville det være meget lettere for de offentlige og de private at interagere,” mener Jesper Lok.

Danmark kunne lære af lande, hvor der er tradition for, at erhvervsledere går ind i offentlige og politisk administrative stillinger – og hvor der derfor er en langt mere udbredt udveksling af erfaringer.

”Herhjemme er det ofte sådan, at man enten gør karriere i det politiske, i det offentlige eller i det private. Vi har meget lidt interaktion. Og spørgsmålet er, om vi efterhånden ikke har drevet det helt derud, hvor man kan tale om berøringsangst. Det er, som om man er bange for at blive belastet af indsigt, fordi ”uha, jeg skal ses som uafhængig”. Og dette uafhængighedsønske er så stærkt, at man afholder sig fra at klare de fælles udfordringer. Er der nogen let løsning på det? Det tror jeg ikke. Er det vigtigt? Ja, absolut,” siger Jesper Lok.

Mere udveksling

For at komme af med berøringsangsten skal de private og offentlige virksomheder først og fremmest indse formålet med at udveksle medarbejdere.

Dernæst skal der flere private erhvervsledere ind i offentlige selskaber, ligesom de offentlige, indsigtsfulde medarbejdere skal med ind i rådgivende roller og bestyrelsessammenhænge i det private.

”Sådan en udveksling er helt afgørende for, at vi får skabt større respekt om de opgaver, der skal løses. Set fra min stol vil vi kunne udrette en masse sammen, når vi har fået lært hinanden alt det gode, der er at hente i hvert vores univers.”

Og Jesper Lok ved, at der er masser at hente, efter at han for to år siden skiftede fra en karriere i A.P. Møller-Mærsk til en af de sværeste offentlige lederposter.

”Der er ingen tvivl om, at jeg i min nuværende stol har fået en langt større respekt og forståelse for de udfordringer, der ligger i de store samfundsopgaver – og i det politiske arbejde. Det er langtfra lette opgaver, men derimod nogle med indbyggede dilemmaer, som kan være overordentlig vanskelige at få til at gå op, både på den korte og den lange bane. For mig har det stor værdi at få muligheden for at opleve og fornemme det. Og det har givet mig et langt mere nuanceret billede af, hvordan man kan tage ting fra de forskellige universer, kombinere dem og få et stærkt resultat,” siger direktøren.

Han kan notere sig et stærkt resultat ved at have nået 80 procent af målet om i perioden 2012-14 at forbedre DSB’s økonomi med en milliard kroner og blandt andet at sige farvel til 1.000 medarbejdere. Hvad Jesper Lok har taget med sig fra det private, er evnen til at drive en forretning effektivt. Og netop på dette felt er der efter hans mening rigtig meget at komme efter for de offentlige virksomheder.

”Som jeg ser det, er driften af en offentlig og en privat virksomhed den samme 80 procent ad vejen. I de sidste 20 procent kan der imidlertid let ’gemme’ sig et par bundlinjer. Og derfor er den del afgørende at forstå,” siger han og peger på to centrale forskelle: Dels er der noget, som de private er dygtigere til. Dels er der noget, som de private er befriede for.

Private har større forståelse for værdiskabelse, for økonomi- og risikostyring og personaleledelse.

”Private er bedre til at vurdere, hvor værdierne skabes og hvilke opgaver, det er afgørende for virksomheden selv at udføre. I det offentlige oplever jeg, at der har været en forkærlighed for at påtage sig næsten hele værdikæden. Man har ikke tilstrækkelig forståelse af, at der kunne ligge værdi i at få andre til at udføre de opgaver, der ligger uden for kernekompetencerne. Hos os i DSB handler det ikke mindst om at koncentrere os om at få togene til at køre til tiden. Det er et af de vigtigste værdihåndtag. Det er essentielt ikke alene for kunderne, men også for at vi kan lave en forretning ud af DSB,” siger Jesper Lok og peger på, at det de seneste to år er lykkedes for DSB at køre mere præcist, samtidig med, at der er kommet overskud på bundlinjen.

Bedre økonomiforståelse

Det kan altså lade sig gøre. Og når DSB ikke har leveret resultaterne før, har det ikke kun været manglende fokus på værdiskabelse, men også utilstrækkelig økonomi- og risikostyring.

”I det offentlige kan man ikke i samme grad som i det private vælge de mindre attraktive opgaver fra. Derfor er der opstået en opfattelse af, at det ikke kan betale sig at bruge tid på meget detaljeret økonomistyring. Opgaverne skal udføres lige meget hvad, bare man holder sig inden for budgettet. Men uden en detaljeret forståelse af økonomien, er det svært at risikostyre. Og samtidig bliver det for let for andre at plukke de attraktive dele, med det resultat, at man selv sidder tilbage med det vanskelige, som ikke altid er særlig taknemmeligt at beskæftige sig med. Jeg tror ikke, at private ledere anerkender, hvor stor en forretningsmæssig luksus det er at kunne vælge fra,” påpeger han.

Et skarpt scenelys

Den anden del af de 20 procent er det, som private ’er så heldige at være befriet for’, som Jesper Lok siger.

”Det er først gået op for mig i denne stol, hvor store udfordringer offentlige virksomheder har på grund af den forvaltningsramme, de er underlagt, og det scenelys, de færdes i. Jeg kunne komme i tanker om større fejl begået i private virksomheder, som ikke får samme omtale som relativt beskedne fejl i offentlige virksomheder. Sådan et lys er vanskeligt at drive forretning i. Det skaber en nulfejlskultur, hvor medarbejdere er mere bekymrede for, om noget går galt, end de er fokuserede på at få noget til at gå bedre. Hvis man vil fremad, laves der fejl fra tid til anden. Man skal gøre alt for at undgå dem, men man må ikke være bange for at se dem i øjnene. Jeg er forretningsmæssigt vokset op med et fokus på forbedring og fremdrift og en anerkendelse af at ”The first loss is the cheapest”. Den tilgang er ikke naturlig i en virksomhed med en nulfejlskultur.”

Et udfordrende ejerskab

En anden forskel på offentlige og private virksomheder er det politiske ejerskab.

”Det er svært, fordi man det ene øjeblik har en ejer, der vil virksomheden, og det næste har en, der helst så den skåret i småstykker. Det er godt med en kritisk og krævende ejer, men også afgørende for en virksomhed, at man har en ejer, der i bund og grund ønsker, at den lykkes og arbejder for det. Det er der bare ikke så meget at gøre ved. Det, vi derimod kan gøre noget ved, er at insistere på at køre DSB som en forretning. Nu bygger vi en konkurrencedygtig dansk jernbanevirksomhed. Så er det op til ejerne, om de vil bruge den til noget, lukke den eller sælge den.”

Af samme grund har topchefen ingen mening om en eventuel privatisering af DSB. Men helt generelt mener han, at det vigtigste er at have en overordnet plan og holde sig til den. Det er også, hvad DSB har behov for, siger han. Altså en langsigtet plan for, hvad man vil med virksomheden. Så den, håber han, bliver en realitet ved de politiske forhandlinger, der snart skydes i gang:

”Vi har den opfattelse, at konkurrence er sundt, så længe betingelserne for effektiv konkurrence er til stede.”

I forhold til mange andre brancher halter jernbanen dog, ifølge Jesper Lok, noget bagefter. ”Der er desværre ikke standarder for tog, som derfor i alt for høj grad er bygget til nationale krav.”

”Og konkurrencen foregår i dag reelt mellem statskasser. Som vi ser det, er det derfor afgørende for en stat at have kontrol ikke bare med sine stationer, men også med togsættene. Har man det, kan man også med en helt anden risikoprofil sætte opgaven med at køre togene i udbud,” lyder det fra DSB topchefen.

Stor fremtid for det kollektive

Selv om Jesper Lok allerede er godt i gang med at få DSB til at køre som en forretning, er der lang vej til målet.

”Der er ingen tvivl om, at DSB er en virksomhed, hvor man med fordel kan bringe nogle af de discipliner i spil, som private virksomheder er gode til. DSB havde jo i mange årtier været drevet lidt som et departement. Jeg satte som en betingelse, at opgaven, jeg påtog mig, var at drive virksomheden som en forretning, sådan som loven faktisk også siger. Jeg vidste, det ville blive vanskeligt, men jeg synes jo heller ikke, at det kan være rigtigt, at vi ikke har en velfungerende dansk jernbanevirksomhed. Jeg ser en stor fremtid for den kollektive trafik. Men det forudsætter, at den drives så effektivt som muligt. Og det er den opgave, jeg har påtaget mig at være en del af i DSB,” siger direktøren og tilføjer, at hans primære ønsker til jobbet var, at det skulle være en stor udfordring og involvere mange nye interessenter:

”Og det har leveret på begge fronter. Jeg har fået præcis, hvad jeg bad om.”

Del på:

Jesper Loks budskaber

  • Der er behov for større gensidig forståelse mellem det offentlige og private virksomheder, hvis velfærden skal bevares.
  • Berøringsangst mellem det politiske miljø, de offentlige og de private virksomheder forhindrer fælles løsninger på fælles udfordringer.
  • Der er opgaver, som skal klares, uanset at det ikke giver et fornuftigt afkast.