En global vandring mod vækst

En massiv vandring fra land mod by skaber dag for dag en nærmest ufattelig vækst i middelklassen i Asien og Afrika. Den voldsomme udvikling åbner enorme muligheder for danske virksomheder. CXO Magasinet har talt med ingeniørvirksomheden Niras om at operere i Afrika.

Glimtene fra de driftige dage i 1930’erne, hvor New Yorks højhuse blev opført med frygtløse arbejdere, der spiser madpakke side om side med skyerne, vidner stadig om den økonomiske opblomstring. Det var de vestlige mastodontbyer, der legemliggjorde vækst og velstand. Men den ikoniske status fordufter i disse år. For selv om den amerikanske økonomi er i bedring, modsvarer det på ingen måde den kolossale vandring, der foregår i Afrika og Asien. En vandring fra landet og ind i storbyerne, der med mobildækning, jobmuligheder og håbet om en rig fremtid suger mennesker i millionvis til sig.

Nigerias største by, Lagos, er lige nu verdens 25. største by, men på blot syv år vil den stryge i top ti over verdens største byer. London og Paris, for den sags skyld New York, falder pladser tilbage.

Drømmen om et bedre liv får landsbyboere og deres familier til at drage mod Afrikas storbyer. Med ingen eller få midler på lommen hopper folk på bussen og drager mod de magnetiske gigantbyer. Busturen fragter også flere mennesker ind i tilværelsen som forbrugere og medlemmer af en hastigt voksende global middelklasse.

I 2009 var hele verdens middelklasse på godt to milliarder mennesker, og langt de fleste boede i Nordamerika og Europa. I 2030 vil middelklassen være fordoblet og vokset til fem milliarder mennesker. Og mens Europa og Nordamerikas middelklasse kun vokser ganske langsomt, så sker det med eksplosionsagtig hast i Asien, Latinamerika og Afrika.

Med udviklingen følger højere indtægter, større forbrug og højere krav til infrastruktur og velfærd. Den pengestærke del af befolkningen vokser og sætter sine spor.

Et af de helt indlysende områder, hvor investeringsniveauet i de nye vækstlande vil mangedobles i de kommende år, er inden for infrastruktur. Når millioner og atter millioner asiatere og afrikanere flytter til byen, lægger de samtidig et enormt pres på infrastrukturen i de nye byområder. Der skal gøres svimlende investeringer blot for at få hverdagen til at fungere. Niras er en af de danske virksomheder, der har fulgt udviklingen i Afrika.

Ligesom andre rådgivende ingeniører har virksomheden været i Afrika i en årrække. Ud af deres samlede nettoomsætning på 1,2 milliarder kroner kommer 22 procent fra kontinentet.

Det store aktiv har været udviklingsprojekter for donorer som Danida eller Verdensbanken. Men en årlig vækst på 4,5 procent i det afrikanske BNP og udsigten til, at den fortsætter, gør, at Niras nu venter markant vækst inden for de privat finansierede opgaver. Allerede nu har virksomheden opgaver inden for havnebyggerier i Vestafrikanske lande som Nigeria, Sierra Leone, Ghana, Liberia og Elfenbenskysten.

Derudover skal Niras kortlægge infrastrukturen for et mineselskab i Guinea, der skal have transporteret jernmalm ud til Liberias kyst for at udskibe malmen. Det vidner om, at Afrika ikke længere bare er en fattig verdensdel, mener international markedsdirektør hos Niras Claus Jørgensen.

”Vi ser det største vækstpotentiale ud over BRIK-landene primært i Afrika,” fastslår Claus Jørgensen.

Optimisme uden sats

De danske topledere er de mest vækstoptimistiske i Europa, fremgår det af PwC’s Global CEO Survey. Alligevel tøver virksomhederne med at satse på et marked som det afrikanske. Over halvdelen af virksomhederne regner med at vokse på deres eksisterende markeder. Kun knap hver tredje virksomhed regner med at fange væksten gennem udvikling af nye supersællerter eller nye eksporteventyr.

Hos Niras og Claus Jørgensen spirer optimismen også. Men danskerne er ikke de eneste, der har set det store potentiale i de voksende økonomier. Der er kamp om ordrerne, og konkurrencen er taget til i Afrika. Britiske, amerikanske og kinesiske selskaber kæmper med milliarder af dollars i ryggen for at vinde slaget om Afrika. I denne intense kamp om hver enkelt opgave er selv de største danske virksomheder miniputter. Og som enhver lille dreng i skolegården ved: Hvis det kniber med musklerne, så gælder det om at være klogere end de andre. I den ånd inviterer Claus Jørgensen andre danske virksomheder med ambitioner i Afrika til at arbejde sammen.

”Vi har rigtigt meget at tilbyde hinanden. Når vi ser på de virksomheder, vi er oppe imod, vil alliancer og netværk kunne øge chancen for at lykkes i Afrika,” siger han.

Der er masser af alliancer at gøre for danske virksomheder. Og Claus Jørgensen og Niras vil gerne indgå partnerskaber med andre danske aktører. Det kunne meget vel være på hospitalsområdet. Med en voksende afrikansk middelklasse følger stigende krav til en moderne hospitalssektor. Og ligesom det er sket i den vestlige verden, medfører den forbedrede levestandard, at flere afrikanere har råd til at købe behandling på mindre privathospitaler, forklarer Claus Jørgensen.

”I Danmark er vi rigtigt gode til at lave hospitaler og laboratorier. Vi skal nok ikke gøre os nogen forhåbninger om at lave et stort hospital i Nairobi, men vi kan godt forestille os, at de har behov for mindre privathospitaler, fordi folk selv er i stand til at betale,” siger han og peger på et tænkt samarbejde med eksempelvis Falck, hvor Niras bygger klinikken, og Falck driver den.

”Det giver rigtigt god mening at tænke i samarbejder, og i hvordan forskellige aktører kan tilbyde hinanden noget. Det stiller virksomhederne stærkere,” siger Claus Jørgensen.

Nye forretningsområder

Ud over at urbaniseringen løfter mange ind i middelklassen og åbner for nye forretningsområder eller salg af forbrugsgoder, puster den også liv i massive investeringer. I de store byer er der et nærmest uudtømmeligt behov for at bekæmpe bilkøer, der vil få selv københavnere til at spærre øjnene op. Ligesom at de nye storbyer skal forsynes med hospitaler, helt basal infrastruktur og mobildækning for uantagelige summer.

Udviklingen giver drømme om gode forretninger specielt hos udbydere af teknologisk isenkram. Aktører i teleindustrien og udbydere af trådløs teknologi og tjenester vurderer, at Afrika kan kaste gode forretninger af sig, fordi den unge befolkning stadig bevæger sig fra mobiltelefoner til udstyr, der har adgang til internettet.

New Delhi større end New Zealand

I Asiens suveræne vækstmotor Kina har vandringen fra land til by været i gang i årevis. Den kinesiske regering har netop hjulpet vandringen fra land til by på vej ved at bygge hospitaler, øge mobildækningen og styrke infrastrukturen.

Målet er at føre 250 millioner flere kinesere ind i storbyerne i løbet af de næste 12-15 år. Allerede i 2020 vil et land som Kina ifølge DI have 400 millioner byboere med et årligt rådighedsbeløb på mellem 96.000 og 206.000 kroner.

Urbaniseringen åbner med andre ord for helt nye markeder for danske virksomheder. Byområder vil have BNP’er på størrelse med hele lande. Eksempelvis vil den indiske storby New Dehli i 2020 have et lige så stort BNP som New Zealands. Og hastigt voksende Istanbul vil stå med et BNP på størrelse med Østrigs.

Ifølge manden bag et af de brands, der har spredt sig til næsten alle klodens lande, Muhtar Kent, topchef i The Coca Cola Company, betyder det hurtigere økonomiske vækstskifte til lande i Afrika, tværs gennem Asien og i Latinamerika, ”at virksomheder, der sælger forbrugsgoder, skal omstille sig med de rigtige produkter i de rigtige butikker til den rigtige pris på det rigtige tidspunkt for at møde behovet hos de nye forbrugere.”

Del på:

Sådan ser Niras på vækst:

  • Niras vurderer, at Afrika er det marked, der vokser mest ud over BRIK-landene.
  • Urbaniseringen i Afrika medfører øgede investeringer i telekommunikation, infrastruktur og sundhed.
  • Niras forventer flere strategiske alliancer og joint ventures på udviklingsmarkederne.

World GDP growth is coming down, but I think there’s a lot of opportunity. I look at Asia and I see the fundamental need of people wanting to improve their quality of life and I see that incredible population coming into the world. So, I remain positive.

David Thodey, CEO, Telstra, Australia

Virksomheden

Niras er Danmarks tredjestørste rådgivende ingeniørvirksomhed og har en årlig omsætning på 1,2 milliarder kroner. 27 procent af aktierne er ejet af ledere og medarbejdere, mens resten ejes af Niras-fonden. Fondens hovedformål er at fremme selskabets trivsel, både i forhold til økonomi og personaleforhold.

Nye markeder

63 af de 199 millioner kroner, som Danida i 2013 brugte på udviklingskontrakter, blev indgået med Niras, hvilket gør Niras til Danidas største samarbejdspartner. Omsætningen kommer fra en lang række projekter, men økonomisk vejer Vestafrika tungt med store kontrakter i blandt andet Burkina Faso. Bistandsrådgivning er et voksende forretningsområde for Niras, og den samlede 2013-omsætning på 260 millioner kroner er en fordobling på bare fem år.

Kilde: Niras