Bank på dagligvare-hylderne

Virksomheder oplever, at deres kerneforretning bliver lagt under pres på grund af nye teknologier. Nye og potentielt alvorlige konkurrenter opstår pludseligt, fordi de udnytter nye teknologier til at udfordre og på sigt endda overflødiggøre eksisterende teknologier. Topledere over hele verden har maksimalt fokus på teknologi og ”Breakthrough Innovation”. CXO Magasinet har talt med bestyrelsesformand hos Coop Lasse Bolander.

Virksomheder i hele verden jagter gennembrud inden for nye forretningsområder. Coop kombinerede dagligvarer med bank som de første i Danmark. Håbet er trofaste kunder, der ordner bank, post og indkøb i Coops butikker.

Markedet for dagligvarer er ikke just kendt for gennembrud inden for nye forretningsmodeller eller banebrydende innovation. Der er heller ikke den store vækst. Folk køber ind, som de altid har gjort. Hverken mere eller mindre.

Håndtaget, dagligvarekæderne kan rokke lidt ved for at øge omsætningen, er at have de rette produkter på hylden i et bredt udvalg af butikker – fra high end til low cost.

Og sådan har det også været for Coop, der har været repræsenteret i begge ender af skalaen med kæder som Irma og Fakta.

1,4 millioner danskere ejer Coop. De forventer noget af kæden, og gennem årene har Coop spurgt medlemmerne, hvad de ønsker sig. Først var sunde varer øverst på dosmersedlen, så var det at købe økologisk. Dertil kom så energi og brændstof – et område, Coop trådte ind på gennem deres andel i energiselskabet OK, der har de fleste af sine tankstationer ved Coops butikker. Så Coop skulle lede et andet sted efter deres ”game changer”.

Loyalitetseffekt

Når dagligvarer og energi er streget af listen over medlemmernes ønsker, er de næste to ønsker rejser og finansielle ydelser.

Ifølge bestyrelsesformand Lasse Bolander for Coop går virksomheden nok ikke ind i rejsemarkedet. Til gengæld var det tydeligt for ham, at det ville give mening at oprette en bank. Det skal være med til at øge butikkernes relevans for kunderne. Banken kan skabe trofaste kunder, lyder det.

”Hvis du kan ordne din bankforretning og gå på posthuset i én af vores butikker, er chancen for, at du også lige køber en liter mælk og et par hakkedrenge ret stor. Vi regner så at sige også med at se en afsmittende effekt af banken andre steder i virksomheden,” siger Lasse Bolander.

Loyalitetseffekten vil ifølge Lasse Bolander slå særligt igennem i danske lokalsamfund, hvor den lokale brugs ofte er det sidste bolværk mod bydød ved fraflytning.

Ved at samle flere funktioner blandt andet med bank i butikkerne i de mindre samfund, stiger lysten til at handle der også. Logikken er simpel: lukker den lokale brugs, er det ikke bare en butik, der lukker. Det er også et posthus, forsamlingshus og nu altså også en bank.

”Det, håber vi, kan være et opråb, som øger lysten til at handle ind lokalt,” siger Lasse Bolander.

Ny tanke i Danmark

Tanken om en dagligvarekæde med en bank er ikke helt ukendt. I Storbritannien har verdens 4. største dagligvarekoncern Tesco gjort det. Også svenske ICA har stiftet en bank. Og i andre brancher lokker finansielle ydelser også. Eksempelvis har kaffegiganten Starbucks flere milliarder kroner i indlån på deres ”loyalitetskort”. Ligesom også selveste Google med deres ”Wallet” har gjort indtog i bankverdenen.

Coops bankmanøvre er helt ny i Danmark. Det skyldes, at bankerne har et fintmasket net af filialer på tværs af landet.

Coop Bank er et eksempel på et af de områder, som de smarteste topledere globalt vægter som aldrig før. Den såkaldte ”Breakthrough Innovation” eller ”Game Changing Innovation”. Som sådan findes der ingen traditionel bank i Coop-butikkerne, men derimod en platform på internettet, hvor bankforretningen er. Rådgivningen sker telefonisk. Ambitionen for Coop Bank er, at 20 procent af Coopmedlemmerne skal være kunder i banken i løbet af en tiårig periode. Lige nu har banken omkring 25.000 kunder. Når Lasse Bolander tror på, at ambitionen kan indfries, skyldes det Coops markedsføringsapparat og et lavt omkostningsniveau.

Med fem millioner kunder i selskabets butikker og 2,5 million tilbudsaviser kan Coop få meget stor opmærksomhed kvit og frit. Læg dertil mailadresserne på 800.000 medlemmer.

Samtidig er tavlen ren omkostningsmæssigt, påpeger Lasse Bolander. Banken kan eksempelvis starte op med nye it-systemer og holde omkostningerne nede fra starten. Det skal være med til at styrke lønsomheden i forretningen.

”Hvis ikke vi havde de omkostningsfordele, ville vi jo ikke kunne tage konkurrencen op med de store etablerede banker,” siger Lasse Bolander.

Processen med at vinde kunderne over er da også gået langsommere end først antaget. Det tager nemlig tid at overbevise danskerne, om at de skal skifte bank.

”Produktet er godt og priserne rigtige, men folk skal skubbes lidt mere, end vi havde håbet på,” siger han.

Del på:

Derfor starter Coop en bank

  • Coops kunder efterspørger finansielle ydelser. Derfor har man startet Coop Bank.
  • Banken skal øge loyaliteten hos kunderne. Særligt i danske lokalsamfund.
  • 20 procent af Coops medlemmer skal være kunder i banken. Lige nu har banken omkring 25.000 kunder.

Technology is an all-pervasive megatrend. So that is going to impact banking and revolutionise it.

Chanda Kochhar, MD & CEO, ICICI Bank, India

Ny bank på to måneder

Den 20. april 2013 besluttede Coops øverste myndighed Landsrådet, at Coop skulle etablere en bank. Den 6. maj gav Finanstilsynet tilladelsen. Og 12. juni 2013 åbnede Coop sin nye bank Coop Bank, som primært henvender sig til privatkunder, som er medlemmer af Coop.

Strategi

Bankens strategi er at funde udlån med indlån. Det skal ske ved, at banken har en konkurrencedygtig pris på højrenteprodukter og aktivt styrer markedsføringen af disse i forhold til bankens behov for funding. Banken forventer stærk vækst i udlån og forventer ligeledes at øge optagelsen af højrenteindlån.

Forretningsmodel

Coop Bank opererer med lav risiko og høje vækstforventninger. Bankens solvensbehov er opgjort til 46 procent, svarende til en nødvendig kapital på 81,1 millioner kroner.

Kilde: Coop Bank